Leder

Trumps pral er et ildevarslende tegn for USA’s demokrati

Donald Trump praler af sine partifællers carte blanche til, at han kan fortsætte sin grænseoverskridende regeringsledelse. Et ildevarslende tegn for USA’s demokrati og sammenhængskraft
Donald Trump praler af sine partifællers carte blanche til, at han kan fortsætte sin grænseoverskridende regeringsledelse. Et ildevarslende tegn for USA’s demokrati og sammenhængskraft

Sofie Holm Larsen

Udland
7. februar 2020

Præsident Donald Trump kan prale over at være blevet frifundet. Demokraterne kan begræde, at det ikke lykkedes dem at overbevise mere end en enkel republikansk senator om at stemme »skyldig«.

Men det afgørende spørgsmål er, hvilken fremtid USA’s demokratiske institutioner går i møde, hvis en præsident så let kan slippe for afsættelse i en rigsretssag, hvor beviserne for hans misbrug af hans embedsmagt var så vægtige.

Det er alle retskafne amerikaneres fundamentale udfordring efter Senatets frikendelse af Trump onsdag.

Et republikansk flertal på 52 afviste at straffe præsidenten. De afviste endda at fordømme ham i en resolution. Senator Mitt Romney fra Utah var den eneste, der stemte ja til at afsætte Trump.

Kun en håndfuld republikanere havde modet til offentligt at kritisere præsidenten for at have misbrugt sit høje embede til at påkalde en fremmed magts hjælp i en smædekampagne mod en politisk modstander.

I et tegn på tidens ekstremt polariserede atmosfære lancerede det yderste højre, heriblandt Trumps ældste søn Donald Jr., øjeblikkeligt en byge af modbydelige angreb mod Romney, der nægtede at lade sin beslutning diktere af opportunistiske motiver og levede op til sin éd om at dømme præsidenten som en upartisk nævning.

I en tale til religiøse ledere torsdag morgen kaldte præsidenten senator Romney for et »korrupt og uærligt menneske«.

»Jeg kan ikke udstå folk, som bruger deres tro til at retfærdiggøre, hvad de ved er forkert.«

Så langt er det kommet i amerikansk politik. En politiker, der lever op til sin forpligtelse, bliver hudflettet af sine egne.

Pandoras æske

Fra begyndelsen var rigsretssagen i Senatet overskygget af et enkelt stridsspørgsmål. Demokraterne ville have indkaldt tidligere sikkerhedsrådgiver John Bolton som vidne. Indtil de sidste dage var det uklart, hvorvidt et nødvendigt tal på fire republikanske senatorer ville stemme ja sammen med alle de 47 demokrater. Kun to gjorde, og forslaget faldt.

På det tidspunkt havde en snes republikanere skiftet standpunkt og anerkendte, at Trumps adfærd var »forkert«. De accepterede med andre ord anklagernes bevismateriale, men de mente ikke, at karakteren af præsidentens handlinger berettigede til afsættelse. Den konklusion brugte de til at legitimere deres modstand mod at indkalde nye vidner og begære relevante dokumenter.

Det var lidt af et kunstgreb, men det virkede. Derved undgik republikanerne nemlig, at vidner som Bolton under ed belastede præsidenten med inkriminerende udsagn om Ukraine-affæren eller måske andre grænseoverskridende handlinger og lovbrud. En Pandoras æske kunne have åbnet sig. Det skulle for alt i verden undgås.

Præsidenten og hans allierede kunne ånde lettet op, men flertallet i Senatet havde gjort sig skyldig i en grov overtrædelse af alment accepteret retsprocedure. Et vidne, der sidder inde med nye oplysninger – og det gjorde Bolton ifølge lækkede oplysninger om hans kommende bog – skal selvfølgelig stævnes. Ellers er grundlaget for domfældelsen fordærvet.

Intet forkert

En andet dybt foruroligende aspekt ved rigsretssagens forløb var det udbredte synspunkt blandt de fleste republikanere, at præsidenten intet forkert har gjort, end ikke fra et etisk og moralsk synspunkt.

