Leder

Nationalistisk højreskred får en dæmper: Ny kroatisk præsident er gode nyheder fra Balkan

Socialdemokraten Milanovic vandt overraskende det kroatiske præsidentvalg på at tage afstand fra landets alarmerende højredrejning. En glædelig indledning til det første formandskab i det yngste EU-land, der presses af brutal afvandring
Det blev socialdemokraten Zoran Milanovic, der knebent trak sejren hjem i Kroatien.

Det blev socialdemokraten Zoran Milanovic, der knebent trak sejren hjem i Kroatien.

Marko Djurica

Udland
8. januar 2020

Normalitet, fornuft, socialt sammenhold.

Som slagord i en præsidentvalgkamp lyder det ikke ophidsende. Men på Balkan kan det være glædeligt i sig selv. I Kroatien var det netop mantraet for socialdemokraten Zoran Milanovic’, der knebent trak sejren hjem med budskabet: Krigene er forbi. Nu ønsker vi et liberalt, stabilt og proeuropæisk demokrati.

Mere end en socialdemokratisk sejr er det et nederlag til den afgående præsident Kolinda Grabar-Kitarovic. Hun støttes af det nationalkonservative regeringsparti HDZ og har med en skinger valgkamp fisket efter stemmer langt ud i det højrenationalistiske spektrum.

Alligevel er valget gode nyheder fra det yngste EU-medlemsland.

For det første dæmmer det op for den nationalistiske højredrejning, herunder relativeringen af de kroatiske fascisters historiske forbrydelser, som Kroatien har oplevet siden 2013, hvor netop Milanovic som premierminister ledte landet ind i EU.

For det andet betyder præsidentskiftet, at Kroatien i de næste fem år med den proeuropæiske Milanovic som præsident ikke vil gå i Ungarns eller Polens illiberale fodspor.

Og for det tredje kan skiftet være et praj om et kommende opgør med landets neoliberale privatiseringspolitik, der ikke har skabt imponerende vækstrater.

Første EU-formandskab

Men træerne vokser ikke ind i himlen over Balkan.

Den 53-årige jurist Milanovic, hvis familie stammer fra Jugoslaviens ’røde establishment’, har ikke ry for at være specielt diplomatisk. Og hans præsidentskab gør ikke Kroatiens igangværende mission nemmere: landets første EU-formandskab.

Her vil Kroatien med rette sætte to ting på dagsordenen: EU-optagelsesprocesser for Nordmakedonien og Albanien, som i efteråret blev skudt ned på det skammeligste. Samt en europæisk strategi mod den brutale afvandring af kvalificeret arbejdskraft, som Kroatien og Sydøsteuropa lider under – til Nordvesteuropas enorme fordel.

Oven i Brexit og forhandlingerne om EU’s rammebudget for 2021-27 bliver det lidt af en mundfuld for Kroatien.

I 2020 er der alligevel god grund til at glæde sig over kroatisk normalitet og fornuft – også selv om præsidenten kun har begrænsede beføjelser. Milanovics sejr giver nemlig et vigtigt praj om retningen ved efterårets vigtige parlamentsvalg. Her vil regeringspartiet HDZ formentlig tage til efterretning, at den fortsatte vej mod højre ikke er en vinderkurs. Heller ikke på Balkan.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her