Leder

Når Italien blæser på sine budgetaftaler, vakler tilliden til fællesskabet

Kompromisset i den højspændte budgetstrid mellem EU og Italien kan kastes i skraldespanden, da det italienske budgetunderskud nu ser ud til at sprænge alle rammer. Rom lader hånt om sit økonomiske ansvar, og det kan påføre EU og tilliden mellem medlemslandene stor skade
11. maj 2019

Hvis man troede, at den højspændte budgetstrid mellem EU og Italien var overstået, tog man grueligt fejl. For det tyder nu på, at EU-Kommissionen er blevet taget ved næsen af den italienske populistregering.

Efter store skænderier lod Rom i december til at være blevet banket på plads, da man gik med til kommissionens krav om et mindre budgetunderskud på finansloven for 2019. Til gengæld tog Bruxelles truslen om en kæmpe milliardbøde for brud på eurozonens regler af bordet.

Men det kompromis er så godt som kastet i skraldespanden, da Italiens budgetunderskud nu ser ud til at sprænge alle rammer.

EU kom i denne uge med tal, der viser, at Italiens budgetunderskud forventes at komme op på 2,5 procent af BNP i år og hele 3,5 procent i 2020. Det er langt mere end de 2,04 procent, som EU og Italien aftalte.

Interesse for fællesskabet skal man lede længe efter

Eurozonens regler siger, at budgetunderskuddet skal holdes under 3 procent af BNP, og den samlede gæld på under 60 procent af BNP, men Italiens statsgæld lyder i dag på 133 procent og forventes med de nye tal at ryge op på 135 procent næste år.

Rom lader dermed hånt om sit ansvar for at bringe sin kæmpegæld under kontrol – det udgør en trussel mod hele eurozonen, og der udtrykkes forståeligt bekymring i andre eurolande.

Den voksende gæld er en konsekvens af en ekstrem lav vækst kombineret med den italienske regerings insisteren på at gennemføre bekostelige valgløfter uden hensyn til landets økonomiske realiteter.

Og Rom gør ikke meget for at berolige omverdenen, da de ikke tager advarslerne alvorligt.

Regeringen affejer EU’s tal som »humbug« og som udtryk for kommissionens »fjendtlige« attitude overfor Italien. Samtidig satser regeringspartiet Lega på, at man nu ovenikøbet skal gennemføre skattelettelser.

Rom kan have en pointe i, at eurozonens regler er for rigide, og at Italien skal have mulighed for at føre en mere ekspansiv finanspolitik i et forsøg på at få gang i væksten.

Det kan dog gøre stor skade på EU, når Italien blæser på sine aftaler. Det skader tilliden til fællesskabets institutioner, som til fleres landes utilfredshed ikke er i stand til at disciplinere Italien. Og det skader tilliden mellem EU’s nationer, når Italien truer med at gøre sine – i høj grad selvskabte – problemer til alles byrde. Men en interesse for fællesskabets bedste skal man desværre lede længe efter i Rom.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torben Lindegaard

@Martin Gøttske

Italienerne må lære af grækerne.
Et budget er baseret på et sæt præmisser, som kan ændres.
Når regnskabets time slår, så må Nationalregnskabet bare forfalskes.