Leder

Verden bevæger sig fortsat i to hastigheder, når det gælder klimakrisen

Hverken G20-topmødet i Osaka eller FN-klimaforhandlingerne i Bonn gav det ryk på klimaområdet, verden har brug for – tværtimod. Især Saudi-Arabien og USA gør alt for at hindre fremskridt for den fælles klimaindsats
Frankrigs præsident Macrón havde forud for G20-mødet truet med at nægte at underskrive slutdokumentet, hvis klimadelen blev udvandet yderligere. Han endte dog med at underskrive dokumentet, der i sin tekst bekendtgjorde, at alle G20-medlemmer undtaget USA anerkender Parisaftalen.

Frankrigs præsident Macrón havde forud for G20-mødet truet med at nægte at underskrive slutdokumentet, hvis klimadelen blev udvandet yderligere. Han endte dog med at underskrive dokumentet, der i sin tekst bekendtgjorde, at alle G20-medlemmer undtaget USA anerkender Parisaftalen.

Ludovic Marin / Ritzau Scanpix

1. juli 2019

To topmøder i den forgangne uge viser med al tydelighed, at den globale indsats for at tackle klimakrisen er under voldsomt og konstant pres.

Torsdag sluttede FN-klimamødet i Bonn – og med et skuffende resultat. For selv om det lykkedes verdens lande at blive enige om små fremskridt på en række mere tekniske områder som afrapportering og mulighederne for erstatning for klimaødelæggelser, nåede landene ikke til enighed på de vigtigste områder:

Der blev således hverken gjort fremskridt i forhold til en klar tidsplan for en revidering af de nationale klimahandlingsplaner – og der blev ikke taget hul på den vigtige debat om den såkaldte 1,5 graders-rapport fra FN’s klimapanel, IPCC.

Rapporten udkom i efteråret 2016 og slår endegyldigt fast, at det vil kræve en øjeblikkelig og omfattende omstilling af alle sektorer, hvis klodens temperaturstigning skal holdes til 1,5 grader celsius, som verdens lande er blevet enige om i Parisaftalen fra 2015.

 

Få overblik og analyser af vor tids største og vigtigste begivenheder.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Olaf Tehrani
  • Carsten Munk
  • Eva Schwanenflügel
  • Thomas Tanghus
  • Niels-Simon Larsen
Olaf Tehrani, Carsten Munk, Eva Schwanenflügel, Thomas Tanghus og Niels-Simon Larsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torben Lindegaard

@Jesper Løvenbalk Hansen

Hvis bl. a. USA, Rusland, Brasilien & Saudi-Arabien - og vi kan vist godt medtage Kina i den flok - bekæmper stort set ethvert antræk til at øge de globale ambitioner for klimaindsatsen, så kan vi desværre godt glemme alt om det, indtil katastrofen stirrer os direkte i øjnene.

EU har som mål at leve op til Parisaftalen, der definerer et fælles mål for EU-landene.
EU skal i henhold til Parisaftalen have reduceret CO2 udledningen med 40% i 2030, målt i forhold til 1990.

I Danmark vil vi reducere mere endnu -
og det glæder utvivlsomt polakkerne, der så kan forsætte med det voldsomme kulforbrug.
80% af Polens el-kraftværkerne drives med kulkraft,
og 86% af polakkernes opvarmning foregår med kul.
I Tyskland opererer de gamle østtyske brunkuls-kraftværker stadigvæk.

Det er almindelig sund fornuft - hvis man alene ser på investeringernes klima-effekt - først at investere, hvor det klimaeffekten er størst.

Indenfor EU er det slet ikke Danmarks sidste 10% fra 60% til 70% reduktion -
der kan findes bedre anvendelse for disse midler med langt større klimaeffekt.

Philip B. Johnsen

Merkel og Macron forlader maratonmøde uden svar på jobkabale.
Fem EU-topposter skal besættes, men stats- og regeringscheferne kan ikke blive enige.

Hvis ikke EU finder en ledelsesform, der kan håndtere og forklare befolkningen behovet for handling på de stigende globale temperaturer, som de menneskeskabte klimaforandringer generere, håndtering af den kommende folkevandring i kølvandet på den globale opvarmning og det svindende eksistensgrundlag mm., så er det kun et spørgsmål om højest få årtier, før krigen bryder ud i Europa.

Ekstremt mange nye klimaflygtninge i Europa kan ikke undgås, men det er ‘MEGET’ for meget virkelighed at præsentere befolkningen for ser det ud til.

Det er tilsyneladende nemmere for vores politikere, at stjæle deres egne børns fremtid, hvis ikke der tales om konsekvenserne.

Der burde naturligvis tages klart afstand fra kortsigtede ‘ikke’ bæredygtige økonomiske og magtpolitiske interesser, hvor de ansvarlige politikere og økonomiske interessenter, efterfølgende beskylder ofrene for deres politik og investeringer, for deres på ofrene overlagte påførte ulykker.

