Leder

Vil du være klimadeprimeret? Så læs det nye EU-budget

Alle vil betale så lidt om muligt, alle vil have så meget som muligt. Og så er det sekundært, om EU’s store syvårige budget også hjælper til med at redde planeten. Det er til at blive deprimeret af
Den store kamp til forhandlingerne handler om budgettets samlede størrelse. Brexit har efterladt et Storbritannien-formet hul i EU’s budget, så nu må de resterende 27 lande indbetale lidt mere end den ene procent af BNI, de i dag giver til EU hvert år. Det mener i hvert fald formanden for Det Europæiske Råd Charles Michel.

Den store kamp til forhandlingerne handler om budgettets samlede størrelse. Brexit har efterladt et Storbritannien-formet hul i EU’s budget, så nu må de resterende 27 lande indbetale lidt mere end den ene procent af BNI, de i dag giver til EU hvert år. Det mener i hvert fald formanden for Det Europæiske Råd Charles Michel.

Christian Hartmann

Udland
21. februar 2020

Alle vil betale så lidt som muligt, og alle vil have så meget som muligt. Det er ikke så kompliceret.

Vil man vide, hvem der mener hvad omkring bordet i Bruxelles, hvor de 27 EU-statsledere netop nu forhandler om EU’s store syvårige budget, skal man bare studere de såkaldte ’hjemtagsnøgler’.

De beskriver, hvor mange euro EU-landene får igen fra EU’s støtteprogrammer, hver gang de lægger en euro i kassen. Danmark får en masse uddannelsespenge, så vi vil gøre uddannelsespuljerne større. Frankrig får en masse landbrugsstøtte, så det vil de gerne have mere af. Og så videre.

Den store kamp til forhandlingerne handler om budgettets samlede størrelse. Brexit har efterladt et Storbritannien-formet hul i EU’s budget, så nu må de resterende 27 lande indbetale lidt mere end den ene procent af BNI, de i dag giver til EU hvert år.

Det mener i hvert fald formanden for Det Europæiske Råd, Charles Michel, der har fremlagt et budgetudkast: Alle betaler 1,07 procent af BNI om året, så bliver budgettet på 156 milliarder euro om året, cirka det samme som Polens statsbudget.

Nej, siger Danmark, der er gået sammen med Østrig, Holland og Sverige om maks. at ville betale 1,00 – og så vil vi også have en årlig rabat. Over for de fire lande står 17 andre lande med blandt andet Portugal, Polen og Grækenland, der vil have udvidet budgettet.

EU bruger sine penge forkert

Det er frontlinjen i de budgetforhandlinger, som sætter rammerne for EU-samarbejdet de næste syv år.

Danmark og de tre andre lande vil have færre ’automatiske’ overførsler som landbrugsstøtte og regionale støtteprogrammer, der i dag fylder trefjerdedele af EU-budgettet. I stedet skal pengene uddeles via målrettede EU-programmer til forskning, energi og migration, som alle (læs: os selv) kan søge.

Der er tegn i sol og måne på, at Tyskland er med på ’spareholdet’, mens Frankrig hælder til at bruge flere penge, men det vil de næste dage vise.

Herhjemme har statstminister Mette Frederiksen fået kritik for sin stramme budgetlinje. Det er delvist misforstået.

På den ene side er det latterligt, når Frederiksen og co. påstår, at »den finansielle byrde« hviler åh så tungt på deres skuldre, som de beskrev det i et fælles indlæg i denne uge. De glemmer lige, at euroen og det indre marked især har gavnet dem selv: De har fået nye eksportmarkeder og billig arbejdskraft uden at miste politisk kontrol. Det var Sydeuropa, der betalte prisen for en finanskrise, som tyske banker bar en stor del af skylden for.

Men på den anden side har Frederiksen ret i, at EU bruger sine penge forkert. Især når det handler om klima.

