Leder

Det har aldrig været billigere at låne penge. Det er nu, vi skal finansiere den grønne omstilling

Torsdag sænkede Mario Draghi, den afgående chef for Den Europæiske Centralbank, endnu engang renten og genindførte sit engang så kontroversielle opkøbsprogram. Hans kommende arvtager Christine Lagarde flirter med tanken om at give hans aktive pengepolitik et grønt tvist. Det er åbenlyst rigtigt
ECB-chef Mario Draghi sænker renten yderligere i håbet om, at det kan sparke gang i Europas svage økonomi. Men på trods af at penge aldrig har været billigere, så er der stort set ingen inflation.

ECB-chef Mario Draghi sænker renten yderligere i håbet om, at det kan sparke gang i Europas svage økonomi. Men på trods af at penge aldrig har været billigere, så er der stort set ingen inflation.

Ralph Orlowski

13. september 2019

Det er et paradoksalt vilkår i moderne politik: Vores nationale politikere får stadig mere opmærksomhed og kritik, men bliver samtidig mindre magtfulde.

Over hele Europa siver den politiske magt ud af de nationale parlamenter. Den flyder ud til regeringer, præsidenter og ministerråd; magtfulde finansministerier, volatile obligationsmarkeder og lukkede centralbanker.

Et af de steder, magten i Europa har samlet sig, er hos Den Europæiske Centralbank i Frankfurt, ECB.

Da ECB i 2011 nægtede at fortsætte sine opkøb af italienske statsobligationer, fordi Silvio Berlusconi ikke ville indføre de reformer, ECB krævede, måtte Berlusconi gå af. Han blev erstattet af en teknokrat. Og der kom først styr på eurokrisen, da ECB-chef Mario Draghi i 2012 sagde de nu så berømte ord:

»ECB er klar til at gøre, hvad det end kræver for at bevare euroen.«

Kun ECB havde styrken til at sikre Europas økonomi.

Torsdag sad ’Super Mario’ i Frankurt og tog sin måske sidste store beslutning, inden han den 1. november takker af og sandsynligvis overdrager sin post til franske Christine Lagarde: ECB sænker renten og genindfører sit storstilede opkøbsprogram, kaldet kvantitativ lempelse, hvor ECB trykker penge og opkøber statsgæld fra udvalgte lande. Det skal nu fortsætte »så længe det er nødvendigt«, sagde Draghi.

De allerede historisk lave renter faldt over hele Europa. Håbet er, at det kan skubbe gang i Europas svage økonomi.

Vi lever i en underlig verden.

Vil man låne penge ud til den tyske eller den franske stat, skal man nu betale for det, og skal man selv låne penge til en bolig, kan man gøre det til én procent i rente.

Penge har aldrig været billigere, og alligevel er der stort set ingen inflation.

En hel generation af økonomer er ellers vokset op med, at de to ting følges ad. Ingen forstår endnu, hvorfor inflationen er udeblevet, men det er klart, at præmisserne i det, økonomer kalder ’den reelle økonomi’, har ændret sig:

Verden sparer for meget op. Især kineserne, men også tyskerne, der så sent som onsdag fremlagde endnu et budget med die schwarze null. Ingen gældsopbygning.

Men hvis alle sparer, udvikler vi os ikke.

Der kommer færre statsobligationer på markedet (landene skal jo ikke låne), men samtidig er der kommet flere, der gerne vil købe obligationer: Bankerne skal bruge dem som sikkerhed, den globale overklasse skal placere deres bjerg af likvider, og den aldrene befolkning vil investere deres pensionsopsparinger.

Kurserne stiger, og renterne falder. Og centralbankerne i Frankurt, Washington og Toyko skubber på.

Faldende produktivitetsvækst 

Men selv i denne ’nulrente-verden’ kan væksten ikke komme i gang. Både Europa og USA balancerer på kanten af en afmatning, og i sidste kvartal var den tyske økonomi i recession. Og hvad sker der med Trumps handelskrig og Brexit?

Samtidig er produktivitetsvæksten dalende, måske fordi der er mindre iværksætteri, måske – og det er en fascinerende pointe – fordi vi ikke opfinder tilstrækkelig mange nye ting.

