Leder

Nu begynder kampen for et grønt, socialt og progressivt USA

Rigsretssagen har vist, at den eneste måde at afsætte Donald Trump er ved demokratiske valg. Derfor er demokraternes primærvalgkamp, der begynder i delstaten Iowa, den vigtigste i mange år. Partiet bør vælge en kandidat, der kan tænke frit og radikalt over, hvad der skal forandres i USA
Rigsretssagen har vist, at den eneste måde at afsætte Donald Trump er ved demokratiske valg. Derfor er demokraternes primærvalgkamp, der begynder i delstaten Iowa, den vigtigste i mange år. Partiet bør vælge en kandidat, der kan tænke frit og radikalt over, hvad der skal forandres i USA

Jesse Jacob

Udland
3. februar 2020

Natten til tirsdag dansk tid i den lille amerikanske delstat Iowa indledes det valg, der kan blive begyndelsen på afslutningen på Donald Trumps epoke.

Det ville være en befrielse.

Men det kan også blive det valg, der konsoliderer Trumps herredømme i amerikansk politik.

Så vil verden være forandret.

Det, vi har lært af rigsretssagen mod Trump, som afsluttes onsdag, er, at der kun findes en måde at komme af med ham på: ved demokratiske valg. Det Republikanske Parti har vist sin vilje til at blokere for beviser, afvise vidneudsagn og obstruere hele sagen for at beskytte præsidenten. De amerikanske vælgere er derfor den eneste instans, der effektivt kan drage ham til ansvar.

Hvis Trump taber valget til november, kan man håbe på, at han vil blive betragtet som en skandaløs undtagelse. En slags chok i det politiske system, som vil minde os om, hvor galt det kan gå, og hvordan autoritære ledere, der hæver sig selv over loven, gennem demokratiske valg kan komme til magten. 

Men hvis Trump vinder valget, vil hans politiske kultur være en ny normalstilstand i amerikansk politik. Så vil vælgerne have sanktioneret hans måde at regere på.

Det er derfor, at det valg – der åbnes mandag aften kl. 19 lokal tid med det såkaldte caucus i Iowa, hvor lokale medlemmer af Det Demokratiske Parti som de første i en lang proces mødes for at udpege deres foretrukne kandidat – bliver en afgørende begivenhed.

Demokraterne er enige om, at de skal finde en kandidat, som skal kunne besejre Donald Trump. Men de er åbenlyst uenige om, hvordan det skal gøres, og hvordan fænomenet Trump skal forstås og overvindes.

De har groft sagt to radikalt forskellige læsninger af Donald Trump. Den ene kaldes moderat og handler om at vende tilbage til gode gamle dage før Trump – ’Make America Great Again’ på den demokratiske måde. Den anden kaldes radikal og kræver progressive forandringer af amerikansk politik og økonomi og en omfattende grøn omstilling.

De næste måneder skal demokraterne afgøre med sig selv, om de tror på, at Trump skal besejres fra midten, og om de vil stille sig tilfreds med det, der ligner et restaurationsprojekt. Eller om de tror på, at Trump kan overvindes med løfter om store strukturelle forandringer og visioner for et socialt retfærdigt og grønt USA.

Den moderate position går ud fra, at det største problem for USA er Trump, og hvis man fjerner ham, har man groft sagt løst problemet.

Establishmentets favorit

Den forhenværende vicepræsident Joe Biden er den stærkeste repræsentant for det synspunkt. Han er stadig de flestes favorit og fører i de nationale meningsmålinger. Sat på spidsen er Bidens løfte: Jeg slår Trump og genskaber USA, som det var.

Biden skaber ikke begejstring og drømme hos de unge demokrater, men tryghed hos de fortrinsvis ældre vælgere, som frygter endnu en periode med Trump. Adskillige målinger har vist, at Biden står bedst i forhold til Trump i de delstater, som på grund af det amerikanske valgsystem bliver afgørende til november. Biden er establishmentets favorit, han har holdt fundraisermøder for Wall Street og lavet en såkaldt Super PAC, hvor de rige kan donere meget store beløb til hans kampagne.

