Leder

Pentagon løj og gav søforklaringer om krigens gang i Afghanistan

The Washington Post har offentliggjort vor tids version af Vietnamkrigens Pentagon Papers. Afghanistan Papers afslører, at generaler og diplomater har tegnet et forfalsket billede af krigens gang. Det indrømmer de selv i interviews med ansatte i regeringen
Den amerikanske offentlighed – hvilket inkluderer NATO-lande, der som Danmark har haft soldater udstationeret i Afghanistan – er i de sidste 18 år blevet stukket løgnhistorier og søforklaringer af skiftende amerikanske regeringer, generaler og diplomater om krigens gang.

Den amerikanske offentlighed – hvilket inkluderer NATO-lande, der som Danmark har haft soldater udstationeret i Afghanistan – er i de sidste 18 år blevet stukket løgnhistorier og søforklaringer af skiftende amerikanske regeringer, generaler og diplomater om krigens gang.

Ditte Valente

Udland
12. december 2019

Den 13. juni 1971 fyldte The New York Times sin forside med en sensationel nyhed om Vietnamkrigen. Hemmelige dokumenter fra Pentagon, lækket af den militære analytiker Daniel Ellsberg, viste, at den amerikanske offentlighed og kongres i årevis var blevet vildledt af præsidenterne Lyndon B. Johnson og Richard Nixon samt af forsvarsministre og generaler. De havde tegnet et rosenrødt billede af en krig, der gik ad h... til, og som USA allerede i 1968 var sikker på at ville tabe.

The Pentagon Papers skulle blive det sidste søm i Vietnamkrigens ligkiste. To år senere indgik USA og Nordvietnam en fredsaftale, og i 1975 indtog nordvietnamesiske tropper og kommunistiske partisaner Sydvietnams hovedstad Saigon. De sidste amerikanske styrker flygtede over hals og hoved. Den øjensynligt uovervindelige supermagt havde lidt et ydmygende nederlag.

Tirsdag i denne uge offentliggjorde The Washington Post en samling dokumenter, som avisen døbte The Afghanistan Papers. Den åbenlyse reference til The Pentagon Papers er berettiget, selv om de to papirer adskiller sig på nogle punkter.

Deres hovedkonklusion er den samme. Den amerikanske offentlighed – hvilket inkluderer NATO-lande, der som Danmark har haft soldater udstationeret i Afghanistan – er i de sidste 18 år blevet stukket løgnhistorier og søforklaringer af skiftende amerikanske regeringer, generaler og diplomater om krigens gang.

George W. Bush og Barack Obama forsikrede offentligheden, at krigen var på rette spor. Generaler tegnede et forfalsket billede af Taleban-militsens styrke og hævdede stik imod virkeligheden på slagmarken, at sejren var inden for rækkevidde.

Det viser sig, at højtstående officerer og diplomater har talt med to tunger. I 2014 fik et hidtil ukendt kontor i Forsvarsministeriet til opgave at interviewe hovedpersoner involveret i den civile og militære del af Afghanistan-missionen.

I disse interviews, der skulle forblive hemmelige, gav de uden omsvøb udtryk for deres ærlige mening om, hvad de fleste kan være enige om i dag – at Afghanistankrigen har været en frapperende fiasko på linje med Vietnamkrigen.

Det virkeligt forbløffende er, at præsident Bush og hans rådgivere før og efter invasionen af Afghanistan i 2001-02 var særdeles opmærksomme på de smertelige erfaringer fra Vietnam. Et nyt Vietnam skulle for alt i verden undgås, og så skete det alligevel. Og det deprimerende er, at Trump-regeringen heller ikke har en strategi for, hvordan krigen kan bringes til afslutning og soldaterne trækkes hjem.