ECB kan ikke løse alle problemerne.

»Jeg er ikke en fe,« som ECB’s nye chefkandidat Christine Lagarde sagde til en høring i EU-Parlamentet forleden.

Nationalstaterne skal investere mere. Vi skal væk fra ’det sorte nul’, især nu hvor renterne er så lave. Det er nu, vi skal finansiere Europas grønne omstilling: eltog, solcelleparker, vindmøller, varmepumper, energirenovering … (problemet er naturligvis, at arbejdsløsheden også er lav, men det kan delvis løses via arbejdskraftens fri bevægelighed).

ECB har under Draghi fået enorm politisk magt. Alligevel lader mange, som om centralbanken stadig er en neutral institution, der kun skal tænke på inflationen – ECB’s eneste officielle mål er stadig at holde inflationen under to procent. Det er en farlig illusion.

EU bør i stedet repolitisere pengepolitikken med åbne øjne og udvide ECB’s mandat, så det også omfatter vækst og beskæftigelse. Og klima.

Christine Lagarde åbnede i sidste uge op for at lave en ’grøn’ kvantitativ lempelse, hvor ECB ud over at købe statsobligationer også laver målrettede opkøb af grønne aktiver. Det er en åbenlyst god idé, men ikke lige til.

For hvad er grønt helt præcist? Desuden udgør ’det grønne’ en lille del af det samlede finansielle marked, og spørgsmålet er, hvad målrettede opkøb vil betyde for området.

Vi lever i en underlig verden: lave renter, lav produktivitet, lav vækst og lav inflation. Ingen forstår helt, hvad der foregår. Men det er ikke et argument for at sidde på hænderne. Draghi har gjort det rigtige, og Lagarde siger det rigtige.

Den politiske magt er ikke væk, den har bare flyttet sig. Vi kan stadig forandre verden – skabe vækst og grøn omstilling – men det kræver, at vi tør handle på de nye præmisser. Europa har brug for en aktiv centralbank.

Da der på den internationale konference i Bretton Woods i 1944 skulle forhandles et internationalt system, der kunne sikre stabile internationale relationer og økonomisk genopbygning efter Anden Verdenskrig, var der to udspil på bordet, et amerikansk og et britisk. Grundtanken i det britiske forslag var udvirket af Keynes, og vi har også i EU i dag en konstruktion af den type, Keynes anbefalede. Det såkaldte Target2-system er præcis den form for bogholderi for tværnationale betalinger, som Keynes forestillede sig. Men er det den ultimative utopi at forestille sig, at en støvet plan fra 1940’erne kan være løsningen på noget som helst i dag?
Læs også
Demonstranter fra den spanske 15M-bevægelse holdes tilbage af politiet i Madrid i august 2011. Demonstranter over hele Europa protesterede dengang over politikernes håndtering af den økonomiske krise, som har efterladt mange unge med dårlige fremtidsmuligheder. I Spanien lå arbejdsløsheden for de 18-25-årige dengang på 45 procent.
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Henrik Brøndum

Det er jo ikke så indviklet. Gamle mennesker forbruger ikke særlig meget og de unge er klimaromantikere der går rundt i gamle trøjer, må vi bede om nogle storforbrugere tak.

Problemet er måde, 'produktivitet' opgøres på, hvor man kan forøge fremstillingen af varer alt, hvad man vil - så længe det også betyder færre involverede menneskehænder, vil det figurere som 'lavere produktion'.
Det økonomiske system afslører sig selv som den forældede forbrugergrænseflade for aktivitet i verden, det er: det handler om at træffe beslutninger, der sikrer ressourcerne til en omstilling til en verden uden klimaskadelig aktivitet. Det koster kun penge, fordi vi har valgt et engang meget praktisk system til udveksling af værdier, som imidlertid dels har taget et omfang, der ødelægger de samfund, det skulle facilitere, dels står i vejen for beslutninger, som ikke kan vente.

Søren Kristensen

@Henrik Brøndum
Mellem de unge og de gamle er der en befolkningsgruppe i deres mest produktive og forbrugende livsfase, også kaldet børnefamilierne. Tror det er der du skal lede. Sjovt nok er det også dem der har det største incitament foran sig, til at forbruge mindre eller i hvert fald klogere: deres børns fremtidsudsigter.