Konsekvenserne af denne indstilling er yderst alvorlige. De medfører, at en præsidents misbrug af sit embede til at vinde personlige, politiske gevinster for eftertiden vil blive opfattet som en handling, der ikke opfylder forfatningens definition af en forseelse, der påkalder sig tiltale i Repræsentanternes Hus og afsættelse i Senatet.

Frikendelsen af Trump etablerer en præcedens. Ingen fremtidig præsident synes nu at risikere at blive afsat under en rigsretssag i Senatet for den type embedsmisbrug, som Trump var anklaget for. Dog skal det indskydes, at det stigma, der er knyttet til rejsning af tiltale, måske kan tjene som en afskrækkende faktor.

De få kritiske ytringer fra republikanere betyder i alle tilfælde, at Trump intet motiv har til at anerkende sin brøde og bede om forladelse. Under rigsretssagen i 1998-99 mod præsident Bill Clinton var situationen en anden. Dengang blev han kritiseret af sine partifæller for at have løjet om en seksuel affære.

Efter frikendelsen gav Clinton amerikanerne sin uforbeholdne undskyldning. Det betød, at politikerne og store dele af befolkningen havde lettere ved at lægge den grimme affære bag sig.

Det vil ikke ske med Donald Trump, hvis personlige overbevisning altid har været, at det er et svaghedstegn for ledere at indrømme deres fejl.

Den eneste vej ud af dette morads er for demokraterne og deres præsidentkandidat at gøre Trumps normbrydende forseelser til et centralt emne i valgkampen.

Demokraterne bør konstant minde vælgerne om, at et genvalg af Trump vil svare til at blåstemple hans grænseoverskridende adfærd med risiko for, at han i en anden periode vil føle sig fristet til at ignorere de restriktioner, som Kongressen og domstolene ifølge forfatningen pålægger en præsidents magtudøvelse.

Hoverende præsident

Efter republikanernes enstemmige modstand mod at rejse tiltale i Repræsentanternes Hus og 52 ud af 53 senatorers frikendelse ville det være en illusion at overlade til det til partiet selv at holde denne præsident inden for lovens og forfatningens rammer.

Præsidentens reaktion på demokraternes fejlslagne forsøg på at stille ham til regnskab over for loven og forfatningen er symptomatisk for hans intimiderende stil og et varsel om, hvad der er hans modstandere i medierne og den politiske verden i vente i tiden op til det skæbnesvangre valg i november.

Et par eksempler. Kort før hans tale om nationens tilstand tirsdag i Repræsentanternes Hus afviste Trump at trykke den demokratiske partileder Nancy Pelosis hånd – et brud på over 100 års etikette.

Efter frikendelsen onsdag udsendte han et hoverende tweet. I en vedhæftet video præsenterer Trump sig som »præsident for evigt« akkompagneret af Edvard Griegs musik til en scene i Henrik Ibsens Peer Gynt (Bjergkongens Sal).

Intet tyder således på, at præsidenten har lært noget af den ydmygelse, det må have været at blive hevet igennem en rigsretssag. Man kan derfor med rette spørge, om demokraterne traf den rigtige beslutning, da de påbegyndte undersøgelsen i september. Det indlysende svar er JA.

De havde ikke andet valg, efter at det kom frem, at Trump øjensynligt intet havde lært af særlige anklager Robert Muellers to år lange undersøgelse af hans valgkampagnes mulige forbindelser til Wikileaks og russiske agenter. Trumps nu berømte telefonsamtale med den ukrainske præsident den 25. juli 2019 fandt sted dagen efter en høring i Repræsentanternes Hus med Mueller.

Demokraternes brist

Det betyder ikke nødvendigvis, at demokraterne greb undersøgelserne og rejsningen af tiltalen an på den mest hensigtsmæssige og udbytterige måde. Hen ad vejen begik de fodfejl, som blev udnyttet af republikanerne til at bebrejde dem for at knægte præsidentens ret til at forsvare sig.

