Leder

Skal klimaet vinde valget, er det nu, der skal mobiliseres

Vi bad om et klimavalg og har indtil videre fået en valgkamp, hvor klimaet har fyldt langt mere end tidligere. Alligevel skal de politiske ambitioner skrues op, hvis klimaet skal sejre
Vi bad om et klimavalg og har indtil videre fået en valgkamp, hvor klimaet har fyldt langt mere end tidligere. Alligevel skal de politiske ambitioner skrues op, hvis klimaet skal sejre

Anders Rye Skjoldjensen

24. maj 2019

For første gang i historien er der ikke længere et parti repræsenteret i Folketinget, der ikke har en egentlig klimapolitik, ligesom der heller ikke længere er partier i Folketinget, der for alvor sætter spørgsmålstegn ved det faktum, at verden står over for en eskalerende klimakrise.

Den nye politiske normal hænger selvfølgelig sammen med den virkelighed, der blandt andet efter sommeren 2018 er ved at gå op for langt de fleste. I den forstand er politikere blot mennesker med børn og børnebørn, og de er gennemsnitligt set nok lige så skræmte over følgerne af klimaforandringerne som resten af befolkningen.

Men politikerne reagerer naturligvis også, fordi meningsmålinger i lang tid har vist, at klimaet ubetinget er det vigtigste emne for vælgerne – og fordi de kan se, hvordan den folkelige opbakning til klimasagen konstant eskalerer med hyppige klimademonstrationer i landets største byer, skolestrejker for klimaet og civil ulydighed i klimaets navn. Ikke mindst blandt de unge er klimakrisen blevet det afgørende parameter, når de orienterer sig politisk.

Mød op og vis politikerne, at klimaet skal tages endnu mere seriøst

Alligevel er det ikke godt nok, det de fleste politiske partier spiller ud med på klimaområdet.

For selv om samtlige partier hævder, at de tager klimaudfordringen seriøst, er det stadig de færreste partiers klimapolitik, der lever op til Parisaftalen, som Danmark er forpligtet af. Kun Enhedslisten og Alternativet er i nærheden af at være tilstrækkeligt ambitiøse.

Især er det bemærkelsesværdigt, at både Venstre og Socialdemokratiet begge ønsker en klimapolitik, der placerer Danmark i et europæisk midterfelt frem for at bringe os helt i front på det grønne område – noget, som ikke bare en stor del af befolkningen, men også store dele af dansk erhvervsliv er fortalere for.

Det ville imidlertid kræve, at Venstre og især Socialdemokratiet – der jo formentlig skal lede regeringsforhandlingerne umiddelbart efter valget – tør sætte mere ambitiøse klimamål og tør bruge de midler, der skal til for en grøn fremtid. At de finder modet til at sige, at ikke alle penge i det finansielle råderum skal bruges på velfærd, men også på at sikre klimaet.

Fredag er de unge igen i skolestrejke for klimaet, og lørdag er der kaldt til klimamarch i landets største byer. Mød op og vis politikerne, at klimaet skal tages endnu mere seriøst – også ved søndagens europaparlamentsvalg og ved folketingsvalget den 5. juni.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Alvin Jensen
  • Marianne Stockmarr
  • Kurt Nielsen
  • Svend Erik Sokkelund
  • Carsten Munk
  • Ejvind Larsen
  • Torben K L Jensen
  • Trond Meiring
  • Gert Romme
  • Lise Lotte Rahbek
  • Dorte Sørensen
  • Poul Erik Riis
  • Eva Schwanenflügel
Alvin Jensen, Marianne Stockmarr, Kurt Nielsen, Svend Erik Sokkelund, Carsten Munk, Ejvind Larsen, Torben K L Jensen, Trond Meiring, Gert Romme, Lise Lotte Rahbek, Dorte Sørensen, Poul Erik Riis og Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Eva Schwanenflügel

For mit vedkommende er det bare.. ARRRRRGH
Hvorfor har I ikke taget forholdsregler?

Kurt Nielsen, Torben K L Jensen og Tommy Clausen anbefalede denne kommentar

Nu må de politikere, der ikke er købt af industrien og storkapitalen, altså vågne op og agere.

"Jeg er ikke alene mere", skriver 16-årige Greta Thunberg, og mindes dagene udenfor rigsdagen i Stockholm, hvor flere politikere latterliggjorde hende, medens andre blot ignorerede hende.

Og hvor har hun ret, for sidst man havde disse klima-strejker, deltog mindst 1,8 mio. borgere i mere end 125 lande. Og denne gang strejkes der i 119 lande og i mere end 1.623 byer verden over.