Den anden læsning er, at Donald Trump er et symptom på en grundlæggende krise i det amerikanske demokrati. At han bare er et af flere fundamentale problemer.

For det første den himmelråbende ulighed, hvor de tre mest formuende amerikanerne ejer lige så meget som de fattigste 176 millioner borgere i USA, og den største del af de samlede lønstigninger de seneste årtier er gået til den ene procent, som tjener mest.

For det andet et politisk system, som har udviklet sig til et vetokrati, hvor partiernes kampe og den politiske kultur har ødelagt fællesskabets beslutningskraft. 

For det tredje klimakrisen, som fordrer en omfattende omstilling af den hele amerikanske økonomi, infrastruktur, produktion og energisektor.

For det fjerde har de amerikanske techgiganter, som har været allierede med Obama og demokraterne, udviklet koncentrationer af magt, som er helt uforenelige med demokratiske normer og principper.

Idealisternes favorit

Den stærkeste repræsentant for dette synspunkt, at Trump blot er et symptom på en grundlæggende krise, er blevet den demokratiske socialist Bernie Sanders, mens den progressive kapitalist Elizabeth Warren, der længe steg i målingerne, de seneste måneder er faldet.

Selv om Sanders ligesom Biden efterhånden er en gammel mand, har han ungdommen, aktivisterne og idealisterne med sig. Den politiske vækkelse blandt de progressive, de grønne og de nye røde i USA, som er et produkt af kampen mod Trump, samler sig omkring ham.

Mange anfører mod ham, at det er alt for farligt at satse på socialisme, hvis man vil besejre Trump. Og det er bestemt ikke uden risici. Men det er værd at huske på, at demokraterne i 2016 valgte en politiker fra det gamle regime, Hillary Clinton, til at kæmpe mod Trump – og tabte. Og at Sanders er en utraditionel socialist.

Hans forbillede er den demokratiske præsident Franklin D. Roosevelt, som reformerede USA i 1930’erne, og hans ideologiske inspiration er ikke marxisme, men den amerikanske borgerrettighedsbevægelse, der skabte fremskridt ved at holde samfundets smukke principper op mod de grimme sociale realiteter.

Det, Sanders kalder en »politisk revolution«, er i virkeligheden en appel til de unge om at omsætte forfatningens løfter til konkrete politiske krav. Ikke et opgør med den private ejendomsret. Det er i øvrigt heller ikke sikkert, at den ideologiske forskel mellem moderat og radikal er den vigtigste for vælgerne.

En anden skelnen går mellem at være ’autentisk’ eller ’strategisk’. Her er Sanders forbilledligt autentisk, idet han har ment og sagt det samme gennem hele sin karriere som politiker. Og det har været det, han tror på.

Et andet argument imod fløjen med Sanders og Warren er, om man overhovedet kan gennemføre deres radikale forandringer i det dysfunktionelle politiske system.

Warrens svar er, at det første, hun vil gøre som præsident, er at tage et omfattende opgør med selve den politiske korruption. Sanders svar er, at han vil bruge sin bevægelse til at presse forandringerne igennem.

Man kan sige, at Trump har demonstreret, hvordan man kan bruge en entusiastisk bevægelse til at skabe forandringer, som vi troede, var umulige. Men Trump har netop på ingen måde udfordret de store økonomiske interesser, han har tværtimod givet dem skattelettelser og konservative dommere.

Sanders’ kamp vil være langt vanskeligere. Det er eksempelvis svært at forestille sig, at det fornuftige forslag om en formueskat for de allerrigeste ikke vil blive udfordret i Højesteret. Og det står ikke klart, at Warren eller Sanders har den politiske kapacitet til at realisere deres projekter.

Partiet skubbet mod venstre

Det er blevet sagt, at demokraterne ikke har formået at stille én eneste stærk kandidat op – men det er forkert. Sagen er, at mange drømmer om en kandidat, som både kan løse samfundets problemer og samle nationen. Men den økonomiske og politiske ulighed er så stor, at man ikke kan løse samfundets problemer uden at føre kamp mod overklassen, og at man ikke kan føre politik for alle uden at beskytte de privilegerede.

