Leder

Australien har fået en advarsel med flammeskrift

Man ved efter adskillige år med ekstrem hede, tørke og brandhyppighed, at den menneskeskabte opvarmning med rod i det fossile energiforbrug er ødelæggende. Er også Australien, verdens største kuleksportør, nu klar til at ændre sit syn på klimaforandringerne?
»I delstaten New South Wales, hvor der er erklæret undtagelsestilstand til efter jul, er mere end 800 bygninger ødelagt, og i millionbyen Sydney har røg og aske reduceret sigtbarheden dramatisk og forringet luftkvaliteten til niveauet ’farlig’,« skriver Jørgen Steen Nielsen.

»I delstaten New South Wales, hvor der er erklæret undtagelsestilstand til efter jul, er mere end 800 bygninger ødelagt, og i millionbyen Sydney har røg og aske reduceret sigtbarheden dramatisk og forringet luftkvaliteten til niveauet ’farlig’,« skriver Jørgen Steen Nielsen.

Peter Parks

23. december 2019

Avisen The Australian bragte i onsdags en forsideartikel om en gruppe tidligere brand- og beredskabschefer, der har etableret en egen klimagruppe, Emergency Leaders for Climate Action, i protest mod regeringens passivitet over for de klimaændringer, der i disse dage medvirker til historiske varmerekorder og katastrofale brande rundt om i landet.

Lige ved siden af, på samme forside, stod avisens hovedhistorie om, at Asiens ’kulhunger’ kan fremme eksporten af australske kul og ifølge den konservative regerings ressourceminister, Matt Canavan, med stor sandsynlighed bane vej for nye kulminer.

 

Få overblik og analyser af vor tids største og vigtigste begivenheder.
Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Jes Enevoldsen
  • Thomas Tanghus
  • Tommy Clausen
  • Eva Schwanenflügel
  • Olaf Tehrani
  • Anders Graae
  • Torben K L Jensen
  • Hanne Utoft
  • Peter Beck-Lauritzen
  • Niels Johan Juhl-Nielsen
  • Kim Øverup
  • Bjarne Bisgaard Jensen
  • Katrine Damm
  • Poul Erik Riis
  • Ejvind Larsen
  • Niels-Simon Larsen
Jes Enevoldsen, Thomas Tanghus, Tommy Clausen, Eva Schwanenflügel, Olaf Tehrani, Anders Graae, Torben K L Jensen, Hanne Utoft, Peter Beck-Lauritzen, Niels Johan Juhl-Nielsen, Kim Øverup, Bjarne Bisgaard Jensen, Katrine Damm, Poul Erik Riis, Ejvind Larsen og Niels-Simon Larsen anbefalede denne artikel

Kommentarer

Selv her i landet med det erklærede mål om 70 % CO2reduktion har vi vist endnu ikke endegyldigt besluttet IKKE at hive nye fossile brændsler op af jorden...

Søs Jensen, Mogens Holme, Jesper Sano Højdal, Asbjørn Kabel, Thomas Tanghus, Eva Schwanenflügel, Piet Aagaard, Mikkel Zess, Tue Romanow, Anders Graae, Torben K L Jensen, Torben Bruhn Andersen, Arne Albatros Olsen, John Andersen, Mette Eskelund, Jørgen Stubgaard, Hanne Utoft, Lise Lotte Rahbek, Lillian Larsen, Hans Larsen, Peter Beck-Lauritzen og Ejvind Larsen anbefalede denne kommentar
Peter Beck-Lauritzen

Besvarelsen af artiklens indledende spørgsmål, er; NIX. Og værre endnu, Australien står ikke alene. De ti største lande følger trop! Rigdom er vigtigere end klima-regulering, såmænd!