Nancy Pelosi burde have fulgt traditionen og fra begyndelsen have ladet Repræsentanternes Hus stemme ja eller nej til en rigsretsundersøgelse frem for egenhændigt at udstede ordren. Først senere fremsatte hun forslaget til afstemning, der blev vedtaget af alle demokrater og ikke en eneste republikaner.

Efterretningsudvalget, der stod for efterforskning og vidneafhøring, burde endvidere have givet de republikanske medlemmer mulighed for at indkalde vidner. Det virker usømmeligt og unfair, at udvalgsformand Adam Schiff havde hånd og halsret over, hvilke vidner der skulle stævnes, al den stund den mistænkte – præsidenten – tilhører det andet parti. Det er bare dårlig politik.

Måske den alvorligste brist ved demokraternes strategi var at begrænse anklagen til kun at omfatte Trumps afpresning af Ukraines præsident gennem tilbageholdelsen af amerikansk militærhjælp.

Faktisk herskede der uenighed i partiledelsen. Formanden for retsudvalget, Jerrold Nadler, og flere andre ønskede at bygge anklagerne på et bredere fundament.

De mente, at anklagepunkterne burde omfatte Trumps obstruktion af Muellers undersøgelse, hans overtrædelse af kampagnebidragsloven i sagen om bestikkelsen af Stormy Daniels og Karen McDougal og et brud på forfatningens forbud mod at tage imod ydelser fra udenlandske ledere og myndighedspersoner (der tjekker ind på Trumps hoteller og golfklubber).

Men Pelosi og Schiff vurderede, at Trumps handlinger i Ukraine-sagen var så indlysende et eksempel på misbrug af hans embede, at den offentlige opinion ville tage demokraternes side. Meningsmålinger viser, det var en fejlvurdering. Måske fem anklagepunkter frem for to ville have illustreret for flere vælgere, hvor uegnet Trump er til at varetage sit embede.

Det virkeligt ildevarslende ved Senatets frifindelse af Trump er, at det afspejler en holdning delt af næsten halvdelen af befolkningen. De mener, han intet forkert har gjort. Kan deres loyalitet til denne præsident virkeligt veje tungere end kendsgerninger og den sunde fornuft?

Desværre synes det at være tilfældet. Det ansporer til spørgsmålet: Hvorfor skulle Trump holde sig tilbage næste gang?

Serie

Rigsretssagen mod Donald Trump

Donald J. Trump bliver som kun den tredje præsident i USA’s historie stillet for en rigsret. En proces, der i yderste konsekvens kan fjerne ham fra magten. Udfaldet er ikke garanteret på forhånd, og uforudsete ting kan ske. Følg slagets gang i Information.

Seneste artikler

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Det er helt korrekt at Demokraterne kunne have rejst anklage mod Trump på andre grundlag end det valgte - men grundlæggende savnes der hos Demokraterne en lærerig analyse af hvordan i alverden det kunne lade sig gøre at Trump vandt præsidentvalget tilbage i 2016. Istedet for bestræbelsen på at fjerne Trump af juridisk vej kunne, som erfaringerne med rigsretssagen mod Bill Clinton viste er svært farbar, kunne man have skuet indad, kastet kritiske blikke på egne politikker og ad denne vej let have fundet veje til at demonstrere at Trump-administrationen ikke har mange (for ikke at sige/skrive ingen) bæredygtige og sammenhængende politiske visioner. Demokraterne(s ledelse) har med den juridiske jagt på Trump understreget at man savner politiske visioner, som for alvor adskiller sig fra Trump/Republikanerne, og at man ikke vil udfolde forpligtende politiske programmer på de områder, som Trump under falske paroler fik gjort under- og middelklasserne interesserede i sig på.
Trump talte om et ophør med de udsigtsløse og voldsomt dyre krige (hvilket var/blev løgn). Trump talte om at tilgodese nedre middelklasses arbejdere (hvilket var/blev løgn). Trump talte om at fjerne de mange penge/Wall Street i amerikansk politik (hvilket var/blev løgn). Trump talte om at skabe sammenhængskraft og at gøre America Great (hvilket var/blev løgn). Trump talte om at fjerne korruptionen i amerikansk politik (hvilket var/blev løgn).