Demokraterne har denne gang haft sensationelt mange gode kandidater. Flere er efterhånden sorteret fra, og Biden, Sanders og Warren er sammen med Pete Buttigieg de tilbageværende favoritter, mens den moderate Amy Klobuchar og milliardæren Michael Bloomberg heller ikke helt kan udelukkes. Som de siger i sportens verden: Endnu er intet afgjort.

For en generel betragtning forekommer det på den ene side håbløst, hvis demokraterne ikke efter Trumps radikale opgør med det, man kunne kalde ’nødvendighedens politik’ i USA, bruger åbningen til at tænke frit og radikalt over, hvad der skal gøres i USA. 

Vi har siden 2016 set meget store demonstrationer for kvinderettigheder, mod våben, for videnskab og grøn omstilling i USA, og vi har fået en ny generation af stærke progressive politikere som Alexandria Ocasio-Cortez. Denne mobilisering burde kulminere med et nyt retfærdigt og grønt projekt for USA. Det amerikanske demokrati skal kunne konfrontere den politiske krise, ulighedskrisen, klimakrisen og techgiganternes magtpositioner.

Men det forekommer på den anden side usandsynligt, at man i den destruktive politiske kultur og i et demokrati med så stærke økonomiske interesser skulle kunne gennemføre den slags virkelige forandringer.

Det er ikke desto mindre det, som alle de demokrater, der de næste måneder engagerer sig i primærvalgkampen, tror på. Det var også usandsynligt, at amerikanerne syv år efter 9/11 ville gøre en sort mand, der hed Hussein til mellemnavn, til præsident, og at de efter depressionen i 1930’erne kunne gennemføre de gennemgribende progressive reformer, der blev kendt som New Deal.

To ting forekommer sikre: Hvis demokraterne ikke kommer op at slås internt, vil de, uanset hvem de vælger, kunne samle en historisk stærk bevægelse til kampen imod Donald Trump. Og uanset hvem der vinder, vil deres kandidat af partiets idealister og aktivister bliver tvunget til at føre en økonomisk politik, som ligger til venstre for Obama og en mere grøn politik end nogen anden amerikansk præsident.

De såkaldt moderate er således kun moderate i forhold til deres progressive rivaler; overordnet har valgkampen allerede skubbet hele partiet mod venstre. 

Om det vil være den rigtige vej til at besejre den selvsikre, uforudsigelige og offensive Donald Trump og indlede en ny æra i amerikansk politik – det ved vi først til november.

Serie

Demokraternes primærvalg i USA: Hvem kan slå Trump?

Demokraterne ved, at de hader Donald Trump. Men hvem elsker de? Joe Biden er for pinlig, og Pete Buttigieg er for ung. Elizabeth Warren og Bernie Sanders er for venstreorienterede. Og kan nogen af dem overhovedet slå Trump? Det er det, der på spil, når demokraterne skal finde deres næste præsidentkandidat ved primærvalget 2020.

Seneste artikler

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Torben K L Jensen

Sanders vinder - en ildsjæl der er immun overfor alle angreb på hans autencitet og den valgforsker der udnævnte Sanders til vinder i 2016 hvis han blev kandidat udnævner ham også denne gang til vinder - med jordskredssejr.

Alvin Jensen, Nette Skov, Birte Pedersen, Henrik Leffers, Jens Kofoed, Mogens Holme, Astrid Goplen, Anders Graae og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Poul Anker Sørensen

"Om det vil være den rigtige vej til at besejre den selvsikre, uforudsigelige og offensive Donald Trump og indlede en ny æra i amerikansk politik – det ved vi først til november."

men vi håber det sker

Alvin Jensen, Nette Skov, Birte Pedersen, Torben K L Jensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

DT er ikke selvsikker; han er skråsikker (udadtil) og dybt usikker (indadtil). Netop som bøller og mobbere ofte er. Han er muligvis uforudsigelig, men først og fremmest utilregnelig. Og dermed farlig, ikke kun for USA, men hele verden.