Kim Øverup, Mogens Holme, Thomas Tanghus, Tommy Clausen, Eva Schwanenflügel, Mikkel Zess, Torben Bruhn Andersen, John Andersen, Lise Lotte Rahbek og Lillian Larsen anbefalede denne kommentar

Det er lige før fornægtelsen er imponerende. Forleden var der en gennemsnitstemperatur på over 41 grader, hvilket er ekstremt, selv for Australien. Men jeg antager, at der blot bliver skruet op for aircon'en, hvorefter alt er godt igen....

Jacob Johansen, Mogens Holme, Thomas Tanghus, Tommy Clausen, Lillian Larsen, Eva Schwanenflügel, Kim Øverup, Mikkel Zess, Per Torbensen, Søs Jensen, Jørgen Mathiasen, Carsten Wienholtz, Torben Bruhn Andersen, Peter Beck-Lauritzen og John Andersen anbefalede denne kommentar

Når historien skrives vil Morrison, Trump og Bolsanaro stå som 3 gange komiske Ali, der hårdnakket benægter at deres tid er forbi. I alle deres lande brænder jorden bogstavelig talt under dem. Deres nemesis er så himmelråbende at det næsten er smukt.

Thomas Tanghus, Tommy Clausen, Eva Schwanenflügel, Kim Øverup, Per Torbensen, Mikkel Zess, Søs Jensen, Torben Bruhn Andersen, Peter Beck-Lauritzen, René Arestrup og John Andersen anbefalede denne kommentar

Til alle jer gode mennesker. ViI I selv gå væsentligt ned i levestandard? Til de gode gamle dage, før www1 + 2? Næsten ingen biler eller fly. Kun en i hver familie havde et arbejde. Små usle boliger, selv i anden og tredje baggård. Se, det ville nok hjælpe på CO2 niveauet. Eller er det som det plejer. Det er kun de andre der skal sparre?

@Elena Smith

"Når historien skrives...".

Det forudsætter at der er nogen tilbage til at skrive den.

@Bent Nørgaard

"ViI I selv gå væsentligt ned i levestandard?"

Godt spørgsmål Bent. Vil du?

Det er rigtigt svært at finde nogen som helst bud på, hvad der egentlig vil ske, hvis ikke man gør noget. Prøv selv (det er måske ikke noget man skal gøre midt i julefrokosten). Du kan også tro på mig, når jeg siger at jeg har brugt flere år på at prøve at modellere hvad der reelt vil ske.

Hvad hvis alternativet er at adskillige milliarder kommer til at dø af sult? Hvad hvis ingen kan vide sig sikker når først konsekvenserne af en global befolkning, som ikke lever bæredygtigt, vil begynde at vise sig for alvor? Fødevarepriserne vil bla. eksplodere (pga. udbud og efterspørgsel) og selv for mindre velstillede danskere vil det komme til at betyde at nogle ikke vil få råd til mad. Her er det måske værd at bemærke at uden mad så dør man. Samtidig ved vi fra historien at når truget er tomt, så bides grisene.

Tidshorisont? Lige nu går det "nogenlunde", men kurven for den del af klodens befolkning som sulter nåede et minimum for nogle år siden og begynder nu at stige i accelererende tempo. Ser man på tallene, så ser det ud til, at med mindre en eller anden lærer at trylle, så peaker det hele (i bedste fald) omkring ~2050. Derpå går det ned ad bakke. De første ~20 år vil ca. en milliard dø af sult, og derefter begynder det at gå hurtigt, ned mod det som lader til at være bæreevnen for en global befolkning med nuværende gennemsnitlig levestandard, ca. en milliard (forudsat at man kan holde fred). Det bedste man kan sige om dét, er at det er noget menneskeheden ikke har oplevet før, og det er jo altid spændende at prøve noget nyt...

