Leder

Skål for Berlinmurens fald. Længe leve energien fra 1989. Vi har brug for den i dag

I dag, 30 år efter Murens fald, har vi som aldrig før brug for optimismen og den politiske handlekraft fra 1989
Historisk var Murens fald en uforudset og fantastisk frisættelse af politisk energi baseret på Vestens principper, idealer og tro på et menneskeligt fremskridt, som rakte og rækker langt ud over den liberale markedsøkonomi. Den optimisme og politiske handlekraft fra 1989 har vi i dag brug for som aldrig før – ikke mindst i form af en radikal, både stats- og markedsstyret grøn omstilling og nye, mere fair og grønne økonomiske spilleregler, skriver Mathias Sonne.

Historisk var Murens fald en uforudset og fantastisk frisættelse af politisk energi baseret på Vestens principper, idealer og tro på et menneskeligt fremskridt, som rakte og rækker langt ud over den liberale markedsøkonomi. Den optimisme og politiske handlekraft fra 1989 har vi i dag brug for som aldrig før – ikke mindst i form af en radikal, både stats- og markedsstyret grøn omstilling og nye, mere fair og grønne økonomiske spilleregler, skriver Mathias Sonne.

STRINGER/Ritzau Scanpix

9. november 2019

Hvor var du den 9. november 1989?

Kun tyskere med et hjerte af sten får ikke en klump i halsen, når de hører historierne og ser billederne fra Berlinmurens fald: Et delt folk, pint af sin selvforskyldte brutale historie, kunne atter blive ét, da de væltede det perfide bygningsværk, der skulle holde østtyskerne fra masseflugt.

Som den (øst)berlinske forfatter Thomas Brussig har formuleret det, var dette »verdenssekund« i sin voldsfri drømmetilstand en »romantisk begivenhed«.

I tre årtier har vi nu genfortalt historien om Østblokkens kollaps og selvbefrielse for at fejre liberalismens, demokratiets og markedsøkonomiens triumf. Men sat på spidsen har den største forskel i fejringen været, at øjenvidnerne hver gang var blevet fem år ældre siden sidste jubilæum.

Det har ændret sig siden 25-årsjubilæet for fem år siden.

I Tyskland oplever vi en synlig splittelse. Ved efterårets tre delstatsvalg i Østtyskland havde de mest rabiate, fremmedfjendske og i øvrigt vesttyske AfD-ledere succes med at udfordre de etablerede partier og farvelæren i tysk politik.

 

Få overblik og analyser af vor tids største og vigtigste begivenheder.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Torben K L Jensen
  • Torben Lindegaard
  • Bjarne Bisgaard Jensen
Torben K L Jensen, Torben Lindegaard og Bjarne Bisgaard Jensen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Man kan ikke forene demokrati og kapitalisme, de er gensidigt hinanden udelukkende.

Michael Rosenkilde, Estermarie Mandelquist, Eva Schwanenflügel, Karsten Nielsen, Ole Frank, Per Torbensen, Hanne Utoft og Torben K L Jensen anbefalede denne kommentar

Energien stammede vel fra forestillingen om at der nu ville blive fred, at NATO - ligesom Warszawapagten - ville blive opløst og våbenkapløbene ville standse. Mange østeuropæere troede vel også på myten om at markedskapitalismen var svaret på alle bønner om et godt liv, og at der var et folkeligt forankret demokrati i Vesten. De blev klogere, og dermed også desillusionerede.

Michael Rosenkilde, Susanne Kaspersen, Per Torbensen, Benta Victoria Gunnlögsson, Jan Jensen, Estermarie Mandelquist, Eva Schwanenflügel, Flemming Berger, Karsten Nielsen, Bjarne Bisgaard Jensen, Ole Frank og Ole Arne Sejersen anbefalede denne kommentar
Søren Kristensen