Jens Mose Pedersen

@Christian Bennike stil venligst spørgsmålet: Er vækst nødvendigt?
Vort samfund forbruger alt for meget.
Var det ikke bedre at væksten er negativ?
Hvorfor er der aldrig nogen journalister som spørger de magthavere som hele tiden vil tale væksten op om hvorfor væksten skal op?
Hvad vi har brugt for er at få væksten ned OG få fordelt de goder som der findes mere ligeligt og retfærdigt.

Flemming Berger, Eva Schwanenflügel, Steffen Gliese, Niels-Simon Larsen, Claus Bødtcher-Hansen og Kim Øverup anbefalede denne kommentar

Uha ja. Vi må sandelig håbe vi har penge til at redde verden. Lav rente eller ej. Ellers er det jo enden på civiltalionen som vi kender den. Godt vi ikke købte den tilbage i 00'erne i den tilstand den efterhånden er i. Så havde vi jo været hængt op på regningen helt alene.

Lige en forudsigelse: Næste gang blå blok, om mange mange mange år, måske får statsministerposten er det ikke udlændinge/flygtninge som får æren som syndebuk for nedskæringer af velfærdsstaten. Nej så bliver denne "nødvendighed" hængt op på vi fattes penge til at rede klimaet.

Niels-Simon Larsen

cben: “skabe grøn vækst og grøn omstilling”.
Du følger ikke med i udviklingen. Grøn vækst er en illusion. Snak med din kollega jsn om det.

Et hav af vindmøller betyder bare, at vi så kan udpine naturen med vindmøller. Elbiler giver også trafikproblemer og krav om flere motorveje. Rigtig grøn omstilling betyder, at vi mennesker skal omstille os fra forbrugerismen til er grønt liv.

Per Christiansen

Undskyld men jeg har altså ikke råd til at købe en el-bil.
Jeg har ikke kr 5-700.000 til en elbil. jeg købte en diesel i 2010 med katysator og partikelfilter, og der er bare yt nu kan jeg forstå.
en tilsvarende dengang på benzin kørte “kun” 10 km/l og den diesel jeg valgte kører 16 km/l.
lige inden det går københavner og infrastruktur i den.
der kører hverken bus eller tog ud i nærheden af mit job. og det ligger 40 min væk fra min bolig. Jeg bruger min bil i jobbet dagligt
en cykel ordning kan ikke fungerer. jeg vil ikke kunne lave andet.
selvfølglig kan jeg da lade være med at kører ind til Aarhus mf. Jeg vil blive nødt til at ligge mine indkøb, andet sted.

Det er jo i princippet det som er galt. Vi er alle sammen nød til at forsætte i næste uge, måned, år osv. med at køre i bil på arbejde, med at producere i vilden sky og forbruge i vilden sky for at opretholde livet. Sådan er det verdensomspændende skabte helvede, som er opbygget siden WW2. En skrue uden ende som vi ikke bare sådan lige kan stoppe.

En løsningsmodel for at skrue ned for denne vildfarende og alt ødelæggende vækst og produktivitet kunne være at arbejdstiden blev skruet ned på maks 20 timer ugentlig, samt en basis borgerløn til alle.

El biler er heller ikke en løsning. Det udsætter problemet en lille smule. Men det ændre ikke på det fundamentale i den ubæredygtige livsstil, som der er skabt og som breder sig som ringe i vandet. Hvis noget skal redes kræver det en fundamentalt livstilsædring. En livsstil, hvor mennesket er i fokus og ikke materielle goder. Det ville ikke bare være bedre for verdens økologi og bæredygtighed. Det ville også være bedre for os alle og vores børn. Et godt og nydelsesfuldt liv uden stress og angst med god tid.

Det er kun dem der allerede har penge der kan låne dem billigt, vi andre almindelige dødelige med gennemsnitsløn, vi skal stadig betale ved kasse et, hvis vi da i det hele taget kan få bevilliget at kunne låne dem i første omgang.

Som man siger er det dyrt at være "fattig" og det er ikke blevet billigere med tiden!