Hvad end Li Peng ellers nåede at foretage sig i sit 90 år lange liv, så vil han først og fremmest blive husket som ’slagteren fra Beijing’.
Den tidligere kinesiske premierminister, der døde mandag, fik kaldenavnet for mere end nogen anden at være ansigtet på det kinesiske regimes brutalitet og vilje til at sætte voldeligt ind over for trusler mod kommunistpartiets greb om magten.
Det var ham, der på vegne af den magtfulde leder Deng Xiaoping gav ordre til at indsætte Folkets Befrielseshær mod de massive folkelige protester på Den Himmelske Freds Plads i 1989.
Hundreder, måske tusinder, blev dræbt.
Li Peng døde med blod på hænderne. Og han har forsvaret massakren og sagt, at hvis kommunistpartiet endnu engang skulle stå i samme situation, så skulle man ikke tøve med igen at ty til vold.
Det er en tankegang, som det i høj grad er værd at huske på, nu hvor enorme folkemængder endnu en gang udfordrer kommunistpartiet, denne gang i Hongkong. Her har millioner af borgere de sidste snart tre måneder gået på gaden i protest mod, at Beijing sætter deres frihedsrettigheder under stadig større pres.
Det har nu udviklet sig til det mest åbne oprør mod kommunistpartiets styre siden demokratiprotesterne i den kinesiske hovedstad for tre årtier siden.
Og det bør få det til at løbe koldt ned ad ryggen på alle, at i samme uge som ’slagteren fra Beijing’ døde, erklærede præsident Xi Jinpings regering, at den nu er villig til at indsætte Folkets Befrielseshær for at stoppe uroen i Hongkong.
En omfavnende protest mod det kinesiske styre
Den tidligere britiske kronkoloni nyder fortsat en stor grad af autonomi. Og hidtil har det været byens eget politi, der har haft til opgave at opretholde ro og orden – og politiet har allerede sat voldsomt ind over for protesterne med tåregas, gummikugler og knippelslag.
Men Kinas forsvarsministerium erklærede onsdag, at man er beredt på at sende det kinesiske militær på gaden, hvis Hongkongs byregering – som er loyal overfor Beijing og følger centralregeringens ordrer – beder om det.
De voldsomme protester i Hongkong »udfordrer centralregeringens autoritet«, lød det fra en talsmand fra forsvarsministeriet, som beskrev det som »absolut uacceptabelt«.
Udmeldingen udgør konkret den aldeles urovækkende mulighed, at Hongkongs vrede borgere kan ende med at stå ansigt til ansigt med bevæbnede kinesiske soldater – og et kinesisk militær, der i høj grad er rundet af sin aktive deltagelse i regimets voldsomme undertrykkelse af minoritetsgrupper i Tibet og Xinjiang.
Spørgsmålet er, hvor præsident Xi Jinpings røde linje går. Siden han kom til magten, har han slået hårdt ned på al modstand i Kina – hvor længe varer hans tålmodighed med uroen i Hongkong, som han formentlig anser som en daglig ydmygelse og hån?
Specielt fordi et stadig større antal hongkongere nu udtrykker ønske om direkte selvstændighed fra Kina, og samtidig er flere aktivister begyndt at tale om at ville eksportere deres oprør til Fastlandskina.
Protesterne er større og mere voldelige, end Hongkong før har set. Og de er mere bredt folkeligt funderet end tidligere protester. Og bliver som sådan stadig sværere for myndighederne at håndtere.
Demonstrationerne startede oprindeligt i modstand mod en ny lov om udlevering, der ville gøre det muligt at sende alle, der befinder sig i Hongkong, til retsforfølgelse i Fastlandskina – en lov, som mange frygtede ville kunne bruges til at ramme bl.a. systemkritikere.
Men det har nu udviklet sig til en vidt omfavnende protest mod det kinesiske styre, den stadige underminering af ytringsfriheden og det uafhængige retssystem, og det er en protest mod politivold og mod byens regeringschef, Carrie Lam.
Kina anså det for en »direkte udfordring af den centrale regering«, da demonstranter søndag angreb et kinesisk repræsentationskontor i Hongkong. Samtidig anklages Hongkongs regering og styret i Beijing for at have allieret sig med byens kriminelle syndikater i et forsøg på at intimidere demonstranter.
Det sker, efter at mænd – som angiveligt har forbindelser til Hongkongs mafiøse triader – søndag gik til angreb med køller på demokratidemonstranter. Mindst 45 personer blev såret.
Lige nu tyder intet på, at en fredelig løsning er på vej. Og kommunistpartiet ser fortsat blodig vold som et acceptabelt middel til at sikre egen magt.
Det blev understreget, da kinesiske statsstyrede medier i denne uge hyldede Li Peng for »beslutsomt« at have slået det »kontrarevolutionære oprør« ned i 1989.
Tusinder af massakrerede studenter vil tage imod ham.
/O