Jo, det kan man blive nødt til, Steffen Gliese, for går man ikke med til dette umage miks af ideologier, får man fascisme, hvad både den rendyrkede kapitalisme, såvel som kommunisme altid ender med. Opgaven med at balance den umage blanding tangere selvfølge det umulige, men der er ikke andre muligheder end at prøve igen og igen. Resultatet ligger i processen og bliver selvfølgelig aldrig perfekt superellipseformet, men vi kan ikke gøre mere end vort bedste. Problemer vil der altid være omkring ideologier og de bliver rigtig tydelige når folk bliver for grådige, og det gælder både de trængende og dem der har mere end rigeligt. Lige nu er der nok lidt for mange af de sidste og når de samtidig ejer meget mere end de har brug for og deres grådighed er til skade for andre, kan det ikke undre nogen, at der sættes spørgsmålstegn ved konstruktionen. Det sidste her, skulle de rige, måske tænke lidt over.

Flemming Olsen, Bjarne Hosbo Poulsen og John Andersen anbefalede denne kommentar

@Steffen Gliese, hvor mange kapitalistiske lande er demokratiske? Hvor mange demokratiske lande er ikke kapitalistiske?

Flemming Olsen og Bjarne Hosbo Poulsen anbefalede denne kommentar

@Søren Kristensen, kapitalisme (markedsøkonomi) kan ikke af egen kraft udvikle sig til fascisme! Det er en ideologisk og samfundsøkonomisk umulighed.

"hvor mange kapitalistiske lande er demokratiske? Hvor mange demokratiske lande er ikke kapitalistiske?"

Hvor mange kapitalistiske lande er reelt demokratiske, i dén forstand at en flerhed af befolkningerne er suveræne i beslutningerne om landets politiske udvikling? Og hvordan står det til med befolkningernes retssikkerhed, ligheden for loven og de politiske frihedsrettigheder? Og i hvor mange kapitalistiske lande er det reguleringer af, eller kompensationer for, kapitalismens dynamikker, som skaber demokratiske strukturer?

Michael Rosenkilde, Karsten Nielsen, Jan Jensen, Estermarie Mandelquist og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

I de sidste 30 år har vi bevidnet hvad den utvungne liberalisme og den sejrrige globalisering har ført med sig af ulighed, klimakatastrofer, uigennemsigtige beslutninger uden vidende folkeligt mandat, udnyttelse af fattige befolkninger, biodiversitetskrise, overvågningskapitalisme, krige mod oliestater, udbredelsen af ekstremisme, falske nyheder, indskænkelse af borgerlige rettigheder, undergravelse af undervisning, udbredelsen af prekariatet og working poor, angrebene på kvinderettigheder så som fri abort, afbrændinger af regnskove, forurening af drikkevand og floder, stigende vandstand overalt, atomtruslen overhængende, oprørsbevægelser, etcetera, etcetera.

Er vi kommet nærmere en jord, hvor flertallet føler sig trygge?
Svaret er desværre nej.

Så hvorfor f..... i h...... skal vi klappe i vores små hænder over Berlinmurens fald?

Michael Rosenkilde, Rolf Hansen, Susanne Kaspersen, Per Torbensen, Jan Jensen og Estermarie Mandelquist anbefalede denne kommentar

Eva S: jeg er enig med dig, at der ikke er grund til at holde den store jubelfest - men vi skal vel tilføje, at murens fald i hvert fald heller ikke skal begrædes. Systemet rådnede jo op indefra.

Det var godt vi kom af med systemet i Sovjetunionen og resten af Østeuropa. Kunne vi bare kommme af med vores nuværende oligarker i Rusland, Europa og USA.

Man kan vel i øvrigt sige at Tyskland frem til Hitlers overtagelse i 1930'erne var kapitalismens højborg i Europa, og at det netop var konsekvenserne af kapitalismen, der både førte til at han nærmest fik en rød løber ind i Rigsdagen. Kapitalismen fortsatte da også under Nazismen, som dog blev mere og mere en krigsøkonomi.

Omkring 1. verdenskrig frem til 2 verdenskrig, mindede den kapitalistiske økonomi i Europa og især i Tyskland jo faktisk meget om det oligarki vi ser i dag. Og det er da skrækkeligt.........

Susanne Kaspersen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Hm... Det er trist, at de ressourcer som den eufori Die Wende skabte ikke i længden blev omsat til noget mere konstruktivt og nyskabende, og at Vesttysklands establishmentet og Treuhandanstaltens magt blev rammesættende for genforeningen.

