Leder

Polens nationalpopulister vandt valget ved at levere på velfærd

Det nationalpopulistiske Lov og Retfærdighedsparti (PiS), ført an af partiets magtfulde leder og chefideolog Jaroslaw Kaczýnski, vandt stort søndagens parlamentsvalg i Polen. Partiet taler til et ærkekonservativt bagland, men vinder også på at love en socialpolitik, der godt kan kaldes venstreorienteret
Leder af Lov og Retfærdighedspartiet (PiS), Jaroslaw Kaczýnski, taler første gang efter søndagens parlamentsvalg i Polen.

Leder af Lov og Retfærdighedspartiet (PiS), Jaroslaw Kaczýnski, taler første gang efter søndagens parlamentsvalg i Polen.

JP Black

15. oktober 2019

Polens nationalpopulister vandt ved søndagens parlamentsvalg ikke blot den ventede klare sejr, men tilintetgjorde også alle spinkle forhåbninger om, at oppositionen kunne fravriste dem det absolutte flertal.

Med 45 procents tilslutning overgik Lov og Retfærdighedspartiet (PiS) sin jordskredssejr fra 2015, og føjer vi til, at valgdeltagelsen nåede op på 62 procent mod 50 procent for fire år siden, er konklusionen klar: PiS fik styrket sit demokratiske mandat ved dette valg og kan med dette presse stærkere på for at befæste sit greb om magtens institutioner.

Det liberale Borgerplatformen (PO) og en række mindre listeforbunds-partnere, herunder Polens grønne parti, måtte lade sig nøjes med 22 procent af stemmerne, mens den polske venstrefløjskoalition Lewica med en stemmeprocentandel på 11 trods alt kan glæde sig over en generobret repræsentation i Sejmen.

At begge partier og den marginale øvrige opposition må imødese fire år med parlamentarisk ørkenvandring, må anses for givet. 

 

Få overblik og analyser af vor tids største og vigtigste begivenheder.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Kim Folke Knudsen
  • Eva Schwanenflügel
  • David Zennaro
  • Katrine Damm
  • Jens Carstensen
  • Steffen Gliese
Kim Folke Knudsen, Eva Schwanenflügel, David Zennaro, Katrine Damm, Jens Carstensen og Steffen Gliese anbefalede denne artikel

Kommentarer

Steffen Gliese

Det er ren bestikkelse, og når magten så er konsolideret og demokratiet begrænset, forsvinder de sociale hensyn også.

Lars F. Jensen, Eva Schwanenflügel og Christel Gruner-Olesen anbefalede denne kommentar

Det har intet med bestikkelse at gøre Steffen, det burde du vide bedre. PIS lover forbedringer for de svage holder dem (bestikkelse?), modsat tidligere partier. Derfor er de andre partier, der skal oppe sig, og finde ud af hvad de vil gøre bedre. En lovning om et liberalt samfund er åbenbart ikke nok. Forsvindende sociale hensyn som du nævner, var netop hvad de tidligere regeringer indførte.
Så kan man kalde dem et parti af tilbagestående individer, som jeg har hørt andre steder fra. Men det fører heller ingen steder. Og værst er det når EU eller andre organisationer forsøger sig med press, for så risikerer man oftest det modsatte.

Dorte Lindegaard-Petersen

Lewica kommer til Sejmen (og her taler jeg ikke om SLD men om Razem) og det er en klar optur. Jeg var helt sikker på at PiS vinder igen, fordi de er de eneste med magten der faktisk tænker på dem fra mindre byer, når PO er stadigvæk kun fokuseret på middelklassen og har en meget klassist forståelse af hvorfor PiS er populær.

@Ewa - så vidt jeg forstår var han ikke så lille endda - middel efter datidens standard - men han fik højden nedskrevet af englænderne.

Kim Folke Knudsen

Spørgsmålet melder sig. Hvor længe holder EU det projekt, som skulle stå for demokrati og liberalisme ( her i den skadelige økonomiske ideologi, hvor det fri marked er blevet en fiks og ødelæggende systemideologi ) ?. Jeg er overbevist om, at dyrkelsen af den neoklassiske uhæmmede og uregulerede økonomi, at den har været med til at skræmme mange af de nye medlemslande med rette. Neoliberalismen har skabt så store divergenser mellem land og by, mellem de som havde mulighederne og de som blev efterladt, at der måtte komme en modgående reaktion, at søge tilbage til historien, til landets traditioner, til nationen og til de konservative dyder.

