Leder

Hvad nu, hvis hverken USA eller Iran blinker først?

Donald Trump har malet sig op i et hjørne med sin melding om, at hans politik går ud på at hindre Iran i at få atomvåben i al evighed
Hvis Teheran øger produktionen af beriget uran ud over atomaftalens mål – og det er indtil videre meldingen – står Trump over for et problem: Han må enten kravle ned fra sit træ eller konfrontere uoverskuelige konsekvenser. Her se tungtvandsanlægget i byen Arak.

Hvis Teheran øger produktionen af beriget uran ud over atomaftalens mål – og det er indtil videre meldingen – står Trump over for et problem: Han må enten kravle ned fra sit træ eller konfrontere uoverskuelige konsekvenser. Her se tungtvandsanlægget i byen Arak.

Hamid Fourutan

18. juni 2019

Der trædes lige nu vande i nervekrigen mellem USA og Iran – eller mere præcist mellem præsident Donald Trump og Irans øverste leder, ayatollah Ali Khamenei. Spørgsmålet er: Hvor længe endnu?

Tydeligvis er ingen af parterne interesseret i en militær konflikt i større skala end den, der kontrolleres på lavt blus rundt omkring i Mellemøsten. Men de er heller ikke interesserede i at tale sammen.

Ud over de to terrorangreb på tankskibe i Omanbugten – tre den 7. maj og to den 12. juni – der ikke har nogen afsender, har Irans allierede i Yemen og Irak efter USA’s udtræden af atomaftalen sidste år, sendt ’hilsner’ til Trump og hans allierede i Saudi-Arabien.

Yemens houthi-oprørere har bombet den saudiske Adha-lufthavn med snesevis af sårede som resultat, og et droneangreb på en olierørledning i den saudiske Anbu-provins varsler, hvad der kan være på vej.

I september blev den amerikanske ambassade i Bagdad angrebet af en Iran-støttet milits.

 

Få overblik og analyser af vor tids største og vigtigste begivenheder.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Niels Duus Nielsen
  • Katrine Damm
  • Anders Graae
  • Erik Karlsen
  • Olaf Tehrani
  • Thomas Tanghus
  • David Zennaro
  • Bjarne Bisgaard Jensen
Niels Duus Nielsen, Katrine Damm, Anders Graae, Erik Karlsen, Olaf Tehrani, Thomas Tanghus, David Zennaro og Bjarne Bisgaard Jensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Poul Kristensen.
Før år nol var Europas befolkning ikke noget der skulle tælles i mange millioner.
Dengang var vi alle kinesere.

Du fremstiller amerikanerne som fredsskabere.
Men amerikanerne er da kun fredelige imod egne venner.
Stakkels alle dem der ikke mener som amerikanerne. For dem ser statistikken da anderledes ud.

Man kan ikke påberåbe sig at være fredelig hvis man har fjender.

Touhami Bennour

Man tilgiver Mongoler, kinæser og Vikinger for de har gjort med mennesker, for de var fattiger og søgte efter civilisation andre steder; De fik byer og tøj på, for rige og fattige. Menneskets udvikling måles efter rigdom og fattigdom og civilisation. Men nu menesker mangler ikke noget og er nogenlunde civilisieret, og de mangler ikke noget. så hvorfor gøre dem fattige ved at ødelægge de der har bygget? vii kan tage et eksempel: at genoppygge Ira elle Syrien, betyder det "at genopbygge det der var ødelagt og bygget før. Er det ikke dumt? Det er det det gør imperialisme. Hvorfor? for at berige sig på bekostning af andre mennesker.. En million af Iraker er Døde, for hvad var de værd? deres arbejde selvfølgeligt.

Sider