Hongkongs brutale politi er et politisk ansvar

Engang var Hongkongs politistyrke kendt som Asiens bedste – i dag er den udskældt og forhadt. Uge for uge er forholdet mellem demonstranter og politi forværret. Volden er taget til. Og tilliden styrtdykket.
Hele 51,5 procent af de adspurgte borgere i en undersøgelse foretaget af et af byens universiteter sidste måned havde ingen tillid til politiet overhovedet. I maj var andelen på 6,5 procent.
Overalt, hvor de kommer, bliver politiet mødt af skældsord. Forklaringen skal findes i deres til stadighed mere brutale fremfærd, der hurtigt bliver dokumenteret og delt online i en af verdens mest højteknologiske og digitaliserede byer.
Adskillige episoder, der har fundet sted de seneste dage, vidner om udviklingen. Først blev en ung demonstrant skudt i maven på tæt hold af en betjent. Forløbet blev streamet live på Facebook. Efterfølgende kørte en motorcykelbetjent ad flere omgange i høj fart bevidst ind i en gruppe demonstranter. Dernæst fulgte tåregas affyret i hjertet af byens finansdistrikt, mens en demonstrant blev omringet og tævet i en kirke og en gravid kvinde pebersprayet i ansigtet og anholdt.
Mest læste
Information.dk
Du skal være registreret bruger for at kommentere. Log ind eller opret bruger »