Leder

Den amerikanske redningsplan er en fantastisk præstation – men slet ikke nok

Den store redningsplan, som det amerikanske senat netop har vedtaget, er ikke en vækstplan til økonomien, men en overlevelsesplan for hele samfundet. Det er den største nogensinde, men den er stadig ikke tilstrækkelig
Det var enstemmigt, da samtlige amerikanske senatorer vedtog den økonomiske hjælpepakke, der skal modvirke de økonomiske konsekvenser af Covid-19 pandemien. Men det er ikke nødvendigvis tilstrækkeligt, skriver Rune Lykkeberg i denne leder.

Det var enstemmigt, da samtlige amerikanske senatorer vedtog den økonomiske hjælpepakke, der skal modvirke de økonomiske konsekvenser af Covid-19 pandemien. Men det er ikke nødvendigvis tilstrækkeligt, skriver Rune Lykkeberg i denne leder.

Jay Janner

27. marts 2020

Det amerikanske demokrati er ikke designet til at lave store reformer, som løser samfundets problemer med lovgivning. Det er lavet til at kontrollere og begrænse lovgivernes magtudøvelse, og det giver præsidenten stor magt. Så hvis det skal fungere, forudsætter det lovgivere, som kan sætte sig ud over deres egne interesser, indgå kompromiser med deres modstandere og lade sig vejlede af argumenter – og en præsident, der ikke misbruger sine beføjelser.

Lige nu har amerikanerne brug for akut og kolossal politisk handling.

»Vi står over for en katastrofe, der er langt værre, end du og jeg har oplevet i vores liv,« som Simon Johnson, der var cheføkonom i IMF under finanskrisen, har sagt til Information.

»Hvad vi oplevede i 2007-08 og efterfølgende, er barnemad i forhold til, hvad vi snart ramler ind i.«

Alene i sidste uge steg den registrerede arbejdsløshed i USA med tre millioner – det er det højeste antal nye arbejdsløse nogensinde registreret på en uge.

Det vil ifølge prognoser kun blive værre de kommende uger. Følgerne er frygtelige: Mange mister deres sundhedsforsikring, når de bliver arbejdsløse, og op mod halvdelen af amerikanske lønmodtagere lever uden opsparing fra månedsløn til månedsløn, så de kan blive tvunget ud af deres hjem. Nedlukningen af samfundet i kampen mod coronavirus kan udløse et helt uoverskueligt socialt kaos. 

Spørgsmålet er så, om det amerikanske demokrati har en præsident, der kan lede landet gennem krisen, og lovgivere, som kan lave kompromisser og drage ansvar for helheden.

Intet har indtil for nylig tydet på det.

Donald Trump har skiftet mellem at afvise corona som propaganda fra sine modstandere og udråbe virussen til en mægtig fjende, han kan føre krig imod. Man må for borgernes forståelse af epidemien håbe på, at de ikke lytter til og stoler på præsidenten.

Historisk overlevelsesplan vedtaget

I weekenden demonstrerede den republikanske senator Rand Paul, hvor lidt han tænkte på helheden. Efter han selv var blevet testet for coronavirus, og mens landet var lukket ned – alle opfordres til at holde social distance, og folk er tvunget i karantæne og isolation – spiste denne lovgiver frokost med sine kolleger og gik ned i Senatets fitnesslokaler og svømmehal for at træne.

Testen var positiv – og flere af de senatorer, som Paul havde været i kontakt med, er nu i karantæne og kan ikke deltage i lovgivningsarbejdet. Det er pinligt hensynsløst og endnu et eksempel på den forfærdelige politiske kultur i USA, som er blevet udstillet omkring rigsretssagen, de evindelige budgetkampe og den konstante kamp mellem de to partier.

Men de seneste dage har de amerikanske senatorer hævet sig over deres magtkampe og personlige interesser. De har arbejdet ambitiøst og offensivt, og onsdag nat dansk tid vedtog de den største redningsplan i USA’s historie. Ingen får alt, hvad de vil have, men det amerikanske samfund får noget, det akut har brug for. Og ingen senatorer stemte imod. 

