De britiske jøder og Labour-partiet har gået arm i arm i generationer. Der har været en jødisk overrabbiner i Storbritannien siden 1704, og listen over betydningsfulde jøder i Labour er lang. Både Ed og David Miliband (henholdsvis tidligere partileder og udenrigsminister) er for eksempel af jødisk familie.
Beskyldninger om antisemitisme i partiet var stort set ikke eksisterende, før Jeremy Corbyn overtog magten i 2015. Siden da er de blevet udbredte. Der har alene i 2019 været 635 beskyldninger, og de har medført 0tte eksklusioner fra partiet.
Det var bemærkelsesværdigt, da den jødiske overrabbiner Ephraim Mirvis for nylig i The Times skrev: »En gift blandet af toppen i partiet har slået rod i Labour.«
Det er mildt sagt ikke ofte, at overrabbineren blander sig politisk og slet ikke midt i en valgkamp.
Efterfølgende har 53-siders lækkede dokumenter fra The Jewish Labour Movement (der har været associeret med Labour i næsten 100 år) til den uafhængige instans The Equality and Human Rights Commission påpeget en række alvorlige problemer med partiets håndtering af anklagerne om antisemitisme.
Grundlæggende går beskyldningerne mod Jeremy Corbyn og resten af Labour-toppen fra whistleblowerne ud på, at anklager om antisemitisme internt i partiet er blevet skrinlagt af Corbyn og holdet omkring ham. Det forlyder også, at man bevidst har styret uden om den uafhængige instans, der behandler sådanne klager, og i stedet ladet Labour-toppen håndtere dem. I et konkret tilfælde forlyder det, at en beslutning om ekskludering for antisemitisme blev omgjort, fordi vedkommende var gode venner med Jeremy Corbyn.
15 punkter
Det er altså allermest i håndteringen (eller manglen på samme), at Corbyn anklages. Der er eksempler på mobning. For eksempel af et jødisk partimedlem, der 22 gange under lokale partimøder blev kaldt »Zio Scum« (zionist-svin) og børnemorder. Eller et eksempel fra Tottenham, hvor 25 ortodokse jøder, der ville melde sig ind i partiet, skulle igennem et hjemmebesøg af partisekretæren, før de kunne antages – noget, ingen andre er blevet udsat for.
I forhold til Jeremy Corbyn selv er der 15 punkter, som direkte vedrører ham. Blandt andet at han har deltaget i seminarer, der var knyttet til holocaustbenægteren Paul Eisen. Corbyn siger selv, at det var før, Paul Eisen offentliggjorde sine: »Uhyrlige og antisemitiske synspunkter«.
Corbyn beskyldes også for at have forsvaret Stephen Sizer, som på de sociale medier postede påstande om, at Israel stod bag terrorangrebet på New York i 2001. Corbyn siger selv, at henvendelsen fra ham kom to år tidligere, hvor han forsvarede Sizers ret til at diskutere mellemøstpolitikken.
Det har også vakt undren, at Corbyn roste et vægmaleri i Østlondon, der forestillede grådige bankfolk med karikerede krogede næser – noget, han siden har undskyldt med, at han ikke fik set grundigt nok på maleriet.
Corbyn har svigtet
Israel og kritik af Israels ageren over for palæstinenserne er en central del af problemstillingen. Jeremy Corbyn har, ligesom mange andre i Labours nuværende top, før i tiden været venstrefløjsaktivist, der højlydt fordømte Israel.
Det bliver man ikke nødvendigvis antisemit af, men beskyldningerne går på, at harmen over Israel har udviklet sig til en bredere vrede mod alt jødisk i dele af hans parti.
Der er ingen tvivl om, at både den højredrejede del af pressen og de konservative med kyshånd har taget imod de interne beskyldninger og har malket balladen, så meget de kunne.
Omvendt har der været så mange klager, dokumenterede beskyldninger og udmeldelser af Labour fra respekterede tillidsfolk og politikere som Luciana Berger (nu kandidat for Liberaldemokraterne), at det er svært ikke at gå ud fra, at nogle af sagerne har hold i virkeligheden.
