Leder

Trump kommer til Danmark: En enestående chance for at vise ham danske klimaløsninger

Donald Trump er kendt for at ændre holdning, når han ser tingene foran sig. Derfor må vi få præsidenten til at ændre holdning til den grønne omstilling, når han besøger Danmark om en måned. Information foreslår en præsidentiel rundtur i danske klimaløsninger
Det Hvide Hus har meddelt, at Donald Trump aflægger Danmark et statsbesøg, og Information foreslår i den forbindelse en præsidentiel rundtur i danske klimaløsninger, skriver Morten Madsen i denne leder. 

Det Hvide Hus har meddelt, at Donald Trump aflægger Danmark et statsbesøg, og Information foreslår i den forbindelse en præsidentiel rundtur i danske klimaløsninger, skriver Morten Madsen i denne leder. 

Liu Jie Xinhua

1. august 2019

Det Hvide Hus meddeler, at Donald Trump kommer til Danmark om en måneds tid.

Det er en enestående chance for at præge den hidtil klimaskeptiske præsident, der i foråret bemærkede, at vindmøller er »en kirkegård for fugle«, og at »larmen fra vindmøller resulterer i cancer«, mens han omvendt hyldede, at USA nu er den førende »producent af olie og gas i verden«.

Intet er vigtigere end at få Trump til at ændre holdning til den grønne omstilling, og Information foreslår derfor en præsidentiel rundtur i danske klimaløsninger.

For Trump er faktisk kendt for at ændre holdning, når han ser tingene foran sig. Først var han eksempelvis klar til at udslette Nordkorea med »fire and fury«, men efter deres møde var »little rocket man« pludselig blevet til en mand, han godt kan lide.

Trump på klimarundtur

Først skal Trump til Kalundborg, hvor Danmarks p.t. største solcellepark med en maksimal effekt på 61 megawatt i teorien kan forsyne hele Kalundborg Kommune. Allerede efter det første år i fuld produktion genererede solcellerne et tocifret millionoverskud – det må være til at forstå for den drevne businessman.

Derefter kunne man fremvise et for Trump fremmed fænomen: et af Danmarks p.t. største biogasanlæg i Holsted, der omdanner husdyrgødning og restprodukter til grøn gas til opvarmning af 8.000 husstande.

Man kommer selvfølgelig ikke uden om vores berømte vindmøller, selv om de ifølge Trump hakker fugle ihjel. Men lad os løfte oplevelsen og tage præsidenten på en helikoptertur ud over Horns Rev 3, der producerer strøm til 425.000 husstande.

Afslutningsvis kan man runde af med et forretningsmøde på det bæredygtige hotel og konferencecenter Green Solution House på Bornholm, hvor Trump kan møde store spillere fra dansk erhvervsliv som Mærsk, Grundfos og Aalborg Portland og tage en snak om deres høje klimaambitioner, der er afgørende for, at den danske regering når målet om at reducere Danmarks drivhusgasudledninger med 70 procent i 2030.

Selv har Trump med besøget formentlig en geopolitisk agenda om Arktis og Grønland. I så fald kunne rundvisningen afsluttes med et besøg på Grønland, hvor USA’s nuværende præsident med egne øjne kan bevidne, hvordan indlandsisen smelter med accelererende, faretruende fart. Grønland har før gjort stort indtryk på bl.a. den tidligere republikanske præsidentkandidat John McCain, og onsdag blev der meldt om hedebølge og over 20 grader i det nordlige Grønland.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Kim Folke Knudsen
Kim Folke Knudsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Erik Fuglsang

@Arne Lund
01. august, 2019 - 19:47

Du har fuldstændig ret i, at Tibetsagen og politiets rolle heri var alt andet end klædelig..

Nu er jeg ikke demonstrant og har aldrig været i kløerne på politiet, så jeg har ikke noget indgående kendskab til ordensmagtens arbejdsmetoder.

Jeg vil dog sige, at de ledende politifolk, jeg kender lidt til fra efteruddannelser, forekommer mig meget ordentlige, så der er - mig bekendt - slet, slet ikke dækning for at tale om generel politivold etc.
Og da slet ikke over for helt fredelige demonstranter iført orange anorak og som - med et lille skilt i hånden - uden tøven følger politiets anvisninger i lovligt anmeldte demonstrationer. Hvor disse forløber fredeligt og ordentligt, så opfører politiet sig vel meget tilforladeligt eller ?

Carsten Svendsen

Donald Trump kommer ikke til Danmark for at få vist noget som helst.
Han kommer til Danmark for at fortælle os, at vi skal bruge 2% af BNP på militæret.

christian christensen og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Kim Folke Knudsen

@Donald Trump

Velkommen til Kongeriget Danmark.