Søren Kristensen, Ole Frank, Emil Davidsen, Flemming Berger, Lisbeth Glud, Mikkel Zess, Erik Winberg, Lars Løfgren, Jan Jensen, Anders Graae, Pia Nielsen, Kurt Nielsen, Torben Arendal, Birte Pedersen, Birgitte Johansen, David Zennaro, Tom Andreæ, Bjarne Bisgaard Jensen, Tommy Clausen, Eva Schwanenflügel, Olaf Tehrani og Karsten Lundsby anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Det er ærlig talt en gyser.

Og det bliver ikke bedre af, at Demokraterne nu hælder benzin på konspirations-bålet om valgsvindel ved at tilrettelægge caucus i Iowa så inkompetent, at ingen aner hvem der i virkeligheden vandt.

Hvad hvis Trump nægter at anerkende et eventuelt nederlag til præsidentvalget i November?
Der er nok højreradikale militsgrupper i landet til at starte en borgerkrig..

Jakob Nielsen skriver i Altinget :
"Begivenhederne i Iowa passer perfekt ind i Trumps fortælling om, at hans modstandere er uhæderlige.

Og på den måde er valget i Iowa et tegn på, hvad der venter frem mod præsidentvalget i november. Og et varsel om, at USA inden årets udgang kan befinde sig i en meget dyb forfatningsmæssig krise, som i værste fald kan udløse væbnede opgør i verdens mest magtfulde demokrati.

Lyder det overdrevet? Ja – og forhåbentlig ender det ikke så galt. Men scenariet er et, som bliver diskuteret og taget alvorligt blandt diplomater, der følger USA tæt."

"Kaos i Iowa er et dårligt varsel for USA's demokrati"
https://www.altinget.dk/artikel/kaos-i-iowa-er-et-daarligt-varsel-for-us...

Ole Frank, Emil Davidsen, Karsten Lundsby, Lisbeth Glud, Mikkel Zess, Erik Winberg, Lars Løfgren, Jan Jensen, Birte Pedersen, Martin Rønnow Klarlund, Hanne Utoft og Tommy Clausen anbefalede denne kommentar
Martin Rønnow Klarlund

USA’s demokrati?? Det er ikke længere noget demokrati. Jeg tilslutter mig Chris Hedges’ analyser. Det er historiens gentagelse af endnu et imperies undergang. Det bliver meget værre, før det bliver bedre.

Ole Frank, Karsten Lundsby, Flemming Berger, Mikkel Zess, Lars Løfgren, Anders Graae, Birte Pedersen, Søren Bro, Hanne Utoft og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

Kan Demokraterne ikke bruge resultatet positivt?
Fx. kunne de slå på at Trump og republikanerne forhindre at få belyst sagen via "kronvidner" osv. De kan tegne et billede af, at Trump og et flertal af repblikanerne ser stort på landets forfatning osv.
I mine øjne bør de bruge Trumps optræden med beskyldninger om heksejagt og nedgøring af politiske modstandere i valgkampen - og spørger om det virkeligt er en sådan præsident de ønsker genvalgt.
Ligeledes bør de også trække de ting frem som Hanne Utoft nævner.

Karsten Lundsby, Birte Pedersen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Dorte Sørensen, vil Trump så ikke kunne pege på at Demokraterne f.eks. har vedtaget at bygge Muren med hans administration? Og at de har forlænget bl.a. Patriot Act, som giver Trump udvidede beføjelser iht. terrorbekæmpelse og overvågning? Eller at de har støttet at han har udvidede krigsbeføjelser? Alt dette er dokumenterbart, så Demokraterne har i dén grad mudret vandene for dem selv. Eller rettere; det har Demokraternes ledende skikkelser. Og nu har de så givet ham rigsretssagens forlis at spille på - foruden et åbenlyst tvivlsomt kaukas i Iowa, som gør at Trump kan ydmyge den kommende modkandidat ved at forære vedkommende en kugleramme.