Jeremy Corbyn var MEGET lang tid om at sige undskyld for partiets langsommelighed med at komme ondet til livs. Der er ikke nogen rygende pistol, der beviser, at Corbyn er antisemit eller bare det, der ligner. Men der tegner sig lige nu et Labour-parti, der på få år har bevæget sig langt væk fra den progressive politiske midte, man i mange år var garant for.
Om man er tilhænger af denne udvikling må være en smagssag. Der er bestemt dele af Corbyns tankegods, der giver stof til eftertanke – men tendenser til diskrimination er ikke en af dem, og Corbyn har svigtet sit parti ved ikke at tage hånd om dette meget tidligere. Det vil formodentlig kunne mærkes på valgdagen.
"Corbyn en næppe antisemit ..." - Så er tonen slået an, og Information officielt hoppet på anti-Corbyn-kampagnetoget, som søsteravisen The Guardian har kørt stort set siden, manden blev valgt. Det er simpelthen svinsk med ordet "næppe", at antyde, at der såmænd godt kunne være noget om snakken. Den ene dag skriver chefredaktør Lykkeberg om vigtigheden af en autoriseret og kurateret offentlighed, den næste demonstrerer hans egen avis, hvad den autoriserede offentlighed også er i stand til at gøre ved folk, der truer "the powers that be". Fy for satan for en overskrift.
Det har altid været problemet med antisemitisme, at den saboterer det ellers gældende klassekampsperspektiv og overser, at også jøder findes i alle samfundslag.
Da det imidlertid er en klasseKAMP, og at denne langt mere professionelt og vedholdende, ja faktisk i hele tiden med menneskelige samfund, er blevet ført fra oven, er det klart, at jødiske medlemmer af overklassen uden blusel tager fattige trosfæller som gidsler i denne kamp.
Hvor speget og idiotisk det er, lærte vi i 20erne og 30erne, hvor den rabiate højrefløj bekæmpede den jødisk-bolsjevikiske fjende. Jøderne er simpelthen det perfekte sigtepunkt for alle ideologiske interesser og får aldrig fred til blot at falde ind i mængden.
Det er også en væsentlig lære for dem, der bruger jøderne til at pege på en gruppe, der er fuldstændig assimileret: de selvsamme mennesker er klar til, hvis det er opportunt, at omgøre deres syn og igen fremhæve mindretal af alle slags som en 5. kolonne i et ellers homogent samfundslegeme - forestillinger, som ligger den demokratiske tænkning, de påberåber sig, fjernt, fordi demokrati tværtimod er lighed imellem stærkt forskellige synspunkter og individer.
Flertallet er altid en fare, og jo mere man derfor kan få det skåret ned til passende grupper af mindretal uden magt til at dominere de andre, jo bedre.
Det er den kamp, der foregår overalt - når jøderne således bliver udsat for angreb i klassekampen, har det jo den baggrund, at jøderne som et mindretal måtte søge beskyttelse hos de stærke grupper i samfundet ved at tjene dem. Fordi vi heldigvis har forladt, officielt, den tankegang og den form for samfundsdannelse, forstår vi ikke, at det er den samme mekanisme, der giver Mellemøsten sine diktatorer: at Saddam Hussein som sunni førte overlevelseskamp imod et shia-befolkningsflertal, mens al-Assad modsat fører overlevelseskamp for et shia-mindretal imod sunniernes majoritet. Det er konkurrencesamfundet ført ud i det ekstreme! Fuck konkurrence, styrk samarbejde!
Bemærk hvordan det der overalt i de såkaldt velrenommerede, angloamerikanske medier køres kampagner mod progressive; i UK får Corbyn sat komplet udokumenterede stempler på sig, i USA ignoreres Sanders, når han ikke omtales som socialist/kommunist (manden er socialdemokrat) - og Tulsi Gabbard, som er major i den amerikanske hær samt kongresmedlem, kaldes russisk agent.
