Leder

Evo Morales har én gang sat sig selv over folkets vilje. Nu må han lade Bolivia vælge

Bolivias siddende præsident har erklæret sig som vinder af søndagens præsidentvalg. Oppositionen mener, der er tale om snyd og kræver en anden valgrunde
Det foreløbige valgresultat i Bolivia har ført til voldelige sammenstød mellem tilhængere og modstandere af Evo Morales.

Det foreløbige valgresultat i Bolivia har ført til voldelige sammenstød mellem tilhængere og modstandere af Evo Morales.

Ueslei Marcelino

26. oktober 2019

Bolivia er på kogepunktet og delt i to lejre, efter at præsident Evo Morales torsdag erklærede sig som vinder af søndagens præsidentvalg.

Ifølge de nationale valgmyndigheder, TSE, har præsident Morales med 99,99 procent af stemmerne optalt opnået 47,07 procent, mens oppositionens kandidat, Carlos Mesa, har fået 36,51 procent af stemmerne.

Dermed vinder Morales præsidentvalgets første runde med en forskel på mindst ti procentpoint, hvilket ifølge Bolivias forfatning betyder, at Morales kan erklære sig som samlet vinder uden en anden valgrunde.

Men oppositionen og Carlos Mesa, der fra 2003 til 2005 var præsident i Bolivia, accepterer ikke Morales’ sejr – tværtimod. Oppositionen mener, at der er tale om snyd, ligesom den peger på, at Evo Morales slet ikke burde have stillet op.

Bolivias forfatning, som Evo Morales selv fik skrevet om i 2009, tillader nemlig højst to præsidentperioder i træk – og Morales har allerede siddet i to perioder og samlet 14 år som præsident.

I 2016 forsøgte han at ændre forfatningen, så den tillader en tredje periode, men forslaget blev forkastet ved en folkeafstemning. Bolivias forfatningsdomstol valgte alligevel i december 2018 (med stemmerne tre mod to) at give Morales lov til at opstille, hvilket af oppositionen udlægges som rent magtmisbrug.

Rent trav i valgprocessen?

Samtidig har forløbet omkring stemmeoptællingen efter søndagens valg i sig selv givet oppositionen grund til bekymring, fordi de første resultater søndag viste et anderledes tæt løb mellem de to kandidater, der netop ville sikre oppositionen en anden valgrunde.

Et blackout på næsten 24 timer mellem søndag og mandag, hvor der ikke blev opdateret optællingsresultater, bestyrker oppositionens mistanke om, at der ikke har været rent trav i valgprocessen.

Evo Morales kalder derimod oppositionens massive demonstrationer og pres i gaderne for »et forsøg på et kup« og kræver øjeblikkelig ro og orden.

Problemet er bare, at oppositionen føler, at den blev snydt, allerede inden valghandlingen begyndte. Og med et resultat, der ligger lige på vippen til at give oppositionen en anden valgrunde, mener mange, at de har en sag, de bør kæmpe for.

Organisationen af Amerikanske Stater, OAS, har foreslået, at der – uanset hvad en fintælling måtte vise – afholdes en anden runde i Bolivia, så der i sidste ende ikke hersker nogen tvivl om resultatet.

Det kan være en god vej ud af den politiske krise i Bolivia, der potentielt kan blive blodig.

Evo Morales spiller fodbold ved indvielsen af en kunstgræsbane i byen Pampajasi i Bolivia i 2014. Tv-transmissionen af sådanne begivenheder er en af de ting, oppositionen har brugt til at anklage Morales for magtfuldkommenhed. 
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Anders Vang Nielsen
Anders Vang Nielsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Jan Ole Haagensen

Det er en rigtigt kedelig tendens i dele af Latinamerika. Vi ser det samme er sket også i Nicaragua, hvor Ortega gør alt for at holde sig til magten. Men den kedelige tendens begyndte med kuppet i 2009 i Honduras, hvor USA gjorde alt for at den demokratisk valgte præsident Mel Zelaya ikke fik lov til at vende tilbage efter militæret havde sendt ham ud af landet iført nattøj, og fuldende sin tid som præsident (Læs bare Hillary Clintons bog "Svære Valg" fra 2014, hvilket blev udeladt af paperback-udgaven). USA har fortsat med at støtte dem, der afsatte Zelaya og anerkende et valg, hvor den beskrevne udvikling i Bolivia er vand ved siden af den valgsvindel, der foregik i Honduras ved valget i 2017, hvor Juan Orlando Hernandez (JOH) blev udnævnt til præsident igen. Valg processen og især optællingen var en joke. Oppositionens kandidat så ud til at vinde klart, men i stedet for at udråbe denne som vinder, som valgkommisionen normalt gjorde, gik optællingen i stå i tre dage! Derefter skete, hvad der var statistisk umuligt. JOH fik flest stemmer og med USA backing var han igen præsident. I JOH har USA en loyal allieret, der gør alt, hvad han bliver bedt om, som vi for nylig så i hans flygtninge aftale med Trump og med tidligere udleveringer af poltiske allierede impliceret i narkotrafik. JOH er imidlertid nu blevet en politisk belastning, idet hans bror Tony Hernandez i forrige uge i New York blev dømt som ansvarlig for narkohandel. Sagen har impliceret præsidenten i narkohandlen i en sådan grad, at det bare må være et spørgsmål om tid, før USA trækker støtten til ham. Den demokratiske sygdom i Bolivia begyndte i Honduras, som desværre ikke været meget beskrevet i Informations spalter de seneste år. Der er flere latinamerikanske magthavere, hvad enten de kalder sig venstreorientere eller højreorienterede i Latinamerika, der også kunne lade sig inspirere af udviklingen i Honduras. Lad os håbe, at sygdommen ikke spreder sig til andre lande og at man får demokratiet tilbage på sporet i de tre nævnte lande. I forhold til Honduras er det alene USA, der kan sørge for det.