Leder

Taiwans valg viser, at det kan afvise Kina. Det fortjener international anerkendelse

Weekendens valgresultatet er endnu et vidnesbyrd om, at det er muligt for Taiwan at afvise et kinesisk tvangspartnerskab. Det er en sejr for Taiwans demokrati, et nederlag for Kinas Kommunistpartis alternativ og en kendsgerning, der fortjener international anerkendelse
Tsai Ing-wen sikrede sig lørdag den største sejr til en præsidentkandidat i Taiwans demokratiske historie. Her ses en gruppe af hendes støttere. 

Tsai Ing-wen sikrede sig lørdag den største sejr til en præsidentkandidat i Taiwans demokratiske historie. Her ses en gruppe af hendes støttere. 

Tyrone Siu

13. januar 2020

Taiwans præsident, Tsai Ing-wen, fik fire år mere på posten. Hun overgik lørdag jordskredssejren fra seneste valg og sikrede den største sejr til en præsidentkandidat i Taiwans demokratiske historie.

Valget sender et klart signal til Kinas Kommunistparti. Tsai og hendes parti, Demokratisk Progressive Parti (DPP), afviser enhver snak om kinesisk genforening, mens Kina under præsident Xi Jinping har øget det militære, diplomatiske og økonomisk pres på Taiwan.

Kinas angreb på DPP og støtte til modkandidaten fra det mere Kina-venlige nationalistparti spillede igen fallit. Forsøg på at skræmme vælgerne til at bakke op om en mere Kina-venlig kurs virkede ikke.

Resultatet underbygger en tydelig tendens i Taiwan. Øens indbyggere ønsker ikke at være en del af Folkerepublikken Kina. Det gælder især den yngre del af befolkningen, og intet tyder dermed på, at den udvikling vil ændre sig.

I Beijing beskriver den politiske ledelse forholdet til Taiwan, som var der tale om et familieanliggende, hvor blodets bånd og en fælles identitet gør det umuligt at adskille parterne. Sådan ser det ikke ud set fra den anden side af Taiwanstrædet.

Andelen af taiwanere, der ser sig selv som kinesere, har de seneste ti år været mellem tre og fem procent, og under to procent ønsker genforening med Kina hurtigst muligt. Heller ikke den foretrukne kinesiske model, hvor Taiwan opnår en høj grad af autonomi, har opbakning og afvises af ni ud af ti.

En sejr for Taiwans demokrati

Siden Tsai Ing-wen kom til magten i 2016, har hendes regering forsøgt at mindske den økonomiske afhængighed af Kina. Hun ønsker i stedet at øge handel og samarbejde med lande som Japan, Australien og Indien.

Kina er fortsat Taiwans vigtigste handelspartner, men de taiwanske investeringer på det store marked mod nord er faldet markant.

Samtidig kan regeringen fremvise lav arbejdsløshed, eksportfremgang og solide vækstrater.

Valgresultatet er endnu et vidnesbyrd om, at det både politisk og økonomisk er muligt for Taiwan at afvise et kinesisk tvangspartnerskab.

Det er en sejr for Taiwans demokrati, et nederlag for Kommunistpartiets alternativ og en kendsgerning, der fortjener international anerkendelse.

Spørgsmålet om Taiwans tilknytning til fastlandet fylder alt i den offentlige debat i Taiwan, hvor ønsket om selvstændighed især er udbredt blandt de yngre generationer. Frygten for, at en ny handelsaftale med Folkerepublikken Kina ville give køb på Taiwans uafhængighed samlede i foråret 2014 mere end 100.000 demonstranter til en tre uger lang protest i det centrale Taipei.
Læs også
Taiwans nye præsident, Tsai Ing-wen, vækker ikke begejstring i Kina.
Læs også
Andelen af taiwanere, der er tilhængere af en tættere politisk integration med Folkerepublikken Kina, er de seneste to år steget fra 15 til 26 procent, og prokinesiske demonstrationer som her er ikke et særsyn i Taipei.
Læs også
Han Kuo-yu lignede længe Taiwans næste præsident. Men han har mistet opbakning fra især de yngre vælgere på grund af sin manglende afstandtagen til Kinas fremfærd i Hongkong. 
Læs også
Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Olaf Tehrani
  • Michael Friis
  • Alvin Jensen
  • Peter Beck-Lauritzen
  • Erik Karlsen
  • David Zennaro
Olaf Tehrani, Michael Friis, Alvin Jensen, Peter Beck-Lauritzen, Erik Karlsen og David Zennaro anbefalede denne artikel

Kommentarer

Bjørn Pedersen

Men det fortjener dog også en særlig formulering af en anerkendelse. Alt for (mis)bruges vestlige stater og organisationers støtteerklæringer af magtliderlige diktatorer og organisationer som bevis for "fremmed indflydelse", som bevis for at protester mod systemet slet ikke er reelle.