Hongkong valgte demokratiet

Hongkong har punkteret Kinas propaganda om byens protestbevægelse. Gang på gang har kinesiske medier og officielle talspersoner pustet til myten om det tavse flertal, der bare venter på en mulighed for at tage afstand til protesterne.

Søndagens distriktsvalg bød på en sådan mulighed. Her stod den demokratiske alliance samlet om protestbevægelsens krav. De stillede for første gang op i alle 452 valgkredse og bad vælgerne sende et klart signal til byens regeringschef, Carrie Lam, og centralregeringen i Beijing.

Resultatet blev en monumental sejr.

Valgdeltagelsen slog alle rekorder, og de prodemokratiske kandidater satte sig på næsten 90 procent af pladserne. Økonomisk recession og en usikker politisk fremtid har ikke marginaliseret den folkelige bevægelse, der efter snart et halvt år bliver ved med at genopfinde sig selv.

Carrie Lam har med Beijings billigelse sat sig stadigt hårdere igennem med strengere love, flere politiaktioner og tusinder af anholdte. Konfrontationerne er derfor blevet flere. Volden er eskaleret på begge sider. Hvordan det ville påvirke den offentlige mening, har der været mange meninger om. Men efter søndagens valgresultat ved vi, at demokratibevægelsen fortsat taler på vegne af majoriteten i Hongkong.

Fornyet pres på Carrie Lam

Valgresultatet lægger fornyet pres på Carrie Lam. Hun er ikke kun upopulær på demokratifløjen, men også blandt mange i det segment, der ellers traditionelt støtter regeringen. De regeringsloyale partier i Hongkong ser med frygt frem mod det kommende parlamentsvalg, der afholdes i september næste år. Flere fremtrædende politikere på den fløj efterlyser en mere imødekommende tilgang. Beijing giver stadig udtryk for opbakning, men spørgsmålet er, hvor længe det varer ved.

Selv udtalte regeringschefen mandag, at hun vil lytte med et åbent sind og reflektere over utilfredsheden. Hun kan starte med at konkludere, at protestbevægelsen ikke går i sig selv, uanset hvor meget politi hun sender på gaden.

Løsningen er politisk og ikke mere magtanvendelse. Men en erkendelse i den retning har det hidtil været småt med. Det samme kan siges om Kinas ledelse. Mandag slog de kinesiske statsmedier knuder på sig selv for at undgå at beskrive årsagen til det knusende valgnederlag.