Det, Morten Løkkegaard kalder kaos, kalder vi andre demokrati

Torsdag eftermiddag stemte Europa-Parlamentet Emmanuel Macrons kandidat til posten som kommissær for det indre marked ned, så det gav et sug igennem Bruxelles.

Sylvie Goulard, som hun hedder, var igennem to høringer og svarede på spørgsmål om muligt misbrug af EU-midler og underligt høje udbetalinger fra en amerikansk tænketank, og da det kom til afstemning, tabte hun med et brag: 82 imod, 29 for, én afstod.

Og så var Bruxelles i chok.

En fransk kandidat stemt ned. Wow. Og hvad med det fransk-tyske samarbejde? Og nu kan den nye kommission jo ikke nå at være klar til den 1. november som planlagt.

»Det er politik, når det er værst,« skrev Venstres Morten Løkkegaard på Twitter.

»En usmagelig cocktail af hævn, magtspil og en sag, der får lov til at løbe for længe – og ud af kontrol. Nu venter kaos – hvor alt kan ske, og ingen kan føle sig sikre …«

En demokratisk sejr

Det er rigtigt, at der gik lige lovligt meget partipolitik i den. Og det var tåkrummende at høre den konservative EPP-gruppe holde skåltaler om retssikkerhed og ædle principper, når Orbans Fidesz-parti jo stadig sidder i deres gruppe.

Men de chokerede reaktioner er alligevel sigende for et EU-system, der grundlæggende har det svært med demokrati.

At et stort flertal af folkevalgte, som har til opgave at godkende EU-Kommissionen, afviser en kandidat i en afstemning, kan umuligt være en skandale. Det er tværtimod en demokratisk sejr.

Afstemningen var endda hemmelig, så gruppelederne i EPP og Socialdemokratiet kunne ikke tvinge deres medlemmer. De folkevalgte stolede bare ikke på Goulard, som jo trods alt også efterforskes af EU’s antisvindelenhed OLAF. Skulle de have godkendt hende alligevel i stabilitens navn? Eller fordi Macron og Ursula von der Leyen ville have det?

Nej. Parlamentet skal netop kontrollere kommissionen, og hvis processen er hård og grundig, giver det også de godkendte kommissærer mere demokratisk legitimitet til at handle. Det svære i et moderne demokrati er jo ikke at skrive love, det svære er at samle legitimitet til at regere.

Det er ikke meningen, at demokrati skal være effektivt. Det er rodet, langsomt og ustabilt. Og det skal Bruxelles vænne sig til – man kan ikke bare klappe tingene af i korridorerne længere. Heldigvis.

Det Morten Løkkegaard kalder kaos, kalder vi andre demokrati.