Leder

Vores verdensorden er i opløsning. Det er ikke kun dårligt

Det var også under ’den amerikanske verdensorden’, at vi gik i krig i Irak. Er det den liberale orden, vi nu drømmer os tilbage til som et tabt paradis?
Der kom ingen store bindende beslutninger ud af weekendens møde i Frankrig – det var mere teater end forhandlinger. Men man kan alligevel se mødet som en moderat succes. Trump kom, og han blev, indtil teaterstykket var slut. Og der gik ikke for alvor noget galt – hvilket i sig selv var et succeskriterium, skriver Christian Bennike i denne leder. 

Der kom ingen store bindende beslutninger ud af weekendens møde i Frankrig – det var mere teater end forhandlinger. Men man kan alligevel se mødet som en moderat succes. Trump kom, og han blev, indtil teaterstykket var slut. Og der gik ikke for alvor noget galt – hvilket i sig selv var et succeskriterium, skriver Christian Bennike i denne leder. 

Ludovic Marin / Ritzau Scanpix

27. august 2019

Man kan læse weekendens G7-møde i Frankrig som en dyster påmindelse om, at Vesten, som vi kender den, er i opløsning.

Det var på forhånd annonceret, at de syv lande ikke ville udsende et samlet communiqué, og at mødet ikke ville have en fast agenda. Det gjorde mange bekymrede.

»Når man har en organisation, som ikke kan blive enige om et communiqué, som ikke kan blive enige om en agenda, som ikke engang kan enes om medlemskabet, og som i løbet af weekenden er brudt op i små grupper af enkeltpersoner, der holder bilaterale møder, så har vi virkelig en verden uden ledere,« sagde den tidligere britiske premierminister Gordon Brown mandag til avisen The Times.

»G7 er impotent.«

Den amerikanske politolog Ian Bremmer har længe argumenteret for, at vi ikke længere lever i en G7-verden med institutter og regler og samarbejde, vi lever i en »G-nul-verden«. En verden, hvor ingen tager ansvar for klodens stabilitet, hvor aftaler er flygtige, og magtudøvelse besluttes ad hoc på bilaterale møder.

 

Få overblik og analyser af vor tids største og vigtigste begivenheder.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • ingemaje lange
  • Toke Kåre Wagener
  • Poul Erik Riis
  • Thomas Tanghus
ingemaje lange, Toke Kåre Wagener, Poul Erik Riis og Thomas Tanghus anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torben Lindegaard

@Christian Bennike

Vi skal lige have med, at virakken åbenbart er steget Emmanuel Macron til hovedet.

Macron truer med at blokere for EU’s ratifikation af den indgåede frihandelsaftale med Mercosur - den sydamerikanske handelsblok, der har Brasilien, Argentina, Paraguay og Uruguay som medlem - hvis Jair Bolsonaro ikke øjeblikkeligt får stoppet skovbrandene i Amazonas !!

Det hører ingen steder hjemme, at et EU-land således offentligt truer et andet land.

EU & Mercosur har forhandlet frihandelsaftalen i 20 år og er nu nået til ratificeringsfasen, der i EU er bøvlet ud over alle grænser. Der er pæne chancer for, ratificeringen kuldsejler selv uden fransk obstruktion.

Selvfølgelig er frihandelsaftalen til gavn for EU som helhed; men vi vælger vore politikere land for land.
Hvis man er politiker i et landbrugsorienteret, oksekødsproducerende medlemsland er der ikke meget grin i at se Tyskland øge bileksporten til Sydamerika, imens landets egne bønder bliver udsat for stærk konkurrence fra sydamerikansk oksekød.

Torben Lindegaard

Himmel & Hav !!

JyllandsPosten skriver i dag, at Brasilien afviser € 20 mio, som G7 landene ville give til bekæmpelse af skovbrande i Amazonas:

"Vi er taknemmelige for tilbuddet, men de ressourcer er måske mere relevante for at beplante Europa med skov igen, siger Onyx Lorenzoni, der er stabschef for Brasiliens præsident, Jair Bolsonaro, til det brasilianske medie G1."
citat fra JyllandsPosten

Hvor har Lorenzoni dog bare ret.

Lidt regler fik de da indført dér efter murens fald: Responsibility to protect (R2P) skulle hindre folkedrab, menneskerettigheder og hvad har vi - i varme lande. Så nu skulle vores liberale ledere bare finde en god grund!

