Leder

Et forfærdeligt år for Xi Jinping

I år 2019 blev omverdenens syn på Kina for alvor formørket. Landet ses nu langt fra blot som en mulighed, men også som en trussel. I år er der lagt op til, at fjendebillederne vil blive tegnet endnu skarpere op
I oktober sidste år kunne Xi Jinping markere Folkerepublikken Kinas 70 års fødselsdag, men ellers har der ikke været meget at fejre for den kinesiske præsident i det forgangne år.

I oktober sidste år kunne Xi Jinping markere Folkerepublikken Kinas 70 års fødselsdag, men ellers har der ikke været meget at fejre for den kinesiske præsident i det forgangne år.

Li Tao

Udland
6. januar 2020

Xi Jinping tog i 2019 et gevaldigt tigerspring ind i rækken af virkelighedsfornægtere. I sin nytårstale erklærede den kinesiske leder, at Kina i det forgangne år har vist omverdenen, at landet er »civiliseret, åbent og tolerant«.

Jo, det sagde han virkelig på den sidste dag af det år, hvor resten af verdenen for alvor har fået præcis det modsatte indtryk af den asiatiske gigant.

2019 har været et mareridt for kommunistpartiets forsøg på at forbedre Kinas image. Især i Europa er synet på landet i løbet af året blevet stadig mere negativt; Kina ses nu langt fra blot som en mulighed, men i stadig større grad som en potentiel trussel.

De langvarige demokratiprotester i Hongkong, der er en konsekvens af Xi Jinpings vedvarende forsøg på at kvæle friheden i den tidligere britiske kronkoloni, understreger over for et internationalt publikum, at kommunistpartiets styre er en enorm fiasko, når det kommer til at give kineserne de rettigheder, de også bør nyde.

Og der er ingen tegn på, at protesterne vil stoppe foreløbig – hen over jul og nytår var der igen store demonstrationer i Hongkongs gader.

Desuden er det kommunistiske styres brutalitet blevet blotlagt med afsløringerne af de store interneringslejre i det nordvestlige Kina, hvor over en million medlemmer af det uighuriske mindretal holdes indespærret. Her udsættes de ifølge tidligere indsatte for hjernevask, mishandling og tortur.

Så er der stormvejret om den kinesiske teknologigigant Huawei, hvor der er blevet slået på frygtens trommer for, at selskabets 5G-teknologi kan bruges af den kommunistiske stat til at udføre spionage i blandt andet Europa.

Og samtidig har det ført til skarp kritik, at Kina bruger trusler om økonomiske sanktioner mod lande, der ikke føjer sig og køber Huaweis produkt – se bare på den kinesiske ambassadørs trusler mod Færøerne i slutningen af 2019.

Det stiller ikke Kina i et kønt lys. Og det er langt fra blot ovenstående, som Xi Jinping har måtte slås med i det år, der fremstår som det sværeste, siden han kom til magten i slutningen af 2012.

Det er også handelskrigen med USA, som har gjort gevaldigt ondt på kinesisk økonomi, og samtidig er præsident Xi Jinpings eget store udenrigspolitiske prestigeprojekt, den såkaldte nye Silkevej, løbet ind i stadig større problemer.

Projektet – der er et gigantisk forsøg på at skabe en mere kinesiskcentreret orden ved at knytte Kina tættere sammen med resten af Asien, Mellemøsten, Afrika og Europa med store investeringer i veje, jernbaner og havne – anklages nu i stadig større grad for at mangle gennemsigtighed og for blot at gavne Kina, mens andre lande tynges af en enorm gældsbyrde.

Europæisk frustration

Samtidig er Europas frustration over Kina vokset betydeligt – der er frustration over landets manglende reformer, unfair handelspolitik, industrispionage og over Kinas voksende politiske og økonomiske indflydelse i Europa.

Og det er ved at få konsekvenser. Kinas aggressive, stærkt centraliserede industristrategi med opkøb af europæiske virksomheder inden for nøgleindustrier – mens det kinesiske marked er relativt lukket land – har ført til, at EU har indført fælles screeningregler, der kan blokere for kinesiske opkøb af kritisk europæisk infrastruktur. Og i 2019 stemplede EU-Kommissionen i et bemærkelsesværdigt strategipapir Kina som en »systemisk rival«.

Som Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, har sagt om EU’s forhold til Kina:

»Det er slut med den europæiske naivitet.«

I et yderligere tegn på, at synet på Kina ændrer sig i negativ retning, udtrykte NATO i december for første gang bekymring over Kinas voksende indflydelse. Kina ses nu som en »udfordring«, lyder det fra forsvarsalliancen.

Den dårlige nyhed for Xi Jinping og det kommunistiske styre i Beijing er, at problemerne i 2019 meget vel kan fortsætte i 2020. Protesterne fortsætter i Hongkong, kritikken af lejrene i Xinjiang-provinsen tager til, stadig flere lande lukker døren for Huawei.

Og selv om der er tegn på, at handelskrigen mellem USA og Kina er ved at stilne af, så lader de to lande fortsat til at have kurs mod en langvarig stormagtskonflikt.

Desværre tyder intet på, at Xi Jinping vil tage skridt, der for alvor kan give grund til at mindske kritikken af Kina. Beijing fortsætter med at sprede fortællingen om, at det er vestlige løgne – og ikke selvforskyldte gerninger – der skader Kinas image. Dermed vil grøfterne i år blot blive gravet dybere mellem os og Kina, og fjendebillederne vil blive tegnet endnu skarpere op.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Peter Beck-Lauritzen

Vil lige tilføje, ekspansionen i det sydkinesiske hav, på bekostning af internationale fordelingsregler og international dom for overskridelse af samme.

Tommy Clausen, Thomas Tanghus og Olaf Tehrani anbefalede denne kommentar
Tommy Clausen

Kina er den gule fare...... med deres panda-politik m.m.