Leder

Tænk, hvis Tyskland lavede politik i øjenhøjde med virkelighedens udfordringer

Revolutionen er udsat i Merkels CDU. Men i kanslerskabets efterår er Merkels træghed blevet hele Europas problem. Et nyvalg ville være forfriskende
Med den magtudlignende stil er Merkels politik blevet alt for lille til de europæiske udfordringer, som unægtelig er blevet større end ved hendes tiltrædelse i 2005: en åbenlys klimakrise, et destabiliseret Mellemøsten, Brexit, Kinas magtkrav, en global digital magtkamp og et USA, der er ved at trække sig som beskyttelsesmagt.

Med den magtudlignende stil er Merkels politik blevet alt for lille til de europæiske udfordringer, som unægtelig er blevet større end ved hendes tiltrædelse i 2005: en åbenlys klimakrise, et destabiliseret Mellemøsten, Brexit, Kinas magtkrav, en global digital magtkamp og et USA, der er ved at trække sig som beskyttelsesmagt.

Odd Andersen

26. november 2019

»En hilsen fra kansleren«. Ét sølle punkt på dagsordenen var sat af til Angela Merkel på CDU’s partidag i weekenden i Leipzig. Da Merkel havde holdt sin korte tale og høstet høflig applaus, blev hun siddende alene over for partibestyrelsen, der nu sidder på magten i CDU, efter Merkel sidste vinter blev afsat som partiforkvinde.

Det var et ikonisk billede på opløsningen af magten i Europas største parti og største land: På toppen sad Mutti som en isoleret patriark, som hverken blev hyldet eller talt imod. Og derunder sad et helt CDU, som er hunderædde for at ende i ledelseskaos ligesom socialdemokratiske SPD, men hvor spørgsmålet om den kommende kanslerkandidat stadig er uafklaret.

CDU-partileder Annegret Kramp-Karrenbauer (AKK) slog godt nok i bordet og krævede, at magtkampen skulle udkæmpes nu og her. Det blev belønnet med bragende bifald. Men det er en trumf, som er svær at smide mere end én gang. Og AKK’s største udfordrer, Friedrich Merz, er kun loyal over for AKK indtil det sekund, hvor han har opbakning til at rive tæppet væk under hende.

 

Få overblik og analyser af vor tids største og vigtigste begivenheder.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Kim Folke Knudsen
  • David Zennaro
  • Bjarne Bisgaard Jensen
  • Stig Bøg
Kim Folke Knudsen, David Zennaro, Bjarne Bisgaard Jensen og Stig Bøg anbefalede denne artikel

Kommentarer

“På toppen sad Mutti som en isoleret patriark”.

Når man har læst the Guardian hele formiddagen og fået presset ordet “patriarchy” ned i halsen 600 gange inden frokost :)

Jeg vil gerne læse hele artiklen men har desværre ikke adgang.

Kim Folke Knudsen

De tyske udfordringer er meget store og eksistentielle.

USA er ved at trække som den faste allierede partner til Forbundsrepublikken Tyskland.

Tyskland har et massivt behov for at omstille sig til de nye globale Klimaudfordringer.

Det er USA´s føderale forfatning, som er grundstenen for grundlæggelsen af det moderne og demokratiske Tyskland. Forbundsrepublikken Tyskland grundlagt først som Vesttyskland den 23 Maj 1949. Det moderne tyske demokrati havde slet ikke eksisteret i sin nuværende succesfulde form uden den helt enestående støtte, som USA ydede i efterkrigstiden til genopbygningen af Tyskland. Både den fysiske genopbygning: Marshall Hjælpen men også den mentale genopbygning: Tysklands nye forfatningsmæssige institutioner efter 12 år med Nationalsocialistisk barbari og undertrykkelse.

Hvilken rolle skal Tyskland spille i et EU, som har brug for store nationer, der kan være med til at sætte en demokratisk dagsorden og retning ? og hvordan med relationerne til Tysklands tætte allierede Frankrig ?

Hvilken rolle skal Tyskland spille som brobyggeren mellem Øst og Vest i Europa. En geografisk nødvendig rolle for en stor demokratisk nation, som Tyskland med landets geografiske beliggenhed. De seneste år har flere af de østeuropæiske nabostater Polen, Ungarn følt en stærk trang til at distancere sig fra et Tyskland, der inviterede flygtningestrømmen fra Syrien indenfor i år 2015. Det komplicerede forhold til Rusland og til Ukraine er en gordisk knude i tysk udenrigspolitik. Tyskland har en klar interesse i at integrere Rusland i et tættere samarbejde med EU for sikkerheden og for fredens skyld.

Kløfterne internt i Tyskland mellem de befolkningsgrupper, som er blevet hægtet af og kastet ud i moderne fattigdom som følge af HARZ IV reformerne og de lave lønninger på dele af arbejdsmarkedet er endnu et punkt, som kræver opmærksomhed.

Jeg er overbevist om, at de ekstreme partier på såvel højrefløjen som venstrefløjen ikke har et sammenhængende svar på de ovenstående udfordringer. Det har de store partier for tiden heller ikke, men deres demokratiske traditioner gør dem til de partier, som før eller siden må ligge inde med en løsning på de store spørgsmål.

Hvilken rolle kommer Tyskland til at spille i et demokratisk Europa de næste mange år. ?

Dertil kommer Tysklands demografiske problem som det bliver sværere og sværere at ignorere. Frem til 2030 falder arbejdsstyrken i Tyskland med ca. 6 mio. Det tyske indenrigsministerium kalder det for "frit fald". Problemet er ikke selve de demografiske ændringer, men den hastighed hvormed de sker.

Nille det er der talt om i tre årtier nu og Tysklands befolkning har aldrig været større. EUs arbejdsmarked skal nok sørge for at de nødvendige hænder kommer til udefra. I øvrigt er fødselsraten svagt stigende.