Leder

Danmark har hverken tid eller råd til at håbe på, at Donald Trump taber næste valg

Udenrigsminister Jeppe Kofods sværeste opgave starter og slutter med at formulere et nyt forhold til USA. Selv om vi vil forblive allierede, kan vi ikke længere blindt følge amerikanerne i verden, og det er et sølle håb, at USA’s snævre udenrigspolitiske fokus skulle stoppe med Trump
Jeppe Kofod er med sine fem år i Europa-Parlamentet en af de bedst kvalificerede udenrigsministre i årevis, men han står også over for den nok sværeste udenrigspolitiske situation, Danmark længe har været i.

Jeppe Kofod er med sine fem år i Europa-Parlamentet en af de bedst kvalificerede udenrigsministre i årevis, men han står også over for den nok sværeste udenrigspolitiske situation, Danmark længe har været i.

Philip Davali/Ritzau Scanpix

16. august 2019

Siden Anders Fogh Rasmussen kom til magten i 2001, har dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik været relativt simpel at følge: Vi har lagt os så tæt som muligt op ad Storbritannien og USA. Hvad enten det har handlet om at gå i krig i Irak eller skabe fred i Afghanistan, har vi kort sagt ladet de andre om at træffe beslutningerne, stillet den stærkest mulige styrke og så efter bedste evne tilpasset argumenterne til det hjemlige publikum: bekæmpe terror, fjerne masseødelæggelsesvåben, styrte diktatoren, støtte demokrati, opbygge pigeskoler.

Det krævede ingen åbenlyse danske interesser at involvere sig, når bare vi kunne sætte i banken hos vores allierede, som vi på den lange bane troede ville blive ved med at sikre danske interesser.

Siden 2016 har vi så set en borgerlig regering forsøge at finde en ny balance over for en amerikansk præsident, hvis udenrigspolitik i bedste fald er utilregnelig, i værste fald i modstrid med vores. Og nogenlunde samtidig med, at Jeppe Kofod overtog posten som den første socialdemokratiske udenrigsminister siden 2001, fik også Storbritannien en mand ved magten, som ligner en dårlig parodi på Donald Trump.

 

Få overblik og analyser af vor tids største og vigtigste begivenheder.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Alvin Jensen
  • Gert Romme
  • Anders Graae
  • John Hansen
  • Steffen Gliese
  • Carsten Mortensen
  • Eva Schwanenflügel
Alvin Jensen, Gert Romme, Anders Graae, John Hansen, Steffen Gliese, Carsten Mortensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne artikel

Kommentarer

Jeppe Kofod kommer som alle andre danske udenrigsministre har gjorrt siden 2. verdenskrig sådan cirka altså til at ligge den danske udenrigspolitik tæt op af USA! Fordi det har vi jo altid gjort her i landet!

Ift. Iran er det ikke i danske virksomheders interesse at indgå i et tæt samarbejde med GB/UK og USA! Danske virksomheder forhindres dag efter dag, måned efter måned, at investere i Iran! hvilket svækker de unge iraneres mulighed for at få et arbejde, derefter kræve reformer indenfor Irans grænser, ægte demokrati i Iran...

USA har en eller anden 1700-tals idé om at man kan sulte et helt lands befolkning ligesom briterne gjorde i 1700-tallet, når de belejrede byer, som til sidst overgav sig, fordi der ikke var mere mad; dengang gik det ud over både høj og lav i byer, der var belejrede; sådan er det jo ikke længere, de egentlige magthavere indenfor Irans grænser, vil jeg hævde, Revolutionsgarden, og de øverste ledere, har måder, hvorpå de kan omgå de amerikanske sanktioner - de lider ingen nød - det gør det iranske folk derimod!

Per Torbensen, Alvin Jensen, Niels Duus Nielsen, Karsten Lundsby, Eva Schwanenflügel, Carsten Wienholtz, Gert Romme, John Hansen, Mogens Holme og Torben Bruhn Andersen anbefalede denne kommentar
Torben Lindegaard

@Emil Rottbøll

EU hær - mon dog ??

Nato har eksisteret i 70 år uden en Nato hær.

En EU-Pesco hær tegner sig ikke i horisonten.

Steffen Gliese

Jo, Torben Lindegaard, det er heldigvis og helt nødvendigt, hvad der gør - fordi Europa selvfølgelig skal kunne klare sig selv. Vi er ikke, hvor vi var for 70 år siden, tværtimod er vi i dag dér, hvor militære konflikter imellem landene på Kontinentaleuropa er stort set utænkelige.
Det moderne Europa er ikke, som i dag USA, ekspansionistisk, sporene skræmmer.

Bent Gregersen, Niels Duus Nielsen og Gert Romme anbefalede denne kommentar

Hvis Jeppe Kofod vil gøre noget virkelig godt, så bør han forsøge at finde allierede i EU, der vil være med til at formulere en fælles bred EU-udenrigspolitisk koncept, der er helt uafhængig af USA.

Der er faktisk vigtige og store lande i EU, der ønsker det. Og de EU-lande, der er imod, må jo klare sig selv - i øvrigt ligesom USA, der kan tilslutte sig, når de er modne til det.