Hans Aagaard, Emil Davidsen, Karsten Lundsby, Mikkel Zess, Erik Winberg, Michael Helm, Lars Løfgren, Anders Graae, Birte Pedersen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Republikanerne handler kort og godt kynisk og ondt, og det mener jeg i ramme alvor. Jeg er lykkelig for at ikke at bo i et land, hvor penge og magt styrer samfundet så fundamentalt. Tro ikke ét sekund, at republikanerne i fremtiden ville afstå fra at rejse rigsretssag mod en demokratisk præsident, hvis lejligheden byder sig, og for forseelser, der er mindre end Trumps.

Ole Frank, Karsten Lundsby, Lisbeth Glud, Torben Arendal og Jan Fritsbøger anbefalede denne kommentar
Dorte Sørensen

Ja Hanne Utoft - der er meget mudre i USA. Men Demokraterne bør da ikke give op - de bør da kunne få nogle midtervælgere til ikke igen at stemme på Trump. Samt prøve at få flere lavindkomst vælgere til at blive tilmeldt i valglisterne.

Karsten Lundsby, Jan Damskier, Birte Pedersen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Højrefløjen i den demokratiske lejr ser hellere Trump som vinder end Sanders. De kommer til at grave deres egen grav.
Samtlige præsidenter har løjet. Rigsretsagen drejede sig om et angreb på demokraternes spidskandidat - Biden. Derfor blev der rejst en rigsretsag mod ham - og kun derfor.

nu er det jo notorisk svært at spå om fremtiden, så om Trump er en slags ny Hitler, er umuligt at vide, men efter ww2 undrede alle sig (og stadig) hvorfor omverdenen ikke sagde fra overfor en åbenlys autokrat, nåmen det er jo nok for dyrt, man kan jo miste eksport og hvad ved jeg.

Karsten Lundsby, Jane Jensen, Lisbeth Glud, Birte Pedersen, Birgitte Johansen, Eva Schwanenflügel og Ole Frank anbefalede denne kommentar

Hvis demokraterne virkelig ville stå op mod de neo-fascistiske tendenser som manifesterer sig mere og mere tydeligt ikke kun i USA burde de sætte sig bedre ind i hvilke politikker der fremmer sådanne tendenser i stedet for det de gør at fremme dem.

Torben Lindegaard

@Martin Burcharth

Vi skal vel lige have med, at Alan Dershowitz, professor i Forfatningsret ved Harvard, i sit indlæg overfor Senatet understregede, at Forfatningsfædrene netop ikke ønskede, at USA skulle have et parlamentarisk demokrati.

Alan Dershowitz citerede fra Forfatningsfædrene det ene indlæg efter det andet, der udtrykkeligt beskrev, at de specifikt ønskede en direkte folkevalgt Præsident i spidsen for den udøvende magt.

Præsidenten skulle ikke kunne afsættes af den lovgivende magt -
undtagen i tilfælde af "Treason, Bribery or other high Crimes and Misdemeanors".

Og det er så betydningen af "High Crimes and Misdemeanors" som Senatet har debatteret.

Hele den debat springer du kækt henover, så jeg tænkte ved læsning af artiklen på, om du mon var demokraternes talerør i Danmark - eller Informations udsendte, der skulle gøre læserne klogere på den amerikanske debat uden at nedlægge egne moralske normer over reportagen.

Du kan trygt overlade det sidste til os læsere.

Bent Jensen, Tom Bratzen, Mikkel Zess, Erik Winberg, Michael Helm, Niels Johannesen, Hanne Utoft, Claus Nielsen, Mogens Høgh, arne tørsleff og Espen Bøgh anbefalede denne kommentar

Et demokrati der i forvejen er købt og betalt af kapitalinteresserne i fossile brændsler, krigsførelse, overvågningsudstyr og Wall Street.

Hvis de vil rette op på økonomien er de nød til at omfordele - det indebærer at de skal beskatte de samme kapitalinteresser som holder dem til magten.

