Leder

Fire EU-lande har taget det måske mest humane skridt, vi har set på flygtningeområdet i årevis

En midlertidig aftale om fordeling af flygtninge og migranter mellem Italien, Malta, Frankrig og Tyskland kan vise vejen mod fælles løsninger på et område, som har splittet EU. Det er en mulighed for at stoppe den uværdige behandling af flygtninge og migranter, som krydser Middelhavet
De fire EU-landes midlertidige aftale om fordelingen af flygtninge og migranter skaber håb om, at der er ved at ske et lille gennembrud ift. hvordan EU-landene skal håndtere flygtninge og immigranter, samt sætte en stopper for ad hoc-løsninger. 

De fire EU-landes midlertidige aftale om fordelingen af flygtninge og migranter skaber håb om, at der er ved at ske et lille gennembrud ift. hvordan EU-landene skal håndtere flygtninge og immigranter, samt sætte en stopper for ad hoc-løsninger. 

Jacob Ehrbahn

27. september 2019

Det har været et beskæmmende syn. Hver gang nødstedte flygtninge og migranter er blevet samlet op af redningsfartøjer i Middelhavet, er de blevet til kastebolde mellem europæiske nationer. Hvem skal have sorteper? Hvem skal tage imod den »menneskelige last«, som den italienske højrepopulist Matteo Salvini har udtrykt det.

Italien lukkede sine havne, da landet ikke ville stå tilbage med hele byrden med at tage imod flygtningene. Derefter fulgte langstrakte, pinefulde forhandlinger mellem europæiske hovedstæder om, hvem der skulle tage imod migranterne – og hvor stor en andel. Der blev forhandlet fra skib til skib og fra last til last.

Konsekvensen blev, at børn, kvinder og mænd, som var flygtet fra konflikter og fattigdom, og som havde overlevet den farefulde færd gennem Sahara, slavearbejdet i Libyen og menneskesmuglernes mishandling, drev rundt i Middelhavet om bord på redningsskibene, mens de ventede på en afklaring.

Det kunne stå på i ugevis, indtil et udvalg af EU-lande blev enige om at fordele dem mellem sig. Et par håndfulde til Italien, nogle til Spanien, andre til Frankrig og Tyskland.

Processen har været en smertefuld blotlægning af de store spændinger EU-landene imellem på flygtninge- og migrantområdet, og den er en konsekvens af, at der mangler et fælles fungerende modtagesystem i EU; man har tyet til ad hoc-løsninger, da man ikke kan blive enige om en permanent fælleseuropæisk løsning, som skaber klarhed og forudsigelighed.

Slut med ad hoc-løsninger

Men nu kan der være sket et lille gennembrud. En ny, midlertidig aftale om fordeling af flygtninge og migranter mellem fire EU-lande skaber håb om, at den ynkelige forestilling i den centrale del af Middelhavet vil ende.

Aftalen, indgået mellem indenrigsministrene fra Italien, Malta, Tyskland og Frankrig, skal sikre, at flygtninge og migranter automatisk fordeles mellem de fire lande, umiddelbart efter de er blevet reddet i farvandet mellem Libyen og Italien. Slut med forhandlinger for hvert skib. Processen skal sættes i system.

Ordningen vil blive præsenteret på et EU-møde den 8. oktober, hvor de 24 andre medlemslande kan vælge at tilslutte sig.

Aftalen kan vise sig at blive det mest positive og humane skridt, EU har taget på flygtninge- og migrantområdet i flere år.

Og den lægger op til, at ansvaret bliver mere ligeligt fordelt mellem EU’s medlemslande og er dermed et tiltrængt skridt uden om det hidtidige system, som har pålagt Middelhavslande som Italien, Grækenland, Malta og Spanien den største byrde, da de som frontlinjelande ifølge reglerne har skullet registrere migranterne, behandle deres sager og eventuelt sende dem retur.

Der er dog endnu ikke offentliggjort mange detaljer om den nye aftale, og dens succes er stærkt afhængig af, hvor mange lande der vælger at tage ansvar og tilslutte sig. Jo flere lande, der går med, jo mindre bliver kvoterne for de deltagende lande.

