Leder

Det er kommunistpartiet, der er den kinesiske syge

Coronavirussen har nu ikke kun dræbt over 1.000 personer, men har også stillet de enorme skyggesider ved det kinesiske kommunistpartis politiske system til skue. Styrets mørklægning af smitten i de første afgørende uger er nu ved at udvikle sig til en stor politisk og økonomisk udfordring for præsident Xi Jinping
Læge Li Wenliang slog alarm før coronavirussen for alvor tog til i den kinesiske provins Wuhan. Nu er han død af den selv samme virus, der på nuværende tidspunkt har ramt over 40.000 og dræbt mere end 1000. Mange kinesere mener, at det kinesiske styre ikke tog advarslen alvorligt, og er medansvarlige i det, der ifølge WHO har udviklet sig til en international sundhedskrise.

Læge Li Wenliang slog alarm før coronavirussen for alvor tog til i den kinesiske provins Wuhan. Nu er han død af den selv samme virus, der på nuværende tidspunkt har ramt over 40.000 og dræbt mere end 1000. Mange kinesere mener, at det kinesiske styre ikke tog advarslen alvorligt, og er medansvarlige i det, der ifølge WHO har udviklet sig til en international sundhedskrise.

AFP/Ritzau Scanpix

12. februar 2020

»I et sundt samfund er der brug for mere end blot én stemme.«

Så åbenbar og enkel en erklæring, og så farlig for det kinesiske regime.

Sætningen var noget af det sidste, lægen Li Wenliang sagde offentligt om Kinas kommunistpartis håndtering af coronavirussen, inden han selv døde blot 34 år gammel af selv samme sygdom fredag i sidste uge.

Allerede tilbage i slutningen af december slog han som en af de første alarm over den nye, mystiske virus, der havde ramt storbyen Wuhan. Hvis myndighederne havde lyttet til ham og taget hans advarsler alvorligt, ville man formentlig have været i stand til at forhindre, at corona udviklede sig til den internationale sundhedskrise, som nu er tilfældet.

Men i stedet begravede myndighederne information om sygdommen. Og Li blev taget med på politistationen, hvor han blev anklaget for at »sprede rygter« og »alvorligt forstyrre den sociale orden« – selv om myndighederne allerede på det tidspunkt vidste, at han blot spredte sandhed.

Adskillige andre whistleblowere blev udsat for samme behandling.

Dermed har coronavirussen nu ikke kun dræbt over 1.000 personer – flere end 40.000 er smittede – den har også stillet de enorme skyggesider ved det kinesiske kommunistpartis politiske system til skue.

Totalitærstatens ønske om stabilitet

Etpartistaten ser sin egen overlevelse som afhængig af informationskontrol, undertrykkelse af dissens og en stærk begrænsning af pressefriheden. Det er præcis det, som en virus kan få næring af. For at bekæmpe epidemier er det nødvendigt med hurtige, troværdige og transparente informationer.

Der fejlede styret fatalt. Af frygt for at viden om smitten skulle true stabiliteten, og at der skulle stilles spørgsmål til styrets handlemåde, var myndighedernes umiddelbare diktatoriske refleks at mørklægge smitten og forhindre livsvigtig information i at nå ud til befolkningen.

Lokale kinesiske myndigheder ville hellere mørklægge en ubekvem sandhed frem for at rapportere den op gennem kommunistpartiets geledder, da budbringere af dårligt nyt oftest bliver straffet – kadrer vil derfor hellere mørklægge en katastrofe end at tage hånd om den.

Dyrbare uger er derfor blevet spildt. Styret er nu vågnet op og gør en enorm indsats. Men det skete for sent. Smitten fik tid og ro til at brede sig uhindret. Flere er dermed blevet syge, flere er dermed døde. Det er konsekvensen af kommunistpartiets nølen og af manglende ytringsfrihed for lægerne og manglende adgang til frie informationer.

Li Wenliangs død førte til en eksplosion af sorg og vrede blandt kinesere over styrets håndtering af coronasmitten. »Jeg vil have ytringsfrihed,« lød det i indlæg på de kinesiske sociale medier, inden censuren slettede dem.

Politisk automatpilot

Men kommunistpartiet har gjort, som det altid gør. Også sars-epidemien spredte sig globalt i 2003, da styret i måneder forsøgte at skjule smittens spredning. Det er måden, partiet opererer på.

Også under Xi Jinping. Men den nuværende krise er for alvor en udfordring for Kinas stærkeste leder i årtier. Han er, som kineserne siger det, »formanden for det hele«. Dermed er det ham med ansvaret.

