Leder

Både gode viljer, forførerisk greenwashing og kynisk interessevaretagelse udfoldes i Davos

Årets Davos-møde minder os om verdens uligheder og urimeligheder og fortæller os, at noget er i skred
WEF’s formand, Klaus Schwab, valgte at lade Greta Thunberg tale i kølvandet på Donald Trump, så det for hele verden blev krystalklart, hvor afgrundsdyb og alvorlig kløften er mellem de unge, der vil redde klimaet og fremtiden, og den ældre, selvhævdende, men magtfulde mand, skriver Jørgen Steen Nielsen på lederplads.

WEF’s formand, Klaus Schwab, valgte at lade Greta Thunberg tale i kølvandet på Donald Trump, så det for hele verden blev krystalklart, hvor afgrundsdyb og alvorlig kløften er mellem de unge, der vil redde klimaet og fremtiden, og den ældre, selvhævdende, men magtfulde mand, skriver Jørgen Steen Nielsen på lederplads.

Denis Balibouse

Udland
24. januar 2020

Umiddelbart har alt været ved det gamle under årets World Economic Forum (WEF), der slutter i alpebyen Davos fredag. 3.000 særligt inviterede erhvervsledere, politiske ledere og repræsentanter for internationale institutioner har været samlet.

Blandt dem 119 milliardærer og 53 stats- og regeringschefer. Godt 75 procent af deltagerne er mænd, gennemsnitsalderen 50+. For at få en invitation har deltagerne forinden anskaffet sig et medlemskort til WEF til en pris af 60.000-600.000 schweiziske franc (417.000-4.170.000 kr.), afhængigt af hvad man vil have adgang til. Dertil betaler virksomheder 27.000 franc (188.000 kr.) for hver deltager.

Oveni kommer omkostninger ved at bo i Davos – en egen skihytte kan man leje for 140.000 dollar (knap en million kr.), en hotdog på et af spisestederne kan man få for 43 dollar (290 kr.). Til gengæld er der drinks og pindemadder til dem, der får adgang til de fashionable cocktailparties, når dagens mange møder er overstået.

Denne samling af den globale magtelite beskyttes af op til 5.000 schweiziske soldater til en forventet omkostning af ni mio. franc (63 mio. kr.)

Med alle disse udenomsværker på plads kan deltagerne så i ugens løb deltage i åbne debatter og lukkede seminarer om den globale økonomis udfordringer og muligheder, ligesom de kan netværke og lave politiske og forretningsmæssige aftaler i korridorerne.

I den forstand ligner Davos-mødet sig selv i sit 50. år.

Og så alligevel ikke. Siden finanskrisens start i 2008 har stemningen været bekymret. Trods tilbagevendende hype i Davos om de store muligheder i digitaliserings- og robotteknologi og den såkaldt fjerde industrielle revolution er dystre budskaber om en verdensøkonomi med svækket evne til vækst, social uro som følge af voksende ulighed og miljømæssig krise, der truer produktionsgrundlaget, blevet stedse mere gennemtrængende.

Gode viljer, forførerisk greenwashing og kynisk interessevaretagelse

I år omtales klimaændringer som mødets samtaleemne nummer ét, op mod hver femte debat angives at have handlet om miljø, og i WEF’s årlige Global Risks Report indtager miljørelaterede trusler de fem øverste pladser på erhvervsfolkenes bekymringsbarometer.

Derfor vælger WEF også at give synlighed til Greenpeace, der forleden afslørede, at 24 af de storbanker, der er til stede i Davos, har investeret 1.400 milliarder dollar i den fossile energiindustri siden klimamødet i Paris i 2015. Derfor giver man synlighed til Oxfam, hvis årlige ulighedsrapport afslører, at de rigeste 10 pct. her i verden ejer 82 procent af den samlede velstand. Og derfor bliver magtelitens vrede, unge kritikere ikke længere holdt ude og på afstand med militærets hjælp – Greta Thunberg og andre af det unge klimaoprørs repræsentanter har hudflettet verdens ledere for deres generationssvigt fra selve Davos’ hovedscene.

Ovenikøbet valgte WEF’s formand, Klaus Schwab, at lade den unge aktivist tale i kølvandet på Donald Trump, så det for hele verden blev krystalklart, hvor afgrundsdyb og alvorlig kløften er mellem de unge, der vil redde klimaet og fremtiden, og den ældre, selvhævdende, men magtfulde mand, der kaldte klimaaktivisterne for »arvtagere efter fortidens tåbelige spåkoner«.

»Vi må afvise de evindelige dommedagsprofeter og deres forudsigelser om apokalypse,« sagde USA’s præsident og lovede en fremtid med »stort set ubegrænset energi, omfattende traditionelle brændstoffer, LNG, rene kul, en ny generation af atomkraft og gashydrat-teknologi«.

Sådan er Davos-mødet blevet et sted, der sætter fokus på det globale samfunds dybe rådvildhed, dilemmaer og modsætninger. Deltagere har talt om ’tillid’ som det nødvendige nøgleord for magteliten i 2020 – fordi mistillid til den herskende kapitalistiske model og dens forvaltere nu dominerer og truer modellen.

’Ansvarlig kapitalisme’ er et andet centralt slagord, introduceret af CEO’er for hvem det nu handler om selv at gå foran i en grøn og social omstilling, så man kan redde produktionsgrundlaget, forretningen og kapitalismen og samtidig afværge både statslig regulering og folkeligt oprør.

Både gode viljer, forførerisk greenwashing og kynisk interessevaretagelse udfoldes på World Economic Forum. Her tages ingen forpligtende beslutninger, det hele er ord. Men selve det, at sproget nu roterer om ansvar, social og miljømæssig bæredygtighed, har betydning. Store omstillinger begynder i sproget.

Mødet på alpetoppen minder os om verdens uligheder og urimeligheder, og fortæller os, at noget er i skred.

Rettelse: I bagsidelederen fredag om World Economic Forum skrev vi, at »den ene procent rigeste her i verden ejer 82 procent af den samlede velstand«. Det var desværre en fejl. Ifølge Oxfam, der blev angivet som kilde, er det de rigeste 10 pct., der ejer 82 pct. af formuen, mens den rigeste ene procent ejer 44 pct. af den samlede formue. Vi beklager fejlen. Red.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Et øjebliksbillede som sikkert står nærmest urørt også om et par år....

Nu lader også de rige som om de er ivrigt optagede af klima og miljø. Forandringen starter i sproget, skriver jsn optimistisk, men sprogets relevans og betydning har allerede i årevis været under beskydning og generel deformering og politisk er fakta nu gjort til et spørgsmål om holdninger.
Vi er derfor muligvis ikke tættere på, men længere fra løsninger end nogensinde før, trods den megen grønvaskende støj på linjen fra alle sider.

Søren Sommer, Bjarne Bisgaard Jensen, Mikkel Zess, Erik Winberg, Flemming Berger, Maia Aarskov, Alvin Jensen, Susanne Kaspersen, Arne Albatros Olsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Niels Ishøj Christensen

Ansvarlig kapitalisme? Det kunne jeg godt tænke mig at høre lidt mere om!