Leder

Bolivia balancerer på randen af kaos

Det er blevet generalernes spil i Bolivia. Men Evo Morales bærer en stor del af ansvaret. Han skulle have fokuseret på at give magten videre i egne rækker i stedet for at forsøge at beholde den selv
Sammenstød mellem militæret og tilhængere af den afsatte bolivianske præsident Evo Morales. 

Sammenstød mellem militæret og tilhængere af den afsatte bolivianske præsident Evo Morales. 

Marco Bello/Ritzau Scanpix

Udland
18. november 2019

Bolivia er på tragisk vis havnet i den næsten værst tænkelige politiske situation.

Fire uger efter det omstridte præsidentvalg – der var præget af tegn på valgfusk, og hvor Bolivias leder igennem 14 år, Evo Morales, slet ikke burde have været stillet op, da han allerede har siddet de to perioder, grundloven tillader – er landet polariseret og på randen af et voldeligt og politisk kaos.

Evo Morales, der oprindeligt erklærede sig som valgets sejrsherre, men efterfølgende blev opfordret af militæret til at trække sig, er flygtet ud af landet til Mexico, mens en militærstøttet overgangsregering er indsat.

Overgangsregeringen ledes af oppositionens Jeanine Añez, der har som eneste mandat at administrere landet midlertidigt – at holde maskinen kørende – og absolut intet andet. Overgangsregeringen skal ikke lave lovgivning eller reformere, den skal blot sikre, at der kan afholdes et nyt, frit og fair præsidentvalg den 20. januar 2020.

Brud på diplomatiske bånd med Venezuela 

Ikke desto mindre er Bolivias overgangsregering allerede i gang med at ændre på Bolivias politiske kurs internationalt, da den fredag besluttede at bryde de diplomatiske bånd med Venezuela. Og selv om der kan være gode grunde til at gøre netop det, er det ikke noget, en overgangsregering har mandat til.

Samtidig melder flere store nyhedsbureauer, at politiske tilhængere af Evo Morales jages af de bolivianske myndigheder, og den Interamerikanske Menneskerettighedskommission, CIDH, har offentligt fordømt »den uproportionerede brug af vold fra militærets og politiets side«.

Det ser ikke kønt ud – men hvorfor er Bolivia endt i så grim en situation?

Det er Bolivia blandt andet, fordi Evo Morales – ligegyldigt hvor god en regeringsleder, han ellers har været – ikke forstod den vigtigste del af god regeringsførelse, nemlig at overdrage magten, når lovgivningen dikterer, at tiden kommet.

I stedet for at fokusere på, hvordan hans politiske platform MAS kunne bevare magten ved at bringe en generation af nye ledere i stilling, har Evo Morales de seneste år brugt al energi på at fokusere på, hvordan han – Evo selv – kunne bevare den.

Derfor ligger banen nu åben for, at militæret kan spille en afgørende rolle, og at oppositionen kan udnytte situationen ideologisk og til egen fordel. Det internationale samfund står derfor med (endnu) en stor opgave de kommende to måneder, hvor det gælder om at holde et vågent øje med Bolivia – og i hvert fald undlade at puste til ilden. Det er altafgørende, at der afholdes et frit og fair præsidentvalg den 20. januar næste år, så tavlen kan blive visket hel ren.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Mange lande havde haft bedre ledere hvis deres partier havde Enhedslistens rotationsprincip. Tænk Mugabe, Tænk Ortega. For de mere konservative typer, tænk Merkel, ja, tænk Løkkedrengen.

Men skal vi lige have med at for det første: Morales var en stadig en relativ god leder. For de andet at Morales stillede op en 3. gang til præsidentvalget i Bolivia, og gjorde det på sammen måde som netop-næsten indtrådte demokratiske præsidentkandidat Michael Bloomberg gjorde i kapitalismens hovedstad New York, da han også var forhindret i at stille op som borgmester en 3. gang. Og orker man de politiske analyser af Bloomberg fra koret af kommentatorer, så var hans historik her ved han mulige indtræden i præsidentracet, så demokratisk, rationelt og sobert, at man blev helt rød i hoved....

Mht. Evo Morales kan man vel sige, at vi herhjemme Danmark vel også havde givet vores statsminister ekstra snor, ja, måske næsten gudestatus, hvis den halve Europa var gået psyko-amok og tvunget et af vores fly ned i Østrigs hovedstad Wien med vores statsminister om bord, på ordre fra hegemonen USA, fordi Washington troede at en whisleblower var om bord.

Hun ville møde røde løbere hvor end hun gik............