Leder

Humanister blandt de borgerlige i Norge viser vejen i forhold til børn af IS-krigere

Norges borgerlige statsminister Erna Solberg skubbede sit skrøbelige regeringssamarbejde ud over kanten til fordel for et humanistisk princip om, at børn af IS-krigere ikke selv vælger deres forældre
Norges statsminister Erna Solberg står fast på, at en 29-årig norsk-pakistansk kvinde, der af de norske myndigheder er sigtet for at deltage i terrororganisationerne Islamisk Stat og Jabhat al-Nusra, skal hentes hjem til Norge.

Norges statsminister Erna Solberg står fast på, at en 29-årig norsk-pakistansk kvinde, der af de norske myndigheder er sigtet for at deltage i terrororganisationerne Islamisk Stat og Jabhat al-Nusra, skal hentes hjem til Norge.

Fredrik Varfjell

Udland
22. januar 2020

»Vi indgår ikke kompromiser med folk, som frivilligt har tilsluttet sig terrororganisationer,« lød afskedssalutten fra Siv Jensen, leder af det norske Fremskrittspartiet (FrP), da hun mandag trak sit parti ud af Norges borgerlige flertalsregering, hvor hun har fungeret som finansminister gennem godt seks år.

Det gør statsminister Erna Solberg fra partiet Høyre så heller ikke, kan man tilføje.

Det, der endegyldigt fik den borgerlige regering til at bryde sammen – Solberg fortsætter dog som leder af en mindretalsregering med de to øvrige partier Kristelig Folkeparti og det liberale Venstre – var et forsvar for, at børn ikke er skyldige i deres forældres handlinger.

Derfor valgte Solberg at stå fast på, at en 29-årig norsk-pakistansk kvinde, der af de norske myndigheder er sigtet for at deltage i terrororganisationerne Islamisk Stat og Jabhat al-Nusra, skulle hentes hjem til Norge.

Ikke for IS-kvindens, som hun kaldes, egen skyld. Men for hendes to børns, hvoraf den ene på fem år er alvorligt syg og kræver akut lægehjælp for lidelsen cystisk fibrose. FrP ville kun gå med til at hente børnene hjem til Norge fra lejren al-Hol, hvor de ligesom mange andre mindreårige opholder sig, fordi deres forældre har haft tilknytning til IS.

»Vores dilemma blev, at et barn skulle dø over for også at hente moren hjem. Jeg har respekt for, at FrP har et andet standpunkt, men for mig var det vigtigt at hente drengen hjem, så han kunne få hjælp,« udtalte Erna Solberg om sin beslutning.

Dermed valgte den borgerlige Solberg en blødere linje end sin socialdemokratiske statsministerkollega i Danmark, Mette Frederiksen. Frederiksen afviser fortsat at hente danske børn fra radikaliserede miljøer hjem fra lejre i Syrien.

Men trods den humanitære fortrop, som Høyre-lederen dermed danner i skandinavisk sammenhæng, blotlægger splittelsen også nogle skillelinjer i det borgerlige projekt, som længe har martret andre steder i det politiske Europa, herunder Danmark.

Borgerlig strid

Udlændingepolitik spiller borgerlige partier ud mod hinanden i en strid med liberale på den ene side og nationalkonservative på den anden. Det er ikke kun ideologisk, det handler også om regulære magtkampe.

I Norge har Erna Solberg således anerkendt FrP’s bidrag til en strammere udlændingepolitik, som hun mener har gavnet landet. Omvendt har Siv Jensen haft den oplevelse, at regeringen – især i forbindelse med, at den blev udvidet med de to øvrige partier i 2019 – er trukket for langt ind mod midten. Siden har indvandrerkritiske FrP i hvert fald ligget i krig med Kristelig Folkeparti om en række værdipolitiske spørgsmål – og Kristelig Folkeparti var i 2018 tæt på at forlade den borgerlige blok for i stedet at støtte Arbeiderpartiets leder Jonas Gahr Støre.

Dermed blev sagen om IS-kvinden bare dråben, der fik »bægeret til at flyde over«, som Siv Jensen har udtalt, i et regeringssamarbejde, der længe har knaget i fugerne, i takt med at FrP har tabt vælgere.