Og kritikere er nu begyndt at gå efter manden, der er blevet afsløret som det kinesiske styres »rådne centrum«, som Xu Zhangrun, en juraprofessor fra Beijings Tsinghua Universitet, skriver i et essay online. Det er et kinesisk styre, skriver han videre, som »omdanner enhver naturkatastrofe til en endnu større menneskeskabt katastrofe.«

Tilliden til styret har lidt gevaldigt. En måske større udfordring for Xi Jinping er de økonomiske konsekvenser af epidemien. Kina er lukket ned. Fabrikker står stille. De økonomiske hjul er stoppet med at dreje. Sars-epidemien skar to procent af Kinas økonomiske vækst.

Økonomer i og uden for Kina vurderer, at corona-epidemien kan mindske væksten med to til tre procentpoint i år. Det kan få potentielt sprængfarlige samfundskonsekvenser, da det rammer en allerede svækket kinesisk vækstrate og en økonomi, der lider under en smertefuld handelskrig med USA.

Kina har de seneste mange år været den globale økonomis vækstmotor, men medmindre krisen snart afblæses, så vil det også få betydelige konsekvenser for omverdenen; eksempelvis har Kina – der er verdens største olieimportør – allerede mindsket sit daglige olieforbrug med 20 procent.

Konklusionen er, at kommunistpartiets opførsel ikke blot er en trussel mod kinesiske liv, men også mod liv i omverdenen, i takt med at smitten spreder sig. Sjældent før har manglen på ytrings- og informationsfrihed i Kina haft så stor betydning for omverdenen. Det er kommunistpartiet, der er den kinesiske syge.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Erik Karlsen
  • Bjørn Pedersen
  • Christian Skoubye
  • Morten Wieth
  • Carsten Mortensen
  • Tommy Clausen
  • Poul Anker Sørensen
  • Torben Lindegaard
  • Poul Anker Juul
Erik Karlsen, Bjørn Pedersen, Christian Skoubye, Morten Wieth, Carsten Mortensen, Tommy Clausen, Poul Anker Sørensen, Torben Lindegaard og Poul Anker Juul anbefalede denne artikel

Kommentarer

Torben K L Jensen

WOW - Det var alligevel en ordentlig salve du der fik fyret af mod dit hadeobjekt no. 1 Gøttske.
Måske skulle vi alligevel glæde os over kinesernes effektivitet for jeg har min tvivl om det amerikanske sundhedsvæsen som det ser ud i dag kunne klare de udfordringer Kina har klaret indtil videre.
Ro på Martin pas på mavesår og så følg WHO i stedet for tænketanke som Freedom House og Murdoch´s propagandamaskine.

Jan Weber Fritsbøger, Michael Rosenkilde, Kai Birk Nielsen, Per Nielsen, Alvin Jensen, Thomas Tanghus, gert rasmussen, Hans Larsen, Anders Graae, David Joelsen, Henrik Leffers, Signe Hansen, Mogens Holme, Bjarne Bisgaard Jensen, Carsten Mortensen, Gunner Olesen, Tommy Clausen, Eva Schwanenflügel, Søren Dahl og Marian Steffensen anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

"Kina har de seneste mange år været den globale økonomis vækstmotor, men medmindre krisen snart afblæses, så vil det også få betydelige konsekvenser for omverdenen; eksempelvis har Kina – der er verdens største olieimportør – allerede mindsket sit daglige olieforbrug med 20 procent."

Øhm.. Og det skulle være en dårlig ting, at Kinas olieforbrug er faldet ?!?

Jan Weber Fritsbøger, Michael Rosenkilde, Karsten Lundsby, Alvin Jensen, Thomas Tanghus, Torben Bruhn Andersen, Torben K L Jensen, Klaus Lundahl Engelholt, Knud Chr. Pedersen, Hans Larsen, Marian Steffensen, Ete Forchhammer , Mogens Holme og Tommy Clausen anbefalede denne kommentar

Et diktatur er altid kvælende, og Kina er ingen undtagelse. Ja, Kina er sygt, derfor at diktatur er sygt.
Og som vi ser er det ekstra sygt når virusen hærsker.

Claus Nielsen, Karsten Lundsby, Birte Pedersen og Jens Winther anbefalede denne kommentar

Det er ualmindelig naivt at give den offentlige debat ansvaret for at sygdommen breder sig. I USA ser vi en offentlig debat - vorherre bevares det er kun præsidentens diktatoriske beslutninger der styrer landet. Bare afkastet er OK så kan landet sejle ad hækkenfelt til. Der har været rigelig med information, der burde have fået vesten til at reagere, se blot forløbet hos WHO. Jeg tror ikke at nogen kinesere ønsker omvæltninger, men muligvis hjælp og respekt fra vesten. Skyd derhen !