Det er helt stukket af for the establishment og deres medier, som på den anden side fylder på med diskurser om fake news, populisme og andet uinformeret bras.
Der er intet overhovedet, der tyder på, at Corbyn er anti-semit. Han har udtrykt sin harme over Israels opførsel, hvilket er noget helt andet, og noget flere i den såkaldte vestlige verden burde gøre mere.
Israel lever højt på det det jødiske folks lidelser, og udnytter det uden nævneværdige repressalier til at oprette en apartheidstat og ulovligt besætte palæstinensiske områder, og de amerikanske evangelister tror Messias kommer, hvis Netanyahu får lov at fortsætte.
Når det så er sagt, har Corbyn været umanerlig sløv med at afværge de grundløse beskyldninger mod ham, og rydde op i eventuelle brodne kar i Labour.
Så nu er "logikken", at fordi aviserne/medierne ikke "synes", at Corbyn "har været umanerlig sløv" og ikke har lagt nok afstand til den antisemitisme, de selv har tillagt ham, så er han selv ude om, at aviserne kalder ham antisemit? Det er en mediestandret og en skændsel. "Først pisser de på os, og så siger de, vi lugter af pis."
Så nu er "logikken", at fordi aviserne/medierne "synes", at Corbyn "har været umanerlig sløv" og ikke har lagt nok afstand til den antisemitisme, de selv har tillagt ham, så er han selv ude om, at aviserne kalder ham antisemit? Det er en mediestandret og en skændsel. "Først pisser de på os, og så siger de, vi lugter af pis."
Så hvis nogen spekulerer i at en person er (indsæt negativt ladet tillægsord) eller at en person kender nogen, omgås nogen, arbejder med/for nogen, via forening er associeret med nogen eller er i familie med nogen som er (indsæt negativt ladet tillægsord) kan det altså med rimelighed spekuleres i om denne person også er (indsæt negativt ladet tillægsord) og som minimum forventes at personen skal svare offentligt på spekulationerne.
Ephraim Mirvis anklager toppen af Labour til trods for at Labours ledelse ikke har foreslået politik der kan betegnes som antisemitisk eller kommet med antisemitiske udsagn. Mirvis er ortodoks jøde og har læst på yeshiva beliggende i de ulovligt annekterede områder. Det må da sige noget om mandens fuldstændige mangel på forståelse af politik. Hvordan kan etablerede medier tage hans kritik seriøst? Det er det store spørgsmål her. Hans venskab til Netanyahu nævnes sjældent. Religiøse ledere kan skam godt agere politisk. Nu må medierne blive deres opgave voksen.
Hvor er det dog en lavpandet og idiotisk leder, uden nogen substans.
For at gentage mange af de fornuftige kommentarer om denne alt andet end fornuftige leder: Hvor er det vanvittigt og underlødigt, at Danmarks ofte skarpeste og mest progressive avis hopper med på denne tendentiøse smædekampagne mod det første systemkritiske Labour i rigtig mange år!
Simpelthen så skuffende.
Ja, der er store og meget triste problemer med antisemitisme i UK - men modsat de britiske mainstreammediers dækning (inkl. The Guardian) og nu Information er det ikke et Labourproblem, men et samfundsproblem.
Heldigvis reagerer engagerede intellektuelle med mere fornuft og kritisk sans end avisen her præsterer i dag.
Se både David Grabers - en mand der på mange måder er værd at lytte til - glimrende og reflekterede indlæg om sagen (https://www.opendemocracy.net/en/opendemocracyuk/first-time-my-life-im-f...) og disse 27 intellektuelles kritik af The Guardians rolle i alt dette (som Information nu efterligner) - gruppen tæller Noam Chomsky, Jason Hickel, Yanis Varoufakis og mange andre gode kræfter: https://www.theguardian.com/politics/2018/sep/30/flawed-reporting-on-ant...
Hvad beviser det at der var meget færre beskyldninger om antisemitisme før i tiden? Jeg vil tro at der falder betydeligt flere beskyldninger i dagens Tyskland end der gjorde i 1930'erne.
