Vi havde det godt på fornemmelsen, men nu har forskningen bekræftet det: Den rekordhøje valgdeltagelse til EU-valget sidste år, som endte på 66 procent, var især båret af unge førstegangsvælgere. Det viser en ny undersøgelse fra professor Kasper Møller Hansen fra Københavns Universitet.
68 procent af de 18-årige danskere stemte ved valget – det er en stigning på tyve procentpoint. Blandt de unge indvandrere og efterkommere steg valgdeltagelsen med 25 procentpoint.
I årtier har forskere ellers bekymret sig om unges manglende deltagelse i demokratiet. Var de mon ved at vende verden ryggen? Det var de ikke. Udviklingen er vendt i Danmark, og det skyldes især én sag, vurderer Kasper Møller Hansen: klimakrisen.
Siden Brexit-afstemningen i sommeren 2016 er opbakning til EU steget i hele Europa, og især blandt de unge, som aldrig har oplevet en verden uden europæiske politiske institutioner. Samtidig er klimakrisen blevet det vigtigste politiske tema for en hel generation.
De unge vælgere har gjort, som komikeren Frank Hvam bad dem om i en populær valgvideo op til EU-valget, der er blevet afspillet knap tre millioner gange på Facebook:
»Hvis du har haft den mindste klimabekymring på noget tidspunkt i dit liv, så skal du stemme til europaparlamentsvalget, det er dér, de store beslutninger bliver taget.«
Nu skal EU-politikerne så vise, at de kan tage de store beslutninger.
Nye kløfter
Der er dog også mindre glædelige nyheder i den nye valgundersøgelse.
Valgdeltagelsen for danskere, der kun har en grunduddannelse, var 36 procentpoint lavere end for danskere med en lang, videregående uddannelse, og gabet er vokset.
Kontanthjælpsmodtagere stemte halvt så ofte som gennemsnittet, og valgdeltagelsen blandt danskere, der tjener under 300.000 kroner om året, var tyve procentpoint lavere end for dem, der tjener over 600.000 kroner.
Historien om de unges valgdeltagelse er også historien om et samfund, der bliver bedre uddannet – seks ud af ti får i dag en videregående uddannelse. Og om et samfund, hvor uddannelse er blevet den definerende skillelinje, socialt, politisk og geografisk.
Det havde vi også godt på fornemmelsen. Mens vi glæder os over de unges tro på demokratiet, skal vi huske, at der er ved at opstå nye, farlige kløfter i vores demokrati.
Jeg må sige, at ungdommen gør mig meget fortrøstningsfuld. En masse problemstillinger, som har været overset i den offentlige debat, kommer nu op til overfladen, der er i sandhed et nyt oprør i gang.
Kontanthjælpsmodtagere og lavindkomster har ikke været et emne i valgkampen. Undtagen altså når de er under mistanke for at være dumme og dovne eller forskellige kombinationer samme og får alt for meget for for lidt arbejde.
Det er såre simpelt.
Der er ingen motiv for at stemme for kontanthjælpsmodtagere og lavindkomster. Alle partier vil gerne give dem et arbejde og invitere dem ind i et fællesskab - hvor de aldrig vil blive anerkendt eller have en værdi-
De eksisterende partier har intet positivt at byde på for de uformuende.
Det er en fuldkommen vanvittig analyse, Lise Lotte Rahbek. Den manglende interesse for social udligning/retfærdighed falder sammen med det manglende politiske engagement fra dem, der har allermest behov for forandring.
Men man er altså nødt til at deltage, hvis man vil have indflydelse.
Steffen Gliese
Deltage... hvordan deltage?
Foreslår du i ramme alvor at lavtlønnede og/eller kontanthjælpsmodtagere skal melde sig ind i politiske partier i et hæb om at kunne få indflydelse? Hvilket parti vil sætte en lavtlønnet eller en arbejdsløs eller en sygs meninger til seriøs debat eller opstille dem som kandidater til magt... i 2020 - Drømmer du, Gliese?
Eller hvor er det, menneskene uden særlig uddannelse eller netværk skal få indflydelse - via mails til politikere? De gange jeg har forsøgt mig med det, er der gået op til 12 måneder med at få svar.
Hvad er det, du foreslår menneskene på lavstatusområdet skal gøre for at 'få indflydelse' og hvilken indflydelse er det, du tror, de kan få?
@Lise Lotte Rahbek
Du er altså helt gal på den. for menigmand i danmark starter alt politisk indflydelse i stemmeboksen, forsetter over demo'er og ender i en partiforening. Lavstastus-klasserne er stadigvæk store nok i danmark til af kunde endre valg totalt hvis bare de står sammen og stemmer.
Alvin Jensen
Fair nok at du kan bruge partisystemet til noget godt.
For mig giver det ingen mening at melde sig under faner og et system, der favoriserer de mange og glemmer de få.