På 23 år invaderede Clinton, Bush og Obama 9 muslimske lande, og dræbte 11 mio. mennesker. Pga. den i tiden opfundende newspeak var det selvfølgelig de andre, som var terrorister, altså muslimerne i de invaderede lande, der gik dér og blev radikaliserede.

Selv helt inde på den danske venstrefløj har man jublet over P2P, og den lette adgang til nye eventyr. P2P kunne gøre enhver pacifist til glødende nyttig idiot! I Syrien måtte Obama dog nøjes med at støtte forskellige terrorglade typer, bare de ikke direkte kaldte sig Al-Qaeda. For desværre er det åbenbart med P2P som det er med McDonald mad - pludselig har man fået nok, og det hele føles grimt, grimt, grimt, og på tønden kan man bare sidde og ærgre sig over at man overhoved gik i gang. Selvfølgelig er der altid en eller to ellemænn, som altid vil en invasion til, og så lige bare en til, en til........

Torben Skov, Pia Nielsen og Poul Erik Riis anbefalede denne kommentar
Poul Erik Riis

Det er sandt, at vi aldrig har haft en velfungerende, regelbaseret orden, der dækker hele verden. Det er det, vi skal tilstræbe, og om det går fremad eller baglæns er svært at bedømme, men bestræbelserne fortsætter. Hvis det skal være en verdensorden, skal alle være med. Man kunne f.eks. udvide G7 til G10 med Indien, Kina og Rusland. Kina er en stor økonomi, Indien har en stor befolkning, Rusland er en militær stormagt. G7 peger i sin eksklusivitet bagud til efterkrigstidens socialliberale orden, der kun omfattede halvdelen af verden med Sovjetunionen, Kina og mange andre lande udenfor. FN har selvfølgelig hele tiden repræsenteret bestræbelserne på at etablere en orden, der omfatter alle, tout le monde.

Putin er høg og sætter sin militære magt op imod USA’s. Det er måske til fordel for dem, USA ser som fjender, men spillet mellem USA og Rusland burde ikke foregå med militære midler. Balladen omkring Grønland, NHS og USA’s manglende vilje til klimaforpligtelser viser, at det amerikanske rovdyr vender sig imod sine egne allierede. Der er G7 selvfølgelig et muligt middel, hvis det ikke bare er teater, men så længe Trump er præsident, vil han bidrage med mere uorden.

USA’s holdbarhed må man stadig være skeptisk overfor. Trumps handelspolitik er primitiv og altså ikke udtænkt med henblik på at forhindre katastrofer. Dow Jones er steget 44% siden Federal Reserve begyndte at hæve renten i december 2015 - hvornår falder det, og hvad sker der så? USA’s udlandsgæld er næsten 10.000 milliarder dollars, hvilket siger noget om, hvor oppustet USA’s globale økonomiske styrke er.

Niels-Simon Larsen

G7, de største handelsnationer og største ødelæggere af verden. Deres ødelæggelsesorden er brudt sammen, åh ja, men de kunne måske have fundet ud af noget andet end at ødelægge verden. Måske også noget med at fortsat overforbrug hæver temperaturen og gør menneskelivet umuligt en dag. Det perspektiv savner jeg i lederen, og det er nok så væsentligt.

Torben Skov, Eva Schwanenflügel og Pia Nielsen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Det er godt, at vi besinder os på Europa, som slet ikke pga. UK har kunnet udøve den gode magt i verden, som vores idealer rummer.
Selvfølgelig skal man sætte Sydamerika stolen for døren, før man indgår aftaler, det er den bedste måde at tvinge dem ind på en anstændig kurs. Vi bruger politisk i stedet for militær magt, det er en vigtig skelnen.

https://www.youtube.com/watch?v=kXYfwnUCRNs

1:26 inde i optagelsen udtaler Bolsonaro

"Si llego a ser presidente, en lo que de mi dependa todo ciudadano va a tener un arma de fuego en casa. No va a haver 1 cm de tierra demarcada para reserva indigena o para communidades traditionales negras."

"Hvis jeg bliver præsident og hvis det står til mig, skal enhver borger have et skydevåben derhjemme. Der skal ikke være 1 cm jord afgrænset til den indianske befolkning eller til sorte traditionelle samfund."

Manden er fasist/nazist/psykopat. Her opfordrer han indirekte til at skyde den oprindelige befolkning. Brandene er formodentlig påsat med vilje derfor er han ikke interesseret i at modtage hjælp til at slukke dem.

Velbekomme

"Hvis det skal være en verdensorden, skal alle være med".
Inklusiv den oprindelige befolkning i Amazonas og minus store bilfabrikanter og multinationale selskaber.