Leder

Det gamle Europa er faldet – det nye er stærkere, åbent og mere grønt

Europaparlamentsvalget viste, at det politiske opbrud ikke fører til et europæisk sammenbrud
28. maj 2019

Det gamle Europa er faldet. De partier, som efter Anden Verdenskrig dannede de europæiske socialstater og førte an i udviklingen af Den Europæiske Union, var de store tabere ved europaparlamentsvalget.

Det er kristendemokraterne og socialdemokraterne, de konservative og arbejderpartiet. De to har været regeringsbærende for henholdsvis højrefløjen og venstrefløjen i europæiske politik, og modsætningen mellem dem har været den definerede politiske konflikt.

Historisk har de to partier haft over halvdelen af de 751 pladser i Europa-Parlamentet. Men den historie sluttede søndag, hvor den konservative gruppe, EPP, for første gang siden 1989 kun fik opbakning fra en fjerdedel af vælgerne, og hvor den socialdemokratiske gruppe, S&D, for første gang nogensinde måtte nøjes med en femtedel af stemmerne. Tilsammen kan de to store partier således ikke længere kontrollere parlamentet.

Mest dramatisk var nederlaget i Frankrig: De to partier, som historisk har regeret landet, fik begge under en tiendedel af stemmerne søndag. I Storbritannien endte hverken Labour eller De Konservative blandt de to største partier, mens socialdemokraterne, SPD, fik deres værste valg nogensinde i Tyskland, og Angela Merkels CDU tabte seks procentpoint i tilslutning.

Som den tyske sociolog Swen Hutter sagde til Süddeutsche Zeitung mandag: »De gamle folkepartiers tid er forbi.«

Grønt gennembrud

De gamle partiers fald var forudset som kulminationen på en udvikling, der har været i gang i årtier. Og det var frygtet, at de traditionelle partiers krise ville føre til de højrenationale bevægelsers fremgang i Europa. At de autoritære ledere ville vinde frem, når de gamle partier tabte, og at den såkaldt højrepopulisme ville opnå en jordskredssejr, der ville udfordre unionens grundlæggende principper. At vi ville få et sortere Europa. 

Men sådan gik det ikke søndag.

Overraskelsen var, at vi fik en politisk åbning af det europæiske samarbejde, fordi der var fremgang på tre forskellige fronter: De højrenationale, de grønne og de liberale partier i Europa opnåede hver især stor tilslutning. De højrenationale gik voldsomt frem i Ungarn, Polen og Italien, og i Frankrig blev Rassemblement National det største parti. Men i Tyskland og Østrig fik de højrenationale partier et dårligere resultat end det seneste nationale valg.

De grønne partier oplevede en overvældende fremgang i Tyskland, Frankrig, Irland, Finland og Luxembourg. Vi så efter et års skolestrejker, ulydighedsaktioner, udviklingen af en global klimabevægelse og klimadebatter et decideret grønt gennembrud i europæisk politik.

Men det var afgrænset til Nordeuropa – det nåede hverken til Syd- eller Østeuropa. Endelig blev den liberale gruppe særligt anført af den franske præsident Emmanuel Macrons bevægelse styrket.

Et overbevisende tillidsvotum

Det skaber en ny politisk situation i Europa-Parlamentet, hvor ingen kan regne med deres flertal, og alle skal forhandle.  

Man kan i samarbejdet mellem de grønne, de liberale og socialdemokraterne se muligheder for, at EU kan gå forrest globalt i den grønne omstilling, bruge budgetterne til at omlægge landbrug og stille nye krav til CO2-reduktion og vedvarende energi. Det politiske mulighedsrum er blevet større – og den politiske handlekraft i EU er efter parlamentsvalget blevet større.

Man kunne efter valget af Trump, Brexit, Putins offensiv og de stadig mere autoritære politiske tendenser i Indien, Kina og Brasilien frygte, at også Europa ville udvikle sig autoritært. Men valget blev for Den Europæiske Union et overbevisende tillidsvotum. Stemmedeltagelsen steg for første gang i 40 år, endda med otte procentpoint. Og de partier, der engang var modstandere af EU, er nu blev skeptikere. Deres kamp er ikke imod unionen, men handler om, hvilket EU vi vil have.

De gamle partiers fald har således ikke ført til et svagere eller mere autoritært EU. Vi har fået et politisk mere polariseret, et stærkere og grønnere EU. 

Valgkampen har afsløret en forståelse af, at problemer som global opvarmning, immigration, skatteunddragelse og beskatning af multinationale er fælles europæiske anliggender.

Borgerne har stemt de gamle partier ned, fordi de ikke var tilfredse med det, de leverede. Og de har stemt de nye partier ind, fordi de trods alt tror på fælles europæisk handling. Valget var en manifestation af et Europa, som står for noget særligt i verden. Men det var også en forventning om, at det nye Europa skal levere langt mere end det gamle. 

 

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Bjarne Bisgaard Jensen
  • Poul Anker Sørensen
Bjarne Bisgaard Jensen og Poul Anker Sørensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Det stadig EU-begejstret politikere der styrer biksen.
For dem kunne verden ramle sammen, bare de har deres EU.

Jesper Pedersen

Jeg har svært ved at se et "stærkere" Europa - det førende europæiske makkerpar, Frankrig Tyskland, er kraftigt politisk svækket efter søndagens valg.
Som Europas suverænt største økonomi har Tyskland altid optrådt dybt reaktionært på klimaområdet - for Tyskland handler det om afvikling af atomkraft, udbygning af stærkt forurenende brunkul og gaskraft med tilhørende gasledninger.

Jesper Pedersen.