Husk på ved fortsat stigende CO2 udledning og der er ‘absolut’ ikke udsigt til andet, der kommer ikke tilstrækkelig bæredygtig energi til samlet set global økonomisk vækst, herved estimere UN/FN 250 millioner nye klimaflygtninge de kommende få år, ikke kun fra og omkring ækvator, men primært der fra, da ekstremt vejr frekvensen stiger og eksistensgrundlaget forsvinder.

Aksel Gasbjerg

Torben Lindegaard.
Du skriver:
“EU skal i henhold til Parisaftalen have reduceret CO2 udledningen med 40% i 2030, målt i forhold til 1990.”

Det er ikke korrekt. I henhold til Parisaftalen skal vi holde os under 2 graders stigning. I forbindelse med Parisaftalen indleverede landene deres mål for reduktioner frem til 2030. Det var i den forbindelse, at EU kom med de nævnte 40% reduktion. Da alle landes reduktioner blev lagt sammen, kom man frem til det pinlige, at der i 2030 overhovedet ikke ville være reduktion. Tværtimod ville udledningerne stige fra 50 Gt CO2e i 2015 til 55 Gt CO2e i 2030.

Så alle lande, incl EU, skal komme med betydelige nye yderligere reduktionsmål. I de 4 år, der er forløbet siden Paris, er der intet der tyder på yderligere reduktionsmål. Tværtimod er alle parametre i de 4 år gået stik modsat.

Karsten Lundsby, Morten Balling, Knud Chr. Pedersen, Eva Schwanenflügel og Mogens Ritsholm anbefalede denne kommentar
Mogens Ritsholm

@Aksel Gasbjerg
Du har fuldstændig ret. Det går den gale vej. Og prognoserne siger at flytrafik og skibstrafik vil blive fordoblet frem til 2050. Og vi vil have 2 mia biler, hvor vi nu har ca. 1 mia.

Men inden vi roser os selv i DK, bør vi forholde os lidt undersøgende til de proklamerede 70% inden 2030 i forhold til 1990 i DK. Så vidt jeg kan se, er international flytrafik, skibsfart og privat forbrug gennem import ikke med. Og industrien er heller ikke med i de opgørelser jeg har set for de 20% reduktion til 2020.

Realiteten er, at det samlede danske klimaaftryk er ca 17 tons CO2 pr år, og det er stort set uændret i forhold til 1990. Og det bliver næppe meget mindre i 2030.

Men det er da skridt i den rigtige retning, vil mange sige.

Nej det er det ikke. Det er mindre skridt i den forkerte retning.

CO2 er kumultativ. Så vi skal helt ned på nul for at standse klimaudviklingen. Alt andet betyder bare, at virkningerne udskydes med nogle år.

Vi har et problem, som vi nok ikke kan løse, hvis det kun er CO2, der bestemmer klimaets udvikling.

Karsten Lundsby, Morten Balling og Niels Østergård anbefalede denne kommentar
Morten Balling

@Mogens Ritsholm
Samtidig har vi fjernet halvdelen af klodens biomasse de sidste 2000 år med accelererende tempo. 11% bare de sidste 100 år, og den udvikling er svær at stoppe, fordi al den energi vi mennesker skal bruge til vores stofskifte går gennem fotosyntese på en mark. Vi kan ikke spise træer. Flere mennesker kræver flere marker, og vi har ikke mere plads. Det siger sig selv, at i og med at planterne står for ~80% af biosfæren, så er en halvering af biomassen i sig selv et problem for klimaet.

Jeg kan godt forstå det går langsomt med beslutningerne. Det kan simpelthen ikke lade sig gøre i global skala. Som Dan Jørgensen sagde bliver "70%" svært, og som andre har bemærket, så har vi i høj grad eksporteret "CO2 udledningen", selvom vi forbruger mere end nogensinde. Vækst er jo vigtig for at pyramidespillet ikke kollapser.

Olaf Tehrani

@ Morten Balling
Det kan ikke lade sig gøre...
Vil du mene, at IPCC tager fejl, når de i deres seneste rapport er nået frem til, at det faktisk kan lade sig gøre?

Torben Lindegaard

@Aksel Gasbjerg 01. juli, 2019 - 14:19

Så vi skal altså i EU reducere mere end det operationelle mål på 40% reduktion i 2030 i forhold til 1990.

Sandsynligvis når vi ikke engang 40% reduktion i 2030, så det må være indlysende, at EU skal investere, hvor effekten på CO2 udledningen er størst - og det er eksempelvis at få reduceret Polens forbrug af stenkul til el-produktion og opvarmning - eller få lukket de gamle østtyske brunkuls kraftværker.

Regeringens mål på en 70% reduktion af CO2 udledningen i 2030 opfylder ikke kravet om størst mulig reduktion pr. investeret krone.
Den marginale effekt fra 60% til 70% er rasende dyr -
de penge kunne være investeret langt bedre andetsteds.

Morten Balling

@Olaf Tehrani
"Vil du mene, at IPCC tager fejl, når de i deres seneste rapport er nået frem til, at det faktisk kan lade sig gøre?"

Ja. Og det er ikke noget triumferende svar.