Leder

Frankrigs Macron har manko – både på troværdighed og statsfinanser

Præsidenten søger nu at imødekomme Frankrigs udsatte grupper – efter De Gule Vestes drabelige demonstrationer. Men Macrons gaver til rige og fattige svækker landets økonomi og Macrons europæiske lederstilling
Ikke nemt at stille alle tilfreds: Den franske overklasse, den franske underklasse, Tyskland, Europa. Macron har gjort det svært at være Macron.

Ikke nemt at stille alle tilfreds: Den franske overklasse, den franske underklasse, Tyskland, Europa. Macron har gjort det svært at være Macron.

Juanjo Martin / EFE / Ritzau Scanpix

15. juni 2019

Gaver til middelklassen: Skattelettelser og opgivelse af en bebudet boligskat. Det er, hvad den franske præsident Emmanuel Macrons premierminister, Édouard Philippe, nu stiller i udsigt. Det gjorde Philippe i onsdags i den franske nationalforsamling.

Løfterne er en tilbagemelding på den store nationale dialog, som præsidenten har gennemført landet over – som reaktion på den dybe folkelige utilfredshed, som De Gule Vestes ret så drabelige demonstrationer har været udtryk for.

Med den vidtløftighed, der er comme il faut i politiske bebudelser fra den franske top, lovede premierminister Philippe, at hele programmet vil blive gennemført med »en dybtgående forandring af metoden«. Hvilket vel på jævnt fransk betyder en mindre højrøvet attitude.

 

Få overblik og analyser af vor tids største og vigtigste begivenheder.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torben Lindegaard

@David Rehling

Tyskerne vil ikke udrede den franske manko på Statsregnskabet.
Det forstår jeg godt - for det vil jeg da bestemt heller ikke.

Hvis franskmænd, italienere, grækere eller hvem som helst af lallehovederne realiserer et underskud på Statsregnskabet, så dem om det; men vi andre skal da ikke betale for det.

Hva' så med Euro'en - ramler den så ikke sammen ??

Det gør den jo nok, hvis ikke reglerne for deltagelse bliver ændret - herunder indførelse af bøder i Margrethe Vestager klassen for ikke at overholde de Euro-regler, som landet helt selv har tiltrådt.

Nille Torsen

Det med bøder virker nok ikke med Italien. De har allerede meddelt at de i givet fald vil fratrække bøden fra deres bidrag til EU (Når der ses bort fra UK, er Italien den tredje største nettobidragyder til EU). Når Euroen ramler vil to store tyske banker med stor sandsynlighed gå ned. Deres eksposition til Italien (den ottende største økonomi i verden) er for stor til at den tyske stat kan redde dem. Alt dette er velkendt i økonomisk-politiske kredse. EU ved udmærket godt at Italien sidder med trumfkortene. Det gælder også i flygtninge/migrant spørgsmålet. Hvis man tvinger Italien til at tage imod flygtninge ved man godt at de vil holde op med at registrere dem, og at de så vil bevæge sig nordpå.

Italien har en usympatisk regering som kom til magten efter at EU, anført af Tyskland, med austerity vred armene om på den daværende italienske regering og smadrede det politiske centrum i Italien. Man glemte at regeringer vælges ved nationale valg. Det helt store nummer er "beskyttelsen af de ydre grænser". Visionen er at 100.000 mand samler flygtninge op i middelhavet og bringer dem i land i det nærmeste EU-land i overenstemmelse med Dublin-forordningen. Se på et kort og gæt hvilket land det mon er? Italien har foreslået om ikke nogle flygtningene kunne sættes i land på den franske middelhavskyst? Dette er indigneret blevet afvist af Macron.

EU har redt sengen. Om 3-4 år skal de måske til at ligge i den.

Danny Hedegaard, Morten Lind, Jes Enevoldsen og Torben Jensen anbefalede denne kommentar
Torben Lindegaard

@Nille Torsen

Det er de pokkers tyskere igen - de vil heller ikke dække italienernes underskud.

Hva' er det dog for noget ??

Måske har det noget at gøre med, at også den tyske regering vælges ved nationale valg.

Nille Torsen

Den tyske regering fører en en politik (austerity) som gør det umuligt for Italien på sigt at betale sin gæld. Austerity forhindrer økonomisk vækst i Italien og uden økonomisk vækst vil gælden vokse indtil finansmarkederne mister tilliden. Økonomisk teori angiver en simpel, men politisk umulig løsning: at Tyskland træder ud af euroen så deres valuta stiger ca. 20%. Dette ville styrke de sydeuropæiske landes konkurrenceevne. Det ville også hjælpe hvis det absurd lave lønniveau i Tyskland blev hævet lidt (Harz IV blev indført af frygt for lavtbetalte østarbejdere). Hoffmeyer som (med nogen skepsis) var med i planlægningen af euroen kaldte den senere hen en fejl. En fælles finanspolitik står ikke i kortene og indre devaluering er en politisk nærmest umulig opgave.

Ole Henriksen, Danny Hedegaard, Morten Lind og Jes Enevoldsen anbefalede denne kommentar

Det er ingen hemmelighed at Tyskland er begejstret for euroen, østtysk industri og italiensk industri blev lammet.