Leder

Husk massakren på Den Himmelske Freds Plads, for Kina så gerne, at du glemte den

Ding Zilin insisterer på, at verden skal vide, hvad der skete natten til den 4. juni 1989. Natten, hvor hendes 17-årige søn deltog i protesterne for et andet Kina og aldrig kom hjem igen
Billedet er fra demonstrationen 4. juni 1989 på Den Himmelske Freds Plads.

Billedet er fra demonstrationen 4. juni 1989 på Den Himmelske Freds Plads.

REUTERS FILE PHOTO

Udland
3. juni 2019

Tre årtier efter demonstrationerne på Den Himmelske Freds Plads bliver Ding Zilin stadig afskåret fra omverdenen, når årsdagen nærmer sig. Den 82-årige tidligere filosofiprofessor bliver nøje overvåget og fulgt af politi, når hun forlader sit hjem i det nordlige Beijing. Politiet er der ikke for at beskytte hende. De er der for at beskytte regimet fra hende.

For Ding Zilin nægter at glemme. Hun insisterer på, at verden skal vide, hvad der skete natten til den 4. juni 1989. Natten, hvor hendes 17-årige søn deltog i protesterne for et andet Kina og aldrig kom hjem igen.

En lille håndfuld ledere i toppen af Kinas Kommunistparti besluttede dengang at sende fuldt bevæbnede styrker fra Folkets Befrielseshær gennem Beijings gader for at knuse demonstrationerne i den kinesiske hovedstad. I flere uger havde demonstranter først fra universiteterne og siden med bred opbakning blandt byens borgere indtaget pladsen. Deres krav om demokrati, presse- og ytringsfrihed og et mindre korrupt styre gav genlyd i resten af landet. Symboliseret ved den ti meter høje papmaché-statue kaldet Demokratigudinden lavet af kunststuderende og placeret midt på pladsen. Både statuen og de idealer, den stod for, blev fjernet med rå magt.

Hundredvis af civile blev dræbt og Kinas spirende politiske liberalisering slået ned. Den har ikke fået lov til at spire frem igen siden.

Når Ding Zilin i en alder af 82 år stadig bliver set som en trussel, skyldes det kommunistpartiets frygt for ideerne fra Den Himmelske Freds Plads. 1989 minder os om, at Kina ville være et andet sted, hvis ord og holdninger kunne ytres frit. En kendsgerning, de seneste 30 års statsstyret historieomskrivning og censur har forsøgt at viske ud af nationens kollektive hukommelse. Det har ikke været uden virkning.

Mange kinesere kender ikke den sande version af, hvad der skete i ugerne op til tragedien, eller da hæren blev sat ind. Kommunistpartiet har aldrig vedkendt sig et ansvar eller udtrykt beklagelse for nedslagtningen af egne borgere. Og intet tyder på, at det kommer til at ske. I stedet er landet under Xi Jinpings ledelse blevet underlagt endnu mere overvågning og kontrol. Det er værd at huske på Den Himmelske Freds Plads og 4. juni. Også efter 30 år.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Kim Houmøller

Den lille fadbamse har helt fortrængt det. Et par bambusspisende bjørne er som sletteblæk! Herregud det er jo længe siden!

Jesper Pedersen

Omverdenen har på alle måder svigtet det kinesiske folk - diktaturet har haft frit spil.

Jes Balle Hansen , Troels Brøgger og ingemaje lange anbefalede denne kommentar

Der er en tysk dokumentar. Beijing forår '89
som jeg varmt kan anbefale.

Pekinger Frühling '89 - Chinas Kampf um die Freiheit. 44 min Datum: 06.06.2019
https://www.zdf.de/dokumentation/zdf-history/pekinger-fruehling-89---chi...