Leder

Det er sjældent, at politikere vinder ved at tale om ulighed. Men det skete for Sinn Fein i Irland

Sinn Fein vinder weekendens monumentale parlamentsvalg i Irland ved at tale om ulighed. En sjældenhed, som er endnu en overraskelse i den lange række af chok og jordskælv, der lige nu definerer moderne europæisk politik
Sinn Fein-lederen Mary Lou McDonald, som her ses til weekendens valgfest, har sat sig i spidsen for forhandlingerne om at danne en ny regering enten med centrumpartierne eller med en koalition af uafhængige og grønne på venstrefløjen. Det bliver kompliceret og sandsynligvis langvarigt.

Sinn Fein-lederen Mary Lou McDonald, som her ses til weekendens valgfest, har sat sig i spidsen for forhandlingerne om at danne en ny regering enten med centrumpartierne eller med en koalition af uafhængige og grønne på venstrefløjen. Det bliver kompliceret og sandsynligvis langvarigt.

Phil Noble

Udland
11. februar 2020

Efter weekendens parlamentsvalg var de irske aviser fulde af dramatiske ord om jordskælv, total forandring og en ny verden.

I 100 år har to store midterpartier domineret irsk politik. I 1980’erne fik Fine Gael og Fianna Fáil tilsammen 80 procent af stemmerne, i weekenden fik de 43 procent, mens det gamle IRA-associerede parti, Sinn Fein, blev den store vinder med 24,5 procent – en fremgang på 11 procentpoint, der især skyldes de unge vælgere.

Valget er monumentalt. Det politiske opbrud, der har omformet europæisk politik, er kommet til Irland.

Det ville være en doven analyse at udlægge Sinn Feins sejr som endnu et kapitel i fortællingen om den iliberale populisme. Ja, Sinn Fein er nationalister, men partiet har også en liberal migrationspolitik, det bakker op om EU og støtter homoseksuelles rettigheder.

Sinn Fein vandt valget, fordi partiet har konkrete svar på vælgernes bekymringer. Under valgkampen var boligpolitik det store tema, og her lovede Sinn Fein at fastfryse huslejer og bygge 100.000 nye boliger – og at betale for det ved at beskatte multinationale selskaber hårdere.

Det er sjældent, at politikere vinder valg ved at tale om ulighed, men det ser ud til at være sket for Sinn Fein i Irland.

På grund af det irske valgsystem bliver Sinn Feins stemmetal ikke oversat til et flertal i parlamentet, hvor de gamle centerpartier stadig vil være størst. Men Sinn Fein-leder Mary Lou McDonald har sat sig i spidsen for forhandlingerne om at danne en ny regering enten med centrumpartierne eller med en koalition af uafhængige og grønne på venstrefløjen. Det bliver kompliceret og sandsynligvis langvarigt.

Irland har gennemgået utrolige forvandlinger de senere år: Fra keltisk tiger til de facto statsbankerot, fra katolsk konservatisme til internationalt handelscentrum med EU’s yngste befolkning og en homoseksuel regeringschef. Selvfølgelig skulle de gamle politiske frontlinjer også falde.

Irland minder os om, at moderniteten ikke bare er noget med James Joyce og arbejdere i 1800-tallet, men en kontinuerlig bevægelse, vi stadig lever i; hvor verdner forandres og går under, hvor det kendte bliver ukendt og fremmed.

Lige nu virker moderne europæisk politik som én lang række af chok og jordskælv. I længden vil det vise sig at være for det bedste, også i Irland.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Dejligt med gode nyheder

Bent Gregersen, Ete Forchhammer , Katrine Damm, Mogens Holme, Steffen Gliese, David Zennaro, Nike Forsander Lorentsen, Torben Lindegaard, Martin Rønnow Klarlund, Rolf Andersen, Erik Winberg og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Torben Lindegaard

@Christian Bennike

Det allebedste, der kunne ske, ville være, at irerne fik lodset den katolske kirke helt ud af det politiske liv og over i privatlivet.

Katrine Damm, Mogens Holme og Gert Romme anbefalede denne kommentar

@Torben Lindegaard - ret beset er det vel protestanterne som er de som skulle flytte væk fra øen
Det er rettelig "the odd one out"

@Torben Lindegaard - ret beset er det vel protestanterne som er de som skulle flytte væk fra øen
De er rettelig "the odd one out"