Det er et åbent spørgsmål, hvorvidt Afghanistan Papers vil få et retligt eller politisk efterspil

I 2016 søgte The Washington Post om aktindsigt. Nu tre år senere har avisen fået udleveret 2.000 sider uredigeret interview med 400 myndighedspersoner. Noget af materialet er blevet klassificeret, og nogle personers identitet er blevet udvisket. Ikke desto mindre giver materialet et rystende billede af, hvor bevidste beslutningstagerne var om deres utilstrækkelige viden om Afghanistan, om krigens endemål (besejring af terrorister, etablering af et liberalt demokrati eller genopbygning af landet?), og om hvem fjenden egentligt var (al-Qaeda, Taleban, ISIS eller Pakistan?).

I 2003 skrev forsvarsminister Donald Rumsfeld i et internt notat: »Jeg har ingen idé om, hvem fjenden er. Vi har håbløst dårlige efterretninger.«

Hærgeneral Douglas Lute, der var Afghanistan-rådgiver for Bush og Obama, siger ærligt i et interview i 2015:

»Vi var blottet for en fundamental forståelse af Afghanistan. Vi havde ikke den ringeste anelse om, hvad vi havde begivet os ud i. Hvis det amerikanske folk kendte til omfanget af ting, der ikke fungerede … Jeg mener, vi har mistet 2.400 soldater. Hvem tør fortælle dem, at det hele var nyttesløst?«

Misinformationen om krigens gang bestod ifølge hæroberst Bob Crowley i at »manipulere statistik, så det bedst mulige billede fremstod. Vores jævnlige oversigter fra slagmarken var totalt upålidelige, men det var med til at styrke opfattelsen af, at vi var på rette kurs«.

John Sopko, direktør for kontoret i Pentagon vedkender over for Washington Post, at dokumenterne demonstrerer, at »det amerikanske folk er blevet prakket nogle løgnhistorier på ærmet«.

Det er et åbent spørgsmålet, hvorvidt Afghanistan Papers vil få et retligt eller politisk efterspil. Der er aldrig blevet nedsat en undersøgelseskommission på linje med Irak-kommissionen i Danmark. Der har endnu ikke været høringer i Kongressen, som det skete midt under Vietnamkrigen.

Amerikanske vælgere burde være indignerede og kræve, at de ansvarlige stilles til regnskab. Men midt i en malstrøm af tweets fra Det Hvide Hus og en rigsretssag har Afghanistan-papirerne desværre måttet vige pladsen for andre nyheder.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Ete Forchhammer

Hvad har danske forsvarere af Afghanistan-krigen og dens omkostninger nu at sige?

Christian Schönbeck, Karen Grue, Eva Schwanenflügel, Charlotte Bæk, Arne Albatros Olsen, Carsten Munk, John Andersen, Espen Bøgh, David Zennaro og Thomas Tanghus anbefalede denne kommentar
Kenneth Jacobsen

Ete, det kan jeg godt rapportere uredigeret:

Torben Lindegaard

@Martin Burcharth

Pentagon Papirerne omfattede ikke Richard Nixon's tid som præsident.

Daværende Forsvarsminister Clark Clifford modtog sin kopi d. 15. januar 1969 - og Nixon tiltrådte som bekendt d. 20 januar samme år.

Torben Lindegaard, 12. december, 2019 - 09:21

- Javist, men Nixon modarbejdede Johnsons igangværende fredsforsøg og muligheder, via en telefonsamtale med den ene af Sydvietnams ledere, og overtalte ham til ikke at mødes mere omkring de igangværende fredsfølere.

Nixons mål var at blive husket som den præsident der stod som freds skaberen i Vietnam, men da han overtog præsidentposten efter Johnsonn begyndte han bomberegnen som pression for freden, men som ikke havde den ønskede virkning på krigens gang.

Torben Lindegaard

@Espen Bøgh

Jeg skriver blot, at Nixon's administration ikke var beskrevet i Pentagon Papirerne -
i modsætning til Martin Burcharths udlægning.

Det er så meget afklaret, som det nogensinde vil blive, at Nixon kampagnen rettede henvendelse til Van Thieus regering igennem Anna Chennault og den sydvietnamesiske ambassadør og opfordrede Van Thieu til at sabotere Paris fredsforhandlingerne i 1967/68.
Jeg mener dog ikke, at man har Nixon på bånd med Van Thieu; men der er bevist, at Nixon mødtes med den sydvietnamesiske ambassadør på Hotel Pierre i sommeren 1968.
Mødet var foranlediget af Anna Chennault.