I forbindelse med murens fald erfarede mange DDR-borgere, hvordan Vesttysklands establishmentet retfærdiggjorde Treuhandanstaltens brutale D-Mark-invasion med den begrundelse, at Østtyskland ellers ville stå over for et økonomisk kollaps pga. en fejlagtig samfundsstruktur. Men det efterfølgende økonomiske kollaps var måske netop konsekvensen af den udemokratiske annektering i stedet for en demokratisk fusion.

Mange tidligere DDR-borgere oplevede efterfølgende og oplever fortsat i dag, en stor ledighed, devaluering af uddannelser og at der bliver set ned på dem, hvilket der reelt også gør. Dette resulterer uomtvisteligt i fremmedhad og højereekstremisme, had til det etablerede fx EU og en ureflekterede nostalgi. At fænomenet 30 år efter murens fald skulle have sit udspring i DDR`s manglende afnazificering, som bl.a. TV2 hævder i nyhederne d. 3/11, virker fuldkommen absurd og bekræfter lige præcis ovenstående problematik. Dette fænomen er langt fra enestående for Østtyskland eller Østeuropa. Det ses rigtigt mange steder bl.a. tillige i Vesteuropa og USA og kan fortolkes som en udtalt kritik af det etablerede samfund, der undertrykker alle, der ikke lever op til og passer ind i den generaliserede og normative forestilling om det neoliberale idealsamfunds lyksaligheder.

@Hanne Utoft, kapitalisme er et samfundssystem, der defineres ved privat ejendomsret og markedsøkonomi. Kapitalisme er ikke en politisk ideologi, og kapitalisme kan trives under flere politiske ideologier (liberalisme. konservatisme, socialdemokratisme). Kapitalisme kan ikke eksistere under socialistisk, kommunistisk eller fascistisk ideologi - det følger rent definitorisk. Der har ikke historisk eksisteret demokratiske lande, der samtidig var socialistiske, kommunistiske eller fascistiske.

Intet anet samfundssystem har historisk kunne tilbyde demokrati, retssikkerhed, ligheden for loven og politiske frihedsrettigheder i samme omfang som det kapitalistiske. INTET!

Det altovervejende flertal af kapitalistiske lande har en politisk reguleret markedsøkonomi, hvor den politisk fastsatte regulering varetages af demokratisk valgte politikere.

Du kan med rette påpege, at reguleringen kompenserer for nogle mulige samfundsmæssigt negative konsekvenser af en ureguleret kapitalisme. Men hvad så? Der findes ikke et kapitalisk land uden regulering.

Der har derimod ALDRIG eksisteret et socialistisk, kommunistisk eller fascistisk samfund, hvor der var mulighed for via reguleringer fastsat af demokratisk valgte organer at kompensere eller regulere disse systemers samfundsmæssigt negative konsekvenser.

@Eva Schwanenflügel, der er masser af udfordringer rundtomkring. Men din overdrivelser tjener ikke noget formål, og i samtlige socialistiske/kommunistiske/fascistiske lande har problemerne målt på samtlige parametre været større. Og disse systemer har ikke vist nogen evne til løsning.

Verden er i dag et bedre, tryggere, friere og mere lige sted end nogensinde i historien - og Murens fald har ydet et godt bidrag til denne udvikling.

Desværre er der opvokset en kult af mennesker, der, uvist af hvilke motiver, gør sig store anstrengelser for at modgå dette faktum med de mest absurde, ufunderede påstande. Kulten har af indlysende årsager meget få medlemmer - og ses næsten udelukkende på Informations kommentarspor.

@Jan Jensen, hvoraf slutter du, at det var konsekvenserne af kapitalismen, der førte Hitler til magten? Det ville være en ret epokegørende iagttagelse - hvis den havde været korrekt.

Der er - i modsætning til det, du skriver - meget få ligheder mellem dagens økonomiske og politiske forhold og de forhold, der herskede i tiden omkring 1. Verdenskrig og i mellemkrigstiden. Du er meget velkommen til at remse lighederne op... (remsen bliver kort).