Tyskland har meldt ud, at man vil tage imod 25 procent af de flygtninge og migranter, der bliver reddet på deres vej til Italien. Selv om de fire indenrigsministre tidligere på ugen beskrev det som en frivillig ordning, så har både Italien og Frankrig lagt op til, at de lande, som ikke vil tage imod migranter, skal pålægges en økonomisk straf.

Den nye plan vil givetvis møde stærk modstand fra blandt andet de indvandringsfjendske regeringer i Ungarn og Polen og højrenationale oppositionspartier i resten af Europa, som ikke ønsker, at deres respektive lande skal tage imod en større andel af de migranter og flygtninge, der kommer til Europa.

Men hvordan den nye aftale bliver budt velkommen, kan være et afgørende signal om, hvorvidt EU’s medlemslande overhovedet kan blive enige om fælles EU-regler for flygtninge og migranter – noget som Europa-Kommissionen har gjort til en af sine vigtigste prioriteter.

Det ser sløjt ud, hvis landene ikke engang kan blive enige om de relativt få flygtninge og migranter, som der reelt er tale om, når det gælder ruten mellem Libyen og Italien, som den indgåede aftale fokuserer på.

Mens sammenlagt 59.503 er ankommet over havet til Italien, Grækenland, Spanien, Cypern og Malta i år frem til den 23. september, så er det en lille andel af dem – 6.844 – som har nået Italiens kyster.

At tilslutte sig den nye aftale er en kærkommen mulighed for at vise, at man er indstillet på at finde fælles løsninger på et område, som har splittet EU. Lige så vigtigt er det en mulighed for at sætte en stopper for en uværdig behandling af nogle af de såkaldte ’uregelmæssige ankomster’.

Efter et møde blandt EU’s statsledere, der varede hele natten, faldt den ellers så beherskede Merkel kort i armene på den finske premierminister, Juha Sipilä.
Læs også
21-årige Malik fra Gambia gør sig klar til sit sjette forsøg på at krydse grænsen mellem Italien og Frankrig.
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Jesper Eskelund
  • Gert Romme
  • Eva Schwanenflügel
  • Maria Francisca Torrezão
  • Steffen Gliese
  • Thomas Tanghus
Jesper Eskelund, Gert Romme, Eva Schwanenflügel, Maria Francisca Torrezão, Steffen Gliese og Thomas Tanghus anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torben Lindegaard

@Martin Gøttske

@Martin Gøttske

Vi slipper selvfølgelig for at tage del i al det fordelingshalløj takket være vores lille kornfede Retsforbehold, som vi fik takket være Holger K. Nielsen.

Men de kan da vel ikke pålægge os en økonomisk straf, når vi netop har vores Retsforbehold - det ville være aldeles urimeligt
.... og ikke i overensstemmelse med Dublin-forordningen, som vi agter så højt.

Ikke sandt ??

@ Torben Lindegaard,

Alt tyder da på, at det kan EU gøre - både direkte og selvfølgelig inddirekte. At man har et uspecificeret juridisk forbehold, betyder jo ikke, at man har frigjort sig fra de fælles forpligtelser, som flertallet i fællesskabet pålægger sig selv.

Birte Pedersen, Steffen Gliese og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

@ Torben Lindegaard.

I et frit Europa skal de nævnte samt alle andre jo have lov til at mene, præcis hvad de vil. Men på en vakker dag dannes der jo en retslig præcedens, der fastlægger, hvad der er korrekt i denne sag. Og måske mener de præcis det samme efter denne afgørelse - i øvrigt uanset afgørelsens resultat.

Torben Lindegaard

@Gert Romme

Selvfølgelig - vi lever i et frit land, så vi kan mene, hvad vi vil.

Nogle af os har et lille problem med at få styr på modstanden mod EU og åbenhed overfor flygtninge & indvandrere.
Det bliver interessant at overvære f. ex. Pernille Skipper & Søren Søndergaard forklare sammenhængen i al det.
Morten Messerschmidt har det unægteligt nemmere - han er imod det hele.