Leder

Den Italienske regering åd sig selv op indefra og døde af konstante skænderier og kampe

Den italienske populistregering lovede et oprør mod den gamle politiske orden både i Italien og EU. Men den åd sig selv op og havde travlt med at blive nummer ét i en skrigekonkurrence frem for at løse de enorme problemer, der plager landet. Italienerne har tabt på det fejlslagne politiske eksperiment
I det italienske senat, hvor premierminister Giuseppe Conte i tirsdags annoncerede sin afgang.

I det italienske senat, hvor premierminister Giuseppe Conte i tirsdags annoncerede sin afgang.

ritzau scanpix

22. august 2019

Det var lagt op til et af de mest fascinerende politiske eksperimenter i Europa: den første vesteuropæiske populistregering, styret af et yderst umage par, det systemfjendtlige protestparti Femstjernebevægelsen og det højreradikale Lega.

De så sig selv som fortrop i oprøret mod den gamle politiske orden, og et nødvendigt nybrud, der skulle give både Italien og Europa en gedigen og veltiltrængt rystetur.

Men blot 14 måneder efter regeringen tiltrådte i juni sidste år, er den nu død.

Og tilbage står mindet om en dysfunktionel regering, der åd sig selv op indefra af skænderier, og som havde mere travlt med at blive nummer ét i en skrigekonkurrence frem for at løse de enorme problemer, der plager Italien.

»Vores regering stopper her,« erklærede premierminister Giuseppe Conte i senatet tirsdag. For mange – både i Italien og Europa – kommer den udmelding som en lettelse.

De to partier råbte sig til magten. Og da de fik den, ja, så blev de ved med at råbe.

 

Få overblik og analyser af vor tids største og vigtigste begivenheder.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Gert Romme
  • Maj-Britt Kent Hansen
  • Steffen Gliese
  • David Zennaro
  • Bjarne Bisgaard Jensen
Gert Romme, Maj-Britt Kent Hansen, Steffen Gliese, David Zennaro og Bjarne Bisgaard Jensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torben Lindegaard

@Martin Gøttske

".... der er brug for et markant opgør med normaltilstanden i EU, specielt inden for de to områder: den stramme finanspolitik i eurozonen og EU’s flygtninge- og migrantpolitik."
citat fra artiklen

Det er bare umuligt at gennemføre dette opgør på flygtninge- og migrantområdet.

Sverige førte sig i 2015 frem som humanitær stormagt -
og følte sig efterfølgende tvunget til at sætte prop i hullet i et omfang, så vi andre måtte have pas med for at komme til Bornholm, imens Sverigedemokraterne stormede frem.

Angela Merkel forsøgte sig smukt med "Wir schaffen das" -
og rendte sig en kæmpe staver i livet ved alle efterfølgende Forbunds- og Delstatsvalg.

Her i Kongeriget står vi helt udenfor Det retslige Samarbejde i EU, der bl. a. omhandler EU's flygtningepolitik - eller mangel på samme - og Socialdemokraterne har med succes måtte kalkere Dansk Folkepartis udlændingpolitik.

De europæiske befolkninger vil helt evident ikke acceptere en voldsom tilstrømning af mennesker udefra.

Finanspolitik i Euro-zonen:
Italienerne kan jo bare melde sig ud af Euro'en, hvis de tror at det gavner Italiens befolkning.

Italien kan måske få en ordning som den danske - altså medlemskab af ERM II
{Exchange Rate Mechanism II – valutakursmekanisme II}

Dem om det - det er umuligt at tage den italienske jammer alvorligt.

Lars Steffensen

"Italienerne kan jo bare melde sig ud af Euro’en, hvis de tror at det gavner Italiens befolkning."

Det er vel en typisk holdning, der afspejler at danskere på venstrefløjen har gællerne fulde af propaganda. Vi har endnu ikke set konsekvenserne af at UK forlader samarbejdet og den populære udlægning er at det er trivielt i forhold til den samlede økonomi og at de øvrige 27 lande kan tillade sig at trække på skuldrene.

Denne holdning overser dog at UK udgør 15% af EU's økonomi. Eller lige så meget som de 17 mindste lande. UK efterlader et betragteligt hul i samarbejdets økonomi.

Hvis Italien også skulle forlade samarbejdet, så er der i det væsentlige kun Tyskland og Frankrig tilbage med Spanien som et tredje hjul plus en stribe økonomier nogenlunde på størrelse med Danmarks eller mindre. Så reelt kan Italiens udmeldelse af EU sætte spørgsmålstegn ved samarbejdets levedygtighed.

Conte og Maio er nogle af de mest kompetente politikere Italien har haft i lang lang tid, men det svageste led som aviserne elsker, Salvini, graver sin egen og sit lands grav.

Det interessante i denne sag, - og måske også det bedste, det er, at med det som præsident Sergio Mattarella nu lægger op til, kan alt ske i Italiensk politik.

De højreradikale partier, Lega, Forza, Fratelli d'Italia (Brødrene) og Lega Nord ønsker nyvalg, der formentlig vil gavne dem. Men måske "kører" udviklingen helt uden om dem.

Til gengæld er det ganske tvivlsomt, at der opnås en ny regering inden tirsdag, som præsident Sergio Mattarella har sat som tidsfrist. For de partier, der måske vil kunne danne regering, er alt for splittede og har ingen tillid til hinanden.

- Derfor! - Nu kan alt ske i Italiensk politik.

Kampen mellem civilisation og barbari har altid været en konstant i europæisk (!! )historie. Italien er ingen undtagelse.
Omkring 1320 skrev den italienske digter Dante Alighieri:
"Ahi serva Italia,di dolore ostello,
nave sanza nocchiero in gran tempesta,
non donna di provincie, ma bordello"
På dansk:
Du trælbundne Italien ,smertens herberg,
du førerløse skib for vind og vove,
et horehus, og ikke landes dronning.
Dantes Guddommelige Komedie, Purgatoriet,VI,76-78 (Ole Meyers oversættelse)
A propos horehus: Bunga bunga Berlusconi deltog sammen med Anders Fogh Rasmussen i den ulovlige Irak-krig. Som bekendt blev ingen af dem straffet for denne krigsforbrydelse.
Berlusconi fik imidlertid en fængselsstraf for en anden af sine ugerninger.

Karsten Lundsby, Per Torbensen, Steffen Gliese og Gert Romme anbefalede denne kommentar