Engang var Hongkongs politistyrke kendt som Asiens bedste – i dag er den udskældt og forhadt. Uge for uge er forholdet mellem demonstranter og politi forværret. Volden er taget til. Og tilliden styrtdykket.
Hele 51,5 procent af de adspurgte borgere i en undersøgelse foretaget af et af byens universiteter sidste måned havde ingen tillid til politiet overhovedet. I maj var andelen på 6,5 procent.
Overalt, hvor de kommer, bliver politiet mødt af skældsord. Forklaringen skal findes i deres til stadighed mere brutale fremfærd, der hurtigt bliver dokumenteret og delt online i en af verdens mest højteknologiske og digitaliserede byer.
Adskillige episoder, der har fundet sted de seneste dage, vidner om udviklingen. Først blev en ung demonstrant skudt i maven på tæt hold af en betjent. Forløbet blev streamet live på Facebook. Efterfølgende kørte en motorcykelbetjent ad flere omgange i høj fart bevidst ind i en gruppe demonstranter. Dernæst fulgte tåregas affyret i hjertet af byens finansdistrikt, mens en demonstrant blev omringet og tævet i en kirke og en gravid kvinde pebersprayet i ansigtet og anholdt.
Den seneste eskalering i Hongkong er ansporet af en hændelse sidste uge, hvor en 22-årig demonstrant faldt fra en bygning og senere døde af sine kvæstelser. Politiet undersøger fortsat de nærmere omstændigheder, men benægter at have været på stedet, da hændelsen fandt sted. Mange demonstranter frygter det værste.
Bedre blev det ikke af, at en video delt på sociale medier viste en politibetjent, der provokerende udtaler, at dødsfaldet ville blive fejret med champagne.
»Kom og tag hævn, kakerlakker,« råber han efter en gruppe demonstranter.
Ingen imødekommelse
Et af protestbevægelsens fem krav er oprettelsen af en uafhængig kommission til at undersøge og afdække politiets indsats. Tilliden til det nuværende system, hvor politiet i store træk undersøger sig selv, kan findes på et meget lille sted.
Hongkongs politiske leder, Carrie Lam, har flere gange afvist kravet. I stedet bad hun i september et panel af udenlandske eksperter rådgive regeringen.
Panelets eksperter er fra lande som Canada, Australien og New Zealand og ledes af britiske sir Dennis O’Connor fra Institut for Kriminologi ved Cambridge Universitet. Han stod for at undersøge politiets ageren efter urolighederne i London i 2011.
I weekenden offentliggjorde panelet en delrapport. Den beskriver, at det nuværende politiklagenævn i Hongkong mangler »beføjelser, kapacitet og uafhængige efterforskningsevner, der er nødvendige for at matche omfanget af begivenheder og de standarder, der kræves af en international politivagthund i en by, som værdsætter friheder og rettigheder«.
Symptomatisk for myndighedernes håndtering af protesterne valgte politiklagenævnet ikke umiddelbart at imødekomme de internationale eksperters bidrag. I stedet kritiserede dets talsperson panelet for at have offentliggjort rapporten uden nævnets viden.
Det politiske ansvar
Både mandag og tirsdag har Carrie Lam udtalt sig om de seneste uroligheder i byen. Endnu en gang lagde hun al skylden over på demonstranterne.
Mandag gav hun udtryk for, at de var »folkets fjende«, mens hun tirsdag betegnede dem som »ekstremt selviske«. Hun understregede samtidig, at regeringen ikke har tænkt sig at bøje sig for protestbevægelsens krav.
Imens fortsatte sammenstødene mellem politi og demonstranter. På nogle af byens universiteter regnede tåregassen ned over maskerede studerende. At politiet på den måde jagter demonstranter inde på universiteternes campus er nyt.
De sortklædte demonstranter er langtfra uden ansvar for voldsspiralen i gaderne. Når de ser en mulighed for det, går de til modangreb på politiet eller kaster med sten og andre objekter. Men ønsker den politiske ledelse i Hongkong at dæmpe volden og genvinde sine egne borgeres tillid, må kontrollen med byens politistyrke øges.
Ansvaret er i sidste ende politisk.
Alternativet er mere vrede, selvtægt og rygtedannelse, der igen fører til flere konfrontationer.
