Leder

Erdogan er klemt på den storpolitiske scene

Tyrkiets tilhørsforhold til NATO er smuldrende med købet af et russisk antimissilsystem
Tyrkiets tilhørsforhold til NATO er smuldrende med købet af et russisk antimissilsystem

AA/ABACA

13. juni 2019

De komplekse relationer mellem Tyrkiet og Vesten, forstået som Europa og USA, fik forleden en underholdende fodnote, da det tyrkiske fodboldlandshold landede i Keflavik for at spille en EM-kvalifikationskamp mod Island.

I paskontrollen blev spillernes og stabens bagage tjekket nøje, hvilket ifølge den tyrkiske version tog tre smertelige timer, ifølge islændingene en time og tre kvarter. Og afstedkom en diplomatisk protestnote, i hvilken udenrigsminister Mevlüt Cavusoglu formelt protesterede mod Islands »voldelige og respektløse« adfærd over for de tyrkiske atleter – i videre forstand den tyrkiske nation.

Samtidig forsikrede præsident Recep Tayyip Erdogan i et opkald til landstræner Senol Günes, at det tyrkiske folk stod last og brast med ham og hans mænd.

Bløde landinger

Episoden er illustrativ for Tyrkiets diplomatiske stil også på den store scene: Præsident Erdogan, der har styret landet siden 2003, har de senere år praktiseret en aggressiv politisk stil over for Vesten, der har appel til et nationalt følsomt vælgerbagland, men ofte ender med en blød landing.

 

Få overblik og analyser af vor tids største og vigtigste begivenheder.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Thomas Tanghus
  • Bjarne Bisgaard Jensen
  • David Zennaro
Thomas Tanghus, Bjarne Bisgaard Jensen og David Zennaro anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torben Lindegaard

@Lasse Ellegaard

Tyrkiet & Recep Erdogan & Europa - det er mere end kringlet.

Jeg fantaserede i mange år á la Uffe Ellemann om et EU med også Tyrkiet som medlem.

Det ville selvfølgelig blive rasende dyrt for EU's nettobidragsydere -
og også for de nuværende nettobidragsmodtagere for den sags skyld;
men det ville være OK.

Efterhånden kan jeg jo godt indse, at det nok ikke er muligt - trist nok.

Tyrkiet har i hvert fald under Erdogan valgt en vej væk.

Vi har helt sikkert selv en del af skylden.

Alle nuværende EU-lande, incl. Grækenland og Cypern, skal i henhold til hvert lands beslutningsritualer godkende Tyrkiets eventuelle optagelse i EU - Jacques Chirac lovede i sin tid en fransk folkeafstemning om Tyrkiets eventuelle optagelse i EU, og det er jo rent lotteri - såh ....

Hva' så med Tyrkiet i Nato ??
Spørgsmålet kunne vel også være, om vi er mere interesserede i et Tyrkiet udenfor Nato -
det kunne meget vel være at komme fra asken til ilden.

Recep Erdogan har mange andre alvorlige problemer lige nu. Dels er der det tabte valg, der kun kan ændres positivt ved endnu mere valgsvindel. Og dels er der økonomien, der er helt i bund, og hvor mange borgere nu ikke kan spise sig mætte.