Vi anerkender vigtigheden af at pleje de gode relationer mellem USA og Danmark og at fremme det konstruktive samarbejde indenfor Atlantpagtens rammer mellem USA og Danmark. Danmark ønsker et tæt samarbejde baseret på demokratiets, frihedens, tolerancens og den fredelige sameksistens grundlag mellem nationer med et demokratisk grundlag og sindelag. Vi anser USA og det amerikanske folk for en tæt allieret og en afgørende uadskillelig partner i mange sammenhænge.

I den forbindelse vil vi gerne understrege vort ønske om at USA´s Regering og Præsident påtager sig det helt afgørende og nødvendige lederskab for den grønne omstilling og for at medvirke til løsningen af den globale klimakrise, som er med til at skabe fattigdom, flugt, og krige mellem nationer. Vi håber, at De Hr. Præsident Donald Trump vil erkende klimakrisens betydning for os alle også for de amerikanske borgere i Midtvesten og at USA til påtage sig det lederskab som hele Kloden forventer af Dem som en af Verdens mest betydningsfulde ledere i dette spørgsmål. Tilslut Jer FN´s klimamål og og bring Jeres enorme økonomiske ressourcer i spil for at løse den internationale og globale klimakrise. Det er et spørgsmål om at overdrage vor Jordklode til den næste generation af Verdens borgere herunder borgere i USA.

Danmark ønsker at fremhæve værdien af Det Europæiske Fællesskab (EU). De Hr. Præsident ankommer til Danmark på 80 års dagen for det tyske overfald på Polen og er i Danmark den 3.September 2019 på 80 års dagen for den 2. Verdenskrigs indledning med Englands og Frankrigs krigserklæringer mod Tyskland som reaktion på det tyske overfald på Polen. 80 år med fred i Europa, hvor uendelig mange kors minder os om de meget store ofre, som de allierede og ikke mindst USA gav for Europas frihed og for at besejre Nationalsocialismen i Tyskland og Fascismen i Italien, samt det grusomme japanske regime. Vi i Europa vil aldrig glemme USA for deres store og afgørende indsats under den anden Verdenskrig i frihedens og demokratiets tjeneste.

Vi opfordrer Dem Hr. Præsident Donald Trump til fortsat at sikre at USA bidrager til fred og sikkerhed på det europæiske kontinent. Det forudsætter en dialog med Rusland og et netværk af sikkerhedspolitiske aftaler med Rusland, så Rusland føler sig sikre mod " en mulig imperalistisk indtrængen i det russiske fædreland ", og at vi omvendt kan lægge pres på Rusland, der hvor de har brudt Folkeretten i Ukraine og Georgien. Danmark har ingen hensigter om at ville antaste Ruslands nuværende grænser og ønsker til enhver tid at respektere Ruslands grænser og det russiske folk med forbehold for de russiske erobringer i Georgien og Ukraine, som må løses internationalt ved et forhandlingsbord.

Danmark anerkender, at det europæiske fællesskab og medlemslandene må betale deres del af NATO samarbejdet. Vi anerkender, at det ikke skal være den amerikanske skatteyder, som alene skal bære de store militære udgifter. Men vi ønsker samtidig en amerikansk forståelse for, at vores samfund og nation skal bruge en væsentlig del af vores skatteindtægter på at opretholde og udbygge vores Velfærdssamfund, som danskerne har bygget op over en periode på snart 100 år.
Danmark har ikke den finansielle styrke til at kunne medvirke til en massiv oprustning i Europa, og vi anser det heller ikke for ønskeligt, at starte et nyt ødelæggende våbenkapløb med Rusland, som kun skaber mistillid og binder mange udgifter til krigsudgifter fremfor til fredelige formål.

De Hr. Præsident Donald Trump har i sagen med den amerikanske Rapper ASAP Rocky givet udtryk for sympati med de afroamerikanske borgere i USA. Vi i Danmark kan under ingen omstændigheder gå ind i et retsligt spørgsmål, som afgøres i vores svenske Broderland. Det er den svenske ret alene, som må vurdere skyldsspørgsmålet og ingen andre personer med magt i udlandet. Det glæder os dog, at de med deres udtalelser giver udtryk for, at USA fortsat er en nation, som behandler alle borgere uanset etnicitet, religiøs baggrund, seksualitet som lige og frie individer. Siden Martin Luther King har USA været et symbol på opgøret med raceadskillelsen og den ulige forskelsbehandling mellem sorte og hvide, som førhen desværre karakteriserede dele af det amerikanske samfund ikke mindst i Sydstaterne.

Vi håber at de Hr. Præsident Donald Trump fortsat vil vise, at USA er samfundet hvor alle uanset race, religion, seksualitet, køn og politisk overbevisning har mulighederne for at leve et frit og individuelt liv, som efterstræber lykke og velstand for os alle.

