Leder

Det er et nederlag for det europæiske projekt, når man vender Balkan ryggen

I et træk, der kan få voldsomme konsekvenser for EU’s geopolitiske position, har unionen nu blokeret for optagelsesforhandlinger med Balkan-lande. Det er et signal om, at man har opgivet at udbrede europæiske værdier og i stedet overgiver sit nærmeste nabolag til autoritære kræfter
»Jeg er skuffet og vred,« sagde Nordmakedoniens premierminister Zoran Zaev forrige lørdag, da EU's stats- og regeringschefer blokerede for optagelsesforhandlinger med Balkan-lande.

»Jeg er skuffet og vred,« sagde Nordmakedoniens premierminister Zoran Zaev forrige lørdag, da EU's stats- og regeringschefer blokerede for optagelsesforhandlinger med Balkan-lande.

Robert Atanasovski

Udland
28. oktober 2019

Nordmakedoniens premierminister, Zoran Zaev, er rasende. Han har satset hele sin politiske karriere og ikke mindst sit lands fremtid på et medlemskab af EU.

Men EU har givet Zaev og hans Balkan-nation den kolde skulder, og lader de 2 mio. nordmakedonere svæve i uvished om de nogensinde vil blive lukket indenfor.

»Jeg er skuffet og vred,« sagde Zaev forrige lørdag. »En stor uretfærdighed er begået mod os. EU har ikke levet op til sine løfter.«

Han har god grund til at føle sig holdt for nar. Med ham ved roret har Nordmakedonien gjort det, som EU har bedt om. Og alligevel har EU’s stats- og regeringschefer på et topmøde blokeret for, at der indledes optagelsesforhandlinger med Nordmakedonien – og også med Albanien.

At EU vender de to lande ryggen, kan ikke blot skade netop deres fremtidsudsigter, men kan også få voldsomme konsekvenser for EU’s geopolitiske position og hele Balkans stabilitet.

Det kan få både Nordmakedonien og Albanien, men også deres nabolande, der ligeledes vil se beslutningen som et tilbageslag for deres egne forhåbninger om EU-medlemskab, til at vende sig mod andre villige stormagter, Rusland og Kina, der allerede søger at sprede deres politiske og økonomiske indflydelse i Balkan-regionen.

Et land i en prekær sikkerhedssituation

For at påbegynde forhandlinger om EU-medlemskab skal kandidatlande gennemføre en lang række tiltag, såsom økonomiske reformer, styrkelse af retsstaten, menneskerettigheder og korruptionsbekæmpelse. Men selv om EU-Kommissionen tidligere i år konstaterede, at både Nordmakedonien og Albanien har taget de nødvendige skridt, så blev det alligevel et nej.

Det var Frankrig, der nedlagde veto mod både Nordmakedonien og Albanien – mens Danmark og Holland sagde nej til Albanien, blandt andet på grund af bekymring over korruption og organiseret kriminalitet i netop det land.

Den franske præsident, Emmanuel Macron, blokerede for begge lande, da han mente, at EU allerede kæmper med for mange uløste problemer til, at man kan håndtere en udvidelse. Blandt hans bekymringer er, at EU endnu ikke har fundet ud af, hvordan man kan forhindre unionens nyere østmedlemmer fra at forbryde sig mod demokratiske standarder.

Og mens det er en forståelig bekymring, så er spørgsmålet om den kan retfærdiggøre, at EU bryder sine løfter over for især Nordmakedonien.

Det lille land har, siden det opnåede selvstændighed i 1991 efter Jugoslaviens opløsning, befundet sig i en prekær sikkerhedssituation og med ringe muligheder for økonomisk udvikling, og har derfor set en indtræden i både EU og NATO som en solid fremtidssikring.

Det mest synlige eksempel på den ekstraordinære indsats landet har gjort for at få påbegyndt optagelsesforhandlingerne, er navneændringen tidligere i år, hvor landet gik fra at hedde Makedonien til Nordmakedonien.

