Det nytter

Man troede indtil for nylig, at klimakampen handlede om årlige armlægninger mellem landene på FN’s COP-møder, om parlamenters tovtrækkeri om nationale energiaftaler, om kommuners CO2-mål og virksomheders bæredygtighedsplaner, det hele akkompagneret af små og store grønne organisationers input og pres for højere ambitioner og skærpede tiltag.

Da en svensk skolepige klokken otte om morgenen den 20. august sidste år satte sig foran riksdagsbygningen i Stockholm med et papskilt og erklærede ’klimastrejke’, blev det først noteret som et pudsigt personligt indfald med gode billeder i.

Og da britiske aktivister to måneder senere besatte Greenpeaces kontor i London og med dødningehoveder på deres hjemmeside forlangte mere radikale metoder og civile ulydighedsaktioner, vakte det bekymring for, at klimakampen skulle udarte i vold og degenerere i handlingslammende polarisering.

Et halvt år senere, i onsdags, kunne man i stedet opleve et enigt britisk parlament erklære nationen i klima- og miljømæssig nødstilstand. Det skete efter en seks timer lang debat, hvor op mod 80 medlemmer fra både Labour og Det Konservative Parti holdt flammetaler for klimaet, og hvor mange af dem udtrykkeligt takkede og bakkede op bag den svenske skolepige – Greta Thunberg – og de radikale klimaaktivister – Extinction Rebellion.

Der eksisterer uanede kræfter

Det er, som om ikke bare Storbritannien men store dele af verden på kort tid har gennemlevet et erkendelsesmæssigt bevidsthedsskred. Man har passeret et holdningsmæssigt tipping point, hvor klimakrisens dødbringende alvor pludselig er blevet akut nærværende.

Det er sket takket være skolebørnene og de unge, som på overrumplende vis har formået at skabe en global bevægelse karakteriseret ved smittende kreativitet, stærk solidaritet, imponerende organisationstalent og høj saglighed.

Samtidig har Extinction Rebellion med tusinder af aktivister demonstreret, at man med fantasi, sammenhold og selvdisciplin kan gennemføre konsekvent ikkevoldelige blokader af f.eks. det centrale London og ovenikøbet høste anerkendelse for det fra ledende politikere, erhvervsfolk og andre.

Der har således vist sig at eksistere uanede kræfter, talent og vilje til forandring i civilsamfundet. I fredags gennemførtes ifølge #Fridays for Future skole- og klimastrejker 725 steder i verden, herunder i Danmark, og noget betydeligt større – en global klimastrejke – er planlagt til den 24. maj.

Skærpet krisebevidsthed

Når det britiske parlament erklærer klimamæssig emergency, betyder det ikke en nødretstilstand i retslig forstand, hvor love og demokratiske spilleregler sættes ud af kraft. Det er en rent symbolsk beslutning, men med stor moralsk og politisk signalværdi. En beslutning, der forpligter til mere radikal klimaindsats på alle niveauer.

’Det nytter’ var udsagnet, der rungede i luften, da klimaaktivisterne onsdag aften jublede på Parliament Square i London.

Herhjemme er den skærpede krisebevidsthed og vilje til omstilling senest illustreret med annonceringen fredag af en ny grøn alliance, Broen til fremtiden, hvor de store miljøorganisationer har fundet historisk fodslag med fagforbund som DJØF, FOA, Dansk Magisterforening, Ingeniørforeningen IDA, Lægeforeningen og andre om bl.a. at forlange dansk nuludledning af drivhusgasser senest i 2040 – ti år tidligere end regeringens mål.

Parallelt hermed har en af Danmarks største virksomheder, Novo Nordisk, bebudet, at man fra 2030 vil være helt fri for CO2-udledninger fra samtlige produktioner, operationer og transporter og allerede fra 2020 realisere grøn elforsyning til selskabets produktionsanlæg overalt i verden.

»Fra næste måned er det slut med at tage flyveren for at samles til møder i direktionen i København. Fremover holder vi virtuelle møder,« siger Novo Nordisk CEO, Lars Fruergaard Jørgensen, til Berlingske.

Klimakampen er dog langtfra vundet

Det internationale bevidsthedsskred giver håb. Men der er stadig enorme strukturelle, økonomiske og mentale barrierer for en omstilling, der går hurtigt nok til at sikre kommende generationer mod klimakatastrofer.

»Ser man på den globale politiske agenda, synes jeg ikke, vi lykkes godt med at løfte opgaven. Jeg tror, det hænger sammen med, at mange af dem, der sidder ved magten, er for gamle til at forstå, at forandring er nødvendig,« påpeger Novo Nordisk-chefen.

Og samme dag som det britiske parlament i enighed erklærede klimamæssig nødstilstand og hyldede de unge aktivister, fejrede den konservative regering, at man ved højesteret havde vundet den retssag om udvidelse af Heathrow Lufthavn, som miljøorganisationerne i årevis har søgt at forhindre.

Klimakampen har fået momentum, men den er endnu ikke vundet.