Problemets omfang er tydeligt Ifølge Oxfam (2018): I 2015 ejede blot 1% over halvdelen af jordens rigdomme. De øverste 20% ejede hele 94.5% mens resten, 80%. af menneskeheden måtte deles om 4,5%.
Akkumulationen af pengene på få hænder har nået grænser hvor det bliver stadig mere umuligt at finde områder at investere penge i som giver profit.Kun finansmarkedes casinospil og spekulation i ejendomsmarkedet med tilhørende boble-økonomi kaster af sig (her er ingen værdiskabelse - det er ren spekulation) og krigsindustrien kører som smurt i olie så længe der kan skabes konflikter nok. Her ser det ud til at hele spektret af politikkere har jord under neglene.
For yderligere at sikre akkumuleringen af profit har politikkerne løsnet muligheden for kredit - af den grund er vi havnet i en gældsøkonomi. Men gæld skal jo betales og vil på den lange bane blot udsulte flere og kræve flere nedskæringer - altså mere ulighed.

Efterhånden som det bliver mere og mere tydeligt at politikkerne ikke kan eller vil løse problemerne så mister det politiske system sin legitimitet - og det kan man så kalde demokrati hvis man synes. - Utilfrdsheden breder sig nu og viser sig i social uro og opstande verden over. Dermed er vejen banet for at bl.a. højre-fascistiske populistiske bevægelser får vind i sejlende..

Historien gentager sig

Kim Houmøller, Emil Davidsen, Karsten Lundsby, Flemming Berger, Lisbeth Glud, Mikkel Zess, Erik Winberg, Søren Bro, Hanne Utoft, Carsten Svendsen, Jan Jensen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Her er et godt billede på det demokrati demokraterne vil tilbage til, hvis de slår Trump (og Putin):

https://www.youtube.com/watch?v=v02Zt3ZbOos

Parenti's prelude to madness:
https://www.youtube.com/watch?v=CHwr2Y7mbhc

Jeg hørte Trump i går på BBC. Der er vel kun en ting at sige: Roy Cohn har ikke levet forgæves.

Og til alle, der ikke kender til forbindelsen mellem Roy Cohn og Trump - læs op på det!!!

Man kan ikke forstå Nazismen uden at kende Mein Kampf - og ikke forstå Trump uden at kende Cohn

https://www.youtube.com/watch?v=lTrHL7Vo_SQ

https://www.greenwichtime.com/opinion/article/Roy-Cohn-the-architect-of-...

Karsten Lundsby og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Det demokratiske parti arbejder tilsyneladende ihærdigt på at få Trump genvalgt. Først igangsatte man Mueller´s og efterretningstjenesternes uholdbare teaterforestilling, og da denne løb fuldstændig ud i sandet, kastede man sig – endnu dummere - ud i en rigsretssag om en telefonsamtale til Ukraine uden at have nogen rygende pistol...men ifølge Informations Martin Burchardt var begge dele indlysende rigtige beslutninger! Mere indsigtfulde amerikanske iagttagere (som f.eks. Matt Taibbi eller Aron Maté) har ellers forlængst forudsagt at disse dårligt underbyggede anklager blot ville gavne Trump.

Tom Bratzen, Emil Davidsen, Thomas Østergaard og Hanne Utoft anbefalede denne kommentar
Frank Klevenhaus

En mand lander på jorden efter 3 år på Mars.
Tænder TV. Ser en mand med gult hår tale.
Næste dag spørger han:
" Har man genoptaget Sopranos, hvor Tony nu er Præsident?"

@Søren bro
Tja, måske en af de mange grunde der kan lægges for dagen er at særligt Frankrig og i et vis omfang England knap 20år tidligere lige havde fået reduceret deres befolkninger ganske betragteligt, f.eks. med ~1,5mio mennesker i Frankrig alene. Så tænker de var stærkt motiveret til at undgå krig for enhver pris dengang.

Amerikansk politik har været i forrådnelse i snart et par årtier og Trump "bare" seneste sygdomstegn. Er dog mest ked af hvordan han tilsyneladende virker som en rød klud foran så mange demokrater at de taber besindelsen og ender med at bedrive politisk "selvskade".