Leder

Volodimir Zelenskij er vist ukrainsk for ’dræn sumpen’

Ukraines valg af Zelenskij til ny præsident er på én gang glædeligt og dybt bekymrende. På overfladen skete det fredeligt og demokratisk, men der manglede den for demokratiet afgørende politiske debat, der skulle vise, hvad han faktisk vil med magten
Valget af Volodimir Zelenskij er både glædeligt og dybt foruroligende, da Zelenskij under hele valgkampen har undgået interviews og politiske debatter, der kunne afsløre, at han ikke har en politisk plan. 

Valget af Volodimir Zelenskij er både glædeligt og dybt foruroligende, da Zelenskij under hele valgkampen har undgået interviews og politiske debatter, der kunne afsløre, at han ikke har en politisk plan. 

Sergei Supinsky

25. april 2019

I gamle dage kunne man i Ukraine stemme ’imod alle’. Søndag lykkedes det komikeren Volodimir Zelenskij at gøre sig selv til dén stemme, og hans overvældende sejr med 73,2 pct. af stemmerne vidner mere end noget andet om, hvor trætte ukrainerne er af hele den politiske elite.

Valget er på den ene side glædeligt: det skete fredeligt og demokratisk og aflivede myten om et splittet Ukraine. For fra øst til vest havde de fået nok af den afgående præsident Petro Porosjenko. På den anden side er det dybt foruroligende, at Zelenskij nu er kommet til magten uden at fortælle, hvad han vil med den.

Zelenskij har i sin valgkamp turneret med en slags standupshow, hvor han ifølge The Guardian jokede med, at Porosjenkos primære motiv til at søge en ny præsidentperiode var at undgå en periode bag tremmer.

 

Få overblik og analyser af vor tids største og vigtigste begivenheder.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Gert Romme
Gert Romme anbefalede denne artikel

Kommentarer

Har Information ikke tidligere skrevet om, at den nyvalgte var i lommen på en anden oligark? Hvilket bekræfter tesen om, at Ukraine ikke et egentligt demokrati, men en form for 'oligarkisk pluralisme.'

Niels Duus Nielsen

Steen Sohn, jeg husker ikke, at Information har skrevet om Zelenskijs forbindelse til Kolomoiskij, men jeg ved at rt.com har. Så det er helt sikkert en oplysning, russerne ønsker, at vi alle skal have, da Kolomoiskij er en af de mere russerfjendtlige oligarker. Jeg ser ingen grund til at betvivle rt.com's oplysninger i denne sag, men undrer mig - som altid - over at der ikke bliver gravet dybere af den danske journaliststand.

Hvad Zelenskilj agter at gøre indenrigspolitisk er da interessant, men ikke særlig relevant for os danskere - hvordan ukrainerne vil køre deres land rager ikke os. Derimod, hvordan Zelenskij agter at tackle situationen i Østukraine og på Krim er meget mere interessant og relevant, så længe vi stadig er medlemmer af et NATO, som stadig taler om at støtte Ukraines kamp for "selvstændighed", på trods af at, NATO principielt ikke optager lande, der er i krig, hverken med andre lande eller med sig selv.

Ukrainerne hat vist, at de vil stemme på hvemsomhelst, bare det ikke er Poroshenko. Nu får vi se, om Kolomoiskij blot er en ny Poroskenko, eller om Zelenskij, hvis løn i mange år er blevet betalt af Kolomiuskujs mediekoncerne, er stærk nok til at frigøre sig fra sin tidligere arbejdsgiver.

Således som medierne bliver kørt i disse år er det jo nærliggende at tænke, at den TV-serie, som sikrede Zelenskijs store popularitet og gav navn til hans parti, har været en del af en stort anlagt psykologisk operation, rettet mod det ukrainske folk med henblik på at få et nyt ansigt til at sløre, at landet stadig styres af oligarker, nu bare af nogle andre end kliken omkring Poroskenko.

Og så længe danske journalister ikke går i dybden med den politik, som Zelenskij faktisk står for, og de midler, som han agter at anvende for at nå sine politiske mål, er der frit slag for allehånde konspirationsteorier.

Jeg kan nævne, at amerikanerne var blandt de første til at lykønske Zelenskij med sejren, hvilket i min paranoide hjerne hurtigt tages til indtægt for, at amerikanerne var bevidste om, at Poroskenko var blevet en belastning for dem, hvorfor de gav grønt lys til, og måske endda aktivt støttede op om, Zelenskijs kandidatur.

Lakmusprøven er og bliver, om Zelenskij rent faktisk vil genstarte Minsk II, som han åbent har erklæret er blevet saboteret af Ukraine, og ikke af Rusland og udbryderrepublikkerne, som Poroskenko påstod.

Vladimir Putin fik i hvert fald den kandidat, han ønskede sig. Så er det jo spændende, og det Ukrainska folk har fået den, de foretrak.

For allerede nu bliver Volodimir Zelenskij hård presset af Vladimir Putin. Putin har netop bebudet, at alle i det østlige Ukraina vil få russisk pas i løbet af præcis 3 måneder tilsammen med "visse gaver". Og taktikken er gammelkendt, for når flertallet i området har russisk pas, vil man forlange selv at kunne "hjælpe" sine statsborgere - det vil sige at flytte grænsen.

Niels Duus Nielsen

Gert Romme, er det så også det, Polen, Rumænien og Ungarn har gang i? De har i mange år udstedt pas til ukrainere med hhv. polsk, rumænsk og ungarsk baggrund, så de pønser måske også på at flytte deres grænser? Evt. med den tidligere forsvarsallinace, nu angrebsalliancen NATOs hjælp?

Jeg syntes ikke, der er tegn på, at Rumænien og Poland har gang i dette.

For nogle år siden blev det diskuteret i Rumænien, at Moldavien egentlig burde være en provins i Rumænien, - man har samme sprog og kultur. Men det blev droppet igen.

Til gengæld har Ungarn forsøgt sig for omkring 6 år siden. Man, altså den dengang ret ny tiltrådte Viktor Orbán fra Fidesz‎ ville genskabe datidens Stor-Ungarn, og sendte som start stemmesedler ud til en lang række borgere meget langt inde i Rumænien, samt til borgere i Serbiens Vojvodina, det nordlige Kroatien, det sydlige Slovakiet og Tjekkiet - ja selv til borgere langt inde i Østrig.

Alle disse borgere fik stemmesedler og skulle stemme til valget i Ungarn og helt underforstået på Fidesz‎. Og for deres ulejlighed skulle de derefter modtage ungarsk pas som alle andre statsborgere i Ungarn. Men Ungarn var ikke blot medlem af EU, men var også medlem af NATO siden 1999, og det hele faldt til jorden.

Ungarns størrelse blev dikteret efter I. verdenskrig, hvor man straffede landet. Men Hitler slap jo godt fra at provokere med åbenluse våbenmarcher i det våbenfrie Rhein-område, og hos regering og Fidesz‎ er denne mulighed absolut ikke glemt.