Intet tyder på at landbrugsstøtten gavner klimaet

Officielt skal 25 procent af hele det nye EU-budget arbejde for at bekæmpe klimaforandringerne. Den største del af de penge kommer fra landbrugsstøtte, hvor 40 procent af pengene ifølge EU arbejder for klimaet. Problemet er bare – som Information tidligere har beskrevet – at det er løgn. Intet tyder på at landbrugsstøtten gavner klimaet, tværtimod. Derfor er det også uforsvarligt at bruge 329 milliarder euro over syv år på landbrugsstøtte, som EU nu lægger op til.

Optimisten ville sige, at det går den rigtige vej. Landbrugsstøtten udgjorde over 60 procent af budgettet i 80’erne, nu er vi nede på 30. Pessimisten ville svare, at temperaturerne i Antarktis i sidste uge nåede op over 20 grader, vi har travlt, og vi kan bruge de penge bedre. Verden har brug for EU for at løse klimakrisen, og derfor bliver man også så klimadeprimeret af at læse EU’s budgetforslag: Ud af 1.095 milliarder euro over syv år har EU reelt fundet 7,5 ’nye’ milliarder til klimaet.

I den ideelle verden blev EU’s landbrugsstøtte nedbragt og reformeret, så man kun støttede projekter, der gavnede klimaet. EU’s regionale midler blev målrettet de fattigste områder, der blev indført en robust mekanisme, så Ungarns premierminister, Viktor Orbán, ikke kan bruge EU-penge som mafiøs bestikkelse, og EU fik sine egne skatteindtægter på områder, hvor nationalstaterne alligevel ikke længere har reel suverænitet: en fælles virksomhedsskat, en karbonskat og en skat på finansielle transaktioner. Halvdelen af indtægter kunne gå til klimainvesteringer, den anden halvdel til medlemsstaterne.

Men vi lever ikke i en sådan verden. EU er stadig en føderation af nationalstater. Alle slås for at betale så lidt som muligt og få så meget som muligt. Og så er det åbenbart sekundært, om budgettet også bidrager til at redde planeten. Det er til at blive deprimeret af.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

"Alle vil betale så lidt om muligt, alle vil have så meget som muligt. Og så er det sekundært, om EU’s store syvårige budget også hjælper til med at redde planeten. Det er til at blive deprimeret af."

Sådan er den kapitalistiske kultur, hvor svært kan det (efterhånden) være at forstå?

Flemming Berger og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Gad vide om EU overvejede at spare nogle af de mange milliarder, der kom fra England?

Det er pudigt, hvordan verden er:
Ikke i orden: at Caladonien vil forlade EU, da det bl.a. er pga regionen er rigere end Spanien.
I orden: at Skotland - uden planer - vil forlade UK, trods de er fattigere end UK.

Nationalfølelse og lokalpatriotisme er vanskelige at fjernstyre fra Brussels.
"Kæmp for alt, hvad du har kært, dø, om så det gælder!"
Hvem har EU kært?
Hvem vi dø for EU?

@Hanne Utoft
Ved godt vi normalt gerne vil give kapitalismen skyld for mangt og meget, men her tror jeg du skyder mål forbi. Det der er på spil er stamme-mentalitet/menneskelig natur.

Emil Davidsen, det er ikke naturligt (forstået som naturgivet) for mennesket at ville have 'så meget som muligt'; det er naturligt for mennesket så vidt muligt at dække sine (egne og næres) behov og på dette grundlag eksistere. Derimod er det kulturligt (forstået som menneskeskabt) når mennesker begynder at dyrke overforbrug/misbrug og grådighed.

Mennesket kan som bekendt skabe mangt og meget, herunder tillige ophøre med at skabe bestemte kulturer (bl.a. fordi disse notorisk interagerer tæt med gældende samfundsstrukturer).

Tak for svar Hanne. Tror måske ikke jeg ser så klar en grænse imellem de 2 grader af "dække egne og sine næres behov". Medgir' gerne at kulturen kan undertrykke eller forstærke tilbøjelighederne, men, når de nu er at observere på tværs af alle kulturer af nævneværdig størrelse så synes jeg ikke der kan skildres så skarpt som jeg læser du gør.

Emil Davidsen, velbekomme. For klarhedens skyld burde jeg nok have skrevet: ... det er naturligt for mennesket så vidt muligt at dække såvel sine egne som sine næres behov og på dette grundlag eksistere.