Vi skal alle spare. Ikke bare på fossil energi, men på alle de begrænsede ressourcer vi bruger løs af, globalt ca. dobbelt så hurtigt som naturen kan nå at genskabe dem. Og nej, det vil ikke blive fede tider, så resultatet vil formentlig være at ingen gør noget, ligesom den berømte "ene procent" som ejer "alting" endnu ikke har forstået at de er nødt til at dele, hvilket iøvrigt ikke ville batte meget, fordi selv de rige ikke spiser særligt meget ift. de andre 99%. At være "ligeglad" er selvfølgelig også en "løsning". Så kan vi bruge løs indtil der ikke er mere. Og dog, hvis vi fortsætter som nu, så vil forbruget stige som hidtil. Dvs. eksponentielt stigende, stort set lige meget hvad man ser på, og i så fald vil der ikke gå særligt lang tid (~2030), så nyd det mens det varer.

Nå, men skål og glædelig jul. :)

Asbjørn Kabel, Thomas Tanghus, Peter Beck-Lauritzen, Tommy Clausen, Martin Andersen, Eva Schwanenflügel, René Arestrup, Niels Østergård, Mikkel Zess, Søs Jensen og Flemming Berger anbefalede denne kommentar
Jens Henrik Pedersen

I overser et par ting.

Den globale opvarmning er i øjeblikket skønnet ca 1,1 grad.

Men det er på den nordlige halvkugle opvarmningen er størst.
Den globale opvarmning i Australien er på under 0,2 grad siden 1910.
Under 5% af Australien har haft en større opvarmning end 0,2 grad (og stadig under 0,3 grad) og det er ikke i de områder, hvor der er brande.

Jeg fatter det ikke.
Det er da yderst tvivlsomt, at de australske skovbrande har noget som helst med den globale opvarmning at gøre.

Kilde : det australske meteorologiske institut (prøv eventuelt selv at ændre lidt med årtierne og se ændringerne på kortet)

http://www.bom.gov.au/climate/change/index.shtml#tabs=Tracker&tracker=tr...

Det australske meteorologiske institut anser dog selv den globale opvarmning som en mulig forklaring på skovbrandene. Nå, siger jeg.

Det betyder så også, at den globale opvarmning nok er over 1,5 grader på den nordlige halvkugle.

Men.
Hver eneste gang der sker noget i klimaet, får den globale opvarmning skylden.
I siger inddirekte, at uden den globale opvarmning ville der ikke være nogen som helst kraftige vejrfænomener mm. Det er selvfølgelig ikke tilfældet. Der har altid været kraftige vejrfænomener også inden den globale opvarmning. Kunsten er er skelne forskellene (og jeg personligt synes ikke, at de er store).

Jeg er 55 år.
Jeg har aldrig selv set den globale opvarmning med mine egne øjne.
Vejret er nøjagtigt ligesom, da jeg var ung i 1970erne og 1980erne.
Den værste storm i Danmark er stadig den i 1999 for over 20 år siden.

Jens Henrik Pedersen.
"Jeg har aldrig selv set den globale opvarmning med mine egne øjne.
Vejret er nøjagtigt ligesom, da jeg var ung i 1970erne og 1980erne.
Den værste storm i Danmark er stadig den i 1999 for over 20 år siden."
Din hukommelse er ikke ret god!

Mogens Holme, Jesper Sano Højdal, Flemming Jensen, Flemming Berger, Tommy Clausen, Armin Vauk, Eva Schwanenflügel, René Arestrup, Jens Kofoed og Mikkel Zess anbefalede denne kommentar

Siden 2000 er temperaturen i Australien steget ca. én grad, iflg. Australian Bureau of Meteorology. Hvordan når du frem til 0,2 grader? Hvor lang tid har du beregnet over?

https://en.m.wikipedia.org/wiki/Climate_change_in_Australia

Jeg er 56 og kan huske isvintre i Øresund i 70'erne. Dem oplever vi ikke længere.

