Leder

Fire EU-lande har taget det måske mest humane skridt, vi har set på flygtningeområdet i årevis

En midlertidig aftale om fordeling af flygtninge og migranter mellem Italien, Malta, Frankrig og Tyskland kan vise vejen mod fælles løsninger på et område, som har splittet EU. Det er en mulighed for at stoppe den uværdige behandling af flygtninge og migranter, som krydser Middelhavet
De fire EU-landes midlertidige aftale om fordelingen af flygtninge og migranter skaber håb om, at der er ved at ske et lille gennembrud ift. hvordan EU-landene skal håndtere flygtninge og immigranter, samt sætte en stopper for ad hoc-løsninger. 

De fire EU-landes midlertidige aftale om fordelingen af flygtninge og migranter skaber håb om, at der er ved at ske et lille gennembrud ift. hvordan EU-landene skal håndtere flygtninge og immigranter, samt sætte en stopper for ad hoc-løsninger. 

Jacob Ehrbahn

27. september 2019

Det har været et beskæmmende syn. Hver gang nødstedte flygtninge og migranter er blevet samlet op af redningsfartøjer i Middelhavet, er de blevet til kastebolde mellem europæiske nationer. Hvem skal have sorteper? Hvem skal tage imod den »menneskelige last«, som den italienske højrepopulist Matteo Salvini har udtrykt det.

Italien lukkede sine havne, da landet ikke ville stå tilbage med hele byrden med at tage imod flygtningene. Derefter fulgte langstrakte, pinefulde forhandlinger mellem europæiske hovedstæder om, hvem der skulle tage imod migranterne – og hvor stor en andel. Der blev forhandlet fra skib til skib og fra last til last.

Konsekvensen blev, at børn, kvinder og mænd, som var flygtet fra konflikter og fattigdom, og som havde overlevet den farefulde færd gennem Sahara, slavearbejdet i Libyen og menneskesmuglernes mishandling, drev rundt i Middelhavet om bord på redningsskibene, mens de ventede på en afklaring.

Det kunne stå på i ugevis, indtil et udvalg af EU-lande blev enige om at fordele dem mellem sig. Et par håndfulde til Italien, nogle til Spanien, andre til Frankrig og Tyskland.

 

Få overblik og analyser af vor tids største og vigtigste begivenheder.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Jesper Eskelund
  • Gert Romme
  • Eva Schwanenflügel
  • Maria Francisca Torrezão
  • Steffen Gliese
  • Thomas Tanghus
Jesper Eskelund, Gert Romme, Eva Schwanenflügel, Maria Francisca Torrezão, Steffen Gliese og Thomas Tanghus anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torben Lindegaard

@Martin Gøttske

@Martin Gøttske

Vi slipper selvfølgelig for at tage del i al det fordelingshalløj takket være vores lille kornfede Retsforbehold, som vi fik takket være Holger K. Nielsen.

Men de kan da vel ikke pålægge os en økonomisk straf, når vi netop har vores Retsforbehold - det ville være aldeles urimeligt
.... og ikke i overensstemmelse med Dublin-forordningen, som vi agter så højt.

Ikke sandt ??

@ Torben Lindegaard,

Alt tyder da på, at det kan EU gøre - både direkte og selvfølgelig inddirekte. At man har et uspecificeret juridisk forbehold, betyder jo ikke, at man har frigjort sig fra de fælles forpligtelser, som flertallet i fællesskabet pålægger sig selv.

Birte Pedersen, Steffen Gliese og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

@ Torben Lindegaard.

I et frit Europa skal de nævnte samt alle andre jo have lov til at mene, præcis hvad de vil. Men på en vakker dag dannes der jo en retslig præcedens, der fastlægger, hvad der er korrekt i denne sag. Og måske mener de præcis det samme efter denne afgørelse - i øvrigt uanset afgørelsens resultat.

Torben Lindegaard

@Gert Romme

Selvfølgelig - vi lever i et frit land, så vi kan mene, hvad vi vil.

Nogle af os har et lille problem med at få styr på modstanden mod EU og åbenhed overfor flygtninge & indvandrere.
Det bliver interessant at overvære f. ex. Pernille Skipper & Søren Søndergaard forklare sammenhængen i al det.
Morten Messerschmidt har det unægteligt nemmere - han er imod det hele.