Torben Arendal, Alvin Jensen, Nette Skov, Birte Pedersen, Kim Øverup, ingemaje lange, Susanne Kaspersen, Gert Romme, Torben K L Jensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Det bliver godt at komme af med Trump. men skal man huske ham for noget, kan man vel sige, at han er kommet op med flere 80'er og 90'er Band-navne end nogen anden. De lidt depressive årtier. Kunne man forestille sig en weekend i VEGA:

Lørdag - Store VEGA
Human Scum
Loser
Support - Sleepy Joe + Nasty Woman + Bigly

Lørdag - Lille VEGA
A lot of Money
Support - Moron + Bernie is a communist

Søndag - Store VEGA
Millions and billions
Support - Crooked Hillary + Covfefe

Lille VEGA
He is a talented dog
Support - SMART + Out of Control

Eller var det bandene i 80'erne og 90'erne, som bare viste hvad verden ville ende op med en dag?

Thomas Tanghus, Alvin Jensen, Nette Skov, Birte Pedersen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

En noget tvivlsom playliste, Jan Jensen, men yderst komisk ;-)

Alvin Jensen, Nette Skov, Birte Pedersen og Jan Jensen anbefalede denne kommentar
Ib Gram-Jensen

"Så vil vælgerne have sanktioneret hans måde at regere på." - nej, ikke hvis han som forrige gang taber (med nogle millioner stemmer) i the popular vote, men får flertal af valgmænd.

Alvin Jensen, Birte Pedersen, Eva Schwanenflügel og Kjeld Jensen anbefalede denne kommentar

Jeg tror ikke, man skal være for selvsikker omkring Donald Trumps fald.

Dels har han valgsystemet med sig. Og dels har det republikanske parti indtil nu satset så meget prestiges på ham, at de ikke vil/kan lade ham falde, hvis det overhovedet kan undgås. Og så er der jo også disse svagt fungerende vælgere, der føler sig svigtet af ordinære politikere, og anser ham som "deres" ligestillede.

Men da Donald Trump går imod alt, hvad vi i vesten har bygget op, undrer det mig, at vestens politikere ikke åbent går imod ham, og giver moralsk støtte til hans modstandere.

Ib Gram-Jensen, Estermarie Mandelquist og Henrik Leffers anbefalede denne kommentar

"Men da Donald Trump går imod alt, hvad vi i vesten har bygget op, undrer det mig, at vestens politikere ikke åbent går imod ham, og giver moralsk støtte til hans modstandere." De fleste vestlige politikere er pæne, høflige og konfliktsky. Derudover betragter de ham tilsyneladende stadig som et normalt menneske. Hvilket han ikke er. - Inden han blev valgt, sagde flere højtstående republikanere, bl.a. Ted Cruz og Lindsey Graham, at han var en patologisk løgner. Alt det er forstummet. Nu siger kun Bernie Sanders det. Har vi hørt nogen europæiske politikere sige (fx) det?

Estermarie Mandelquist, Alvin Jensen og Gert Romme anbefalede denne kommentar

Jeg kan forestille mig hvad som helst og jeg vil virkelig gerne se Trump forsvinde. Men jeg kan også sagtens forestille mig at en stærk Bernie Sanders kunne blive 'fjernet' af the dark side. Der står simpelthen for meget på spil for den hårde kerne til at tillade et så markant skifte.

Torben Arendal, Estermarie Mandelquist, Eva Schwanenflügel, Nette Skov og Gert Romme anbefalede denne kommentar
Birte Pedersen

Ifald Bernie Sanders skulle gå hen og blive den næste Præsident, må man håbe han ikke dør inden, han er jo ingen årsunge, det gælder iøvrigt også både Biden og Warren.

Dumper ind. Det her må være en leder, tænker jeg. Der hvor avisen udtrykker sin holdning.
Det kan ikke være en kritisk objektiv reportage eller lignende. .
Kan det vel?