Det er, som forskeren og forhenværende arbejdsminister Robert Reich efterfølgende sagde, ikke en vækstplan. Det er en overlevelsesplan for USA’s samfund. Den skaber ikke beskæftigelse, men hjælper dem, der har mistet deres job med direkte betalinger, så de kan afholde deres faste udgifter. Den forlænger den periode, hvor ledige kan få arbejdsløshedsforsikring med 13 uger, og udvider grupper af dem, som kan modtage understøttelse til løstansatte. 

Således gjorde Reich, der også er en kendt amerikansk kapitalismekritiker, status på Twitter:

»500 milliarder dollar til de store virksomheder (dårligt), 367 milliarder dollar i lån til små virksomheder (godt), 130 milliarder dollar til hospitaler (godt), 1.200 dollar pr. voksen (slet ikke nok) og 600 dollar om ugen i ekstra arbejdsløshedsforsikring i fire måneder (godt, men skulle gå til alle amerikanere uden arbejde).«

Den store kamp for demokraterne handlede om betingelserne for de 500 milliarder dollar, som de har fået mulighed for at være med til at kontrollere og overvåge. Det bedste ved planen er, at den effektivt og hurtigt hjælper millioner af amerikanere, som nu er helt afhængige af det, og at den politisk anerkender en social kontrakt, som omfatter alle i samfundet. Som senator Elizabeth Warren sagde: »Denne plan giver hurtig, nødvendig hjælp – men den er utilstrækkelig.«

Det værste er, at de store virksomheder igen får store skattefordele, og at selv den største redningsplan i historien slet ikke er stor nok. 

Men planen er det bedste, det amerikanske demokrati kan levere lige nu. For en dag har lovgiverne påtaget sig det politiske ansvar for borgerne i deres land og handlet sammen som en amerikansk socialstat.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

  • Poul Genefke-Thye
  • Torben K L Jensen
  • Ejvind Larsen
  • Poul Anker Sørensen
  • Poul Anker Juul
Poul Genefke-Thye, Torben K L Jensen, Ejvind Larsen, Poul Anker Sørensen og Poul Anker Juul anbefalede denne artikel

Kommentarer

Kent Nørregaard

Amerikanerne er langt foran os med testning og også i at udvikle vaccine så Runes dommedagsscenarie udspiller sig nærmere i Danmark end i USA.

Kim Houmøller

Jamen så kan vi sove roligt, da amerikanerne allerede er langt foran os? Sludder at bringe den slags til torvs, når udsigten er 18 måneder.

René Arestrup

'Det er en overlevelsesplan for USA’s samfund.'

Præcis. Og senatorerne - på tværs af partiskel - har set skriften på væggen. Derfor enigheden og derfor den historisk store hjælpepakke.

Spørgsmålet er bare om det er nok - og om den amerikanske samfundsmodel står foran sit endegyldige kollaps.

Jeg er bange for at amerikanerne går nogle meget svære - og voldsomme - tider i møde.

Karsten Aaen, Anders Graae, Arne Albatros Olsen, Torben K L Jensen, Per Torbensen, Ejvind Larsen, Anker Heegaard, Gert Romme og Torben Arendal anbefalede denne kommentar
Jacob Nielsen

Jeg har svært ved at se det fantastiske i den økonomiske pakke, altså udover at man har været tvunget til at samarbejde med nogen, man ellers normalt ikke vil samarbejde med. De 13.000 mia. kr. er skabt ud af ingenting, ligesom tidligere hjælpepakker og QEs.

Hvis man bliver ved med at trykke penge på den her måde ender det som i Venezuela. Det er måske også det der er målet, for helt at kunne afskrive gælden?

