Leder

Godt, at spansk højesteret godkender flytningen af diktator Francos lig

Det pompøse gravmonument, hvor Franco nu ligger, bør tømmes for fascistisk signalværdi. Også selv om symbolikken kan gribes af den yderste spanske højrefløj
Det var Franco selv, der efter den blodige spanske borgerkrig, gav ordre til opførelsen af mindekomplekset De Faldnes Dal (billedet), hvor et 150 meter højt kors tårner sig over en gigantisk kirke og det omkringliggende område, som blandt mange ses som en hyldest til fascismen og diktatoren, selv om man her officielt ærer faldne fra begge sider i Den Spanske Borgerkrig.

Det var Franco selv, der efter den blodige spanske borgerkrig, gav ordre til opførelsen af mindekomplekset De Faldnes Dal (billedet), hvor et 150 meter højt kors tårner sig over en gigantisk kirke og det omkringliggende område, som blandt mange ses som en hyldest til fascismen og diktatoren, selv om man her officielt ærer faldne fra begge sider i Den Spanske Borgerkrig.

Dirk Steinmetz

Udland
30. september 2019

De jordiske rester af Spaniens fascistiske diktator, Francisco Franco, skal flyttes. Det har socialistiske regeringer i Spanien længe haft på programmet.

Og – som det fremgik af Information i weekenden – sidste tirsdag godkendte den spanske højesteret flytningen. Dommerne afviste enstemmigt indvendinger fra Francos familie og fra den katolske kirke.

Francos gravmæle er pompøst. Diktatoren stod selv i spidsen for udformningen. Konstruktionen begyndte i 1940, året efter Francos sejr i Den Spanske Borgerkrig, og varede i 19 år.

Et 13 kvadratkilometer stort naturområde blev udnævnt til Valle de los Caidos – De Faldnes Dal – og forsynet med en gigantisk gravkirke, hvorover knejser et 150 meter højt kristent kors.

Franco hævdede, at det monumentale tableau skulle markere en forsoning efter borgerkrigen. Men kun to af gravene bærer navne: Francos egen og graven for stifteren af landets fascistparti, Primo de Rivera. De øvrige grave er anonyme og rummer 30.000 faldne, de fleste på den fascistiske side.

Krigsfanger fra den tabende republikanske side blev tvangsudskrevet til at arbejde på opførelsen af monumentet. Det er i nyere tid blevet en slags valfartssted for nyfascister og beundrere af Franco.

Symbolpolitik er et tveægget sværd

Franco var en krigsforbryder, der allierede sig med Hitler og Mussolini om at nedkæmpe den demokratiske spanske republik.

Han burde have været fjernet efter Anden Verdenskrig, men den gryende Kolde Krig fik vestmagterne til at frygte, at kommunister ville trænge sig i Francos sted.

Franco fik lov til at blive siddende til sin naturlige død i 1975. Det efterfølgende demokratiske styre indgik med de gamle fascister en ’glemslens pagt’, der friholdt dem for at blive stillet til ansvar.

Den uhyggelige forhistorie og monumentets symbolske værdiladning gør det forståeligt, at en frisindet regering ønsker Francos rester renset ud og overført til den upåagtede kirkegård, hvor Francos enke ligger begravet. Men som altid kan symbolpolitik blive et tveægget sværd.

Den kan give yderligere våbenkraft til Spaniens yderste højrefløj, der efter diktaturtiden ellers befandt sig i en lavmælt og udskammet position.

Nu er den vendt tilbage i skikkelse af partiet Vox, der har vundet pladser i det andalusiske regionalparlament, i Europa-Parlamentet og ved det seneste spanske nationalvalg fik ti procent.

Vox har tordnet, at det vil gøre Francos flytning til en varm sag ved det kommende nationalvalg den 10. november i år.

Så jo, Franco spøger. Forhåbentlig et spøgelse, som spanierne maner i jorden. Den upåagtede jord.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

De tyske krigsforbrydere, der blev henrettet i Nürnberg efter 2. Verdenskrig, blev brændt, og deres aske smidt i en flod.

Der er vel ingen grund til, at man skulle behandle denne spanske krigsforbryder anderledes?