Leder

Ommeren i Istanbul er lovende for det tyrkiske demokrati

Vælgerne i megabyen reagerede på indgrebet mod deres værdsatte stemmeret
Til forskel fra Erdogan førte Ekrem Imamoglu (der ses på billedet) valgkamp med en inkluderende politisk attitude, krydret med Koran-citater. Det vandt han på – og i søndags overbevisende.

Til forskel fra Erdogan førte Ekrem Imamoglu (der ses på billedet) valgkamp med en inkluderende politisk attitude, krydret med Koran-citater. Det vandt han på – og i søndags overbevisende.

ONUR GUNAL

25. juni 2019

Læren af omvalget i Istanbul er relativt simpel: De tyrkiske vælgeres tålmodighed med præsident Recep Tayyip Erdogans version af demokratiet har nået et mætningspunkt.

Kort fortalt led Erdogans islamiske AKP-parti nederlag i Ankara og Istanbul ved lokalvalgene 31. marts efter 25 års ubrudt islamisk styre. Vinderen i begge storbyer var CHP, det republikanske oppositionsparti. Men i Istanbul, Erdogans hjemmebane, blev den republikanske valgsejr så kneben – lige over 50 procent – at den øverste valgstyrelse, der selvsagt har AKP-flertal, efter fintælling dekreterede omvalg i søndags.

Nu vandt CHP med godt og vel 54 procent mod AKP’s knap 45 procent. I traditionelle AKP-bastioner som Fatih og Beyoglu skiftede flertallet.

Der var meget på spil: Istanbul med Marmara-regionen står for to tredjedele af den tyrkiske økonomi. Og som Erdogan har sagt: Den, der kontrollerer Istanbul, regerer Tyrkiet.

Kontrakter og privilegier, der hidtil har forgyldt AKP, skifter nu hænder. Eller snarere: vender tilbage til det parti, der sad på økonomien før 1994, da Erdogan selv blev byens første islamiske overborgmester.

Nu hedder overborgmesteren Ekrem Imamoglu, en 49-årig entreprenør, der som Erdogan stammer fra Trabzon-regionen, som Erdogan har spillet amatørfodbold, og som Erdogan passer sin fredagsbøn.

Men til forskel fra Erdogan førte han valgkamp med en inkluderende politisk attitude, krydret med Koran-citater. Det vandt han på – og i søndags overbevisende.

Et flertal af vælgerne har i 17 år affundet sig med Erdogans armvridning af demokratiet ud fra en overordnet tese om, at han var et mindre onde, og at de i det mindste havde deres stemmeret. Den tages alvorligt, hvilket en stabil stemmeprocent på omkring de 85 vidner om, og da den blev antastet af valgstyrelsens ommer-dekret, reagerede de med generel mobilisering.

Folk på udlandsferie ændrede deres billetter, andre udsatte afrejse, og det var ikke kun den samlede republikanske og kurdiske opposition, der kom ud af hullerne. Også i Istanbuls ellers stabile AKP-nabolag tyder tallene på stigende utryghed ved Erdogans majoritetsdemokratur. Dele af det islamiske segment har stemt for den sekulære CHP-kandidat, andre er blevet hjemme.

Således endte ommeren i Istanbul med at være intet mindre end lovende for det tyrkiske demokrati, der de seneste ti år reelt har været under afvikling.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Katrine Damm
  • ingemaje lange
  • Jan Damskier
  • Eva Schwanenflügel
  • David Zennaro
  • Poul Erik Riis
Katrine Damm, ingemaje lange, Jan Damskier, Eva Schwanenflügel, David Zennaro og Poul Erik Riis anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torben Lindegaard

@Lasse Ellegaard

Resultatet af omvalget i Istanbul er bestemt opmuntrende.

Man kunne godt være ret meget i tvivl om, hvorvidt det overhovedet kunne lade sig gøre at slå Erdogan & AKP i anden omgang med hele parnasset mobiliseret.
Men der er tilsyneladende ikke fuske med stemmeoptællingen ??

Christian De Thurah

Det store spørgsmål er vel, hvordan Erdogan vil reagere på stigende politisk modstand.

Katrine Damm, Eva Schwanenflügel, Carsten Hansen og Ete Forchhammer anbefalede denne kommentar
Carsten Hansen

Nemlig.
Folk med ene-vældige tilbøjeligheder kan man aldrig vide hvor man har.
Hvilke "tricks" har han i tænkerne og vil han sky ret mange midler ?

Vil han spille de store muslimske befolkningsgrupper ud mod de mere demokrati-tænkende og skabe en slags borgerkrig ? En ideologisk kamp der måske kan udvikle sig i voldelig retning ?