Leder

Det nytter

Det britiske parlament erklærede i sidste uge nationen i klima- og miljømæssig nødstilstand, mens en af de største virksomheder herhjemme, Novo Nordisk, fortæller, at man fra 2030 vil være helt fri for CO2-udledninger. Vi har altså passeret et holdningsmæssigt ’tipping point’, hvor klimakrisens dødbringende alvor pludselig er blevet akut nærværende
Det hele begyndte, da den svenske skolepige Greta Thunberg satte sig foran riksdagsbygningen i Stockholm med et papskilt og erklærede ’klimastrejke’.

Det hele begyndte, da den svenske skolepige Greta Thunberg satte sig foran riksdagsbygningen i Stockholm med et papskilt og erklærede ’klimastrejke’.

Yara Nardi

6. maj 2019

Man troede indtil for nylig, at klimakampen handlede om årlige armlægninger mellem landene på FN’s COP-møder, om parlamenters tovtrækkeri om nationale energiaftaler, om kommuners CO2-mål og virksomheders bæredygtighedsplaner, det hele akkompagneret af små og store grønne organisationers input og pres for højere ambitioner og skærpede tiltag.

Da en svensk skolepige klokken otte om morgenen den 20. august sidste år satte sig foran riksdagsbygningen i Stockholm med et papskilt og erklærede ’klimastrejke’, blev det først noteret som et pudsigt personligt indfald med gode billeder i.

Og da britiske aktivister to måneder senere besatte Greenpeaces kontor i London og med dødningehoveder på deres hjemmeside forlangte mere radikale metoder og civile ulydighedsaktioner, vakte det bekymring for, at klimakampen skulle udarte i vold og degenerere i handlingslammende polarisering.

Et halvt år senere, i onsdags, kunne man i stedet opleve et enigt britisk parlament erklære nationen i klima- og miljømæssig nødstilstand. Det skete efter en seks timer lang debat, hvor op mod 80 medlemmer fra både Labour og Det Konservative Parti holdt flammetaler for klimaet, og hvor mange af dem udtrykkeligt takkede og bakkede op bag den svenske skolepige – Greta Thunberg – og de radikale klimaaktivister – Extinction Rebellion.

Der eksisterer uanede kræfter

Det er, som om ikke bare Storbritannien men store dele af verden på kort tid har gennemlevet et erkendelsesmæssigt bevidsthedsskred. Man har passeret et holdningsmæssigt tipping point, hvor klimakrisens dødbringende alvor pludselig er blevet akut nærværende.

Det er sket takket være skolebørnene og de unge, som på overrumplende vis har formået at skabe en global bevægelse karakteriseret ved smittende kreativitet, stærk solidaritet, imponerende organisationstalent og høj saglighed.

Samtidig har Extinction Rebellion med tusinder af aktivister demonstreret, at man med fantasi, sammenhold og selvdisciplin kan gennemføre konsekvent ikkevoldelige blokader af f.eks. det centrale London og ovenikøbet høste anerkendelse for det fra ledende politikere, erhvervsfolk og andre.

Der har således vist sig at eksistere uanede kræfter, talent og vilje til forandring i civilsamfundet. I fredags gennemførtes ifølge #Fridays for Future skole- og klimastrejker 725 steder i verden, herunder i Danmark, og noget betydeligt større – en global klimastrejke – er planlagt til den 24. maj.

Skærpet krisebevidsthed

Når det britiske parlament erklærer klimamæssig emergency, betyder det ikke en nødretstilstand i retslig forstand, hvor love og demokratiske spilleregler sættes ud af kraft. Det er en rent symbolsk beslutning, men med stor moralsk og politisk signalværdi. En beslutning, der forpligter til mere radikal klimaindsats på alle niveauer.

’Det nytter’ var udsagnet, der rungede i luften, da klimaaktivisterne onsdag aften jublede på Parliament Square i London.

Herhjemme er den skærpede krisebevidsthed og vilje til omstilling senest illustreret med annonceringen fredag af en ny grøn alliance, Broen til fremtiden, hvor de store miljøorganisationer har fundet historisk fodslag med fagforbund som DJØF, FOA, Dansk Magisterforening, Ingeniørforeningen IDA, Lægeforeningen og andre om bl.a. at forlange dansk nuludledning af drivhusgasser senest i 2040 – ti år tidligere end regeringens mål.

Parallelt hermed har en af Danmarks største virksomheder, Novo Nordisk, bebudet, at man fra 2030 vil være helt fri for CO2-udledninger fra samtlige produktioner, operationer og transporter og allerede fra 2020 realisere grøn elforsyning til selskabets produktionsanlæg overalt i verden.