”Vi får inte rösta, men kan påverka ändå”. ”Vår generation har minst att säga till om, men det är vi som kommer drabbas mest av klimatförändringarna”, udtaler 17-åriga Klara Hellsing.

Og økonomistuderende ved Stockholms Handelshøjskole, Cecilia Nyquist, siger; at hendes engagement for klimaet startede i hendes forældres bil, da hun var 12 år. "-Jag fick dödsångest", siger hun.

Arne Albatros Olsen, Eva Schwanenflügel, Alvin Jensen, Kurt Nielsen, Svend Erik Sokkelund, Ejvind Larsen, Trond Meiring og John Andersen anbefalede denne kommentar
Jan Andersen

Vi står overfor en tvungen opgave, men de to regeringsbærende partier vil kun bruge få hundrede millioner om året, og så er det bare ærgerligt med klimaet.

Det finansielle råderum. En pose penge som kan bruges, men så er der ikke heller ikke flere. Hvor mange tror på den myte? Det er det største bedrag, som i tryllekunst, siden Houdini. De fupper vælgere, der ikke har en oversigt hvor mange milliarder, som i virkeligheden er. Hvorfor? Det handler om formuepleje, om at beskytte dem som har store formuer gemt væk i skattely.

Kampen står om de mange penge, hvilket har givet den største høst i danmarkshistorien - til overklassen. Det er milliardærerne som har den reelle politiske magt. De rige har en øget velstand hvert år på 20 %. Alene i 2017 var den samlede omsætningen af danske værdipapirer på 40.829 mia. kr. ifølge VP Securities. At der ikke er penge er løgn og latin.

Eva Schwanenflügel, Lise Lotte Rahbek, Alvin Jensen og Trond Meiring anbefalede denne kommentar

I dag kan man læse, at 174 danske forskere opfordrer til civil ulydighed for klimaet. I et åbent brev skriver de, at de ser det som deres pligt at opfordre til et "ikke-voldeligt oprør". Og samtidig er der 26 klima-strejker i 24 forskellige danske byer.

Derfor må man spørge sig, hvornår såkaldte "ansvarlige" politikere forlader deres eget konstruerede parallelsamfund, og bevæger sig ud i den virkelighed, som borgerne befinder sig i.

https://www.dr.dk/nyheder/viden/klima/174-danske-forskere-opfordrer-til-...

https://klimastrejke.org/

Arne Albatros Olsen, Eva Schwanenflügel, Lise Lotte Rahbek, Alvin Jensen og Trond Meiring anbefalede denne kommentar

Klima, klode og naturen ER selvfølgelig vinderen uanset hvad .... og kloden kommer sig, den har millioner af år og den behøver os ikke :-) men JO, hvis mennesket har ønske om at blive her er det NU, der skal mobiliseres. NU som I NU.

Arne Albatros Olsen, Alvin Jensen, Gert Romme og Kurt Nielsen anbefalede denne kommentar
Kurt Nielsen

Det kunne være sjovt at være en flue på væggen når den ene % er de eneste tilbageværende mennesker på kloden. De har jo de fornødne ressourcer til at kunne etablere overlevelsesfaciliteter.
De vil jo så stadigvæk have problemet med den ene %. Pyhh. godt det ikke er mig.

Britta Hansen

Jeg kan ikke forestille mig, at velfærden nødvendigvis må lade fjer til fordel for klimatiltag. Men luksus-skattelettelserne skal rulles tilbage, arveafgiften skal genforhandles, og så skal der hentes penge hjem fra skattely og lukkes hullerne i momssvindelsager og lignende. Der er mange milliarder, der kan findes de steder.

Vi har brug for forbedret velfærd uden vanvittige nedskæringer - også i klimakatastrofetiderne!

Eva Schwanenflügel, Lise Lotte Rahbek, Alvin Jensen, Kurt Nielsen og Trond Meiring anbefalede denne kommentar

@ Britta Hansen,

Man har ikke blot brug for dygtige og fremsynede politikere, der evner at samarbejde med eksperter. men disse politikere skal også tænke socialt, socialt ansvarligt og solidarisk med borgerne i stedet for storkapitalen. For disse tiltag, der nødvendigvis skal gøres for at redde klimaet, vil koste dig og mig langt mere, end det vil koste de velbeslåede.

- Alt omkring klimaet vender den tunge ende ned. Men samtidig er det en god mulighed for det rigtige team af politikere, at løse det aktuelle problem omkring den opbyggede socialt skæve fordeling af samfundets fælles værdier.

Trond Meiring, Alvin Jensen, Kurt Nielsen og Anne Nielsen anbefalede denne kommentar
Nils Bøjden

Hvis man synes at der er for meget oksekød skal man da starte så tidligt i processen som muligt. Og da en stor del af det oksekøb vi spiser er et restprodukt fra mælkeproduktionen er der kun en udvej. Op med prisen for mælk og ost.