Dette koncept bør bl.a. dreje sig om at placere egne råvarebørser i EU, der handler i EUR-valuta.
- At skabe en egen demokratisk EU-verdensorden omkring udnyttelse af mineraler og naturgivne ressourcer.
- At skabe en egen klimapolitik.
- Og at gøre det på demokratiske og retfærdige sociale vilkår for alle grupper og nationaliteter.

Som det største og rigeste marked i verden, der tæller flest konsumenter, har EU muligheden for at gøre dette.

Torben Lindegaard

@Steffen Gliese

".... militære konflikter imellem landene på Kontinentaleuropa er stort set utænkelige."
citat fra læserbrev kl. 13:31

Det er vist noget af ønskedrøm, som du dér opridser.
De er godt i gang med krig i Ukraine - og uden amerikansk lederskab er det ikke til at vide, om Balkan krigen stadigvæk ville være i gang.

Så meget desto mere er der brug for PESCO, som Danmark står udenfor; men derfor kan man jo sagtens ønske alt godt for Organisationen.

Torben Lindegaard

@Gert Romme
16. august, 2019 - 16:23

Jeg er helt enig i din vision for EU; men hvis initiativet skal komme fra Danmark, så ser det sort ud - ja undskyld; men vi er bare for tøvende og fodslæbende til at være i spidsen for noget som helst.
Vi er bedst til tænkepauser, fodnoter & undtagelser.

Men håbet er selvfølgelig, at andre kræfter i EU kan realisere visionen.

Det kinesiske og indiske marked har vel flere konsumenter end EU's marked ??
Eller hva' mener du ??

olivier goulin

Anders Samuelsens selvbedømmelse som 'den bedste udenrigsminister nogensinde', da han tiltrådte - virker knap så overvurderet nu, som den gjorde dengang.

Nu har jeg hørt Jeppe Kofoed udtale sig tre gange i TV-avisen i sin korte tid som udenrigsminister - og det har været een lang række af gentagelser af helt indholdsløse banaliteter og tomme floskler. Han virker ikke just som typen, der vil kunne give Trump nævneværdigt modspiil. Det er sgu dårlig ledelse/bedømmelse af statsministeren at sætte så inkompetent en person på en så relativt vigtig post. Men det var naturligvis også en kabale, der blev vanskeliggjort af Sass Larsens pludselige exit

Det er muligt at Jeppe Kofoeds efterfølger vil være endnu værre - men jeg har svært ved at forestille mig, hvordan han/hun vil bære sig ad med det.

/O

Erik Winberg, Karsten Lundsby og Søren Knudsen anbefalede denne kommentar
Jørgen Mathiasen

Formidlingen gennem de seneste fem-seks årtier af danske sikkerhedsinteresser som "nærhed til amerikansk kultur" har kun været gradsforskelle væk fra en egentlig hjernevask. Den har været suppleret med en fundamental misforståelse af forholdet til Tyskland, og derfor var det nogle opsigtsvækkende bemærkninger, den danske statsminister for nylig gjorde i Berlin. De er på tysk blevet gengivet som "vitale danske interesser" i forholdet til naboen, og det er ironisk nok blevet klart, fordi den centrale anglo-amerikanske komponent i den danske interessevaretagelse ikke længere leverer.

Danske interesser har skiftet op gennem historien og ser ud til at gøre det igen. Det vil i givet fald være en ændring af den kurs, der blev lagt i 1948, og noget af en kamel at sluge for ikke så få, åbenbart også for læsere af Information.

Danmark skal kigge mod syd, øst og nord. Der ligger vores kulturelle historie. Alt det der kommer fra vest og over Atlanten er spild af tid.

Amerikansk kultur er bundråden historieløs forbrugskultur formidlet af plastik-kristne der ikke gør en skid for at hjælpe svage i samfundet fordi de svages ulykker jo er fordi de ikke er "velsignede". Briterne har amerikanernes kultur fået ram på med brexit og Boris Johnson til følge. Lad os håbe den degenererede "kultur"-invasion stopper der.

Mere tysk, svensk og norsk tak!

Jan Brunchmann, Per Torbensen og olivier goulin anbefalede denne kommentar

@ Torben Lindegaard,

Du har selvfølgelig ret. Jeg var for hurtig med den automatiske paratviden.

Men det jeg mente, var, at EU har den største økonomi, hvilket i øvrigt heller ikke er korrekt, da USA ligge ganske lidt foran. Men trods dette er EU faktisk en ganske magtfuld gigant i dette sammenhæng, hvis ellers EU vil tage sig sammen og benytte denne magt.

Og hvis EU laver sin egen råvarebørs i stedet for at benyttes USA til dette, tipper forholde ganske dramatisk, så EU bliver den absolut største.

USA´s BNP: 18.624.450 $
EU´s BNP: 16.447.538 $
Kina´s BNP: 11.232.108 $
Indien´s BNP: 2.263.792 $
Rusland´s BNP: 1.283.162 $
Kilde: World Economic Outlook Database, October 2017.

Bent Gregersen

Måske vil Trump optræde med Majestæten, som jo har inviteret ham, med en køretur, helst i en hestevogn, blandt de indfødte (helst uden fyld af børnehaver) gennem Københavnske gade, Måske vil Majestæten føle sig generet af bombardementet af fordærvede fødevarer. Det vil ligne en majestætsfornærmelse, så løsningen er naturligvis folketomme gader.
Her fra en undermåler fra den rådne banan skal der lyde et helhjertet ”Gud bevarer Danmark inkl. Grønland” !