Søs Jensen, Mogens Holme, Flemming Berger, Thomas Tanghus, Tommy Clausen, Armin Vauk, Eva Schwanenflügel, René Arestrup, Jens Kofoed, Mikkel Zess og Torben Bruhn Andersen anbefalede denne kommentar

@Morten Balling, ytringsfriheden har en ganske høj pris.
Vi er nogenlunde jævnaldrende og i hvert fald jeg er vokset op med, at mine forældre og deres generation egentlig godt vidste, at udviklingen i forbrug var uholdbar. "Grænser for vækst" udkom, da jeg var barn. Mine forældre læste den og den blev diskuteret i små debatgrupper. De snakkede selvforsyning, deleøkonomi, lokal produktion, bæredygtighed....alt det vi også taler om i dag.
Men de var vokset op i et reelt mangelsamfund; eller måske snarere et samfund med begrænsninger og forsinkelser i forbruget og havde nok vanskeligt ved at løsrive sig fra frygten for kolde huse, manglende mobilitet ved alvorlig sygdom, ensidig og halvdårlig kost - alt det de som børn oplevede i krigsårene og årene umiddelbart efter.
Vores generation er nok den første, der reelt har levet i indiskutabel rigelighed og med rigdom til at ændre udviklingen væk fra katastrofekursen. Vi har bare valgt at læse de alternative fakta, som det hedder på nysprog. Vi har valgt den umiddelbare behovstilfredsstillelse fremfor den rationelle og eftertænksomme indretning af livet.
Vi er ikke bare børn af vor tid, vi er børn i vor tid.

Søs Jensen, Achim K. Holzmüller, Anders Graae, Thomas Tanghus, Tommy Clausen, Nille Torsen, Martin Andersen, Eva Schwanenflügel og Morten Balling anbefalede denne kommentar

@Nils Lauritzen

Faktum er at det er blevet ufatteligt svært at finde en udvej, samtidig med at vi skal sikre fødevaresikkerheden for 7.8 milliarder mennesker. Vi har mildest talt malet os selv op i et hjørne. Klimaet er blevet alles fokuspunkt, men klimaet er bare et symptom på at Rom Klubben havde (og har) ret. Bertolt Brecht havde også ret da han skrev "Erst kommt das Fressen, dann kommt die Moral". Det er bare ikke gået op for så mange i den rige del af Verden (endnu).

Søs Jensen, Achim K. Holzmüller, Nils Lauritzen, Tommy Clausen, Martin Andersen, Eva Schwanenflügel og Per Torbensen anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Altimens vi forfærdes over de mange skovbrande verden rundt, er vores egen baghave, Sydeuropa, også tørkeramt.
Ørkenen breder sig i Europas spisekamre.

Søs Jensen, Thomas Tanghus, Tommy Clausen og Martin Andersen anbefalede denne kommentar

Her er en lille praktisk opfordring midt i den store debat om klimaet: Lad være med at smide en tredjedel af de indkøbte fødevarer væk! Planlæg bedre, køb en større fryser, etc. I udviklingslandene er det infrastrukturen (opbevaring og transport) der får 30-40% af fødevarerne til at gå til. Det er ikke husholdningerne der smider maden væk, ligesom vores bedstemødre heller ikke gjorde det. De havde simpelthen ikke råd, men det tror vi at vi har. Den PRODUCEREDE fødevaremængde i verden i dag rækker til ca. 10- 11mia mennesker.

Dette lille råd løser ikke problemet. Langt fra. Men det kan måske købe lidt tid og den er kostbar.

@Bent Nørggard
Hvad med lokummer i gården, fugt, der driver ned ad væggene og rotter i køkkenet? Come on! Vi er trods alt kommet videre, og det faktum at vi er udfordret af klimaforandringer betyder ikke at vi skal leve som folk gjorde i begyndelsen af 1900-tallet.

Derimod kan man godt spørge om det er strengt nødvendigt, at folk har mere end ét hjem, mere end én bil, mindst ét digitalt device til hvert eneste familiemedlem, tre planlagte, årlige ferier til destinationer helt- og halvvejs rundt om kloden, mindst ét klædeskab pr familiemedlem og mindst titusinde andre dybt unødvendige ting til at fylde den ulideligt indholdsløse tilværelse med.

