Leder

Evo Morales har én gang sat sig selv over folkets vilje. Nu må han lade Bolivia vælge

Bolivias siddende præsident har erklæret sig som vinder af søndagens præsidentvalg. Oppositionen mener, der er tale om snyd og kræver en anden valgrunde
Det foreløbige valgresultat i Bolivia har ført til voldelige sammenstød mellem tilhængere og modstandere af Evo Morales.

Det foreløbige valgresultat i Bolivia har ført til voldelige sammenstød mellem tilhængere og modstandere af Evo Morales.

Ueslei Marcelino

26. oktober 2019

Bolivia er på kogepunktet og delt i to lejre, efter at præsident Evo Morales torsdag erklærede sig som vinder af søndagens præsidentvalg.

Ifølge de nationale valgmyndigheder, TSE, har præsident Morales med 99,99 procent af stemmerne optalt opnået 47,07 procent, mens oppositionens kandidat, Carlos Mesa, har fået 36,51 procent af stemmerne.

Dermed vinder Morales præsidentvalgets første runde med en forskel på mindst ti procentpoint, hvilket ifølge Bolivias forfatning betyder, at Morales kan erklære sig som samlet vinder uden en anden valgrunde.

Men oppositionen og Carlos Mesa, der fra 2003 til 2005 var præsident i Bolivia, accepterer ikke Morales’ sejr – tværtimod. Oppositionen mener, at der er tale om snyd, ligesom den peger på, at Evo Morales slet ikke burde have stillet op.

Bolivias forfatning, som Evo Morales selv fik skrevet om i 2009, tillader nemlig højst to præsidentperioder i træk – og Morales har allerede siddet i to perioder og samlet 14 år som præsident.

 

Få overblik og analyser af vor tids største og vigtigste begivenheder.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Anders Vang Nielsen
Anders Vang Nielsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Jan Ole Haagensen

Det er en rigtigt kedelig tendens i dele af Latinamerika. Vi ser det samme er sket også i Nicaragua, hvor Ortega gør alt for at holde sig til magten. Men den kedelige tendens begyndte med kuppet i 2009 i Honduras, hvor USA gjorde alt for at den demokratisk valgte præsident Mel Zelaya ikke fik lov til at vende tilbage efter militæret havde sendt ham ud af landet iført nattøj, og fuldende sin tid som præsident (Læs bare Hillary Clintons bog "Svære Valg" fra 2014, hvilket blev udeladt af paperback-udgaven). USA har fortsat med at støtte dem, der afsatte Zelaya og anerkende et valg, hvor den beskrevne udvikling i Bolivia er vand ved siden af den valgsvindel, der foregik i Honduras ved valget i 2017, hvor Juan Orlando Hernandez (JOH) blev udnævnt til præsident igen. Valg processen og især optællingen var en joke. Oppositionens kandidat så ud til at vinde klart, men i stedet for at udråbe denne som vinder, som valgkommisionen normalt gjorde, gik optællingen i stå i tre dage! Derefter skete, hvad der var statistisk umuligt. JOH fik flest stemmer og med USA backing var han igen præsident. I JOH har USA en loyal allieret, der gør alt, hvad han bliver bedt om, som vi for nylig så i hans flygtninge aftale med Trump og med tidligere udleveringer af poltiske allierede impliceret i narkotrafik. JOH er imidlertid nu blevet en politisk belastning, idet hans bror Tony Hernandez i forrige uge i New York blev dømt som ansvarlig for narkohandel. Sagen har impliceret præsidenten i narkohandlen i en sådan grad, at det bare må være et spørgsmål om tid, før USA trækker støtten til ham. Den demokratiske sygdom i Bolivia begyndte i Honduras, som desværre ikke været meget beskrevet i Informations spalter de seneste år. Der er flere latinamerikanske magthavere, hvad enten de kalder sig venstreorientere eller højreorienterede i Latinamerika, der også kunne lade sig inspirere af udviklingen i Honduras. Lad os håbe, at sygdommen ikke spreder sig til andre lande og at man får demokratiet tilbage på sporet i de tre nævnte lande. I forhold til Honduras er det alene USA, der kan sørge for det.