Michael Rosenkilde, Alvin Jensen, Torben K L Jensen, Marian Steffensen og David Joelsen anbefalede denne kommentar

Hvornår har politikerne i Københavns Kommune nogensinde hørt på hvad borgerne mener? De har godt nok indført Høringer, men der ingen i forvaltningerne der hører efter.

Claus Nielsen, Karsten Lundsby, Birte Pedersen, Alvin Jensen, Per Torbensen og Marian Steffensen anbefalede denne kommentar

Tak til Gøttske for de klare meldinger om hvordan et statskapitalistisk diktatur fungerer. Kommentarerne om USA og Københavns kommune kan være nok så rigtige - men forplumrer egentlig bare debatten om skyld og ansvar i forbindelse med Coronavirus

Karsten Aaen, Erik Karlsen og Bjørn Pedersen anbefalede denne kommentar

Det er som at være en halvdårlig bilist, men ynde klage over de andres kørsel. Men her er den anden bilist yderligere i slem knibe, og alligevel undlader man ikke at brokke sig.

Michael Rosenkilde, Birte Pedersen, Alvin Jensen, Carsten Munk, Torben K L Jensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Arne Albatros Olsen

Dårlige nyheder bliver altid forsøgt skjult, underspillet omskrevet,osv. Dette er ikke kun noget som CCP praktiserer i stor stil . Det sker overalt i verden. Alle vil jo så gerne gøre en god figur, om det er Lars Løkke eller Xi Jinping er helt underordnet.

Men det skal dog siges at CCP i forsøget på at skjule den meget dårlige nyhed om den nye virus kun har formådet at gøre tingene langt og i den grad spændt ben for sig selv.

Virrusen og dens spredning er stukket helt af, og alle de officielle kinesiske tal er langt underspillet.
Tal som resten af verden og de allerfleste landes sundhedsmyndigheder, som udgangspunkt anser som rigtige, hvorefter de så har udstukket nationale retningslinjer, baseret på netop de tal.

Men check det selv. Her en enkelt video:https://www.youtube.com/watch?v=Y4Ho96UKfYA

Disse retningslinjer vil så igen vise sig som helt utilstrækkelige som sygdommen spreder sig i resten af verden.

Dagen før Wuhan blev lukket ned d. 23 januar fløj ca. 100 000 kinsere ud af byen til andre lande og storbyer i hele verden.

Nu viser det sig at sygdommen er luftbåren, og enkelte forskere diskuterer lige nu om inkubationsperioden måske i virkeligheden er på 24 dage.

Og spredningen sker i et asymtomatisk stadie, dvs. at den spredes uden at den enkelte smittede endnu har fået symptomer. Derfor er et temperaturcheck i en lufthavn helt utilstrækkeligt, og nærmest vel bare en symbolsk handling, som vil afgvie beroligende signaler til befolkningen.

Lige nu er der nærmest indført undtagelsestilstand i Wuhan og andre kinesiske byer, hvor myndighederne har ret til at konfiskere privat ejendom, bygninger, køretøjer og andet for en kortvarig periode.

Dette stemmer ret dårligt sammen med påstanden og at spredningen nu har stabiliseret sig og er statistisk faldende.

Tommy Clausen, Karsten Aaen, Karsten Lundsby, Hanne Utoft, Henriette Bøhne, Alvin Jensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Arne Albatros Olsen

Denne virus har fra et ultra kynisk synspunkt, som "ingen anden" formået at nedbringe c02 udslippet fra Kina,og har desuden osse potentialet til at udløse en global økonomisk rescession, hvilket igen vil nedbringe udslippet.

Ingen er på nuværende tidspunkt helt i stand til at vurdere effekten på lidt længere sigt.

Men at den vil blive brutal, skal der ikke herske nogen tvivl om.

Morten Balling

Apropos, hvorfor er det så at Information stort set lader til at have ignoreret epidemien?

Jo mindre folk får at vide, desto mere spekulerer de, og desto flere vilde historier begynder der at cirkulere på sociale medier mm.

Det er iøvrigt ikke kun i Kina at man prøver at lægge låg på. Her er et eksempel fra Brighton:

https://www.theguardian.com/world/2020/feb/11/brighton-councillor-corona...

Dette er ikke en "Kinesisk Syge". Det er, hvad der ligner en global pandemi under opsejling. Vi aner ikke, hvor smitsom eller dødelig virussen er.