Vi er vildfarne. Og vi bilder os selv ind, at lykken handler om det næste køb.

Klaus Vink Slott, Søs Jensen, Achim K. Holzmüller, Kim Øverup, Anders Graae, Mikael Velschow-Rasmussen, Mogens Holme, Flemming Berger, Per Torbensen, anne bach, Thomas Tanghus, Tommy Clausen, Armin Vauk, Lillian Larsen, Eva Schwanenflügel og Carsten Svendsen anbefalede denne kommentar

Indenfor de sidste 20 år har Kina og Indien fået ca 500millioner mennesker op i middelklassen. De rejser meget, forbruger en hel del. Vietnam står på spring. Skal vi bede de mennesker om at blive hvor de er? Prøv at se på vores egne boliger. Et hus i kartoffelrækkerne i Kbh er bygget til tre familier. De er alle som et bygget om til en familie! Og så undre man sig.

torben - nielsen

Her bliver der beskrevet en sammenhæng imellem Australiens udvinding af kul og de aktuelle skovbrande.

For 80 år siden, i 1939, brændte en tredjedel af Australiens skove i tilsvarende skovbrande.

Men dengang var kuludvindingen kun en brøkdel af, hvad den er i dag.
Så der er ingen sammenhæng imellem de aktuelle skovbrande og kuludvinding.

Oprindelige folk i både Australien og Nordamerika har regelmæssigt brændt skovene for at forny vegetationen og skabe bedre muligheder for byttedyr og dermed indirekte sig selv. Det australske økosystem er stærkt præget af denne praksis, som har fremmet eukalyptus træer mere and andre træarter. Hvis man vil se effekten af klimaændringer og højere CO2 koncentration i atmosfæren og i havene, så er det bedre at se på temperaturændringer, som bl.a. påvirker arternes udbredelse, ændringer af nedbør og forsuring af havene og koralrevenes tilstand. Her er effekten af udledningerne af CO2 meget tydelig.

Nille Torsen, Eva Schwanenflügel og Morten Balling anbefalede denne kommentar

Vi kan nå meget uden et fald i oplevet fysisk levestandart. Det kan ske ved et opgør med brug-og-smid-væk kulturen. Forbrugsvarer kan konstrueres så de holder meget længere end de gør i dag, og de kan konstrueres så de kan repareres. Det gælder tøj, elektronik, hvidevarer osv.

Fx kunne vi udvide reklamationsretten fra 2 til 10 år, kræve software opdateringer af elektronik i hele den periode, kræve mærkning af tøj med forventet levetid. Man kunne fritage reparationer fra moms, eller endda give statstilskud. Og man kunne lægge en miljøskat på nye varer, alt efter hvor miljø-ødelæggende produktionen har været.

Men jeg ser ikke nogen initiativer i den retning fra vores såkaldt ansvarlige politikere. De håber på en redning fra magisk teknologi.

Ole Svendsen, Søs Jensen, Achim K. Holzmüller, Nille Torsen, Aske Madsen Emilong, Eva Schwanenflügel, Lillian Larsen, Bent Gregersen, Carsten Svendsen, Flemming Berger og Morten Balling anbefalede denne kommentar

@Morten Poulsen

Ja, det går lidt trægt med at trylle. Argumentet mod forslag ala dit er normalt at så bliver varerne bare dyrere. Det vil de, og derfor vil der også blive solgt færre af dem, så for planeten og bæredygtigheden er det win-win, men folk kan ikke leve med en iPhone 26 når der lige er kommet en iPhone 27. Det skyldes evolution. Hvis du har den sidste nye iPhone, har du bedre chancer for at score, end hvis du har en gammel en. I det moderne samfund er vi relativt ligeglade med at sprede vores gener, men vi synes stadigvæk det er sjovt at lege at vi gør det. På sæt og vis er mennesker ret banale ;)

Søs Jensen, Eva Schwanenflügel, Carsten Svendsen og René Arestrup anbefalede denne kommentar