Vi deler deres afsky for det iranske præstestyre og dets totalitære regime, men vi anser en politisk forhandlingsløsning omkring at sikre at Iran ikke får atomvåben for den eneste realistiske og sikre måde at opnå dette mål. Danmark har intet udestående med det iranske folk. Vi ønsker ikke, at det iranske folk skal udsættes for lidelser som følge af en kommende krig. En uprovokeret krig med Iran er et farligt spil som kan sætte hele regionen i brand med uoverskuelige følger for Iran og for de omkringliggende nationer. Verden har ikke brug for en ny ødelæggende krig og endnu flere flygtningestrømme.

Danmark er tilhænger af den frie og fair Verdenshandel, da den uomtvisteligt har bidraget til velstand og udvikling på hele Jordkloden. Vi håber at USA også vil påtage sig at bevare og udbygge den frie Verdenshandel på basis af fairness og gensidige aftaler mellem landene.

På den baggrund vil vi ønske Dem Hr. Præsident Donald Trump og Deres Hustru, USA´s Førstedame Fru Melania Trump hjertelig velkommen til Danmark.

VH
KFK

Uanset hvad Donald Trump står for, så vil en del af hans besøg handle om Danmarks interesser. Det bliver let en lidt ubekvem situation: Her er en præsident som truer med handelskrig mod Europa og Kina, som vil et øget europæisk bidrag til Natos udgifter - det endskønt USAs engagement i Europa er for aftagende og det hedder sig "America first". Her er en præsident hvis politik har potentiale til en konflikt med Iran - det endskønt Iran har overholdt atom aftalen

Her en præsident som kommer med nedladende kommentarer mod politiske modstandere på den hjemlige arena, og nærmer sig kraftigt obstruction af justice i de undersøgelser der pågår imod ham vedr. fatnings spørgsmål.

USA er en økonomisk og militær stormagt, at det ligger i kortene, at Danmark plejer landets interesser og spiller med på melodien.

En præsident som endog udbreder sit vid på twitter og undertiden truer med "Fire an fury" En præsident som lidt diplomatisk sagt rummer et mål af det uberegnelige i politisk forstand

Hvis jeg skulle lave en analogi til min egen verden, så svarer det til, at en af mine bekendte der var en voldsparat rocker på 150 kilo inviterede sig selv til middag. Det ville sikkert blive en lidt beklemt situation. Men jeg ville smile og holde kæft mens besøget stod på....

René Arestrup

Et forfængeligt håb kunne være, at vores statsminister - efter alle høflighedsfraserne - vil skære ud i pap, at DK ikke billiger:
-USAs udtræden af Parisaftalen
-USAs udtræden af atomaftalen med Iran
-USAs udtræden af INF-aftalen om begrænsning af mellemdistance atom-missiler i Europa
-USAs konsekvente underminering af FN
-USAs ensidige støtte til Saudiarabien og Israel
-USAs problematiske forhold til menneskerettigheder, herunder tortur og dødsstraf

Men det er nok for meget at håbe på.

Torben Skov, Bjørn Pedersen, Erik Fuglsang og Trond Meiring anbefalede denne kommentar

Trump skal besøge Polen. Polen har en LNG terminal som de ydermere nu har fået midler fra EU til at udvide. https://www.lngworldnews.com/eu-grants-funds-for-polish-lng-terminal-exp...

Hvad er en LNG terminal: https://www.elengy.com/en/lng/what-is-an-lng-terminal.html
"An LNG terminal is a facility for regasifyng the liquefied natural gas (LNG) shipped in by LNG tanker from the production zones".

Hvorfor besøger Trump Danmark? "Danmark har aktuel international betydning bl.a. på grund af Nordstream II gasledningen
https://polennu.dk/trump-vil-gerne-til-danmark-efter-besoeg-i-gdansk

Hvorfor er det interessant. Fordi det indgår som led i USAs olie-diplomati som går ud på at gøre andre afhængige af dem samt isolere og forhindre at andre, her Rusland får adgang til at forsyne EU med gas. En koldkrigs-manøvre som vi skal deltage i.

"U.S. energy self-sufficiency finds its counterpart in the demand that Europe become dependent entirely on American “Freedom Gas,” at a much higher price than is available from Russia’s Gazprom and reject the Nordstream 2 pipeline, preventing it from obtaining lower-priced rival gas from Russia. The Trump administration argues that to avoid dependency on Russia, Europe should buy its oil and gas at much higher prices from the United States – about 30% higher, in addition to the expense of building LNG ports to transport liquified natural gas by ocean tanker instead of by Russian pipeline. “We’re protecting Germany from Russia and Russia is getting billions and billions of dollars in money from Germany,” Trump complained to reporters at the White House during a meeting with Polish President Andrzej Duda."

Trump er overhovedet ikke interesseret i vores vindmøller.
"If other countries produce their energy by solar power, wind power or nuclear power, they will be independent of U.S. oil diplomacy and its threats to cut off their energy supplies, grinding their economies to a halt if they don’t endorse U.S. neoliberal economic policies. This explains why the Trump Administration withdrew from the Paris climate agreement to slow global warming."

https://www.nakedcapitalism.com/2019/08/michael-hudson-global-warming-an...

Sider