Leder

Med besættelsen af parlamentet har protesterne i Hongkong skiftet karakter

Da paraplybevægelsen for fem år siden indtog det centrale Hongkong, var det med fredelige protester. Mandag brasede demonstranter med metalstænger ind i parlamentet. Bevægelsen er vokset og har i dag bred folkelig opbakning, og kampen mod en tonedøv og stædig politisk ledelse er svær ikke at fatte sympati for
For de mest determinerede demonstranter er konklusionen indlysende: Fredelige optog virker ikke – det gør konfrontation. Også selv om den er rodet og ulovlig og ikke nødvendigvis sanktioneret af et flertal af Hongkongs borgere.

For de mest determinerede demonstranter er konklusionen indlysende: Fredelige optog virker ikke – det gør konfrontation. Også selv om den er rodet og ulovlig og ikke nødvendigvis sanktioneret af et flertal af Hongkongs borgere.

Tyrone Siu

3. juli 2019

Med metalstænger og en hjemmelavet rambuk bragede Hongkongs demonstranter mandag aften igennem en både fysisk og symbolsk barriere og ind i hjertet af bystyrets politiske højborg: det delvist demokratiske parlament.

’Delvist’ fordi kun halvdelen af dets medlemmer er valgt direkte. Resten bliver udpeget på en indirekte facon, der favoriserer den Beijing-tro politiske blok.

Nu strømmede flere hundrede protesterende ind i afstemningssalen.

Inden da forsøgte en prodemokratisk parlamentariker at lægge sig imellem og mane til besindighed. Han blev rugbytacklet i jorden af en demonstrant. Kompromisløsheden og vreden blandt mange af de ofte unge demonstranter er dybtfølt.

Vi forsøgte gang på gang med fredelige metoder, og hvad nyttede det, lyder budskabet. På rammende vis indkapslet i følgende sætning spraymalet på væggen i parlamentsbygningen med adresse til stedets politikere:

»Det var jer, der lærte mig, at fredelige demonstrationer ikke virker.«

Først efter adskillige timer fortrak demonstranterne fra parlamentet.

De efterlod en bygning overmalet med graffiti, med smadrede ruder og kontorer, og det britiske koloniflag hængende fra talerstolen. Situationens alvor blev understreget af, at Hongkongs regeringschef, Carrie Lam, måtte kalde til pressemøde klokken fire om natten.

Slut med fredelige demonstrationer

Med besættelsen af parlamentet har protesterne i Hongkong skiftet karakter. Da den såkaldte paraplybevægelse for fem år siden indtog det centrale Hongkong, stoppede den civile ulydighed ved sit-down-protester. Dengang var målet frie, demokratiske valg – det blev ikke indfriet.

I denne omgang har gnisten været et lovforslag om udlevering af mistænkte i straffesager til retsforfølgelse inde på det kinesiske fastland.

Millioner af borgere har været på gaden for at vise deres foragt for loven, der ses som et angreb på Hongkongs særlige status og identitet. Først efter sammenstød mellem demonstranter og politi valgte Carrie Lam at suspendere forslaget på ubestemt tid.

For de mest determinerede demonstranter er konklusionen indlysende: Fredelige optog virker ikke – det gør konfrontation. Også selv om den er rodet og ulovlig og ikke nødvendigvis sanktioneret af et flertal af Hongkongs borgere.

Stormen på parlamentet er midlertidigt afblæst, men demonstranterne har truet med at vende tilbage. I mellemtiden fordømmer Carrie Lam deres handlinger og vil retsforfølge de involverede. Det har hun Beijings fulde opbakning til.

»Disse alvorlige, ulovlige handlinger tramper på retsstatsprincippet i Hongkong, underminerer Hongkongs sociale orden og skader Hongkongs grundlæggende interesser,« lød det tirsdag i en pressemeddelelse fra den kinesiske regering.

Samme metode blev taget i brug efter de store demonstrationer for fem år siden, hvor flere af paraplybevægelsens ledere efterfølgende blev fængslet.

Men situationen er ikke den samme som for fem år siden.

Denne gang udgør den hårde kerne ikke længere en lille gruppe. De kan tælles i tusinder, vurderer den prodemokratiske parlamentariker Fernando Cheung i avisen South China Morning Post.

»De har et stærkt ønske om at ofre sig selv uanset konsekvenserne. Det er meget forskelligt fra for fem år siden,« siger han.

Derudover er demonstranterne bedre forberedt. De forsøger at skjule deres identitet bag ansigtsmasker og ens påklædning. De kommunikerer via krypterede kanaler og har bevidst undladt at udpege ledere eller talspersoner.

Om deres handlinger styrker eller svækker demokratibevægelsen, er der delte meninger om.

Mange frygter, at det kan gå ud over den brede, folkelige opbakning, protesterne ellers har haft. Men selv hos den del af bevægelsen, der advokerer massedemonstrationer og fredelige protester, er der opbakning at finde.

Sammenslutningen af ngo’er og prodemokratiske partier, der har været hovedarrangør af de største demonstrationer, er kritisk over for metoderne, men roser de unges mod.

Skylden ligger mere end noget hos en tonedøv og stædig politisk ledelse, argumenterer de.

Et synspunkt, det er svært ikke at fatte sympati for.

Trods sin unge alder er Joshua Wong en garvet aktivist. Allerede som 15-årig blev han frontfigur for en kampagne, der pressede myndighederne til at skrinlægge en plan om at indføre pensa fra det kinesiske hovedland i Hongkongs skoler. Og allerede inden han fyldte 18 år, var han med i de forreste række under paraplybevægelsens aktioner i 2014.
Læs også
Hongkongerne nu erfaret, at den eneste taktik, de kan benytte sig af, hvis de skal gøre sig noget håb om i hvert fald at modstå Beijings vilje, er gennem åben protest.
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Aleksander Laursen

"Bevægelsen er vokset og har i dag bred folkelig opbakning, og kampen mod en tonedøv og stædig politisk ledelse er svær ikke at fatte sympati for"

Jeg troede et splitsekund det var Frankrig der blev skrevet om :)

Michael Friis

Sympati. Ja. Men hvad kan de gode demonstranter opnå? Og hvad vil de?
Tilbage til UK? Selvstændighed? Begge klare umuligheder.
Vil Kina ofre dem alle for at fremme fællesskabets bedste? Muligvis.
To systemer i et land lyder godt, men den holder ikke.
Kinas må bekymrer sig, om demonstrationerne vil sprede sig til mainland. Krudttønde.
Hvordan ender Kina? Som Sovjet? Truslen er ikke Hong Kong. Truslen er at økonomien pludselig ikke længere hænger sammen. Hong Kong kineserne kan nægte at arbejde. Det virker.
Men udfordringen er egne maver og bankkonti.