Leder

Erdogan er klemt på den storpolitiske scene

Tyrkiets tilhørsforhold til NATO er smuldrende med købet af et russisk antimissilsystem
Tyrkiets tilhørsforhold til NATO er smuldrende med købet af et russisk antimissilsystem

AA/ABACA

13. juni 2019

De komplekse relationer mellem Tyrkiet og Vesten, forstået som Europa og USA, fik forleden en underholdende fodnote, da det tyrkiske fodboldlandshold landede i Keflavik for at spille en EM-kvalifikationskamp mod Island.

I paskontrollen blev spillernes og stabens bagage tjekket nøje, hvilket ifølge den tyrkiske version tog tre smertelige timer, ifølge islændingene en time og tre kvarter. Og afstedkom en diplomatisk protestnote, i hvilken udenrigsminister Mevlüt Cavusoglu formelt protesterede mod Islands »voldelige og respektløse« adfærd over for de tyrkiske atleter – i videre forstand den tyrkiske nation.

Samtidig forsikrede præsident Recep Tayyip Erdogan i et opkald til landstræner Senol Günes, at det tyrkiske folk stod last og brast med ham og hans mænd.

Bløde landinger

Episoden er illustrativ for Tyrkiets diplomatiske stil også på den store scene: Præsident Erdogan, der har styret landet siden 2003, har de senere år praktiseret en aggressiv politisk stil over for Vesten, der har appel til et nationalt følsomt vælgerbagland, men ofte ender med en blød landing.

Et eksempel er konflikten om den amerikanske præst i Izmir, Andrew Brunson, der blev fængslet efter kupforsøget i juli 2016 sigtet for spionage, og hvor Erdogans bombastiske melding var, at så længe han, altså Erdogan, levede, ville præsten være bag lås og slå.

Det var han lige indtil oktober 2018, da Donald Trump svarede igen med sanktioner og truede den tyrkiske økonomi og dermed Erdogans genvalg i juni sidste år.

Efter samme opskrift blev en rumforsker med dobbelt tyrkisk-amerikansk statsborgerskab, Serkan Gölke, i forrige uge løsladt umiddelbart efter en telefonsamtale mellem Erdogan og Trump, hvor Erdogan forsøgte at udglatte den betændte dialog om Tyrkiets køb af det russiske S-400 antiballistiske missilsystem, der ifølge Vladimir Putin leveres i juli. Og som ifølge analytikere vil sætte spørgsmålstegn ved Tyrkiets fortsatte NATO-medlemskab.

Købet har vakt voldsom modstand i den amerikanske kongres og regering, der har meddelt, at dersom S-400-systemet opstilles i Tyrkiet, kan Ankara vinke farvel til den ordre på 120 amerikanske F-35 kampfly, der er bestilt med tyrkisk producerede underleverancer.

Falder den aftale væk, vil det koste Tyrkiet milliarder, så Erdogans forslag til Trump var at nedsætte en arbejdsgruppe af eksperter fra begge lande, der kan overbevise de amerikanske politikere om, at S-400-systemet kan holdes totalt adskilt fra NATO’s våbensystemer, og altså også F-35-teknologien.

Den løsning har hverken Pentagon, det amerikanske udenrigsministerium eller kongressen købt. Og det er kongressen, ikke Donald Trump, der afgør om F-35-ordren skal annulleres, og kongressen har kategorisk afvist tanken om en arbejdsgruppe af eksperter.

USA’s fungerende forsvarsminister, Patrick Shanahan, har tværtimod sendt et brev til sin kollega i Ankara, Hulusi Akar, der i klartekst kræver annullering af S-400-købet med en tilføjelse om, at den igangværende træning af tyrkiske F-35-piloter indstilles.

2-1 til Island

Siden Erdogan i 2017 indgik S-400-aftalen med Vladimir Putin, har de fleste udenrigspolitiske analytikere hældt til en antagelse om, at købet ville blive annulleret, når Erdogan havde opnået den indrømmelse, han sigtede efter, nemlig tyrkisk erhvervelse af det amerikanske Patriot-missilsystem.

Det hidtidige Patriot-luftforsvar opstillet ved grænsen til Syrien har været overladt til andre NATO-allierede, bl.a. Holland og Tyskland, idet USA – formentlig på israelsk tilskyndelse – tøvede med at sælge det til Tyrkiet og dermed ændre magtbalancen over det østlige Middelhav.

Nu er USA villig til at levere Patriot-systemet forudsat, at Tyrkiet aflyser S-400-købet.

Hertil har Erdogan svaret, at han ikke vil aflyse den russiske kontrakt, men at han gerne vil købe Patriot-systemet oveni, altså en blød landing: han undlader at pakke Rusland-forsendelsen ud.

Men han kan ikke løbe fra aftalen med Putin uden risiko for en gengældelse, der vil få økonomiske USA-sanktioner til at blegne, nemlig at Rusland hjælper det syriske regime med at tæppebombe Idlib-provinsen, hvilket vil medføre tre millioner nye syriske flygtninge oven i de tre millioner, der allerede er i Tyrkiet.

Erdogan er klemt, og lige nu har han ikke udsigt til den bløde landing, han givetvis ville foretrække. Og som da også blev praktiseret i Reykjavik, hvor det tyrkiske landshold efter bataljen i paskontrollen og den vrede diplomatiske note gik på banen og spillede hele kampen. Som Island vandt 2-1.

Afsættelse af borgmestre i de kurdiske provinser har fået Europarådets generalsekretær, Thorbjørn Jagland, til at reagere i et brev til Erdogan, hvor han kalder fjernelsen af borgmestrene for at være »imod de generelle principper for demokrati«.
Læs også
Med russisk luftstøtte forsøger Bashar al-Assads styrker atter at indtage dele af Idlib-provinsen – den sidste bastion for oppositionen. Og for ikke at vække det internationale samfunds vrede har de fundet en ny opskrift
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Thomas Tanghus
  • Bjarne Bisgaard Jensen
  • David Zennaro
Thomas Tanghus, Bjarne Bisgaard Jensen og David Zennaro anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torben Lindegaard

@Lasse Ellegaard

Tyrkiet & Recep Erdogan & Europa - det er mere end kringlet.

Jeg fantaserede i mange år á la Uffe Ellemann om et EU med også Tyrkiet som medlem.

Det ville selvfølgelig blive rasende dyrt for EU's nettobidragsydere -
og også for de nuværende nettobidragsmodtagere for den sags skyld;
men det ville være OK.

Efterhånden kan jeg jo godt indse, at det nok ikke er muligt - trist nok.

Tyrkiet har i hvert fald under Erdogan valgt en vej væk.

Vi har helt sikkert selv en del af skylden.

Alle nuværende EU-lande, incl. Grækenland og Cypern, skal i henhold til hvert lands beslutningsritualer godkende Tyrkiets eventuelle optagelse i EU - Jacques Chirac lovede i sin tid en fransk folkeafstemning om Tyrkiets eventuelle optagelse i EU, og det er jo rent lotteri - såh ....

Hva' så med Tyrkiet i Nato ??
Spørgsmålet kunne vel også være, om vi er mere interesserede i et Tyrkiet udenfor Nato -
det kunne meget vel være at komme fra asken til ilden.

Recep Erdogan har mange andre alvorlige problemer lige nu. Dels er der det tabte valg, der kun kan ændres positivt ved endnu mere valgsvindel. Og dels er der økonomien, der er helt i bund, og hvor mange borgere nu ikke kan spise sig mætte.