I 2009 fik partiet 22,9 procent af stemmerne ved stortingsvalget. Nu er partiet mere end halveret i de aktuelle meningsmålinger.

Derfor udlægges Siv Jensens beslutning om at trække sit parti ud af regeringen også som et forsøg på at redde sin egen position i en situation, hvor hun var presset af højrefløjen i sit parti. En fløj, som udgøres af folkevalgte, der ifølge Dag Ingvar Jacobsen, professor i statsvidenskab ved universitetet i Agder, er den gruppe, der har tabt flest vælgere.

Nu er den borgerlige blok tilbage ved »normalsituationen«, siger Dag Ingvar Jacobsen til Dagens Nyheter. Det vil sige en situation, hvor en mindretalsregering må søge støtte fra sag til sag. Det kan umiddelbart se ud som en sejr for Siv Jensen på den lange bane. Hun kan nu føre en mere aggressiv oppositionspolitik, mens Erna Solbergs projekt med at samle den borgerlige blok er faldet sammen.

Erna Solbergs trepartiregering har omvendt meddelt, at den fortsætter med det regeringsgrundlag, man blev enige om for et år siden. Det betyder i praksis, at regeringen vil stå ved alle de kompromiser, de tre borgerlige partier tidligere har indgået med FrP, mens FrP omvendt kan tillade sig at løfte ben op ad dem. Samtidig sidder FrP stadig med nøglen til den borgerlige regeringsmagt. Det tænker de nok en del over i regeringen lige nu og frem mod næste valg i 2021.

Men på bundlinjen står også, at Erna Solberg skubbede sit skrøbelige regeringssamarbejde ud over kanten til fordel for et humanistisk princip om, at børn af IS-krigere ikke selv vælger deres forældre. I Danmark ligger Socialdemokratiet til gengæld helt på linje med det norske FrP.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Eva Schwanenflügel

Det kunne de borgerligt liberale herhjemme lære noget af.
For slet ikke at tale om Socialdemokratiet, der næsten ikke er til at genkende mere.

Godt gået, Erna :-)

Ete Forchhammer , Jan Fritsbøger, Lillian Larsen, Kenneth Graakjær, Gert Romme, Katrine Damm, Bjarne Bisgaard Jensen, Karen Grue, Carsten Nørgaard, Anne-Marie Krogsbøll, Hans Larsen, Agnete La Cour, Pietro Cini, Henriette Bøhne, Steffen Gliese, Carsten Mortensen, Torben Lindegaard, Susan Hansen og Søren Dahl anbefalede denne kommentar

En undersøgelseskommission er pt ved at finde ud af
hvor de danske socialdemokrater's humanisme er blevet af.

Lillian Larsen, Ete Forchhammer , Jan Fritsbøger, Gert Romme, Anne-Marie Krogsbøll, Agnete La Cour, Henriette Bøhne, Steffen Gliese, Carsten Mortensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Det er jo bare en provinsialisme i Danmark, som på den ene side har bragt os langt og beskyttet os imod den i større lande herskende middelmådighed, men på den anden side har svært ved at følge med tiden og opretholde det høje(st etablerede) niveau.

Ete Forchhammer , David Zennaro, Anne-Marie Krogsbøll, Eva Schwanenflügel og Susan Hansen anbefalede denne kommentar

Billedet viser Siv Jensen fra Fremskrittspartiet som går ud af regeringen, ikke Erna Solberg.

Joen Elmbak, Flemming Berger, Andreas Høy Knudsen og Nis Jørgensen anbefalede denne kommentar
Agnete La Cour

Dejligt med en god nyhed en gang imellem. Nu mangler vi bare at høre, at Norge henter alle norske børn af IS-krigere hjem til Norge (Danmark har også hentet et enkelt sygt barn eller to hjem) - og deres Norske forældre. Det er som om, pæne vestlige lande er fuldstændigt uden ansvar for, at mennesker udvikler sig til IS-krigere. Jamen, udover de kriminelle selv, er der vel ikke andre ansvarlige end de samfund, disse mennesker er vokset op i. Så det må være deres hjemland, der bærer omkostningerne og tager besværet med at straffe dem.

Ete Forchhammer , Lillian Larsen, Eva Schwanenflügel, Susan Hansen, David Zennaro, Gert Romme, Karen Grue og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar
Anne-Marie Krogsbøll

MF har vist sig at være en jernnæve i en fløjlshandske... Eller måske er "ulv i fåreklæder" mere præcist...

