Leder

Ny regering giver en pause fra Salvini

Efter et forløb, der har været svimlende kaotisk selv efter italiensk målestok, er to politiske ærkerivaler nu gået sammen i en ny regeringskoalition. Alliancen mellem Femstjernebevægelsen og PD er yderst skrøbelig, men den nye regering har allerede sejret ved at give Italien og EU en pause fra Matteo Salvini og hans hadske retorik – så længe det varer
Giuseppe Conte er kommende premierminister i Italien. Han står nu i front for et skrøbeligt samarbejde mellem to partier, som tidligere har afvist at arbejde sammen. 

Giuseppe Conte er kommende premierminister i Italien. Han står nu i front for et skrøbeligt samarbejde mellem to partier, som tidligere har afvist at arbejde sammen. 

Ciro De Luca

Udland
5. september 2019

Man skal ikke bladre mange sider tilbage i kalenderen, før man finder tidspunktet, hvor Nicola Zingaretti, lederen af Partito Democratico (PD) erklærede, at han »aldrig vil indgå i en politisk alliance med Femstjernebevægelsen«.

Og det er heller ikke mange måneder siden, at Femstjernebevægelsens leder, Luigi Di Maio, sagde, at han »kategorisk afviser enhver form for samarbejde« med PD.

Men vupti! I et træk, som har gjort alle rundtosset, har de to politiske ærkerivaler nu indgået en alliance. Den sidste betydningsfulde forhindring for en ny Femstjerne-PD-regering blev fjernet tirsdag, da femstjernemedlemmer i en intern onlineafstemning godkendte projektet.

I spidsen for regeringen vil stå premierminister Giuseppe Conte, og når præsident Sergio Mattarella har godkendt ministerholdet, vil den nye koalition blive stemt igennem i parlamentet.

For blot få uger siden stod Conte i spidsen for en regering bestående af Femstjernebevægelsen og det højrenationale parti Lega, der orienterede sig mod Putins Rusland, tordnede mod EU og førte en yderst indvandrerfjendsk politik.

Og det er kun en måned siden, at Conte slog fast, at det var »ren fantasi«, at han skulle være premierminister for et alternativt flertal.

Men nu er han netop førstemanden i en koalition, hvor det højrenationale parti er skiftet ud med centrum-venstre-partiet PD, og som han siger vil arbejde for at gøre Italien til en central og positiv spiller både i et styrket EU og i et tættere samarbejde hen over Atlanten.

Det politiske kompas svinger febrilsk uden poler.

Selve Femstjernebevægelsens eksistensgrundlag er modstanden mod PD, og begge partier har brugt overordentligt meget energi på at svine hinanden til. Som den italienske journalist Francesco Costa fra onlineavisen Il Post skriver om de sidste ugers politiske turbulens og kovendinger:

»Alle agerer ud fra, at det, som blev sagt i går, er fuldstændig uden betydning, ja, det er ovenikøbet, som om at i går slet ikke eksisterer.«

Med de to partiers fælles historik er der ikke meget, som tyder på, at de har søsat et langtidsholdbart projekt. Der skal virkelig lægges kræfter i at bygge broer, hvis det skal lykkes den nye regering at overleve mere end de 13 måneder, der har været italienske regeringers gennemsnitslevealder siden Anden Verdenskrig.

Femstjernebevægelsens Di Maio forsøger at fremstille sit partis zigzagkurs i forhold til PD og skiftet fra fløj til fløj som ubetydeligt:

»Det vil hverken være en højrefløjs- eller venstrefløjsregering. Det vil være en regering, som gør det nødvendige og rette,« siger han.

Min fjendes fjende

Absolut afgørende for den nye koalitions sammenhængskraft vil være talemåden om, at »min fjendes fjende er min ven«.

Som Legas leder, Matteo Salvini, skriver på Twitter, så har Femstjernebevægelsen og PD kun »hadet til Lega« til fælles. Man kan sige, at de i hvert fald frygter Salvini mere, end de hader hinanden. Det var ham, som bragte den tidligere regering til fald, da han ønskede at udnytte sit partis stærke folkelige opbakning til at tage magten ved et nyvalg og danne en ren højreekstrem regering.

I forsøget på at holde Salvini fra fadet og for at undgå at blive stærkt decimeret ved et nyvalg, har de to partier fundet sammen.

Og den nye regering har allerede sejret ved at give Italien og EU en pause fra Salvini og hans hadske og populistiske retorik. Europa kan drage et lettelsens suk over, at Contes regering nr. to har lagt op til et langt mindre stridbart forhold til Bruxelles, efter at Salvini har ødelagt relationerne med skingre og kyniske angreb på EU over især indvandring og økonomisk politik.

I et fælles og foreløbigt regeringsprogram fokuserer PD og Femstjernebevægelsen bl.a. på øget miljøbeskyttelse, investeringer i uddannelse og velfærd og indførelsen af en mindsteløn. De vil dog også udfordre den »overdrevne stivhed« i eurozonen ved at føre en mere ekspansiv finanspolitik, som italienerne mener er nødvendig for at få sat gang i væksten.

Det er noget, som EU-Kommissionen bør være lydhør over for. For det var netop voldsom utilfredshed med den stramme finanspolitik i eurozonen samt sammenbruddet af det fælles flygtninge- og asylsystem, som fik italienerne til at flokkes om Salvini.

Hvis den nye regering og EU ikke hurtigt og effektivt rykker sammen og finder effektive løsninger på de to områder, så vil det blot være et spørgsmål om tid, før Salvini vender tilbage stærkere end nogensinde før og med mere folkelig støtte i ryggen.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Jeg kan godt se, at det kan være svært at forklare helt almindelig tankegang og væremåde i Italien for et dansk læsende publikum; men så anderledes er det nu heller ikke at finde nye politiske veje.
Lad os takke Gud for, at der nu kan komme andre boller på suppen - og det er jo en virkelig væsentlig forbrødring, der ikke alene bryder med den yderste højrefløj, men også den anløbne går-den-så-går-den-kræmmermentalitet hos Berlusconi, der på sin egen måde jo appellerer til en middelklasse universelt (vores egen afgåede statsminister falder én naturligt ind).