Leder

Trump er skyldig i et frygteligt forræderi over for de syriske kurdere

Den våbenhvile i det nordlige Syrien, som blev meddelt torsdag aften, ændrer ikke på, at Donald Trump har begået et enestående forræderi over for de syriske kurdere, som har kæmpet en krig på landjorden, der også var vores
En gruppe syriske kurdere flygter ud af Kobane.

En gruppe syriske kurdere flygter ud af Kobane.

Bakr Alkasem/AFP /RitzauScanpix

Udland
18. oktober 2019

De mere end hundrede syriske kurdere, som efter den seneste uges tyrkiske bombardementer er blevet dræbt, de hundredtusinder af dem, som er fordrevet fra deres hjem, og de mange tusinde børn, som nu er på flugt, er blevet forrådt. 

Det var Donald Trump, som i en telefonsamtale med den tyrkiske præsident, Recep Tayyip Erdogan, for en uge siden pludseligt opgav dem og fra den ene dag til den anden overlod dem til den tyrkiske hærs angreb. Dette historiske svigt er ikke ophævet af den våbenhvile på 120 timer, som den amerikanske vicepræsident Pence torsdag aften aftalte med den tyrkiske regering. Tværtimod giver våbenhvilen tyrkerne det, de vil have, nemlig en ‘sikkerhedszone’ på 32 kilometer ind i det nordlige Syrien, og den beordrer angiveligt de kurdiske styrker til at forlade området. 

Donald Trump er den store forræder i fortællingen, men vi er ikke helt uskyldige, for vi har i Danmark valgt at deponere hele vores militære engagement i verden under USA’s lederskab, og vi har i Europa valgt, at vi ikke vil have et EU, som kunne spille en militær rolle i vores nærområde.

Det står igen klart, at vi er for afhængige af et USA, som nu er regeret af en præsident, der ikke står ved sit lands aftaler, underminerer forpligtelser og regler i verden, og giver verdens stærke mænd og autoritære ledere frit spil. Derfor kan vi heller ikke i Danmark undsige os et medansvar for de syriske kurderes skæbne.

YPG, som er den bevæbnede del af de syriske kurderes Demokratiske Unionsparti, har nedkæmpet Islamisk Stat på jorden og bekæmpet Rusland og Iran i regionen. Det er ikke hele sandheden, når Donald Trump siger, at ’vi’ har besejret Islamisk Stat i Syrien. Det var YPG, som tog den beskidte kamp på landjorden – og de har mistet mere end 11.000 soldaters liv i den krig.

Det var et rædselsscenario for den amerikanske regering, da Islamisk Stat i 2014 var ved at indtage den nordsyriske by Kobane. Daværende præsident Barack Obama ville ikke involvere amerikanske tropper i en landkrig, og han vidste, at han ikke kunne få opbakning til at sende amerikanske tropper afsted. I stedet kastede amerikanerne våben ned fra luften til YPG og etablerede en korridor, som gjorde det muligt at levere militært materiel.

De blev bevæbnet til at føre en krig, som også var vores. Til gengæld lovede han dem amerikansk støtte og sendte omkring 1.000 specialstyrker ind som opbakning til YPG. De fungerede som en sikkerhedsgaranti, fordi tyrkerne ikke ville angribe, når amerikanerne var tilstede. Det var de specialstyrker, som Trump uden argumenter og uden at rådføre sig med det amerikanske forsvar eller lederne i sit eget parti, lovede Erdogan at trække tilbage.

Det er sigende, at hans efterfølgende opråb til Erdogan og trusler om økonomisk ruin er blev ignoreret. Trump har foran hele verden tabt sin autoritet. Han skulle sende sin videpræsident og udenrigsminister til Tyrkiet for blot at stoppe bombardementerne og etablere en våbenhvile på tyrkernes præmisser. 

Følgerne af Trumps svigt er omfattende og farlige. Han siger, at det handler om at få de amerikanske styrker hjem og lade være med at være verdens politimand. Den position har stor opbakning i den amerikanske befolkning.