I betragtning af at denne epidemi, hvis den spreder sig globalt og tallene vi har nu passer nogenlunde, vil kunne ramme over halvdelen af Jordens befolkning, så tager børserne det ufatteligt roligt.

På positivsiden, for den har jeg lært at man altid skal huske at have med, så er der endnu ikke nogen modeller som spår en dødsrate på mere end 2-5 %. I videnskab plejer man at være sikre, hvis man er mere sikker end 95%, så rent videnskabeligt er man stadig "sikker" på at overleve, hvis man bliver smittet.

Hvis man skulle smide lidt malurt i det bæger, så er antallet af raskmeldte globalt 4831 og antallet af døde 1115. Når epidemien en dag er overstået så udregner man dødsraten ved at dividere antallet af døde med antallet af sager (raskmeldte+døde). Det tal ligger lige nu på ~19%, men tallet falder pt, og kan reelt være væsentligt lavere fordi der forhåbentlig er uopdagede milde tilfælde som ikke optræder i de officielle tal.

Dette er ikke "bare en influenza", men det er heldigvis heller ikke "en ebola".

@Eva

Ja, det er godt for klimaet, hvis kineserne skruer ned for forbruget af olie, men da Kina er blevet hele Verdens fabrik, så ved folk som Martin Gøttske godt, at hvis fabrikken går i stå, så får han ikke nogen ny iPhone til jul. Hvad Martin ikke lader til at have forstået er at hvis han vil leve bæredygtigt sammen med resten af klodens befolkning, så skal han nok til at droppe bekymringer såsom et fald i væksten på får procentpoint. Hvis han vitterligt mener det med bæredygtighed, så skal vi have en væsentlig nedgang i forbruget. For en gennemsnitlig vesterlænding, noget som ligner 80-90%.

Flemming Berger, Karsten Aaen, Michael Rosenkilde, Tommy Clausen, Torben K L Jensen, Claus Nielsen, Karsten Lundsby, Arne Albatros Olsen, Hanne Utoft, Henriette Bøhne, Alvin Jensen, Thomas Tanghus, Lillian Larsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Kina raser over at blive kaldt »Asiens syge mand«
Wall Street Journal får kritik for en artikel, der ser kritisk på coronavirus og kinesisk økonomi.

https://jyllands-posten.dk/international/ECE11937639/kina-raser-over-at-...

Så nu er der lagt i kakkelovnen til Information, bare vent til ambassadøren opdager, hvad der står i lederen.
Måske han vil hævde, at Information har en syg argumentation og kræve en undskyldning.

Det korte og klare, men også enkle er; enhver regering vil dække over den slags ubehagelige sager mest muligt og så længe som muligt, og det er helt ligegyldigt om det er Kina, USA, Japan England eller enhver anden nation.

Rusland havde heller ikke meget lyst til at fortælle åbent om Tjernobyl i sin tid.

Amerika havde heller ikke lyst til at tale for meget om Three mile Island atomulykken, det nåede næsten status til ikke at være sket, - fordi det næsten kun var sandsynligt det var sket, ellerkunne ske - være sket.

Bill Clinton tog endda på besøg for at vise det slet ikke var farligt, - dog ikke for tæt på atom reaktoren der ikke var tæt, og en dag vinden blæste i den !rigtige retning"(væk fra hvor præsidenten)!

Fukushima atomulykken i Japan, her misinformerede staten også groft om omfanget, - kun Ngo'erne fortalte sandheden, - den som politikerne senere selv blev nødt til at fortælle, at kerne var nedsmeltet på 2 reaktorer.

England har også haft deres egen atomulykke på Windscale, - som det vist hed oprindeligt, og efter ulykken blev omdøbt til Sellafield.

I mild tale blev omfanget af udslippet nedtonet politisk, - og ligesom med Three Mile Island var det vist sandsynligvis ikke sket rigtigt.

Karsten Aaen, Eva Schwanenflügel, Arne Albatros Olsen og Lillian Larsen anbefalede denne kommentar
Morten Balling

I forlængelse af det jeg skrev tidligere:

Der er en forståelig skepsis overfor de tal som slipper ud af Kina. Imidlertid har vi også 441 sager udenfor Kina (476 inkl. Hong Kong, Macau og Taiwan). Disse tal har kineserne væsentligt sværere ved at pynte på, og her er situationen at der (inkl. Hong Kong) er registreret 2 dødsfald, hvilket svarer til en dødsrate på under 1%.

Bemærk at dette er et yderst spinkelt estimat, baseret på både en tvivlsom metode og relativt få data. Der går tid fra mennesker er inficeret til de udviser symptomer til de enten er døde eller raske igen. Imidlertid er nogle af sagerne så "gamle" at vi burde have set, hvis dødsraten var så høj som i Hubei. Det bør her også bemærkes at den høje dødelighed i Hubei formentlig skyldes overbelastning af systemet, og det vil ikke være unikt for Kina, hvis epidemien spreder sig.