Historiens Europa efter November måned 1918 begynder nu at træde alt tydeligere frem. I Polen søger befolkningen mod de konservative idealer ja nærmest totalitære traditioner og ønsker ingen involvering i globale projekter, hvor Polen skal udsættes for uhensigtsmæssig indvandring fra landene i Mellemøsten og Afrika. Polen fremstår igen omend stærkere end før som et land i klemme mellem den tyske økonomiske indflydelse og Rusland med satelitstater (Hviderusland) mod øst. Donald Trumps støtte til Polen er overfladisk og porøs. Det viste sig tydeligt, da han aflyste besøget i Polen i anledning af 80 året for det nationalsocialistiske Tysklands overfald på Polen 1 September 1939. Aflysningen fra Donald Trumps side er en kniv lige ind i relationerne mellem USA og Polen.

I Ungarn er den samme nationale genrejsning trådt meget tydeligt frem med Viktor Orbans sejrsgang.

EU fremstår som en handlingslammet moderne koloni af teknokrater, hvor de nye østeuropæiske medlemslande nu selv sætter retningen i en helt anden retning end tænkt, da EU blev udvidet i år 2004. Den udvikling som er i gang i Ungarn, Polen, og som kan komme i Rumænien, Slovakiet, og Tjekkiet: Det er en tilbagevenden til de etniske nye nationers identitet og kampe efter år 1919. Vi i Vesten bliver nød til at sadle om og prøve at forstå de dynamikker, som nu gør, at store dele af Østeuropas befolkning nu vender det neoliberalistiske EU-projekt med modernitet, multikultur, frit marked ryggen.

Den nationale tilbagevenden i de østeuropæiske lande stiller spørgsmålet ?. Hvor længe endnu inden de gamle uoverensstemmelser om grænserne bryder ud i lys lue. Eksempel den nuværende lille ungarske stat dækker absolut ikke de områder, hvor der bor ungarer i dag. Transylvanien (Siebenbürgen) og det sydlige Slovakiet har betydelige ungarske mindretal, som blev efterladt på den anden side af grænsen under fremmede indflydelse, da Trianon Traktaten fra Juni måned 1920 splittede Ungarn ad med Vestmagternes (Frankrig, UK og USA´s ) velsignelse. Ungarn måtte afstå meget store landområder til de nye konstruerede stater Jugoslavien, Tjekkoslovakiet, Rumænien. Jeg tror, at vi i Vesteuropa undervurderer, hvor meget denne ydmygelse har betydet for det ungarske folk. Efter den anden Verdenskrig blev landet besat af den røde hær og indrullet i USSR´s totalitære interessesfære. Der er i Ungarn en dyb og ægte ængstelse for, at nationen kan forsvinde i et Europa præget af indvandring fra Mellemøsten af og af konstant suverænitetsafgivelse til et overnationalt EU. Ungarerne føler sig ikke overbevist om de store europæiske nationers sande motiver omkring indretningen af Østeuropa og historiens spor skræmmer. Det kan lyde skørt og reaktionært for os i Danmark, men set i lyset af Ungarns historie forekommer udviklingen nu ikke overraskende men helt forudsigelig. Jeg kan godt sætte mig ind i den tankegang set fra Ungarns side. Vestmagterne lovede befolkningen selvbestemmelse ved frie afstemninger. De blev så gennemført i f.eks Sønderjylland og Sydslesvig. Men i Ungarn blæste Vestmagterne principperne om folkenes selvbestemmelse en lang march, fordi Frankrig med overlæg ønskede at splitte Østrig Ungarn ad og reducere restlandene: Østrig og Ungarn til det mindst mulige.

Kilde Wikipedia DE: Trianon Traktaten Juni måned 1920
https://de.wikipedia.org/wiki/Vertrag_von_Trianon

Noget lignende kan siges om udviklingen i Polen.

Jeg tænker hvor længe holder EU konstruktionen og er den allerede ved at brase sammen ? Står EU foran en opsplitning i mindre geografiske fællesskaber ?

Hvad angår det polske valg er der den besynderlige kommentar fra AFD, som jeg fik øje på i går. AFD´s Ledelse hylder PIS partiet og Jaroslaw Kaczyński markante valgsejr ved valget. Det er nærmest komisk, for Jaroslaw Kacynski vil møde overfor tyskerne med krav om krigsskadeerstatninger i en ikke ringe størrelse. Vi må så forstå, at det er AFD vel indforstået med eller ??

https://www.afd.de/gauland-meuthen-dank-pis-wahlsieg-werden-die-konserva...

Det polske valg må forstås som et større opbrud der nu er i gang i hele Europa og som kan berører såvel EU eksistens som NATO´s eksistens på længere sigt. Historiens spor fra før 1945 trækker sine dybe pløjespor igennem Europas jord.