Grækenland, der ser navnet Makedonien som tæt forbundet med sin egen historie, identitet og kultur, havde blokeret for makedonsk medlemskab af både EU og NATO for at presse nabolandet mod nord til at ændre navn.

Og da Nordmakedonien bøjede sig, bilagde man en af de mest fastlåste stridigheder i nyere europæisk historie. Navneaftalen mellem Skopje og Athen blev rost internationalt og set som et positivt eksempel på konfliktløsning for hele Balkan-regionen, som fortsat er plaget af spændinger efter 1990’ernes blodige konflikter.

Et nederlag for det europæiske projekt

Når Nordmakedonien ydermere er skiftet fra at bevæge sig i autoritær retning til nu at være et af de mest stabile og demokratiske lande i regionen, så sender det et yderst uheldigt signal, at EU alligevel afviser landet.

Det kan mindske andre Balkan-nationers lyst til liberalisering og til at løse deres indbyrdes konflikter, da de nu får beskeden om, at det er illusorisk at håbe på, at der venter et attråværdigt medlemskab af EU for enden af smertefulde økonomiske og demokratiske reformer og indgåede kompromisser med nabolande. Den udvikling kan underminere progressive, liberale kræfter i skrøbelige demokratier.

Fire andre Balkan-nationer (Bosnien, Kosovo, Montenegro og Serbien) håber på at få sat gang i en EU-optagelsesproces.

Zoran Zaev advarer om, at Rusland og Kina vil »udfylde tomrummet«, som EU efterlader ved at vende Balkan ryggen. Og som konsekvens af EU’s beslutning har han udskrevet valg, og hvis han taber til den Putin-venlige opposition, så kan det føre til en tilbagevenden til farlig nationalisme og isolation.

Med sin beslutning fremstår EU svagt. Det er et nederlag for det europæiske projekt, når man vender sine venner ryggen og opgiver at udbrede europæiske værdier og i stedet overgiver sit nærmeste nabolag til autoritære kræfter.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Torben Lindegaard

@Martin Gøttske

Rigtig fin markering af synspunkter omkring EU og EU's udvidelse.

Jeg er selvfølgelig enig i det meste; men lige et enkelt punkt.

Medlemskab af EU er en moralsk - men ikke juridisk - ret, som alle europæiske nationer har, hvis de opfylder Københavnerkriterierne - og det uanset eventuel frygt for, hvad russerne eller kineserne eller hvem Pokker kan finde på.

Jeg er grædefærdig over, at vi giver Nord-Makedonien et fur - de har fortjent langt bedre -
og det er totalt til at hulke over, at Danmark er med i afvisningen af Albanien.

Jørgen Wassmann, Poul Erik Pedersen og fin egenfeldt anbefalede denne kommentar

Jeg blev også engang lovet af EU, at demokratiet ville blive beskyttet, men siden har jeg måttet se de danske myndigheder blive stedse mindre demokratiske, stedse mindre troværdige og stedse mindre optaget af at beskytte de folkelige værdier i mit land. Jeg ser også at mit land, beskyttet af EU's demokratiske traditioner og tyngde, i stigende grad deltager i kriminelle krige rundt om i verden, uden at EU gør noget for at beskytte mig mod at blive del af kriminalitet mod demokratiet og andre suveræne nationer. Så jeg kan sætte mig ind i tankerne og følelserne hos de, som oplever sig bedraget af EU's erklæringer og beskrevne garantier.

Thora Hvidtfeldt Rasmussen

Man kunne starte med at arbejde for demokratiet i de lande, der allerede er medlemmer af EU - såsom Ungarn.

Torben Lindegaard

@Thora Hvidtfeldt Rasmussen

Det er helt uantageligt at ville holde Vest Balkan som gidsel for mangelfuldt demokrati andetsteds i EU.