Men det er et forkert argument i denne sammenhæng, for hvis USA ikke skal være militært tilstede i verden, er de afhængige af alliancer og af, at andre vil kæmpe med dem og for dem. Og hvem vil for fremtiden stole på aftaler med USA, når man kan blive forrådt på den måde?

Det kan godt være, at USA’s næste præsident vil være troværdig, men det var Obama jo også, og efter ham kom Trump. Vi kan ikke længere regne med , at små stater og udsatte grupper vil kæmpe vores kampe. De vil vende sig mod stabile, autoritære regimer, som vil tilbyde dem forsvar og sikkerhed. 

Forløbet viser igen, hvem der rykker ind, når den aftalebaserede orden bryder sammen. Rusland, Tyrkiet og Iran kommer til at dominere Mellemøsten militært. Og det er hverken i Europas eller USA’s sikkerhedspolitiske interesse.

Det er et frygteligt facit seksten år efter den amerikanskledede invasion af Irak, at Mellemøsten er overladt til autoritære staters magtpolitik. At de aktivister og idealister i regionen, som kunne drømme om demokratiske fremskridt og liberale reformer, ikke kan stole på Vestens opbakning, og at borgerne lever lige så undertrykte og usikre, som før vi brugte hundreder milliarder af dollar, tusinder af soldaters liv og hele vores politiske kapital på en militær katastrofe.

Det var, som Obamas sikkerhedspolitiske rådgiver Ben Rhodes sagde i Podsave the world i denne uge, invasionen af Irak i 2003, som udløste de sekteriske konflikter, skabte betingelserne for Islamisk Stat og det kaos, som Assad i Syrien, Putin i Rusland og det iranske regime nu profiterer på. I det store billede er Trump  snarere en vanvittig kulmination på et kollaps end en parentes i historien.

Men i den konkrete situation er det alene resultatet af Donald Trumps afsindige beslutning, og det er ikke til at bære, at hundredtusinder syriske kurdere har båret omkostningerne for vores kollaps og nu lider under et historisk forræderi. 

Denne leder er blevet opdateret torsdag aften.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

"Donald Trump er den store forræder i fortællingen, men vi er ikke helt uskyldige, for vi har i Danmark valgt at deponere hele vores militære engagement i verden under USA’s lederskab, og vi har i Europa valgt, at vi ikke vil have et EU, som kunne spille en militær rolle i vores nærområde."

Vi er medlemmer af NATO og medlemmer af EU, så derfor kan vi ikke, selvom vi ville, anvende f.eks. FN eller Europarådet til at rejse kritik af EU's og NATO's politikker, endsige den amerikanske. Vi har derfor valgt en aktivistisk og ofte magtbaseret politisk kurs, i stedet for en fredsbaseret. Dette er vort hovedproblem.

Og Trump er ikke nogen stor forræder i det historiske perspektiv, amerikanerne har før forrådt kurderne efter at have brugt dem militært - og amerikanerne har før misbrugt andre folkeslags politiske kampe til eget formål. Trump er blot en præsident i rækken af amerikanske krigsforbrydere; jeg beklager at måtte skrive det.

En kurdisk stat, som en del kurdere ønsker sig, kunne ikke være blevet til noget medmindre at destabiliseringen af Syrien var lykkedes, hvormed årsagen til at kurderne nu er blottede og må give afkald på denne forhåbning, er at destabiliseringen ikke fik den forventede udgang, nemlig den syriske regerings fald. Hele forudsætningen for en kurdisk stat er dermed uindfriet, og kurderne bliver derfor et usikkert ... og siden problematisk kort for amerikanerne, i og med at Erdogan ikke længere vil vente med at få dén lomme af Syrien, som dels kan anvendes til at afhænde flere mio. syriske flygtninge og dels kan stive ham af i det kurdiske spørgsmål. Erdogan har i begge disse spørgsmål brug for at vise resultater.

Michael Waterstradt, Morten Voss, Michael Friis, Niels Jakobs, Sus johnsen, Ole Frank, Karsten Nielsen, Thomas Petersen, Steen K Petersen og Jan Fritsbøger anbefalede denne kommentar

Mange laver en modsætning mellem Trump og så diplomati og "de voksne" i administrationen. Samtidigt ses Trumpadministrationen indsættelse som år 0 for stupiditet og fusk.