»Fra næste måned er det slut med at tage flyveren for at samles til møder i direktionen i København. Fremover holder vi virtuelle møder,« siger Novo Nordisk CEO, Lars Fruergaard Jørgensen, til Berlingske.

Klimakampen er dog langtfra vundet

Det internationale bevidsthedsskred giver håb. Men der er stadig enorme strukturelle, økonomiske og mentale barrierer for en omstilling, der går hurtigt nok til at sikre kommende generationer mod klimakatastrofer.

»Ser man på den globale politiske agenda, synes jeg ikke, vi lykkes godt med at løfte opgaven. Jeg tror, det hænger sammen med, at mange af dem, der sidder ved magten, er for gamle til at forstå, at forandring er nødvendig,« påpeger Novo Nordisk-chefen.

Og samme dag som det britiske parlament i enighed erklærede klimamæssig nødstilstand og hyldede de unge aktivister, fejrede den konservative regering, at man ved højesteret havde vundet den retssag om udvidelse af Heathrow Lufthavn, som miljøorganisationerne i årevis har søgt at forhindre.

Klimakampen har fået momentum, men den er endnu ikke vundet.

»Vi har ingen tid at spilde. Vi lever i en klimakrise, som vil bevæge sig faretruende ud af kontrol, hvis ikke vi nu skrider til hurtig og dramatisk handling,« sagde Labours leder, Jeremy Corbyn, onsdag i parlamentet.
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Trond Meiring
  • Nikolai Beier
  • Thomas Tanghus
  • Bjarne Bisgaard Jensen
  • Torben K L Jensen
  • Olaf Tehrani
  • Gert Romme
  • Dorte Sørensen
  • Ejvind Larsen
  • Niels-Simon Larsen
  • Eva Schwanenflügel
Trond Meiring, Nikolai Beier, Thomas Tanghus, Bjarne Bisgaard Jensen, Torben K L Jensen, Olaf Tehrani, Gert Romme, Dorte Sørensen, Ejvind Larsen, Niels-Simon Larsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Niels-Simon Larsen

Det er fint nok med alt det, der sker, men jeg kan alligevel ikke se, hvordan regnestykket kommer til at gå op. Selv hvis vi antager, at vi kommer til at leve et ‘rent’ liv, CO2-frit og uden forurening, så er der stadig problemet med den retfærdige indretning tilbage. To ting skal kombineres: renhed og retfærdighed. Begge dele kan selvfølgelig tænkes uden den anden.

For halvanden uge siden udtalte Milliardæren, Jeremy Grantham, en forbandelse af kapitalismen. Det kapitalistiske bæst var umuligt at styre, sagde han. Jeg undrede mig over, at det ikke var fra anti-kapitalistisk hold kritikken kom. Man kan sige, at det er forbudt antikapitalister at kritisere kapitalismen, kritikken skal komme indefra.

Nu råber vi på klimavalg, også jeg, men prisen, i fald det skal lykkes, er en total forandring. Forvandling kunnne man kalde det, for det gamle, grådige menneske skal igennem en kompostering. Set fra nu en ufattelig kombination af det rene liv og det renfærdige liv.

Ete Forchhammer , Trond Meiring og Jan Weber Fritsbøger anbefalede denne kommentar
Ole Kresten Finnemann Juhl

Klimaforandringer på grund af istider, tropisk varme, oversvømmelser, tørkekatastrofer, landhævninger.V hr været der før gennem klodens eksistens i mere end 2.000.000.000 år.

Er der egentlig så meget nyt under solen, bortset fra befolkningstilvæksten og den teknologiske udvikling? Og det skal nok løse sig på en eller anden måde.

Det skal nytte.

Men så må man altså også se på dem, der kører klima-friløb. For et land som USA skal ikke bare kunne trække sig ud af en, iøvrigt bindende Pariseraftale, og derefter konkurrerer frit med vores virksomheder på vores hjemmemarked.

Produkter fra lande som USA, der nægter at tage klimaet alvorligt, og dermed tiltager sig en ret stor konkurrencefordel på vores arbejdspladsers vegne, må afgiftbelægges, så konkurrenceforholdet bliver mere lige.

Og samtidig kan man passende differentiere denne toldafgift på varer fra USA. For det kan jo være, at nogle produkter som fossil brændsel udvundet af skifer-olie, bør beskattes langt kraftigere.

Niels-Simon Larsen, Trond Meiring, Thomas Tanghus, Bjarne Bisgaard Jensen og Sinne Rasmussen anbefalede denne kommentar