Vær også opmærksom på at den opbremsning i nye tilfælde vi har set den sidste uge kan skyldes den måde en epidemi udvikler sig på. Hvis man modelerer en såkaldt SIR model og bruger de estimater vi har til rådighed (inkubationstid, R0, varighed, mm.), så ser man i nogle scenarier lige præcis at antallet af opdagede sager oscillerer.

Morten Balling

I forlængelse af det jeg skrev tidligere:

I dag steg det officielle antal inficerede i Wuhan med næsten 15.000 eller 7 gange så mange som dagen før (2071 tilfælde). Det officielle tal for resten af Kina er endnu ikke dukket op. Man påstår det skyldes en ny "metode" til diagnostisering. Mkay. Er man så også begyndt at diagnosticere dødsfald på en anden måde? De steg ca. 250%

Min bekendte i Kina købte mad til 2-3 måneder sluttende 20 januar, så der var information nok til rådighed til at reagere på! På basis af tallene var det også muligt at opstille en spredningsmodel, der indtil videre har været retvisende. Og indikerede at den sygdom skulle tages alvorlig. Men aviserne havde flere klik på Trump og hans sag. Postulatet om ulemper ved deres et-parti system er unuanceret. Et samfund uden folkelig moral er intet bevendt, og kineserne har en folkelig moral, der langt overstiger vesten. Er du i tvivl så hør på klagerne over facebook !

Arne Albatros Olsen

Jeg vil lige undskylde for stavefejlene i mit tidligere indlæg. Jeg er momentvis ordblind, og lider stadig af en vis ordblidhed. Når jeg bliver ivrig, snubler ordene og bogstaverne over hinanden i en vildt forvirring. Det er dog blevet langt bedre, end det var for mange år siden.

Men lidt ordblind har man vel lov til at være i ytdringsfrihedens navn.

Karsten Aaen, John Larsen og Morten Balling anbefalede denne kommentar

Nu har det måske ikke så meget med styreformen at gøre, at det kan tage et stykke kritisk tid at erkende farligheden af en virus. Der har også været kritik på hjemmefronten ift Danmarks håndtering af virussen: https://www.berlingske.dk/danmark/sikkerhedsekspert-kritiserer-dansk-haa....

Til gengæld tror jeg, at - på godt og ondt - et land som Kina hurtigere får inddæmmet problemet, fordi der ikke er så mange menneskelige hensyn at tage.

Arne Albatros Olsen

Allerførst vil jeg lige sige, at covid-19, som den nye virus for nyligt er døbt, overhovedet ikke tåler nogen sammenligning med en almindelig influenza.

Sygdommen er ny, og vi har ikke noget naturligt indbygget forsvar imod den ligesom med andre influenzatyper, som er mere eller mindre kendt af den menneskelige organisme.

Desuden har den et R0-tal som i følge et Los Alamos studie for nyligt ligger et sted mellem 4,7-6,6, hvilket gør den enormt smitsom. (R0 er betegnelsen for smittetallet fra person til person.)

Af samme grund kalder enkelte youtubere sygdommen for The Ninja Virus, hvilket er mere en retvisende betegnelse for den. Men det navn kunne WHO selvfølgelig aldrig godtage for navnet er alt for angtsprovokerende. Men Covid-19 forekomer næsten intetsigende neutral, så det går an, selv om virkeligheden tegner et helt andet billede.

Som jeg kan se er det grundlæggende spørgsmål for Kinas vedkommende lige nu, spørgsmålet om hvordan man kan inddæmme virussen uden at sætte hele samfundet i stå.
For hvis hele samfundet går i stå som følge af karantæner over hele landet ,er det en umiddelbar fare for at det kunne gå i en midlertidig opløsning, og så kan alt ske, og CCP vil måske endgyldigt miste "Det Himmelske Mandat".

Lige nu er det for og fremmest Kinas problem, men det kan sagtent brede sig vidt omkring.

Det mest sandsynlige er at epedemien breder sig i lande som Vietnam, Thailand, Cambodia og Singapore og i Afrika, hvor de kinesiske arbejdere nu er på vej tilbage efter Nytårsferien.

Hvis det sker, vil panikken for alvor brede sig , og sigeløbende vil verdensøkonomien få det ene slag efter det andet.

Jeg krydser fingre for at det ikke går så galt, og at en ny vaccine, bla. ved hjælp af AI, vil se dagen lys i løbet af et par måneder, ellers........................................................................................................

