Leder

Det har aldrig været billigere at låne penge. Det er nu, vi skal finansiere den grønne omstilling

Torsdag sænkede Mario Draghi, den afgående chef for Den Europæiske Centralbank, endnu engang renten og genindførte sit engang så kontroversielle opkøbsprogram. Hans kommende arvtager Christine Lagarde flirter med tanken om at give hans aktive pengepolitik et grønt tvist. Det er åbenlyst rigtigt
ECB-chef Mario Draghi sænker renten yderligere i håbet om, at det kan sparke gang i Europas svage økonomi. Men på trods af at penge aldrig har været billigere, så er der stort set ingen inflation.

ECB-chef Mario Draghi sænker renten yderligere i håbet om, at det kan sparke gang i Europas svage økonomi. Men på trods af at penge aldrig har været billigere, så er der stort set ingen inflation.

Ralph Orlowski

13. september 2019

Det er et paradoksalt vilkår i moderne politik: Vores nationale politikere får stadig mere opmærksomhed og kritik, men bliver samtidig mindre magtfulde.

Over hele Europa siver den politiske magt ud af de nationale parlamenter. Den flyder ud til regeringer, præsidenter og ministerråd; magtfulde finansministerier, volatile obligationsmarkeder og lukkede centralbanker.

Et af de steder, magten i Europa har samlet sig, er hos Den Europæiske Centralbank i Frankfurt, ECB.

Da ECB i 2011 nægtede at fortsætte sine opkøb af italienske statsobligationer, fordi Silvio Berlusconi ikke ville indføre de reformer, ECB krævede, måtte Berlusconi gå af. Han blev erstattet af en teknokrat. Og der kom først styr på eurokrisen, da ECB-chef Mario Draghi i 2012 sagde de nu så berømte ord:

»ECB er klar til at gøre, hvad det end kræver for at bevare euroen.«

Kun ECB havde styrken til at sikre Europas økonomi.

 

Få overblik og analyser af vor tids største og vigtigste begivenheder.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Henrik Brøndum

Det er jo ikke så indviklet. Gamle mennesker forbruger ikke særlig meget og de unge er klimaromantikere der går rundt i gamle trøjer, må vi bede om nogle storforbrugere tak.

Problemet er måde, 'produktivitet' opgøres på, hvor man kan forøge fremstillingen af varer alt, hvad man vil - så længe det også betyder færre involverede menneskehænder, vil det figurere som 'lavere produktion'.
Det økonomiske system afslører sig selv som den forældede forbrugergrænseflade for aktivitet i verden, det er: det handler om at træffe beslutninger, der sikrer ressourcerne til en omstilling til en verden uden klimaskadelig aktivitet. Det koster kun penge, fordi vi har valgt et engang meget praktisk system til udveksling af værdier, som imidlertid dels har taget et omfang, der ødelægger de samfund, det skulle facilitere, dels står i vejen for beslutninger, som ikke kan vente.

Søren Kristensen

@Henrik Brøndum
Mellem de unge og de gamle er der en befolkningsgruppe i deres mest produktive og forbrugende livsfase, også kaldet børnefamilierne. Tror det er der du skal lede. Sjovt nok er det også dem der har det største incitament foran sig, til at forbruge mindre eller i hvert fald klogere: deres børns fremtidsudsigter.

Jens Mose Pedersen

@Christian Bennike stil venligst spørgsmålet: Er vækst nødvendigt?
Vort samfund forbruger alt for meget.
Var det ikke bedre at væksten er negativ?
Hvorfor er der aldrig nogen journalister som spørger de magthavere som hele tiden vil tale væksten op om hvorfor væksten skal op?
Hvad vi har brugt for er at få væksten ned OG få fordelt de goder som der findes mere ligeligt og retfærdigt.

Flemming Berger, Eva Schwanenflügel, Steffen Gliese, Niels-Simon Larsen, Claus Bødtcher-Hansen og Kim Øverup anbefalede denne kommentar

Uha ja. Vi må sandelig håbe vi har penge til at redde verden. Lav rente eller ej. Ellers er det jo enden på civiltalionen som vi kender den. Godt vi ikke købte den tilbage i 00'erne i den tilstand den efterhånden er i. Så havde vi jo været hængt op på regningen helt alene.

Lige en forudsigelse: Næste gang blå blok, om mange mange mange år, måske får statsministerposten er det ikke udlændinge/flygtninge som får æren som syndebuk for nedskæringer af velfærdsstaten. Nej så bliver denne "nødvendighed" hængt op på vi fattes penge til at rede klimaet.

Niels-Simon Larsen

cben: “skabe grøn vækst og grøn omstilling”.
Du følger ikke med i udviklingen. Grøn vækst er en illusion. Snak med din kollega jsn om det.

Et hav af vindmøller betyder bare, at vi så kan udpine naturen med vindmøller. Elbiler giver også trafikproblemer og krav om flere motorveje. Rigtig grøn omstilling betyder, at vi mennesker skal omstille os fra forbrugerismen til er grønt liv.

Per Christiansen

Undskyld men jeg har altså ikke råd til at købe en el-bil.
Jeg har ikke kr 5-700.000 til en elbil. jeg købte en diesel i 2010 med katysator og partikelfilter, og der er bare yt nu kan jeg forstå.
en tilsvarende dengang på benzin kørte “kun” 10 km/l og den diesel jeg valgte kører 16 km/l.
lige inden det går københavner og infrastruktur i den.
der kører hverken bus eller tog ud i nærheden af mit job. og det ligger 40 min væk fra min bolig. Jeg bruger min bil i jobbet dagligt
en cykel ordning kan ikke fungerer. jeg vil ikke kunne lave andet.
selvfølglig kan jeg da lade være med at kører ind til Aarhus mf. Jeg vil blive nødt til at ligge mine indkøb, andet sted.

Det er jo i princippet det som er galt. Vi er alle sammen nød til at forsætte i næste uge, måned, år osv. med at køre i bil på arbejde, med at producere i vilden sky og forbruge i vilden sky for at opretholde livet. Sådan er det verdensomspændende skabte helvede, som er opbygget siden WW2. En skrue uden ende som vi ikke bare sådan lige kan stoppe.

En løsningsmodel for at skrue ned for denne vildfarende og alt ødelæggende vækst og produktivitet kunne være at arbejdstiden blev skruet ned på maks 20 timer ugentlig, samt en basis borgerløn til alle.

El biler er heller ikke en løsning. Det udsætter problemet en lille smule. Men det ændre ikke på det fundamentale i den ubæredygtige livsstil, som der er skabt og som breder sig som ringe i vandet. Hvis noget skal redes kræver det en fundamentalt livstilsædring. En livsstil, hvor mennesket er i fokus og ikke materielle goder. Det ville ikke bare være bedre for verdens økologi og bæredygtighed. Det ville også være bedre for os alle og vores børn. Et godt og nydelsesfuldt liv uden stress og angst med god tid.

Det er kun dem der allerede har penge der kan låne dem billigt, vi andre almindelige dødelige med gennemsnitsløn, vi skal stadig betale ved kasse et, hvis vi da i det hele taget kan få bevilliget at kunne låne dem i første omgang.

Som man siger er det dyrt at være "fattig" og det er ikke blevet billigere med tiden!