Og der var tilsyneladende ingen erfarne diplomater som har rådet Trump i Tyrkiet spørgsmålet. Da han valgte at trække sig ud af Syrien og dermed sige go til Erdogan. Og hans brev til Erdogan kunne være skrevet af drengene fra South Park.

Men hele balladen er jo altså set før. Ja, man kan næste sige de to situationer er analoge.

Bush senior og hele det amerikanske diplomati gav både Saddam og den amerikanske ambasadør i Irak indtryk af at irakerne bare kunne gå ind i Kuwait. De holdt endda møde om netop det. "the Kuwait issue is not associated with America", blev der sagt fra amerikansk side.

Det gode ved Trump er at han praler med alle stupide handlinger og hans moppe-opførsel, mens vi er vandt til at høre løgn om rationale diplomatiske beslutninger, taget af rationelle mennesker.

Thomas Tanghus, Emil Davidsen, Carsten Wienholtz, Ole Frank, Eva Schwanenflügel og Lene Krathmann Pedersen anbefalede denne kommentar

Han aner ikke hvad han har gjort.
Og det er derfor han prøver at trække i land. Manden tænker ikke analytisk og prøver ikke at forstå kompleksitet. Han handler impulsivt.

En politisk analyse over fornuften og rationaliteten giver lille mening.

Ole Frank, Rolf Andersen, Marianne Stockmarr, Carsten Wienholtz, Jan Fritsbøger, Kim Houmøller og Helle Walther anbefalede denne kommentar

USA får kritik, når de blander sig i en konflikt.
USA får kritik, når de forlader en konflikt.
Der er for mange, der blander sig i Syrien.
Rusland er nok mere brutale og dermed bedre til at håndtere konflikterne i og omkring Syrien.
De stakler, der startede oprøret som en udløber af Arabisk Forår, har meget blod på deres hænder. Inkl Omabas gode hensigter med fatale konsekvenser.

Michael Friis, USA er verdens bølle nr. 1. Og har været det i flere årtier.
Intet andet land i verden har startet flere krige og er skyld i flere grusomheder siden 2. verdenskrig end USA.
Krigsforbrydelser er hvad det er.
At de også er forrædere kan vel næppe undre mange idag.

Flemming Berger, Hanne Ribens, Peter Andersen, Carsten Wienholtz og Ole Frank anbefalede denne kommentar

Bo Rosenkilde
Hvad med masseudryddelserne i Rohingya, Darfur, Rwonda, Burundi, Bosnien, Khmer Rouge, Bangladesh, Indonesia osv (listen er lang og modbydelig) er det USAs skyld?
Jeg gentager
USA får kritik, når de blander sig i en konflikt.
USA får kritik, når de forlader en konflikt
og tilføjer
USA får kritik, når de IKKE blander sig i en konflikt

Jens Winther, Niels Jakobs og Frank Hansen anbefalede denne kommentar

Michael Friis.
Interne opgør som er lige så forfærdelige.
Men ingen af nævnte lande angreb andre lande, interne opgør.
USA er altid angriberen, Iran i 1955(indsatte Shanen fordi de ikke kunne lide den demokratiske valgte regering) Det er grundlaget for hadet til USA fra Irans side. De oplevede også forræderiet fra USA`s side.
Viertnam krigen, hvor mange millioner dræbte de der?? USA mistede 55.000 soldater.
Iraq krigen som var bygget på en stor løgn, det viste man dengang og det ved vi idag.
Alle de demokratiske leder i mellem Amerika som USA har fjernet fordi de ikke ville parere ordre fra USA.
Deres proxi krig i Yemen med Saudierne som nyttige idioter..
Listen er meget længere end denne. Ingen andre lande i verden er så krigsliderlige som USA.
Til sidst, USA stiller sig op og siger de er moralens og demokratiets vogter....Det er sgu svært at få øje på, også på deres hjemmefront.