Bare for at bringe lidt proportion ind i sammenligningerne mellem Kina og DK og corona og influenza.

I Hubei provinsen bor, 11 gange så mange, som i DK, ca. 60 millioner mennesker.
Ganger vi de danske tal for influenzaepedimien i 2018 op, er tallene ca. således:
Indlagte 7667 i DK x 11 = 84.337 i Hubei
Døde 1664 i DK x 11 = 18.084 i Hubei

De nuværende tal fra Kina er altså ikke værre end en 10. års influenzaepedimi. Faktisk langt under.
Og det er jo slemt nok. Når man endnu ikke har rette vaccine

Influenza er en virus, ligesom corona. Yderst smitsomt og overføre gennem luften fra smittede til raske.

Mht til vaccine, herunder influenzavaccine:
Vaccinen varer kun et år, fordi influenzavirus forandrer sig genetisk. Vaccinen er fremstillet på baggrund af den virus, der har været på den sydlige halvkugle i vinterhalvåret. Derfor beskytter vaccinen ikke altid lige godt, fordi influenza-virussen kan have ændret sig, når den kommer til den nordlige halvkugle et halvt år efter. (kilder: SSI, Sundhedsstyrelsen)

Arne Albatros Olsen

John Larsen, jeg mener stadig ikke de 2 kan sammenlignes. Covid-19 har jo langt fra toppen, og det er først efter den har gjort det, at vi vil få de nødvendige tal. Så det er altfor tidligt at drage nogen konklutioner. Indtil videre har virussen dog bevidst ,at den er i stand til at lægge hele sygehussektoren ned i en storby på 11 mill. mennesker. Hvor har nogen alm. influenza sidst gjort det ?

Lillian Larsen, Eva Schwanenflügel og Morten Balling anbefalede denne kommentar
Morten Balling

Epidemien er langt fra peaket endnu. Det viser de seneste tal tydeligt. Har man fulgt tallene dag for dag, så så de "undelige" ud. Kurven knækkede skarpt fra en eksponentiel udvikling til en anden ca. den 28. jan. Det tolkede jeg personligt først som at kineserne havde fået dæmpet spredningen ved at isolere primært Wuhan's indbyggere. Med de nye tal, ligner det mere, at systemet er så overbelastet, at det ikke kan følge med, hverken når det kommer til behandling eller diagnostisering. Udviklingen i nye tilfælde ser ikke længere ud til at have ændret sig meget. Hvis man tager udviklingen fra før 28. januar og ekstrapolerer den, så ligner det at selv de nye tal kun er topppen af det WHO kalder "isbjerget", hvorpå de prøver at berolige med at "vi endnu ikke ved hvor stort isbjerget er". Det ville undre mig meget, hvis man havde styr på bare 20% af det relle antal tilfælde.

At man så fra politisk hold tilsyneladende har valgt at bruge dette til at sminke tallene i en periode er, hvis det er sandt, helt uforsvarligt. Man prøver Verden over at blive klogere på virussen, bla. ved at modellere epidemien, for at finde tal som R0, inkubationstid og CFR. Disse tal planlægger man derpå ud fra, ift. beredskab mm.

Ift. dødeligheden, så ser det ud til at den er lav i de områder som er relativt "let" ramt, hvorimod den i Hubei er ekstremt høj (iflg. tallene ~20%). Det kan man tolke som man lyster, men mit eget bedste bud er at man hurtigt løber tør for sengepladser på intensiv afdelinger. Der er stor forskel på at få ilt mm. på en isoleret enestue med konstant overvågning, og på at ligge på en feltseng i en sportshal, proppet med andre smittede. Noget tyder bla. på at sygdommen udvikler sig mere alvorligt, hvis man udsættes for store mængder virus, enten når man bliver smittet eller senere.

Man kan så spørge sig selv, hvor hurtigt man ville "løbe tør" andre steder i Verden, og det spørgsmål er relevant, fordi folk har hamstret masker mm. Det ser ud til at WHO et al satser på at de kan inddæmme epidemien til Kina. Det "synes de man skal håbe på, i stedet for at tage sorgerne på forskud".

I mine egne modeller, ligger R0 højt. I nogle scenarier over 6. Den skal ned under én før man kan begynde at trække vejret roligt igen (no pun intended).

Vi aner dybest set ikke ret meget. Vi kender ikke de tal som man skal bruge for at forudsige udviklingen, og jeg synes ligesom WHO at vi skal håbe på det bedste, men det plejer fornuftige mennesker at følge op med at forberede sig på det værste.