Torben Lindegaard 12. december, 2019 - 10:30

To kilder angiver forløbet med og det skulle være på bånd, som Johnson blev gjort opmærksom på, men undlod at hænge Nixon ud politisk, da han selv ville afgå som præsident.

Allerede i 2002 stod det lysende klart, ud over for de ansvarlige og dybt naive, at analysen ingen gang havde på jorden. Måske derfor har historien ikke taget verden og amerikanerne med storm: den fortæller os blot hvad vi allerede vidste og var åbenlyst for mange: at der blev løjet og propaganderet for os, for at sende vores soldater i en håbløs krig. halvvejs omkring jorden. Det militær-industrielle kompleks klappede i hænderne over politikkernes og befolkningernes umættelige søgen efter hævntørst, i kølvandet på terrorangrebene i New York. Og vores ledere stod og stirrede os lige i øjnene, i mens de fortalte os at vi ville være ude igen om senest et par år.

Morten Lind, Christian Schönbeck og Martin Rønnow Klarlund anbefalede denne kommentar

I en dansk kontekst førte det endda til et 'paradigmeskifte' under AFR med en såkaldt 'aktivistisk udenrigspolitik.' En politik vi endnu ikke har fået taget et opgør med, som hænger over offentligheden, og, ja, mange steder stadig betragtes som 'sund fornuft.'

Morten Lind, Christian Schönbeck, Martin Rønnow Klarlund og Karen Grue anbefalede denne kommentar

Og så lige et år senere besluttede man sig fra dansk side for at fortsætte med at hjælpe med sprede demokrati ude i verden, denne gang ved at gå med amerikanerne ind i en ulovlig krig i Irak.

Morten Lind, Christian Schönbeck, Martin Rønnow Klarlund og Karen Grue anbefalede denne kommentar

Et lønligt håb kunne være, at i det mindste den danske venstrefløj vil ta vil lære dette - og så seneste nyt om FBI's fuskede FISA application, og i fremtiden kræve beviser hver gang CIA, FBI, Pentagon, den amerikanske regering, Mueller, de amerikanske medier, Den danske regering, danske institutioner etc. hævder at nu har de noget der betyder vi skal i krig, at vi skal fortsætte en krig, at vi er nødt til at arrestere personer f.eks. Assange, at nogen bringer vores spioner eller soldater i fare ved at fortælle om krigsforbrydelse, at russerne styre visse personer osv, osv.

Men det er nok for meget forlangt, desværre. Det er så fristende at løbe efter de neoliberale medier........

Morten Lind og Martin Rønnow Klarlund anbefalede denne kommentar

Og hvor motivet fra dansk side kan udlægges som nobelt, upåagtet at det kan fremstår naivt at tro at man kan påtvinge folk demokrati ved at vise dem enden af et geværløb, så var motivet hos den amerikanske befolkning hovedsageligt fortsat hævntørst for terrorangrebene den 11. september, upåagtet at Irak intet havde med det at gøre, godt hjulpet på vej af en falsk historie plantet af vicepræsidenten, om diktatorens påståede masseødelæggelsesvåben i et af landets førende medier. Igen jublede militær- og olieindustrien i landet. Det skaber beskæftigelse, hed det sig.

Tak for at uddybe den åbenlyse parallel til Vietnam. Nu mangler blot at gennemtrevle hvor tæmmet den 4. statsmagt er blevet siden Vietnam krigen og hvordan det er lykkes (med hvilke midler) ikke mindst USA men i en vis grad også koalitionslandene at holde de respektive befolkninger i ro så der ikke blev brokket sig så meget over al den død og ødelæggelse man forudsagede og stadig forudsager.
Tak :)

Chris R. B. 12. december, 2019 - 13:08

"Aktivistisk udenrigspolitik" = "global krigspolitik som halevedhæng til Amerikas globale krigspolitik"!