Det mest påtrængende spørgsmål er vel; "Er de etablerede medier i virkeligheden bedre end FaceBook og de andre sociale og alternative medier", - dagligt vader vi rundt i opkørte historier, som mange gange kun har et enkelt udspring, - sådan som viser det i forbindelse med Corbyn og beskyldningerne for antisemitisme.
Har vi et sundt forhold til dagens jøder rundt omkring i Europa, eller har vi et mentalt neurotisk forstyrret forhold til jøderne, - der udspringer af fortidens rædselsfulde hændelser i Europa, - at vi ikke er i stand til at have et naturligt forhold til jøderne i dag i Europa.
Det parret med jøderne ikke selv - i dag, har et naturligt forhold til den verden de bor og lever i i Europa,, så de også mentalt neurotisk er ramt og ikke kan finde et naturligt ståsted i de samfund i Europa hvor de i dag bor.
Mediernes hjælp findes i "kioskbaskerroverskriften der lige har fået et ekstra vrid" for opmærksomhedens skyld, så flere køber den; "tomme tønder der buldrer så meget", det bliver virkeligheden ikke rigtigere af - tværtimod!
Mediernes bedrøvelige sang om deres "bedre værende" i oplysningens ånd, er yderst tvivlsom når de ikke hæver længere over FaceBook og de andre sociale medier, og for salgets skyld vinkler deres overskrifter så groft som tilfældet er i mange sager.
Jeg synes også det er en underlødig leder. Der er helt klar et en underliggende forståelse af at Corbyn ikke har helt rent mel i posen. Jeg er virkeligt skuffet over informations lederskribent i denne sag.
Kunne få Jakob Illeborg til at svare for sig? Er det alle os læsere der misforstår ham (han har formuleret sig dårligt), eller mener Jakob Illeborg faktisk at Coryn måske er antisemit?
Det ville klæde ham at svare, og deltage i debatten.
Rafael Behr, kommentator på The Guardian og jøde, er blevet en politisk hjemløs mand, da han hverken vil stemme for Johnson, Brexit eller Corbyn. Af samme grund er han nu ved at tage stilling til en udvandring.
Labour kommer til at mangle nogle stemmer fra det jødiske samfund i UK, og Corbyn er tydeligvis uspiselig for flere andre vælgere, siden en så komplet skamløs og løgnagtig premierminister som Boris Johnson kan blive genvalgt, uanset de konsekvenser som ti års konservativ sparepolitik har haft.
Temmelig afgørende bliver om arbejderklassevælgerne i Nordengland fortsat identificerer deres interesser med Brexit. Skulle det være tilfældet kan Johnson gennemføre skilsmisseaftalen med EU (men ikke Brexit), og samtidigt sender disse vælgere Corbyn på pension som Labourleder.
https://www.youtube.com/watch?v=VyKLuyRBCYQ
"Har vi et sundt forhold til dagens jøder rundt omkring i Europa, eller har vi et mentalt neurotisk forstyrret forhold til jøderne, - der udspringer af fortidens rædselsfulde hændelser i Europa, - at vi ikke er i stand til at have et naturligt forhold til jøderne i dag i Europa"
Jeg tror den skal vendes den om. Det er snarere visse jøder der har et mentalt forstyrret forhold til os og deres fortid.
"Jøderne er simpelthen det perfekte sigtepunkt for alle ideologiske interesser og får aldrig fred til blot at falde ind i mængden."
Jamen det vil de ganske enkelt ikke, bare "falde ind i mængden". Det er først og fremmest dem selv der gør sig til sigtepunkt. Det er åbenbart efter devisen - først jøde - så menneske.
Og nu skal jeg nok anklages for at være antisemit - men det er jeg ikke. De fleste jøder jeg kender falder fuldstændig ind i mængden. De har opdaget at der gælder de samme love for dem som for alle andre borgere i dette land og lever måske mere efter devisen først menneske -så jøde.