En oplagt mulighed er at lukke ned for rejser Verden over, men det koster $ og derudover er vi i dag i en situation hvor vores eksistens også afhænger af at kloden fungerer. Ellers løber vi hurtigt tør for vitale ting. Derudover er det ydderst tvivlsomt om det ville nytte noget. Selv I Wuhan, hvor man går temmelig drastisk til værks spredes smitten stadig i foruroligende højt tempo.

@Arne

I en del sammenhænge opfatter jeg Martenson som lidt af et orakel. Hans forståelse af den globale sammenhæng mellem energi, økologi og økonomi er jeg ret enig i, men han cherry picker temmelig meget ift. SARS-CoV-2 (jep, det hedder den også). Alle de navne. Kung-flu? Det bedste bud jeg har hørt endnu var "Mega-Death-3000", og jeg smågriner stadig når jeg tænker på den pressekonference, hvor WHO havde præsenteret dét navn ;)

Karsten Aaen, Arne Albatros Olsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Angående stigning i corona tilfælde.
Citeret fra Berlingske:

https://www.berlingske.dk/videnskab/rekordmange-syge-og-doede-af-corona-...

”Den væsentligste forklaring på den pludselige stigning er efter alt at dømme en ny og bredere diagnosemetode, der nu er taget i anvendelse af de kinesiske sundhedsmyndigheder.
I stedet for først og fremmest at basere diagnoser af COVID-19 på en ret kompleks og tidskrævende laboratorietest, hvor man kan påvise virussen direkte fra luftvejene, er man nu også begyndt at inkludere væsentligt mere enkle metoder. Det vil først og fremmest sige diagnoser baseret på scanninger, der afslører lungebetændelse.
Det indebærer, at den nye metode også rummer risiko for fejldiagnoser.”

Så kan man jo tro på dette eller tro, at det er endnu en afledningsmanøvre fra kinesiske myndigheder.

Apropos myndigheder:
Om det er de kinesiske sundhedsmyndigheder, Kinas Kommunistiske Parti, WHO, Statens Serum Institut eller andre myndigheder, så gælder det om at undgå panik med yderligere ukontrolleret smittespredning.
Og derfor underspiller myndighederne ofte i epidemi situationer.
Og i Kina griber man måske ind på end anden måde en man ville have gjort i DK. Men man griber ind.

På danske sygehuse og andre steder i sundhedssektoren er der på forunderligvis forsvundet 100 vis af mundbind i de sidste uger.
Hvorfor.... Panik eller rettidig omhu... for sig selv....
Selv blandt uddannet personale kan frygten brede sig.

Det er derfor en balancegang på et tveæggetsværd at prøve at ”styre” en epidemi, hvad enten det er corona eller en influenza, der går amok.

Torben K L Jensen

I realiteten kan man ikke gøre andet end at vente og se hvad der sker - konspirationsteorier hjælper ikke en dyt.

Morten Balling

@John Larsen

Den test man brugte i starten (og stadig bruger) inkluderede at udtage prøver som skulle dyrkes før de kan måles. Det tager tid og er besværligt. En meget hurtigere CT scanning kan kun vise om patienten f.eks. har infektion af lungevævet. Det giver ganske rigtigt mulighed for fejldiagnoser, således at en anden form for lungebetændelse vil kunne blive talt med som værende Covid-19, men her skal man se på antallet af reelt inficerede ift. hvor få fejldiagnoser man får. Den nye metode er klart at foretrække ift. den besværlige, og det største problem er at det nye antal tilfælde ikke opstod på én dag man skal fordeles ud over de dage hvor man ikke kunne nå at lave nok tests. Det er et "mindre" matematisk problem, hvis bare kineserne kan finde ud af at være ærlige.

Hvis man tegner en kurve op for det samlede antal af tilfælde pr dag i Hubei, så har den i ca. en uge vist aftagende vækst. Hvis man tilføjer de nye data, så følger kurven igen den udvikling en normal model for en epidemi viser i starten, hvor væksten er stort set eksponentiel. I starten er stort set alle "smitbare", hvilket gør modellen enklere. Det er først når en stor del af befolkningen er smittet at man vil se en ændring af vækstkurven. Det kan være tilfældet i Wuhan, hvor det officielle tal er ca. 1% af befolkningen, men hvor det reelle tal iflg. nogle modelberegninger (ikke mine) tyder på at tallet kan være oppe på ~10% nu. Det vil få vækstkurven til at aftage, og det samme gælder den reelle dødsrate, men vi ved det ikke endnu.

