Leder

De amerikanske anklager mod Julian Assange er en trussel mod pressefriheden

USA vil straffe Wikileaks-stifteren for handlinger, der ikke meningsfyldt kan adskilles juridisk fra det, journalister må og skal kunne foretage sig i jagten på væsentlige historier af offentlig interesse
USA vil straffe Wikileaks-stifteren for handlinger, der ikke meningsfyldt kan adskilles juridisk fra det, journalister må og skal kunne foretage sig i jagten på væsentlige historier af offentlig interesse

Daniel Leal-Olivas

25. maj 2019

Da Wikileaks-stifter Julian Assange torsdag den 11. april i år blev slæbt ud af den ecuadorianske ambassade i London, råbte han:

»Storbritannien må gøre modstand«.

Torsdag aften gav den amerikanske anklagemyndighed al grund til, at Storbritannien bør gøre netop dette.

I et 37 siders anklageskrift bliver anklagerne mod Assange udvidet – fra de relativt begrænsede anklager om at bidrage til hacking – til at omfatte talrige overtrædelser af den amerikanske spionageparagraf.

Amerikanerne søger nu Assange udleveret for overtrædelse af en paragraf, der tidligere – på dybt problematisk vis – er blevet brugt mod kilder, der har lækket fortrolig information til pressen. For første gang forsøges den nu anvendt mod en, der modtager og offentliggør informationen som publicist.

Sagen stammer tilbage fra 2009-2011 og er tidligere blevet droppet af Obama-regeringen af frygt for, at den ville komme i konflikt med den amerikanske forfatning.

Journalist eller ej

Trump-regeringen forsøgte da også kort efter offentliggørelsen at berolige det amerikanske pressekorps med, at anklageskriftet ikke skulle tolkes som en bred krig mod pressen. Det har aldrig været politikken at gå efter journalister, og Julian Assange er slet ikke journalist, forsikrede embedsmænd.

Men diskussionen om, i hvilken grad Julian Assange er journalist eller ej, er formålsløs. Der er masser af tilfælde, hvor Wikileaks-stifteren adskiller sig fra klassiske journalister og medieorganisationer – både i hans til tider skandaløse opførsel og kontroversielle metoder under blandt andet det amerikanske præsidentvalg. 

Sagens principielle karakter går på, om han søges straffet for adfærd, som resten af pressen også foretager. Og det tyder alt på i anklageskriftet.

Undersøgende journalister har ofte kontakt til kilder, der giver dem fortrolig information. Og ofte sker det også, at denne information bliver offentliggjort i aviser – også selv om informationerne bliver »brugt til at skade USA eller til fordel for en fremmed nation«, som der står i anklageskriftet mod Assange.

Han søges altså straffet for handlinger, der ikke meningsfyldt kan adskilles juridisk fra det, journalister må og skal kunne foretage sig i jagten på væsentlige historier af offentlig interesse.

Og det er en alvorlig trussel mod pressefriheden.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Tom Clark
  • Eva Schwanenflügel
  • Leif Jacobsen
  • Niels Duus Nielsen
  • Hans Larsen
  • Erik Karlsen
  • Ervin Lazar
  • Carsten Mortensen
  • Steen K Petersen
  • Torben Skov
  • Marianne Stockmarr
  • Trond Meiring
  • Bjarne Andersen
  • Gert Romme
  • Mikael Velschow-Rasmussen
  • Olaf Tehrani
Tom Clark, Eva Schwanenflügel, Leif Jacobsen, Niels Duus Nielsen, Hans Larsen, Erik Karlsen, Ervin Lazar, Carsten Mortensen, Steen K Petersen, Torben Skov, Marianne Stockmarr, Trond Meiring, Bjarne Andersen, Gert Romme, Mikael Velschow-Rasmussen og Olaf Tehrani anbefalede denne artikel

Kommentarer

David Joelsen

Tak

Eva Schwanenflügel, John Andersen, Søren Ferling, Frode Sørensen, Torben Arendal, Marianne Stockmarr og Trond Meiring anbefalede denne kommentar

Det Wikileaks gør, og måden Wikileaks gør det på, er typisk journalistisk, og dermed kan man fastslå, at Wikileaks kan sidestilles med alle andre nyhedsmedier - eller måske mere præcist med nyhedsbureauer.