Jan Andersen

DR skriver: 174 danske forskere opfordrer til civil ulydighed for klimaet. Forskere skriver i et åbent brev, at de ser det som deres pligt at opfordre til et "ikke-voldeligt oprør". Brevet er offentliggjort i Politiken fredag.

De danske forskere er inspireret at bevægelsen "Extinction Rebellion", der opstod i Storbritannien sidste år. Her gik flere tusinde mennesker på gaden og lammede infrastrukturen i den britiske hovedstad, London.

De britiske og nu de danske forskere skyder i opråbet med skarpt efter det politiske system, der i deres optik "har svigtet den sociale kontrakt mellem regering og folk". - I stedet for at erkende, at vi lever på en planet med begrænsede ressourcer, har regering efter regering søgt at øge den økonomiske vækst og opfordret til uhæmmet forbrug, skriver de 174 danske forskere.

Fredag er der arrangeret klimastrejke i en række danske byer. Strejken er arrangeret af bevægelsen FridaysForFuture Denmark" og foregår i blandt andet København, Aarhus, Odense og Aalborg. Lørdag i København deltager den svenske aktivist Greta Thunberg, der har trukket overskrifter for sin "Skolstrejk för klimatet".

Eva Schwanenflügel, Lise Lotte Rahbek, Trond Meiring, Alvin Jensen, Britta Hansen og Kurt Nielsen anbefalede denne kommentar
Holger Skjerning

Ja, både her og i radio og TV skriver 19 ud af 20, at det er vigtigt at handle hurtigt og effektivt. Men vi er kun få, der nævner, hvad vi kan og skal gøre.
Det største CO2-udslip kommer fra brug af olie, kul og naturgas på kraftværker og til bolig-opvarmning i alle i-landene.
Og der er kun to store, stabile og næsten CO2-fri energikilder i verden: Det er vandkraft og kernekraft. Suppleret af tilgængelig biomasse.
Derfor skal vi (+ EU og verden) hurtigst muligt erstatte de fossile kraftværker med vand- og kernekraft. Og i Danmark kan vi supplere med 10-15 % energi fra biomasse.
Altså hvis man virkelig vil tage klimaændringerne alvorligt!

Britta Hansen

De forskere, der har formuleret og underskrevet det åbne brev, er usædvanligt hårde og klare i deres udtalelse:

"På trods af talrige videnskabelige rapporter, folkelige protester, eksperters opråb, klimamarcher, skolestrejkende børn og unge osv. – og senest borgerforslaget om en ny klimalov – fortsætter vores politiske ledere med at undergrave vores alles fremtid. Vi er bevidste om, at dystopiske fremtidsscenarier ikke kun er skræmmende, men for mange direkte urealistiske. Det er forventeligt, idet danske politikere i årtier har underspillet klimakrisens alvor og overspillet den danske klimaindsats for derved at retfærdiggøre deres uambitiøse og ofte direkte skadelige klimapolitik.

Ved således at ignorere forsigtighedsprincippet – dvs. princippet om, at videnskabelig usikkerhed ikke må anvendes som argument for at udsætte politisk handling i situationer, hvor der er risiko for alvorlige eller uoprettelige skader – har skiftende danske regeringer gjort sig medskyldige i en eskalerende katastrofal situation.

I stedet for at erkende, at vi lever på en planet med begrænsede ressourcer, har regering efter regering søgt at øge den økonomiske vækst og opfordret til uhæmmet forbrug. Som FN’s tidligere generalsekretær Ban Ki-moon allerede understregede i 2011, er det på sigt »en opskrift på nationale katastrofer« og »en global selvmordspagt«.

Når en regering ikke formår at beskytte sine borgere og sikre fremtiden for kommende generationer, så svigter den en af sine mest grundlæggende forpligtelser og bryder derved den sociale kontrakt mellem regering og folk. Derfor er det ikke blot vores ret, men også vores moralske pligt at opfordre til oprør for at forsvare livet selv."

De opfordrer simpelthen at støtte bevægelsen 'Extinction Rebellion' i civil ulydighed!

Eva Schwanenflügel, Lise Lotte Rahbek, Trond Meiring og Alvin Jensen anbefalede denne kommentar
Alvin Jensen

@Holger Skjerning Kernekraft foruraner for meget og værkerne er for længe om at blive bygget så det kan du godt glæmme. Og du glæmte sol og vind. Så vand, sol og vind kan vi arbejde med.

Nils Bøjden

Jeg synes at aller der går ind for solenergi nu, skal slukke for køleskabe, frysere, telefoner, fjernsyn og varmesystemer når det bliver mørkt.