Det vi skal spørge os selv om i Danmark, er hvad der kommer istedet for amerikansk dominans, som vi sikkerhedspolitisk har nydt godt af siden WW2. Uanset så er det der kommer istedet ikke til det bedre, nok nærmere tværtimod. Og har vi indimellem svært ved at få amerikanerne til at lytte til os, så er det helt slut med at blive hørt, når de ikke længere kan og vil stille op som beskyttere af Europa.

René Arestrup

Ja, det vil det være en sikkerhedspolitisk katastrofe for DK, hvis USA bryder sammen. Uanset hvad man i øvrigt mener om USAs udenrigs- og sikkerhedspolitik.

Jeg tør slet ikke tænke på konsekvenserne af det vakuum, der vil opstå, hvis USA isolerer sig fuldstændig.

Torben K L Jensen

Ingen som i slet ingen kan isolere sig i en global digitaliseret verden der lider under den gamle løgn at "markedet" klarer alt. Og forresten : Ingen kan vinde en militær krig i dag hvor NATO er ved at gå op i limningen fordi det er uendeligt svært at opretholde dens eksistensberettigelse i en verden der står på randen af et klimakollaps der har mere brug for pengene end NATO har. Det gælder selvfølgelig for alle stormagter.

René Arestrup

@Torben K L Jensen
USA kan udmærket isolere sig rent sikkerhedspolitisk, uanset den globale digitaliserede verden.

Men ellers helt enig i, at vi, i en ideel verden, burde prioritere helt anderledes.

Poul Genefke-Thye

@Kent Nørregaard
USA er et af de lande, hvor modstand mod vaccine er størst - af religiøse grunde eller på grund af udbredt misinformation på Internettet. Læger og forskere, der arbejder på forskellige former for vaccine har været udsat for dødstrusler.
Minimum 26 millioner amerikanere er uden sundhedforsikring, og ikke har rød til at blive testet, hvortil kommer et usikkert antal papirløse immigranter, der er helt udenfor sundhesvæsenet og end ikke har råd til almindelige lægebesøg.
Hvor foran er de så egentlig?

Karsten Aaen, Rolf Andersen, Ib Christensen, Peter Høivang, Janus Agerbo og Erik Karlsen anbefalede denne kommentar
Henrik Madsen

Tjaa ... Ingen havde vel heller forestillet sig at Rune FULDTONET ville rose USA for noget overhovedet - og da slet ikke med den nuværende tospande ved roret.
"Fantastisk præstation - men slet ikke nok".
Fantastisk forudsigeligt :-))

Ib Christensen

Jeg syntes vi begynder at se, at den måde tingene drives på er en farlig måde.
Her i landet var der bl.a. en bølge af konsulenter, der mod konsulent løn, kunne fortælle det ansvarlige erhvervsliv, at de ikke skulle eje noget, men kun leje sig ind alle steder.
Og nu ser vi hvordan de ikke betaler huslejen, men i stedet for at eje bygningerne de bruger, ejer de en masse hektar jord i udlandet.
Og i stedet for at henvende sig til de konsulenter, de godt kunne finde penge til og betaler, kommer de nu rendende til os skatteyder, og forventer at vi, og ikke konsulenterne, skal få deres ideer til at virke.

Jeg er ikke så skide ivrig efter, at side her i H.C.Andersens hjemland, og se at jeg/vi skal betale for at nøgne kejsere skal slippe for ansvaret, for at omgive sig med skrædderer.

Er ens forretning/virksomhed et skrøbeligt korthus, der falder sammen når verden ryster, er det så et udtryk for en ansvarlig, kvalificeret og etisk ledelse / drift?

Hvad er formålet med at fjerne topskatten, så de vokser sig så store, at de falder sammen under deres egen vægt, når samfundet ikke blæser luft i balloen?
Vi har ikke brug for et marked bestående af enkelte mastodonter. Vi har brug for en større diversitet og fordeling af opgavene. Så vi ikke er så sårbare i situationer som nu. Så der er en hel del flere skuldre at fordele risikoen på.
For vi se jo at de skuldre, der har haft travlt med at sørge for, at der ikke skulle være til andre, nu bryder sammen under at være for få skuldre.