Leder
Det er farligt at lade Facebook definere sandheden
Demokratiske toppolitikere i USA anklager Mark Zuckerberg for at viderebringe politiske annoncer, som indeholder løgne. Zuckerberg har svaret, at det er bedre at vise løgnen – og er blevet latterliggjort for det. Men han har sådan set en fin pointe

28. oktober 2019
Mark Zuckerberg blev slagtet af toppolitikeren Alexandria Ocasio-Cortez. Det er den udbredte udlægning af en høring i Repræsentanternes Hus i sidste uge. Facebookstifteren fremstod rigtig nok forstenet og usikker under høringen, der er blevet udlagt som en sejr for Alexandria Ocasio-Cortez og en ydmygelse af Zuckerberg.
Men kigger man nærmere på, hvad de to repræsentanter for hver sin position i den store debat om overvågningskapitalisme, ytringsfrihed og fake news på de sociale medier rent faktisk siger, er det mindre entydigt, hvem der slipper bedst ud af høringen.
Mest læste
Information.dk
Du skal være registreret bruger for at kommentere. Log ind eller opret bruger »
Der er forskel på at afsløre løgnen og at kolportere løgnen.
Alene det, at Ocasio- Cortez mener, at dette problem er et simpelt ja/nej-spørgsmål viser, at hun enten ikke har fattet problemet eller bevidst forsimpler det af politiske grunde. Det sidste er nok det mest sandsynlige.
At gøre en privat amerikansk virksomhed til en slags gatekeeper på hvad der er "sandt" og "falsk" i verden er et uhyggeligt scenarie.
Et firma som Facebook burde ikke være privat men ejet i FN regi eller lign.
Problemet er blot at uden det private initiativ, ville vi aldrig have firmaer som Facebook.
Udvikling er godt og ondt.
Christian De Thuran. Hvad AOC ikke har fattet har jeg ingen viden om. Problemet med Facebook stod frem, da Trumps team kørte en annoncekampagne mod Biden, hvor en opdigtet falsk historie om Joe Biden blev brugt som dokumentation. Det er den annonce Facebook nægter at tage ned, mens de villigt fjerner materiale fra progressive.
Det belyste AOC så glimrende med sine 5 minutters spørgetid.
Det synes jeg, men jeg har nok heller ikke fattet, at det ikke er et simpelt ja/nej spørgsmål.
Ytringsfrihed er størst. Så må jurister tage sig af løgnene, for det er vel stadig forbudt at lyve!
Peter Knap
Der er altid nogle tilfælde, hvor det er let at afgøre, hvad der sandt, og hvad der er løgn, men der er også mange, hvor det er svært, eller hvor det er ens politiske holdninger, der afgør svaret. Derfor kunne Facebooks chef - som jeg i øvrigt ikke har noget til overs for - selvfølgelig ikke svare med et simpelt ja eller nej. I øvrigt mener jeg, at de store internetselskaber som Facebook og Google i forvejen har rigeligt med magt. Der er ingen grund til at gøre dem til dommere, når det drejer sig om, hvad der er sandt eller falsk.