Journalistisk arbejde er en hel central del af vores demokrati, hvor "gravende" journalister f.eks. skal undersøge misbrug hos de politiske ledere. Og dette er så vigtigt for demokratiet, at Europarådets kommissær for menneskerettigheder den 26. april 2018 udtalte; at Europa har pligt til at beskytte journalister mod mord.

Man kan fastslå, at disse afsløringer Wikileaks har gjort omkring USA´s brutale og massive overtrædelser af de helt grundlæggende menneskelige rettigheder - også omkring civile i Iraq, aldrig var kommet frem, hvis ikke det var for Wikileaks. Her offentliggør man ikke blot den totalt overdrevne brutalitet, men man viser også, at danske tropper inddirekte er medskyldige sammen med de politikere, der har stemt for at sende dem ud i krig.

Og nu forsøger USA altså, medens hele verden ser passivt på, at straffe redaktøren af dette journalistiske team med op til 175 års fængsel.

Her syntes jeg nok, at Europas ledere må trække en streg i sandet for USA. Og den burde i øvrigt have været trukket for længe siden.

Rolf Andersen, David Joelsen, Eva Schwanenflügel, Carsten Wienholtz, Jesper Sano Højdal, Lars Løfgren, Harald Strømberg, Torben Jensen, Leif Jacobsen, Niels Duus Nielsen, Trond Meiring, John Andersen og Erik Karlsen anbefalede denne kommentar
Leif Jacobsen

Her er det så, at demokratiets højt besungne civile organisationer træder i karakter, de såkaldte ikke-statslige organisationer (NGO-ere). I et brev til Julian Assange Defense Committee den 17. maj erklærede Amnesty International UK, "Julian Assange’s sag er en sag, vi overvåger tæt, men ikke arbejder aktivt med. Amnesty International anser ikke Julian Assange for at være en samvittighedsfange."
Hvis Assange ikke er samvittighedsfange, hvem er så?
AI fortalte WSWS.ORG, at de ikke opretholder en international liste over udvalgte samvittighedsfanger (POC). Men en delvis liste udgivet på Wikipedia viser, at flertallet kommer fra Rusland, Iran, Kina, de tidligere sovjetrepublikker og Saudi Arabien. Kun en POC er opført fra USA, ingen fra Storbritannien og ingen fra Frankrig, hvor journalister i øjeblikket er truet med fængsel for at afsløre fransk militær engagement i den igangværende krig i Jemen, der har krævet over 100.000 livet.
Så, ingen hjælp at hente fra Amnesty International UK.

https://www.wsws.org/en/articles/2019/05/23/assa-m23.html

Eva Schwanenflügel, Trond Meiring, John Andersen, Gert Romme og Hans Aagaard anbefalede denne kommentar

And the war machine keeps turning

Oplysninger om modbydelighederne i Irakkrigen med op til 1 million døde tåler ikke nævnelse i et lidt tyndt forsvar for Assange, der i dette årtusinde uden konkurrence har været den største publicist på verdensplan, men at han viste os Clintons korrupte adfærd ved at dumpe hendes e-mails - det gør man altså ikke....

Vi er blevet meget, meget pro-demokrati her på det seneste. Og det må de bare lære i den tredie verden, når vi fører lange diskussioner om fænomenet Trump, men ikke Libyen og Irak, som vi på demokratisk vis fik givet noget pulver, og nu ligger smadrede hen. Sådan er det jo...

Lars Løfgren, Jes Balle Hansen , Trond Meiring, John Andersen, Søren Ferling, Erik Winberg, Hans Aagaard og Niels Duus Nielsen anbefalede denne kommentar
Niels Duus Nielsen

Lidt genbrug fra en anden tråd, der tilsyneladende er gået død:

24. maj, 2019 - 19:17
Gordon Dimmack har modtaget et brev fra Julian Assange:

https://www.youtube.com/watch?v=Es6OT4VsQAo

Forleden blev Assange anklaget for 17 forhold, der kan give ham 170 års fængsel. Hans forbrydelse er, at han har afsløret de magtfulde som krigsforbrydere. Måske er han hacker, måske er han ikke journalist, men det er jo slet ikke det, det drejer sig om; hvad det drejer sig om, er at sende et klart signal til alle potentielle whistleblowere: Hold din kæft, for ellers...!

Lars Løfgren, Eva Schwanenflügel, Trond Meiring, John Andersen, Søren Ferling og Erik Winberg anbefalede denne kommentar