Mark Zuckerberg blev slagtet af toppolitikeren Alexandria Ocasio-Cortez. Det er den udbredte udlægning af en høring i Repræsentanternes Hus i sidste uge. Facebookstifteren fremstod rigtig nok forstenet og usikker under høringen, der er blevet udlagt som en sejr for Alexandria Ocasio-Cortez og en ydmygelse af Zuckerberg.
Men kigger man nærmere på, hvad de to repræsentanter for hver sin position i den store debat om overvågningskapitalisme, ytringsfrihed og fake news på de sociale medier rent faktisk siger, er det mindre entydigt, hvem der slipper bedst ud af høringen.
Konflikten mellem demokraterne og Facebook er – som beskrevet i lørdagens udgave af Information – eskaleret i den seneste tid – anført af præsidentkandidaten Elizabeth Warren og altså Alexandria Ocasio-Cortez, som kritiserede Facebook for ikke at ville tage ansvar for, om politiske annoncer spreder usandheder og manipulation. Konkret har Donald Trumps kampagne lagt en video på Facebook, som indeholder løgne – og Facebook har afvist at censurere den.
Alexandria Ocasio-Cortez spurgte under høringen, om også hun måtte køre politiske annoncer på Facebook, som indeholdt løgne. Svaret fra den betuttede Zuckerberg var et »sandsynligvis« og »det afhænger af konteksten«, hvilket ledte til et nyt angreb fra Alexandria Ocasio-Cortez, som beskyldte ham for ikke at svare klart ja eller nej til et simpelt spørgsmål.
»Jeg mener, det er noget skidt at lyve,« sagde Zuckerberg og tilføjede et men:
»I vores position er det ikke nødvendigvis det rigtige at gøre at forhindre dit bagland og vælgerne i at se, at du lyver.«
Et demokratisk grundproblem
Og her er vi fremme ved det fornuftige i Zuckerbergs svar. For hvordan skal Facebook kunne være dommer over, hvad der er sandt og falsk? Der findes eksempler på klare løgne, men hvad med alt det, som er mere gråt? Og hvis Facebook skiller løgnene fra – er alt andet på platformen så pr. definition sandt?
Det problem, som demokraterne adresserer, er imidlertid reelt. Mange tager falske nyheder til sig. Deler dem og spreder dem. Det påvirker valgresultater, folkesundheden, sikkerheden og meget andet. Dertil kommer, at Mark Zuckerberg sidder på en uhørt stor magt og tjener mange penge på annoncer – herunder på at videreformidle løgnene.
Men problemet er ikke så nemt at løse, som det kan synes. Hvis man er tvivl, om man skal censurere, skal man som regel lade være.
Sagen illustrerer på mange måder et demokratisk grundproblem: Ingen har autoriteten til at definere, hvad der er sandt, men vi har brug for at kunne skelne sandt fra falsk i den offentlige debat, som er en forudsætning for demokratiet.
Der er forskel på at afsløre løgnen og at kolportere løgnen.
Alene det, at Ocasio- Cortez mener, at dette problem er et simpelt ja/nej-spørgsmål viser, at hun enten ikke har fattet problemet eller bevidst forsimpler det af politiske grunde. Det sidste er nok det mest sandsynlige.
At gøre en privat amerikansk virksomhed til en slags gatekeeper på hvad der er "sandt" og "falsk" i verden er et uhyggeligt scenarie.
Et firma som Facebook burde ikke være privat men ejet i FN regi eller lign.
Problemet er blot at uden det private initiativ, ville vi aldrig have firmaer som Facebook.
Udvikling er godt og ondt.
Christian De Thuran. Hvad AOC ikke har fattet har jeg ingen viden om. Problemet med Facebook stod frem, da Trumps team kørte en annoncekampagne mod Biden, hvor en opdigtet falsk historie om Joe Biden blev brugt som dokumentation. Det er den annonce Facebook nægter at tage ned, mens de villigt fjerner materiale fra progressive.
Det belyste AOC så glimrende med sine 5 minutters spørgetid.
Det synes jeg, men jeg har nok heller ikke fattet, at det ikke er et simpelt ja/nej spørgsmål.
Ytringsfrihed er størst. Så må jurister tage sig af løgnene, for det er vel stadig forbudt at lyve!
Peter Knap
Der er altid nogle tilfælde, hvor det er let at afgøre, hvad der sandt, og hvad der er løgn, men der er også mange, hvor det er svært, eller hvor det er ens politiske holdninger, der afgør svaret. Derfor kunne Facebooks chef - som jeg i øvrigt ikke har noget til overs for - selvfølgelig ikke svare med et simpelt ja eller nej. I øvrigt mener jeg, at de store internetselskaber som Facebook og Google i forvejen har rigeligt med magt. Der er ingen grund til at gøre dem til dommere, når det drejer sig om, hvad der er sandt eller falsk.