Er der nogen, der ved, hvorfor Danmark og regeringen ikke ønsker at tiltræde Børnekonventionen?

Ete Forchhammer , Agnete La Cour, Jan Fritsbøger, Eva Schwanenflügel, Herdis Weins, Susan Hansen, Lillian Larsen og Gert Romme anbefalede denne kommentar

Til hele denne sag kommer den skamfulde realitet, at Danmark og andre lande vender ryggen til kurderne, som lige nu bliver angrebet af Tyrkiet.
Det er i høj grad dem, der har nedkæmpet IS midt i den syriske borgerkrig.
Og nu vender verden dem ryggen og de står med en kæmpe byrde af at skulle holde gang i disse overfyldte fangelejre.
Det er så usselt, at man mangler ord.

Espen Bøgh, Ete Forchhammer , Agnete La Cour, Lillian Larsen, Flemming Berger, Jan Fritsbøger, Eva Schwanenflügel, Herdis Weins, Anne-Marie Krogsbøll, David Zennaro, Steffen Gliese og Gert Romme anbefalede denne kommentar

Uanset hvad men maner, er det i hvert fald ikke rimeligt, at kurderne skal hænge på denne byrde.

Ete Forchhammer , Agnete La Cour, Lillian Larsen, Flemming Berger, Jan Fritsbøger, Eva Schwanenflügel, Anne-Marie Krogsbøll og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

I det hele taget, Gert Romme, er det urimeligt, at der ikke kæmpes en langt større kamp for at sikre kurderne et land i det område, de har beboet i årtusinder.
Det ville også betyde en tiltrængt svækkelse af fire mellemøstlige dikta- eller quasi-diktaturer.

Ete Forchhammer , Agnete La Cour, Lillian Larsen, Jan Fritsbøger, Eva Schwanenflügel, Anne-Marie Krogsbøll, Karen Grue, Søren Kristensen, Gert Romme og arne tørsleff anbefalede denne kommentar
Anne-Marie Krogsbøll

"Er der nogen, der ved, hvorfor Danmark og regeringen ikke ønsker at tiltræde Børnekonventionen?"

Når jeg googler, ser det ud til, at Danmark faktisk HAR tiltrådt den - så jeg har muligvis misforstået udtalelser for et par dage siden, hvor MF adspurgt af en anden politiker (husker ikke hvem) gav udtryk for, at vi ikke behøver at tiltræde Børnekonventionen for at behandle børn ordentligt.

Ete Forchhammer

Hvad hjælper det at tiltræde en konvention, hvis der lovgives og handles som om man ikke havde tiltrådt den?
Hvad hjælper det at være barn, hvis man ikke er et "rigtigt" barn med "rigtige" forældre og "rigtig" adresse?

@ Anne-Marie Krogsbøll

Sager er, at efter kongelig resolution 5. juli 1991, og efter at Folketinget den 31. maj 1991 har meddelt sit samtykke dertil, har Danmark ratificeret en på De Forenede Nationers generalforsamling den 20. november 1989 vedtaget FN's Konvention om Barnets Rettigheder.

Således er sagen egentlig helt i orden. Problemet er så "blot", at "man" må være kommet i tvivl derefter, for konventionen er ikke efterfølgende indarbejdet i dansk lov, og er derfor ikke gældende i Danmark.

Og herved stiller Danmark sig uden for de 193 lande, der har ratificeret konventionen, og er derfor med det "fine selskab"; Somalia, Sydsudan og USA, der heller ikke har ratificeret konventionen.

Dette er simpelt hen både for umenneskeligt og for pinligt, og den danske statsminister kalder sig i øvrigt for børnenes minister. Derfor syntes jeg, det må være et folkekrav til landets politikere, at indarbejde konventionen i dansk lovgivning inden for højst 3 måneder.

Lillian Larsen, Anne-Marie Krogsbøll, Ete Forchhammer og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Anne-Marie Krogsbøll

Tak for uddybning, Gert Romme.

Det er godt nok pinligt, at "børnenes statsminister" ikke vil ratificere børnekonventionen. Og jeg ville gerne høre dem begrunde deres modstand.