Leder

En utøjlet Salvini vil være en større hovedpine for EU end Italien allerede er

Vil EU straffe Italien for manglende budgetdisciplin? Der er god grund til at træde varsomt, for et større sammenstød kan føre til en utøjlet Matteo Salvini, som vil være en langt større udfordring for EU, end den nuværende italienske regering allerede er
Italiens magtfulde indenrigsminister Matteo Salvini

Italiens magtfulde indenrigsminister Matteo Salvini

Gianpaolo Magni

Udland
1. juli 2019

Hvem sidder over for EU ved forhandlingsbordet? Italiens premierminister Giuseppe Conte lover at skære toppen af sit lands gigantiske gældsbjerg for at undgå en EU-straf for brud på eurozonens finansregler. Men samtidig insisterer den magtfulde indenrigsminister Matteo Salvini på at gøre det selv samme bjerg endnu højere ved at gennemføre bekostelige valgløfter.

EU-Kommissionen har nu i flere måneder truet med at straffe Italien for landets manglende budgetdisciplin med en bøde, der kan komme op på ni mia. euro – men de modsatrettede udmeldinger fra Rom besværliggør beslutningen om en straffeaktion mod italienerne.

Bruxelles har skarpt kritiseret Rom for at lade hånt om sit ansvar for at bringe sin kæmpegæld under kontrol og for at udgøre en trussel mod hele eurozonen.

Ifølge EU’s prognoser vil Italiens budgetunderskud komme op på 2,5 procent af BNP i år og hele 3,5 procent i 2020. Det er langt mere end de 2,04 procent, som EU og Italien indgik aftale om efter hårde sværdslag sidste efterår. Eurozonens regler foreskriver, at budgetunderskuddet skal holdes under 3 procent af BNP, og samtidig må den samlede gæld ikke overgå 60 procent af BNP. Men Italiens statsgæld lyder i dag på 133 procent og forventes at ryge op på 135 procent næste år.

Premierminister Conte siger, at Italien vil respektere reglerne og kæmper for at finde tiltag, der kan presse budgetunderskuddet ned.

Men Salvini, lederen af det højrenationale parti Lega, som ofte beskrives som Italiens mest magtfulde politiker, er trodsig. Han vil ikke skære nogen steder, men vil i stedet indføre skattelettelser. Som han siger det, er han fløjtende ligeglad med, hvad en »flok bureaukrater«, der konstant forsøger at »undertrykke« italienerne, mener.

Men hvad EU-Kommissionen vælger at gøre, har afgørende betydning. Det kan skade tilliden til fællesskabets institutioner, hvis man ikke er i stand til at disciplinere et Italien, som truer med at påføre hele eurozonen sine egne økonomiske problemer.

Men samtidig har Kommissionen også god grund til at træde yderst varsomt. Salvini, hvis EU-kritiske parti var den store sejrherre ved europaparlamentsvalget, formår hele tiden at tiltrække nye stemmer ved at udfordre EU. Og han kan meget vel udnytte et større sammenstød med Bruxelles til at udskrive et nyvalg i Italien, som kan styrke hans parti yderligere – og give ham posten som premierminister.

Det kan føre til en utøjlet Salvini, som vil være en langt større udfordring for EU, end den nuværende italienske regering allerede er.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Måske har mange EU-borgere lyst til at sætte Matteo Salvini på plads. Men EU vil da ikke straffe Italien.

Til gengæld vil EUR-landene straffe Italien. Og det vil de på grund af Italiens ganske provokative mangel på budgetdiciplin. For denne bevidste provokastion trækker værdien af den fælles valuta ned. Og det gør dem for alle EUR-landenes borgere, der anvender EUR som betalingsmiddel, og sparer op i EUR.

Og det Italien her gør, strider lodret imod de aftaler, der er indgået mellem EUR-landene. Og samtidig er det ikke noget, der på nogen måde hjælper Italiens økonomi. Men Matteo Salvini har heller ikke undladt at gøre opmærksom på, at hans mål har jo været at skade EU-landene så meget som muligt.

Og så kan man jo undre sig over, hvor meget femstjerne-bevægelsen egentlig kan/vil holde til i dette samarbejde, hvor regeringen stort set kun taler sammen, når de verbalt går på hinanden.

Måske bør man efter en upartisk information om EU-samarbejdet, lave en folkeafstemning hos disse modstanderlande, hvor de kan stemme om de vil fortsætte i det fælles samarbejde. Eller om de vil sætte EU-samarbejdet på stand by i 5-10 år før en endelig afstamning om EU-medlemskab.

Carsten Munk, Thomas Tanghus, David Zennaro og Pietro Cini anbefalede denne kommentar
Jes Enevoldsen

Gert Romme,
Bruxelles/EUs behandling af Italien i øjeblikket kan ikke andet end give forøget modstand i befolkningen. Det er helt sikkert en rædselsfuld regering vi har hernede, men Bruxelles' forsøg på at knægte den, gør kun ondt værre. Indtrykket er at den megen snak om Italiens store gæld er mindst lige så politisk som økonomisk begrundet. På den måde ligner det slagtningen af Grækenland.
Italiens budgetunderskud holder sig under de kendte 3% i år, hvilket Frankrigs ikke gør. Ja, Italiens gæld er på 132% af BNP, men Frankrigs er da på ca. 100%. - Man plejer at sige, at der skal økonomisk vækst til for at få disse høje procentsatser ned. Derfor har regeringen forsøgt sig med borgerløn, en pensionsreform "light", forslag om en min. løn på 9 EUR/timen og andre tiltag, som kan sætte gang i en vækst. Hvordan kan du vide, at det ikke hjælper Italiens økonomi? Det er selvfølgelig ikke god latin i forhold til den dominerende austerity politik hos Merkel og Co. Et af de største problemer for Italien er, at Tyskland, som er Italiens vigtigste handelspartner, ikke kører for godt. Selv samme Tyskland har jo 6 gange overtrådt de samme EU regler om handelsoverskud, men det snakkes der jo ikke så meget om.
Ved at overlade indvandrerproblemerne i Middelhavet til først og fremmest Italien, giver man Salvini alle chancer for at blive populær på sin rædselsfulde, racistiske politik. En europæisk solidaritet mangler jo totalt.
Når Frankrig og Tyskland forsøger at presse en studehandel igennem vedrørende topposterne i EU, giver det endnu engang samme fornemmelse at magtdemonstration: Premierminister Conte har sagt ,at han støtter en løsning, som er taget af alle EU-landene i fællesskab (og ikke en som er strikket sammen af Macron og Merkel under en pause i G20-mødet i Osaka).
Det er rigtigt, at de to regeringspartier skændes hele tiden, men visse ting får de dog igennem, og specielt 5Stjernerne har jo ingen interesse i et valg med en udsigt til næsten en halvering. - Den totalt tandløse opposition fra socialdemokraterne i Partito Democratico gør også opgaven lettere for de to partier.
Italien har historisk set haft en enorm tilslutning i befolkningen til EU, men hvis unionen forsætter sig nuværende politik, kan det kun gå en vej. Dog er der ingen, som tror på, at de to regeringspartier for alvor ønsker at Italien melder sig ud.
Det er lidt mærkeligt at skulle forsvare en regering, som jeg er indædt modstander af, men Bruxelles' politik får denne "konsekvens".