Og det tragi-komisk tænke på, tyskland selv, kunne have afviklet og udbygget imod forurenende brunkul, hvis ikke de som EU-medlem skulle bruge "D-mark" til opretholde Euroen.

Nils Bøjden

Og det gode er at næste gang der er recession kan vi bruge bygningshåndværkerne til at efterisolere alle vores huse så vi kan få nedbragt energiforbruget til opvarmning

Jan Weber Fritsbøger

Nils Bøjden, vi skal ikke vente på recession vi skal aktivt skrue ned, og kompensere med mere retfærdig fordeling så det kun koster på allerede overflødigt overforbrug, og selvfølgelig skal alle huse som behøver opvarmning isoleres langt bedre.

Nils Bøjden

"Nils Bøjden, vi skal ikke vente på recession vi skal aktivt skrue ned, og kompensere med mere retfærdig fordeling så det kun koster på allerede overflødigt overforbrug, og selvfølgelig skal alle huse som behøver opvarmning isoleres langt bedre."

Jo vi skal. Ellers accelererer vi håndværkerlønningerne fuldstændigt ukontrollabelt ligesom under Fogh. Velkommen til den virkelige verden.

Nils Bøjden.
"Ellers accelererer vi håndværkerlønningerne fuldstændigt ukontrollabelt ligesom under Fjog. Velkommen til den virkelige verden".

Velkommen til markedsøkonomi.

Nils Bøjden

"Velkommen til markedsøkonomi."

Nej, den virkelige verden. Der er ingen ledige håndværker, så hvis vi starter store projekter op som massive isoleringsprojekter, vil håndværkerlønningerne eksplodere.

Hvor vil du ellers få håndværkere fra? Og hvordan vil du prioritere deres arbejdsliv?

Nils Bøjden

@nils valla

Men kom med et bud. Hvad tror du der vil ske med håndværkerlønningerne hvis vi starter store isoleringsprojekter. Som i rigtigt store. 100.000 boliger om året.

Bøjden.
Markedsøkonomien er vores nuværende virkelige verden.

Finurligt pengene skal bestemme hvad og hvor vi sætter ind.

Jeg mener ikke økonomien skal "lede og fordele" opgaverne i samfundet.
Nogle ting finder vi vigtigere end andre og noget koster mere end andet.
I stedet for altid at vælge det der er bedst for økonomien bør vi i stedet vælge det der er bedst for os.

Bevares, det betyder vi ikke kan få det hele, hvilket vi forøvrigt heller ikke får nu,
Men generelt bør pengene bruges til at hæve bundgrænsen, laveste fællesnævner, for i den øvre ende er der ikke i samme grad brug for hjælp.
Oversat til dit spørgsmål bliver mit svar, vi skal isolere og bygge med hensyn til ressourcer.

Bevares, det kommer kun til at fungere i en verden, hvor økonomi er styret af mennesker og behov.
Her og nu i vores markedsøkonomiske verden bliver problematikken præcis som du skrev.

Nils Bøjden

"Markedsøkonomien er vores nuværende virkelige verden.

Finurligt pengene skal bestemme hvad og hvor vi sætter ind."

Så vil skal bare lave om på hele verden, hele vores økonoki, hele vores juridiske system, hele vores nuværende opsparingssystem og hele vores arbejdsmarked. Så kan din plan lykkes.

Altså har du ingen anelse om hvad der sker hvis vi pludselig sætter håndværkere af til at renovere 100.000 boliger om ¨året.

Nils Bøjden.

Du læste tilsyneladende ikke min sidste linie.

Men ja, jeg mener ikke det kan gå hurtigt nok med at tænke økonomi ind i nye og mere retfærdige baner som tjener mennesker bedre.

Nils Bøjden

"Men ja, jeg mener ikke det kan gå hurtigt nok med at tænke økonomi ind i nye og mere retfærdige baner som tjener mennesker bedre.
"
Så du vil omlægge verdensøkonomien, omlægge hele verdens arbejdsmodeller, hele verdens opsparings og finansieringsmodeller samt opfinde teknologi der ikke eksisterer endnu. Og derefter gå i gang med at isolere huse. Held og lykke med projektet.

Nils Bøjden

@nils valla

Så skal du have det same spørgsmål som jeg også har stillet andetsted her på blog'en

Hvis Danmark omlægger sit energiforbrug så vi har 0% CO2 udledning, hvor meget er verdens CO2 udslip så faldet?

Hvis kriminaliteten ophører i Danmark, hvor meget er verdens kriminalitet så faldet?
Er det værd arbejde for mindre kriminalitet i Danmark, ja da.

Der er ingen anden måde ændre opfattelse på end starte inde i eget hoved.
Vi danskere kunne fjerne CO2-udledningen i morgen, hvis vi ville.

Nils Bøjden

"Hvis kriminaliteten ophører i Danmark, hvor meget er verdens kriminalitet så faldet?
Er det værd arbejde for mindre kriminalitet i Danmark, ja da."

Kriminalitet i Danmark går ikke ud ud over borgere i andre lande og vise versa. CO2 udledning i andre lande har indflydelse på Danmark.

Nils Bøjden.
Har du glemt historien om de 12mia der sev ud af den danske skattekiste, forårsaget af en araber via svinggerninger i London?
Der var vist også noget med en "Danske Bank" der hvidvaskede sorte penge i Baltikum.
Her begik danskerne en forbrydelse der får konsekvenser for baltisk land.
Desuden er der dagligt nyheder om internetforbrydelser hen over landegrænser. (bare for lige at nævne nogle få :-)

Nils Bøjden

"Har du glemt historien om de 12mia der sev ud af den danske skattekiste, forårsaget af en araber via svinggerninger i London?"

Det er ikke engang sikkert at det var ulovligt. Husk det.