Thomas Tanghus, Michael Waterstradt, Sus johnsen, Flemming Berger, Hanne Ribens, Carsten Wienholtz og Ole Frank anbefalede denne kommentar

Bo Rosenkilde,
Kritik er muligvis et vilkår for supermagten. Og ja der er begået masser af fejl.

Feks Rwanda hvor mange beskyldte USA for ikke at gribe ind (diplomatisk og militært):
https://www.theguardian.com/world/2004/mar/31/usa.rwanda

Jeg er taknemmelig over, at vi er under USAs (og UKs) beskyttelse. Ikke perfekt, men hvad er perfekt?

Kenneth Jacobsen

Michael Friis, jeg må sige, at jeg ikke bryder mig om sætningen: "De stakler, der startede oprøret som en udløber af Arabisk Forår, har meget blod på deres hænder". Muligvis mener du ikke de knægte, der skrev grafitti vendt mod Assad-styret - og som derpå blev tortureret ihjel - eller de begravelsesoptog, som derefter blev beskudt af styret - men det kunne læses sådan. Og det er mere end uheldigt.

Thomas Tanghus, Carsten Wienholtz og Ole Frank anbefalede denne kommentar

Men det bliver ligesom lidt bizart kalde Trump for forrædder.
Lad mig komme med en analogi:
En mand blander sig i en andens krig.
Han slår nogen ihjel.
Kommer måske på bedre tanker (der bør aldrig være noget som "forsent" til komme på bedre tanker), og trækker sig ud af krigen.
Bevares, mandens hjælp til den ene part kan havde stillet denne ene part urealistiske forventninger i sigte, men var mandens deltagelse ikke i første omgang et "no-go"?
Og bør man ikke stoppe klandre manden for træffe det "måske" rigtige valg, ikke at blande sig?
at den "svigtet" part står alene tilbage i en endnu værre knibe, ændrer vel ikke på det?
Bør eneste rigtige hjælp vi kan tilbyde kurderne ikke være, begrænse skaderne uden direkte partisk indblanding (som jo bare ville videreføre hurdlerne ved den amerikanske indblanding), og være med til finde løsning der tilgodeser begge de tvistene parter?

PS.
Vi kan alle have fordomme om Trumpś motiv til at "svigte".
men, ingen af os ved jo reelt hvad der rører sig i hovedet på Trump.

Poul Erik Riis

Trumps politik er primitiv, elendig og ulykkelig. Sovjetunionen havde stor indflydelse i Mellemøsten, Nordafrika og tilstødende områder. Rusland, der var Sovjetunionens efterfølgerstat, accepterede en gradvist demokratiserende reformproces i regionen. NATO og USA gik aggressivt ind med militære midler for at fremme og forme reformprocessen. Det førte til, at Rusland ændrede kurs og genmilitariserede sin politik. Der er brug for, at NATO og USA fører en mindre aggressiv politik til gengæld for, at Rusland igen afmilitariserer. Det bør man også kunne finde opbakning til i USA efter Trump.

"Der er brug for, at NATO og USA fører en mindre aggressiv politik til gengæld for, at Rusland igen afmilitariserer. Det bør man også kunne finde opbakning til i USA efter Trump."

Der har længe været opbakning til dette i den amerikanske befolkning, men den politiske elite (før Trump) har gentagne gange italesat mere eller mindre dubiøse demokrati-kriser, eller risiko for humanitære katestrofer, som provokerer sort/hvide debatter blandt de amerikanske vælgere og slører beslutningsgrundlagene. Tag f.eks. Obama-administrationens krig mod Libyen, som efter mange eksperters vurdering stred mod den amerikanske forfatning og gav grundlag for en såkaldt impeachment (lyt til Glenn Greenwald: https://www.youtube.com/watch?v=ekqHPEatNX4) - men der skete intet ... og siden er den amerikanske udenrigspolitik videreført under Trump, som dog endnu ikke har startet en krig ... men som åbenlyst vil være præsident på samme uberegnelige, kynisk-opportunistiske og uhæderlige måde som han var/er forretningsmand på.