Leder

Matteo Salvini venter på sin egen politiske genopstandelse

Selv uden ministerpost er Matteo Salvini fortsat centrum i italiensk politik. Uro i den nuværende regering kan give ham muligheden for at udnytte sin popularitet til at komme til magten og danne en ny højreekstrem regering
Uddannelsesminister Lorenzo Fioramonti trådte i denne uge tilbage i protest over ikke at have fået tilstrækkeligt med midler i den nye finanslov til at styrke uddannelsesområdet. De italienske medier taler nu om en regeringskrise. Og om en regering, der er uden energi og fremdrift.

Uddannelsesminister Lorenzo Fioramonti trådte i denne uge tilbage i protest over ikke at have fået tilstrækkeligt med midler i den nye finanslov til at styrke uddannelsesområdet. De italienske medier taler nu om en regeringskrise. Og om en regering, der er uden energi og fremdrift.

Fabio Sasso/ Ritzau/Scanpix

Udland
28. december 2019

Højrepopulisten Matteo Salvini venter på sin egen politiske genopstandelse. Og den kan finde sted snarere tidligere end senere, da der er voksende uro i den allerede skrøbelige italienske regering, som reelt kun holdes sammen af netop ønsket om at holde Salvini fra magten.

Salvini har brugt ventetiden i julemåneden på i vanlig stil at røre dybt i folkedybets gryde ved at rase over, at Nutella indeholder tyrkiske og ikke italienske hasselnødder. Og på at tordne mod EU for at indføre nye fødevaremærker, som han ser som et konspiratorisk forsøg på at diskriminere imod italiensk olivenolie, skinke og parmesan.

Det er alt sammen del af den opskrift, der ifølge meningsmålinger er med til at sikre Salvini og hans parti Lega støtte fra en tredjedel af italienerne.

Og der er ikke meget, der tyder på, at den nuværende regering med Femstjernebevægelsen og centrum-venstre-partiet PD vil være nogen langtidsholdbar forhindring på Salvinis vej mod premierministerposten.

Intern splid

De to partier afskyede indtil for nylig hinanden, og de gik kun sammen i august for at undgå et nyvalg, som de med god grund frygtede ville smadre dem og give Salvini muligheden for at udnytte sin popularitet til at stille sig i spidsen for en højreekstrem regering.

Det umage regeringspar er uenige om meget – økonomien, eurozonen, migration, globalisering. Samtidig er der stor intern uro i Femstjernebevægelsen med skarp kritik af partilederen.

Som det seneste tegn på problemer i koalitionen trådte uddannelsesministeren denne uge tilbage i protest over ikke at have fået tilstrækkeligt med midler i den nye finanslov til at styrke uddannelsesområdet.

De italienske medier taler nu om en regeringskrise. Og om en regering, der er uden energi og fremdrift.

Salvini har for tiden ikke en ministerpost, efter han selv trak tæppet væk under den tidligere Femstjerne-Lega-regering. Men folkelige protester imod ham understreger, at han – selv når han er i opposition – står i centrum i italiensk politik.

Den folkelige bevægelse, der med sardiner som sit symbol i de seneste uger har samlet titusinder af italienere i protest mod Salvini og det, de beskriver som hans racistiske, hadefulde retorik, tager netop udgangspunkt i frygten for, at han meget vel snart kan vende tilbage stærkere end nogensinde.

Når det sker, vil der blive skruet endnu højere op for den indvandrerfjendske politik og for hans kyniske, populistiske angreb på EU.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Højre ekstremismen er på ingen måder dø i Europa. Den ligger og lure lige under overfladen. Det bliver interessant, eller skræmmende, ved det kommende præsidentvalg i Frankrig.

Det, der sker i Italien (og andre steder)lige nu, vækker associationer til Bertold Brechts digt "Legende von der Entstehung des Buches Tao Te King auf dem Weg des Laotse in die Emigration". Digtet indledes med at fortælle hvordan den viise Laotse en dag beslutter at forlade sit Land:
"Denn die Weisheit war im Lande wieder einmal schwächlich/Und die Bosheit nahm an Kräften wieder einmal zu".
Ridende på sin sindige okse møder Laotse en dag en tolder.Denne vil vide, om den gamle har "Kostbarkeiten zu verzollen". "Keine", lyder svaret.
Og drengen, der fører oksen, tilføjer:"Er hat gelehrt".
"Jamen, har han fået noget ud af sit "lære-job"? insisterer tolderen.
Jo, siger drengen:"Dass das weiche Wasser in Bewegung/mit der Zeit den mächtigen Stein besiegt. Du verstehst, das Harte unterliegt".
Kommentar: Det skal nok passe, at Salvini står i centrum af italiensk politik lige nu, men det bør understreges, at dette centrum er sammenfaldende med politikkens nulpunkt.
Endvidere: Det skal nok også passe, at Salvini kalkulerer med en politisk genopstandelse, men han bør erindre, at Hitler endte med at tabe. Og det gjorde Salvinis læremester - læs:Mussolini - også.
"Der Harte unterliegt".Nemlig.
Længe leve demokratiet! Ned med fascismen!
Godt Nyt År!