Jeg er bekymret for klodens fremtid ift. bæredygtighed og fødevaresikkerhed omkring 2050. Så bekymret at de færreste gider høre på det fordi det simpelthen er for deprimerende. Ift. virussen her, så tyder det på at være relativt alvorligt, men den bekymrer mig slet ikke på samme måde som klima og manglende bæredygtighed. Epidemien her kan potentielt komme til at koste rigtigt mange mennesker livet. Jeg har set bud på op til hundreder af millioner. Hvis det kan skræmme folk, så skyldes det at det er her og nu, i modsætning til at en manglende bæredygtighed kan komme til at tage livet af måske halvdelen af Jordens befolkning i den anden halvdel af dette århundrede. Det burde folk bekymre sig langt mere over, men som jeg plejer at sige:

Empati og frygt aftager med kvadratet på afstanden til det man skal forholde sig til. I den sammenhæng er afstand også tid.

Flemming Berger, Karsten Aaen og Arne Albatros Olsen anbefalede denne kommentar
Arne Albatros Olsen

Jeg synes godt , at man kan have en begrundet bekymring for udviklingen, uden at det nødvendigvis er konspiratorisk. Konspirationsteorierne er vi jo slet ikke kommet til endnu.

@Morten Balling

Substansen i dine to første afsnit deler jeg
Mht til 3. afsnit er jeg knap så pessimistisk.
Og mht til slutningen, tror jeg, at frygten er omvendt proportional med afstanden.

@Morten Balling
rettelse:
Substansen i dine to første afsnit deler jeg
Mht til 3. afsnit er jeg knap så pessimistisk.
Og mht til slutningen, tror jeg, at frygten ligefrem proportional med afstanden.

Morten Balling

@John Larsen

Ja hypotesen med afstanden mangler jeg stadig empiriske beviser for, og formentlig skal der også justeres lidt på formlen ;)

Arne Albatros Olsen

Apropos konspirationsteorier så er der et udbredt og ikke helt ubegrundet rygte om, at virussen stammer fra et udslip på Level 4 Biolap i Wuhan, hvor man eksperimenterede med Sars og mange andre farlige vira. Labratoriet beherskede osse den kendte crims teknologi, hvor man kan indsætte dele af en sygdoms dna i stregen på en anden. Blandt skulle dele af dna'et fra HIV være indsat i den ny corona virus, hvilket igen måske kan forklare , hvorfor HIV medicin skulle have en god effekt sammen med andre medikamenter og behandlingsmetoder.

Skulle dette være sandt og yderligere komme for dagens lys kan det betyde en ende på det kommunist Kina, som vi kender det.

Her er en af de seneste vidioer om emnet:

https://www.youtube.com/watch?v=ZC0gww2yznI

Morten Balling

@Arne

Som Dr John Campbell nævner i denne video, så cykler der mange konspirationsteorier rundt på nettet lige nu. Jeg er enig med Dr Campbell. Hvis kineserne ville have lavet et biologisk våben, kunne de nemt have lave noget meget "bedre" end denne virus.

Jeg kan iøvrigt varmt anbefale Dr Campbells videoer. De er ærlige og informative, og så er det befriende at de er så enkelt lavet:

https://www.youtube.com/watch?v=1SNvwumM05E

Jan Weber Fritsbøger

A Albatross skriver, check det selv og linker til youtube,
jeg er sikker på en ting, og det er at man IKKE kan bruge youtube til at checke fakta,
til gengæld kan man finde "beviser" på hvad som helst selv de mest groteske løgne og konspirationer,
misinformationen på youtube er endnu mere omfattende end i main stream media ( msm ) men på msm kan man lettere gennemskue misinformationen, da den her vedligeholder de vedtagne løgne som vi helst alle skal tro på,
for eksempel at USA bruger militær for at gøre verden mere sikker, og at danmark deltager netop fordi USA gør det rette, helt åbenlyse løgne.
på youtube stritter misinformationen i alle mulige og umulige retninger, og enhver kan derfor efter behag finde sine egne personlige sandheder og få "bevist" det man gerne vil tro på, men hvem er nogensinde blevet klogere af det ??
og ja jeg ved godt det også er reel information både på youtube og i msm, er bare svært at vide hvad der er reelt og hvad der er løgn.

Arne Albatros Olsen

Problemet med konspirationsteorier er jo generelt, at de netop er og i mange tilfælde forbliver teorier, fordi at selve konspirationen/sandheden bliver skjult med alle tilrådigheds stående midler.

Jeg kan derfor ikke påstår at denne teori er sandt, men heller ikke det modsatte.

Men hvad jeg ved ,at Xi Jinping var informerer om corana virrusen og dens smitsomhed allerede d,7 jan.