Taiwans valg viser, at det kan afvise Kina. Det fortjener international anerkendelse

Taiwans præsident, Tsai Ing-wen, fik fire år mere på posten. Hun overgik lørdag jordskredssejren fra seneste valg og sikrede den største sejr til en præsidentkandidat i Taiwans demokratiske historie.

Valget sender et klart signal til Kinas Kommunistparti. Tsai og hendes parti, Demokratisk Progressive Parti (DPP), afviser enhver snak om kinesisk genforening, mens Kina under præsident Xi Jinping har øget det militære, diplomatiske og økonomisk pres på Taiwan.

Kinas angreb på DPP og støtte til modkandidaten fra det mere Kina-venlige nationalistparti spillede igen fallit. Forsøg på at skræmme vælgerne til at bakke op om en mere Kina-venlig kurs virkede ikke.

Resultatet underbygger en tydelig tendens i Taiwan. Øens indbyggere ønsker ikke at være en del af Folkerepublikken Kina. Det gælder især den yngre del af befolkningen, og intet tyder dermed på, at den udvikling vil ændre sig.

I Beijing beskriver den politiske ledelse forholdet til Taiwan, som var der tale om et familieanliggende, hvor blodets bånd og en fælles identitet gør det umuligt at adskille parterne. Sådan ser det ikke ud set fra den anden side af Taiwanstrædet.

Andelen af taiwanere, der ser sig selv som kinesere, har de seneste ti år været mellem tre og fem procent, og under to procent ønsker genforening med Kina hurtigst muligt. Heller ikke den foretrukne kinesiske model, hvor Taiwan opnår en høj grad af autonomi, har opbakning og afvises af ni ud af ti.

En sejr for Taiwans demokrati

Siden Tsai Ing-wen kom til magten i 2016, har hendes regering forsøgt at mindske den økonomiske afhængighed af Kina. Hun ønsker i stedet at øge handel og samarbejde med lande som Japan, Australien og Indien.

Kina er fortsat Taiwans vigtigste handelspartner, men de taiwanske investeringer på det store marked mod nord er faldet markant.

Samtidig kan regeringen fremvise lav arbejdsløshed, eksportfremgang og solide vækstrater.

Valgresultatet er endnu et vidnesbyrd om, at det både politisk og økonomisk er muligt for Taiwan at afvise et kinesisk tvangspartnerskab.

Det er en sejr for Taiwans demokrati, et nederlag for Kommunistpartiets alternativ og en kendsgerning, der fortjener international anerkendelse.